Elforsyningsloven § 28c

Bestemmelserne angiver den systemansvarlige virksomheds opgaver. Henvisningen til § 9 i forslaget angiver hvilke opgaver, der efter § 9 skal finansieres af alle elforbrugere inden for det sammenhængende elforsyningssystem.

    Den systemansvarlige virksomhed skal ifølge stk. 2 iagttage fortrolighed om kommercielle oplysninger og må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere. Forbudet mod forskelsbehandling skal sikre en ligelig, objektiv og ikke-diskriminerende behandling af brugere og virksomheder og hindre krydssubsidiering til fordel for bestemte brugere eller den systemansvarlige virksomheds ejerkreds.

    Den systemansvarlige virksomhed skal udføre de i forslagets stk. 3 nævnte opgaver.

    I medfør af stk. 3, nr. 1, pålægges den systemansvarlige virksomhed at sikre den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem og at sørge for, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er til stede. Den systemansvarlige virksomhed skal i den daglige drift sikre, at der er tilstrækkelige produktions- og netreserver til rådighed, også ved revisioner af produktionsanlæg og net.

    Den systemansvarlige virksomhed overvåger produktionsomfang, forbrug og flow af reaktiv effekt i nettet og opretholder balance og frekvens, spænding m.v. Virksomheden foretager de nødvendige analyser og vurderinger af stabilitet og forsyningssikkerhed og tager de nødvendige forholdsregler ved fejl m.v. Endelig skal den systemansvarlige virksomhed koordinere afbrydelser og fastlægge koblingstilstand i transmissionsnettet.

    Håndteringen af det samlede systems tekniske kvalitet og balance vil blive sikret af den systemansvarlige virksomhed dels ved planlægning, dels ved overvågning og indgreb i systemet i driftøjeblikket. Den systemansvarlige virksomhed tildeles i § 31 de nødvendige beføjelser til opretholdelse af den tekniske kvalitet og balance.

    Til brug for markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser udarbejder den systemansvarlige virksomhed årlige oversigter og prognoser, jf. nr. 2, herunder blandt andet prognoser for det forventede omfang af den prioriterede elektricitet, som forbrugerne er forpligtet til at aftage.

    Bestemmelsen i nr. 3 pålægger den systemansvarlige virksomhed at samarbejde med andre systemansvarlige virksomheder, herunder systemansvarlige virksomheder i andre lande, om brugen af de eksisterende samkøringsforbindelser og om ensartede retningslinjer for betjening af markedsaktørerne.

    Formålet er at udnytte de fordele, der ligger i at kunne udveksle elektricitet med nabosystemer, og sikre ensartede og gensidigt ligeværdige betingelser for transport af el mellem landene. Sammenkoblingen med udlandet - særligt Norge og Sverige - indebærer store fordele, både hvad angår forsyningssikkerhed, ressourceudnyttelse og miljøbelastning. Danske elselskaber kan udnytte vandkraftens fordele i samspillet med vindmølleproduktionen og kraftvarmeproduktion i Danmark. Norge og Sverige kan udnytte forsyningssikkerheden i det danske system, som ikke på samme måde som det svenske og norske produktionssystem er klimaafhængigt. Dertil kommer, at konkurrencen især på det svenske og danske marked med få producenter vil være begrænset uden samspilsmuligheden.

    I samarbejdet indgår særligt spørgsmål om adgangen til og tarifering af overføringsforbindelserne mellem landene, men også spørgsmål om balancehåndtering, netbegrænsninger m.v. Det er væsentligt, at de aftaler, som den systemansvarlige virksomhed indgår omkring brugen og driften af samkøringsforbindelserne, medvirker til en optimal udnyttelse.

    Ifølge nr. 4 skal den systemansvarlige virksomhed medvirke til at sikre, at elektricitet fra den prioriterede produktion fordeles forholdsmæssigt til forbrugerne. Dette skal ske i samarbejde med netvirksomhederne, der i medfør af lovforslaget får det lokale ansvar for, at elektriciteten fordeles til forbrugerne forholdsmæssigt.

