Ejendomsskatteloven § 84a

Der findes ikke i gældende ret regler om overgangen fra kommunalbestyrelsens administration til Skatteforvaltningens administration for så vidt angår opkrævning af grundskyld og dækningsafgift.

Det foreslås i stk. 1, 1.pkt., at opkrævning af grundskyld og dækningsafgift, der vedrører skatteåret 2023 og tidligere kalenderår, behandles og afsluttes af kommunerne.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen overtager opgaven med opkrævning af grundskyld og dækningsafgift fra kommunerne fra og med 2024.

At Skatteforvaltningen ikke vil overtage opgaven med opkrævning for skatteåret 2023 eller tidligere skatteår, skal ses i lyset af, at det i gældende ret i lov om kommunal ejendomsskat er kommunerne, der varetager opgaven med opkrævning for skatteåret 2023 eller tidligere skatteår. Efterregulering af opkrævning, der vedrører skatteårene 2023 eller tidligere skatteår, vil således også skulle behandles og afsluttes af kommunerne.

Forslaget indebærer, at opkrævning af grundskyld og dækningsafgift for skatteåret 2023 og tidligere skatteår vil skulle færdigbehandles af kommunerne. Dette vil også gælde i de tilfælde, hvor det opkrævede beløb har sidste rettidige betalingsdag efter skatteåret 2023. Med forslaget vil det således være afgørende for, at kommunerne vil skulle afslutte opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift, at opkrævningen heraf er udsendt senest den 31. december 2023. Opkrævning, der er udsendt senest denne dato, vil dermed ikke overgå til Skatteforvaltningen, selv om det opkrævede beløb først har sidste rettidige betalingsdag i 2024.

Hvis en kommune eksempelvis udsender en opkrævning af grundskyld i december 2023 med sidste rettidige betalingsdag den 20. januar 2024, vil opkrævningen skulle afsluttes af kommunen og ikke af Skatteforvaltningen. Det samme vil gøre sig gældende i de tilfælde, hvor beløbet ikke betales rettidigt. I sådanne tilfælde vil kommunen således skulle udsende påkrav om betaling m.v.

Det foreslås i 2. pkt., at en efterregulering af grundskyld og dækningsafgift for skatteårene 2021-2023 forestås efter § 27, stk. 1-5, jf. § 29, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer.

Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt., vil indebære, at reglerne om efterregulering af grundskyld og dækningsafgift for skatteårene 2021 til og med 2023 fortsat vil skulle ske efter § 27 i lov om kommunal ejendomsskat, uanset at lov om kommunal ejendomsskat forslås ophævet med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.

Den foreslåede bestemmelse begrundes med, at 2020-/2021-ejendomsvurderingerne for mange ejendomme først udsendes i eller efter indkomst- eller kalenderåret 2024, hvor Skatteforvaltningen vil have overtaget opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift for kommunerne. Den foreslåede bestemmelse indsættes dermed af hensyn til at undgå tvivl om efterreguleringen af skatteårene 2021-2023.

Det bemærkes hertil, at efterreguleringen af skatteårene 2020 og tidligere, hvor det endelige beskatningsgrundlag er kendt, fortsat vil skulle løses af kommunerne, jf. det foreslåede 1. pkt., f.eks. i tilfælde af genoptagelse eller revision af en ejendomsvurdering efter skatteforvaltningslovens kapitel 12.

Det følger af § 27, stk. 1, 1, pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at grundskyld og dækningsafgift opkræves i to eller flere lige store rater efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse med forfaldstid den 1. i de måneder, som kommunalbestyrelsen bestemmer. Det følger af 2. pkt., at for skatteåret 2022 opkræves den første rate af dækningsafgiften dog tidligst med forfaldstid i marts 2022. Det følger af 3. pkt., at hvis de nævnte kommunale ejendomsskatter udgør mindre end 200 kr. årlig, opkræves beløbet dog ikke.

