Ejendomsskatteloven § 83

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2 og 3.

Med forslaget træder loven i kraft den 1. juli 2023. Dette modificeres imidlertid af den foreslåede bestemmelse i stk. 4. Selv om loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2023, vil den først finde anvendelse for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2024, jf. forslaget i stk. 4. Ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2023 skal sikre, at reglerne i lovforslagets § 28 er trådt i kraft, inden kommunalbestyrelsen i efteråret 2023 skal fastsætte satsen for grundskyld for indkomståret og kalenderåret 2024, og at der generelt kan tages højde for de nye regler i nærværende lovforslag, når forskudsopgørelsen for 2024 skal udsendes i november 2023. For ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der vedrører perioden til og med den 31. december 2023, vil det derimod være de gældende regler i ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendomsskat, der finder anvendelse, jf. forslaget i stk. 7.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 47, 48 og 52 træder i kraft den 1. december 2026.

Det foreslås således, at bestemmelserne om lån til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat i den permanente indefrysningsordning først vil træde i kraft den 1. december 2026. Det betyder, at ejere, som oplever en stigning i ejendomsværdiskat i indkomståret 2025, ikke vil kunne låne til betaling heraf efter disse bestemmelser. I stedet vil disse ejere kunne optage lån for denne stigning efter lovforslagets § 77.

Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens kapitel 9.

Det foreslås således, at skatteministeren bemyndiges til at bestemme tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens kapitel 9 ved udstedelse af en ikrafttrædelsesbekendtgørelse herom. Lovens kapitel 9 vedrører statens overtagelse af kommunale lån ydet før 2024.

Baggrunden for forslaget er, at det er en forudsætning for statens overtagelse af kommunale lån ydet før 2024, at kommunerne har afsluttet efterregulering af lån til betaling af grundskyld, dvs. lån ydet efter den kommunale pensionistlåneordning og efter den midlertidige indefrysningsordning, for skatteårene 2021-2023. Efterreguleringen vil ske i takt med udsendelsen af 2020- og 2021-vurderingerne til boligejerne. Kommunernes efterregulering af lånene vil først kunne afsluttes efter udsendelsen af de sidste 2020- og 2021-vurderinger. Det betyder, at staten, dvs. Skatteforvaltningen, først vil kunne overtage lånene herefter. Det forventes derfor, at Skatteforvaltningen vil kunne færdiggøre overtagelsen af lån fra kommunerne fra første halvår af 2026.

Det foreslås i stk. 4, at loven finder anvendelse for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2024.

Forslaget indebærer, at selv om loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2023 efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil den først få virkning for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2024.

Det betyder bl.a., at loven således vil have virkning ved offentliggørelsen af forskudsopgørelsen for 2024, der sker november 2023, hvor der åbnes for ejernes adgang til at foretage rettelser i forskudsopgørelsen for indkomståret 2024.

Det betyder bl.a. videre, at loven har virkning for kommunalbestyrelsens fastsættelse satsen for grundskyld for indkomståret og kalenderåret 2024, jf. lovforslagets § 28. Efter § 2 i bekendtgørelse nr. 1051 af 15. oktober 2019 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. skal forslag til kommunernes årsbudget udarbejdes af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen senest den 15. september forud for det pågældende regnskabsår. Videre skal kommunalbestyrelsen senest den 15. oktober forud for regnskabsåret vedtage årsbudgettet for regnskabsåret. Satsen for grundskyld for indkomståret og kalenderåret 2024 vil dermed være kendt senest den 15. oktober 2023. Det bemærkes, at der ikke er samme behov for, at loftet for de satser, der vil gælde for dækningsafgift efter lovforslagets § 29, træder i kraft før den 1. januar 2024. Det skyldes, at loftet for de satser, som kommunalbestyrelsen efter lovforslaget skal kunne fastsætte satsen inden for, videreføres uændret i lovens bilag 2 for så vidt angår dækningsafgift af ejendomme efter lovforslagets § 12, stk. 1.

For ejendomsskatter, der vedrører perioden til og med den 31. december 2023, vil de gældende regler i ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendomsskat finde anvendelse, jf. forslaget i stk. 7.

Det foreslås i stk. 5, at ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020, og lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, ophæves den 1. januar 2024, jf. dog stk. 6.

Dette gælder dog ikke § 2, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat, som efter forslaget i stk. 6 ophæves den 1. juli 2023.

Reglerne i ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendomsskat vil således være i kraft til og med den 31. december 2023, hvorefter reglerne vil blive ophævet.

De gældende love foreslås ophævet, da denne lov vil erstatte ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendomsskat, som i det væsentligste foreslås videreført i lovforslagets kapitel 1-5.

Det foreslås i stk. 6, at § 2, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, ophæves den 1. juli 2023.

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat, at for skatteårene 2021-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte grundskyldspromillen efter stk. 1 og 2 højere end promillen for skatteåret 2020.

Forslaget indebærer, at § 2, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat vil skulle ophæves den 1. juli 2023, dvs. før resten af lov om kommunal ejendomsskat, som først ophæves 1. januar 2024, jf. forslaget i stk. 5.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at kommunalbestyrelsen i efteråret 2023 vil skulle fastsætte satsen for grundskyld for indkomståret og kalenderåret 2024 efter lovforslagets § 28. Lovforslagets § 28, stk. 1, erstatter således § 2, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat, der således foreslås at blive ophævet den 1. juli 2023.

Det foreslås i stk. 7, at de regler, der ophæves i medfør af stk. 5, finder anvendelse for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der vedrører perioden til og med den 31. december 2023.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at reglerne i ejendomsværdiskatteloven og i lov om kommunal ejendomsskat – med undtagelse af § 2, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat – vil have virkning for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der vedrører perioden til og med den 31. december 2023.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i stk. 4, hvorefter nærværende lovforslag vil have virkning for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2024.

For ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der vedrører perioden efter den 31. december 2023, vil reglerne i nærværende lovforslag således finde anvendelse.

Det foreslås i stk. 8, at regler fastsat i medfør af § 30 A i lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 74.

Efter § 30 A i lov om kommunal ejendomsskat kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private.

Bestemmelsen er en bemyndigelsesbestemmelse, og hjemlen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 234 af 15. april 1988 om kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private, hvorefter gebyret højst kan udgøre 400 kr.

§ 30 A i lov om kommunal ejendomsskat foreslås videreført i lovforslagets § 74, hvorefter skatteministeren vil kunne fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private.

Med den foreslåede bestemmelse vil bekendtgørelse nr. 234 af 15. april 1988 om kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private fortsat forblive i kraft, indtil reglerne måtte blive ophævet eller afløst af regler udstedt i medfør af denne lov.