    Efter nr. 5 skal den systemansvarlige virksomhed i samarbejde med netselskaberne medvirke til at sikre netadgang og adgang til transit. Enhver har, jf. § 24, adgang til at benytte det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet. Transporten kan dog kun ske til de, der efter bestemmelsen i § 7 har ret til at få leveret elektricitet efter eget valg af leverandør. Vilkårene for eltransit fastsættes ved forhandling med den systemansvarlige virksomhed. National forsyningssikkerhed har i den forbindelse højeste prioritet.

    Medvirkende til at markedet kan fungere optimalt er også, at brugerne af nettet betjenes effektivt og har lige og nem adgang til nødvendige informationer om tilgangen til markedet, jf. nr. 6. Den systemansvarlige virksomhed skal bidrage til at skabe overblik i markedet ved som minimum regelmæssigt at publicere information om tariffer for net- og systemtjenester, periodiske rapporter om systemets drift, herunder elforbrug, produktion, udvekslinger og statistik, prognoser for den prioriterede produktion m.v. Heri kan også indgå, at virksomheden, bl.a. ved hjælp af moderne informationsteknologi, holder forbrugerne orienteret på objektiv og gennemsigtig måde om mulighederne på markedet.

    Den systemansvarlige virksomhed skal, jf. nr. 7, udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net. Bestemmelsen er sammen med nr. 2 en delvis videreførelse af den integrerede ressourceplanlægning (IRP) og den planlægning, der tidligere er sket i et samarbejde mellem net- og produktionsselskaberne. Efter disse bestemmelser er det den systemansvarlige virksomhed, der har ansvaret for en videreførelse af denne planlægning. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen.

    Viser der sig behov for om- og nybygning af transmissionsnet skal den systemansvarlige virksomhed tage initiativ til at samarbejde med transmissionsvirksomhederne herom, jf. nr. 8.

    I nr. 9 pålægges den systemansvarlige virksomhed årligt at udarbejde en miljøberetning, som redegør for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraftvarmeproduktion inden for eget systemområde. Redegørelsen bør indeholde en status for det foregående år samt en prognose for eksempelvis de efterfølgende 10 år. Blandt emnerne i beretningen er områdets samlede emissioner af CO2, SO2 og NOx-redegørelse om restprodukter m.v. Redegørelsen indsendes til Energistyrelsen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med nr. 2 og nr. 7 samt det af ministeren samtidigt hermed fremsatte lovforslag om fastsættelse af CO2 kvoter for elproduktionen. Miljø- og energiministeren vil kunne fastlægge det nærmere indhold i redegørelsen, herunder samordning af indberetninger.

    Måling af energistrømmene i systemet er i forbindelse med den øgede markedsåbning et vigtigt element til afregning af alle foretagne transaktioner herunder elhandler i elmarkedet. Det er væsentligt, at målingen foretages korrekt og efter samme principper i hele det sammenhængende forsyningsområde. Målingen omfatter al produktion og forbrug, men med mulighed for, at produktionen på anlæg under en nærmere angiven bagatelgrænse anslås. For slutkunder med ret til eget valg af leverandør, jf. § 7, foretages ligeledes energimålinger i fornødent omfang. Den systemansvarlige virksomhed udarbejder, eventuelt i samarbejde med øvrige systemansvarlige, de nødvendige forskrifter for netvirksomhedernes energimålinger, jf. nr.10.

    Den systemansvarlige virksomhed gennemfører den nødvendige afregning, jf. nr. 11, og opkræver betaling til dækning af de offentlige forpligtelser. Bestemmelsen er en videreførelse af princippet i gældende lov. Afregningen forudsætter blandt andet, at den systemansvarlige virksomhed løbende indsamler data fra de måleransvarlige med henblik på afregning af bl.a. balanceydelser, nettjenester, systemtjenester og prioriteret produktion.