Af stk. 2, 1. pkt., følger, at forfalder en rate, jf. stk. 1, på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forudgående år endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag af den senest forudgående offentliggjorte almindelige vurdering eller omvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6, jf. dog stk. 3 og § 37 A. Det følger af 2. pkt., at frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 udgør en foreløbigt beregnet dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, som minimum det samme beløb, som er opkrævet i dækningsafgift for skatteåret 2021, og kan maksimalt stige med 30 pct. i forhold til det beløb, som er opkrævet i dækningsafgift for skatteåret 2021. Det følger af 3. pkt., at har kommunalbestyrelsen fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021, jf. § 23 B, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, reguleres grænserne som nævnt i 2. pkt. forholdsmæssigt. Det følger af 4. pkt., at fastsætter kommunalbestyrelsen for skatteåret 2023 eller et senere skatteår en anden promille end promillen for det forudgående skatteår, reguleres grænserne som nævnt i § 27, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, for den foreløbige opkrævning for det forudgående skatteår forholdsmæssigt. Det følger af 5. pk., at der beregnes en foreløbig dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat på grundlag af den senest foretagne fordeling af ejendommens forskelsværdi frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.

Det følger af stk. 3, 1. pkt., at for ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, i vurderingsåret før skatteåret, ansætter Skatteforvaltningen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for skatteåret efter § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, som foreløbigt beregningsgrundlag for opkrævningen af grundskyld frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen. 2. pkt. bliver en ejendom, for hvilken der er ansat et foreløbigt beregningsgrundlag efter § 27, stk. 3, 1. pkt. i lov om kommunal ejendomsskat, omfattet af pligten til at betale dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, anvendes den foreløbige grundværdi, som det foreløbige beregningsgrundlag efter 1. pkt. er ansat efter, som foreløbigt beregningsgrundlag for opkrævningen af dækningsafgift frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen. Det følger af 3. pkt., at det foreløbige beregningsgrundlag efter § 27, stk. 3, 1. pkt. i lov om kommunal ejendomsskat fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår efter ændringen. Det følger af 4. pkt., a det foreløbige beregningsgrundlag efter § 27. stk. 3, 1. og 2. pkt. i lov om kommunal ejendomsskat ikke er bindende og kan frit ændres af ejendomsejeren. Det følger af 5. pkt., at er det førstkommende vurderingsår efter ændringen 2021, fastsættes det foreløbige beskatningsgrundlag efter § 27, stk. 3, 1. pkt. i lov om kommunal ejendomsskat med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. marts 2021. Det følger af 6. pkt., at til brug for beskatningen for skatteåret 2023, hvor der anvendes en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 87 a, fastsættes det foreløbige beregningsgrundlag efter § 27, stk. 3, 1. og 2. pkt. i lov om kommunal ejendomsskat dog i det prisniveau, der anvendes ved vurderingen pr. 1. januar 2020.

Det følger af stk. 4, at en eventuel difference mellem den foreløbige beregning, jf. § 27, stk. 2 eller 3, i lov om kommunal ejendomsskat, og den endelige beregning fordeles på årets øvrige rater. Det følger af 2. pkt., at er den endelige beregning mindre end den opkrævede foreløbige rate, udbetales det overskydende beløb til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, senest den 1. juli i det pågældende år. Det følger af 3. pkt., at den skattepligtige har ved udbetaling efter denne dato krav på en rente i henhold til § 29, stk. 4 i lov om kommunal ejendomsskat. Det følger af 4. pkt., at er vurderingen efter § 27, stk. 2 og 3 i lov om kommunal ejendomsskat ikke offentliggjort inden betalingen af den sidste rate, udsendes der særskilt opkrævning af eventuel manglende grundskyld eller dækningsafgift med frist den første i den anden måned efter udsendelsen af opkrævningen.

Hertil fremgår det af Vurderingsstyrelsens vejledende udtalelse af 25. april 2022, at det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at en tilbagebetaling af grundskyld efter § 27, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat skal ske til den, der på tidspunktet for tilbagebetalingen, 1 ejer ejendommen. Det er samtidig Vurderingsstyrelsens opfattelse, at det tilsvarende må gælde, at en efteropkrævning af grundskyld efter § 27, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat også skal ske hos den, der på tidspunktet for efteropkrævningen, ejer ejendommen. Det bemærkes, at bestemmelsen både omhandler grundskyld og dækningsafgift, jf. § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat.

Det følger af stk. 5, at sker betaling ikke senest på en af kommunalbestyrelsen fastsat dato efter forfaldsdagen, er kommunalbestyrelsen berettiget til at fordre skattebeløbet forrentet fra forfaldsdagen med en rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.

Det følger af § 29, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, at samtlige skatte- og afgiftsbeløb med påløbne renter hæfter på den pågældende ejendom i dens helhed med den for kommunale skatter og afgifter hjemlede pante- og fortrinsret og svares af den, der er ejer af ejendommen ifølge erhvervelsesdokument, tinglyst som adkomst, eller af brugeren, såfremt denne ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af ejendommen.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at de almindelige 2020-/2021-vurderinger samt senere omvurderinger ikke forventes at blive udsendt tidspunkt nok til, at kommunerne vil kunne nå at afslutte opkrævningen af grundskyld og dækningsafgiften for skatteårene 2021 til og med 2023, hvorfor kommunerne vil skulle foretage efterreguleringer af grundskyld og dækningsafgift efter 1. januar 2024, hvor staten overtager ansættelsen, opkrævningen og inddrivelsen af grundskyld og dækningsafgiften fra kommunerne.

Det følger af § 29, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, at påklage af en sket ansættelse ikke fritager for pligten til betaling til forfaldstid.

Det følger af § 29, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat, at ændres en ansættelse ifølge klage eller revision, bliver eventuel berigtigelse at foretage senest ved førstkommende opkrævning.

Det følger af § 29, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at hvor ændring af ansættelsen eller skatteberegningen medfører godtgørelse af erlagt skat, har den skattepligtige krav på rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker. Det følger af 2. pkt., at sker godtgørelsen i form af afkortning i det skattebeløb, der skal erlægges ved førstkommende opkrævning, beregnes renterne for tiden til sidste rettidige betalingsdag ved denne opkrævning.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 87 a, stk. 1, at for ejendomme, der pr. 1 januar 2022 skal vurderes i lige år som ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, tillægges den seneste følgende vurderinger skattemæssig virkning for skatteåret 2023 med hensyn til beskatning efter lov om kommunal ejendomsskat og for indkomståret 2023 med hensyn til beskatning efter ejendomsværdiskatteloven, jf. dog stk. 2 og 3:

1. Den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2.

2. Omvurdering pr. 1. marts 2021, jf. ejendomsvurderingslovens § 6.

3. Vurderinger som følge af genoptagelse, revision eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1 og 2 foretaget af Skatteforvaltningen, Skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.

Med den foreslåede bestemmelse vil en difference, herunder både en efteropkrævning og en udbetaling af for meget betalt skat, fortsat skulle ske til den til enhver tid værende ejer af ejendommen, uanset om denne ejede ejendommen i den periode, som efterreguleringen vedrører.

Udsendes en endelig 2020-vurdering – som udgør beskatningsgrundlaget for skatteårene 2021-2023 – f.eks. i indkomståret 2025, mens den nuværende ejer af ejendommen først købte ejendommen den 1. januar 2024, vil efterreguleringen skulle foretages overfor den nuværende ejere.

Dette skyldes, at differencen først vil skulle anses for at være opstået på opkrævningstidspunktet, dvs. der ikke vil være tale om en efterregulering af en allerede forestået opkrævning.

Det vil også betyde, at en difference, der resulterer i en efteropkrævning, vil hæfte på den pågældende ejendom i dens helhed med den for kommunale skatter og afgifter hjemlede pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder fra forfaldsdagen.

Det foreslås i 3. pkt., at en efteropkrævning efter 2. pkt. kan med tillæg af renter, såfremt de ikke er betalt senest den 3. i den efter forfaldsdagen følgende måned, af kommunalbestyrelsen oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslåede 3. pkt., er i sin ordlyd en gengivelse af § 27, stk. 6 i lov om kommunal ejendomsskat, dog med den ændring, at kommunalbestyrelsen ikke vil skulle forestå inddrivelsen, men i stedet oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed skulle ses i sammenhæng med § 9 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, hvor af det følger, at restanceinddrivelsesmyndigheden fra og med 1. januar 2024, vil skulle overtage inddrivelsen af grundskyld og dækningsafgift, som i dag inddrives af kommunerne.

Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen kunne oversende efteropkrævninger til restanceinddrivelsesmyndigheden, som en ejer ikke senest har betalt senest den 3. i den efter forfaldsdagen følgende måned.

Det vil f.eks. betyde, at en efteropkrævning med forfald den 1. marts 2025, som ikke senest er betalt den 3. april 2025, af kommunalbestyrelsen vil kunne oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse.

Det foreslås i stk. 2, at ændringer af en ansættelse vedrørende grundskyld og dækningsafgift, der vedrører skatteåret 2023 og tidligere skatteår, og som sker i forbindelse med klage over en ejendomsvurdering, behandles og afsluttes af kommunerne.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at opgaven vil overgå til Skatteforvaltningen, da Skatteforvaltningen overtager opgaven med opkrævning af grundskyld og dækningsafgift fra kommunerne fra og med 2024, hvorfor Skatteforvaltningen fra og med 2024 vil skulle behandle klager over offentlige ejendomsvurderinger, der er fastsat efter ejendomsvurderingsloven, og foretage ændringer af grundskyld og dækningsafgift fra dette år.

At Skatteforvaltningen ikke vil overtage opgaven med ændringer af en ansættelse vedrørende grundskyld og dækningsafgift for skatteåret 2023 eller tidligere skatteår, der sker i forbindelse med klage over en ejendomsvurdering, skal ses i lyset af, at det efter gældende ret i lov om kommunal ejendomsskat er kommunerne, der varetager denne opgave for skatteåret 2023 og tidligere skatteår.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at for et dødsbo, der ikke er afsluttet inden den 1. januar 2024, betales grundskyld til og med den 31. december 2023. Det foreslås videre i 2. pkt., at fra og med den 1. januar 2024 betales ikke grundskyld, indtil dødsboet afsluttes.

Forslaget indebærer, at for dødsboer, der ikke er afsluttede ved overgangen til 2024, vil der kun skulle betales grundskyld til og med den 31. december 2023. Forslaget indebærer videre, at der fra og med den 1. januar 2024 og frem til boet afsluttes ikke vil skulle betales grundskyld. Dette vil gælde, uanset hvornår boet afsluttes efter den 31. december 2023.

Begrundelsen for forslaget er, at grundskyld af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, der alene er ejet af fysiske personer, vil overgå til at blive opkrævet i personskattesystemerne fra indkomståret 2024, når opkrævning af grundskyld overgår fra at være en opgave, der varetages af kommunerne, til at være en opgave, der varetages af Skatteforvaltningen.

Grundskyld af sådanne ejendomme ejet af fysiske personer vil i den forbindelse blive sidestillet med de øvrige skatter, der opkræves i personskattesystemerne, herunder ejendomsværdiskat og indkomstskat, som betales frem til den dag, en fysisk person afgår ved døden. I perioden fra dødsdagen og frem til dødsboet afsluttes, betales der således ikke ejendomsværdiskat og indkomstskat. Med forslaget vil det samme gælde for grundskylden af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, ejet af fysiske personer, hvorefter der, i modsætning til efter gældende ret, således ikke vil skulle betales grundskyld fra dødsdagen til dagen for boets afslutning.