Ejendomsskatteloven § 80

Der findes ikke i gældende ret regler om opgørelse af tillægslån til betaling af restskatter i grundskyld for indkomstårene 2024 og 2025.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der ydes lån til betaling af restskatter i grundskyld til fysiske personer, der ejere ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, og som er omfattet af rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. §§ 36 og 38, hvor forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er negativt, og forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, er positivt. Det foreslås i 2. pkt., at lånet opgøres efter stk. 2 eller 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at det er en forudsætning for tillægslån, at ejeren er en fysisk person, som ejer en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1-4, og som har et negativt forskelsbeløb for ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets § 37, og et positivt forskelsbeløb for grundskyld, jf. § lovforslagets § 39. Det foreslås derfor også, at ejeren vil skulle være omfattet af rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. lovforslagets §§ 36 og 38.

En ejer, som ikke er omfattet af rabat i grundskyld, jf. lovforslagets § 38, f.eks. fordi ejendommen ejes sammen med en juridisk person, vil blive opkrævet grundskyld via skattekontoen, jf. lovforslagets § 33. Det medfører, at der ikke vil blive opgjort en tværgående rabat, jf. lovforslagets § 40, hvorfor en manglende tværgående beregning af rabatten på forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025, jf. lovforslagets § 75, stk. 1-3, ikke vil medføre en restskat.

Bestemmelsen vil ikke omfatte indkomståret 2026 og senere. Dette skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 83, stk. 2, hvorefter lovforslagets §§ 47, 48 og 52 træder i kraft den 1. december 2026. Derfor vil der ikke opstå restskatter på årsopgørelsen fra og med indkomståret 2026.

Det foreslås i stk. 2, at for ejendomme, hvor den numeriske værdi af forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er mindre end forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, udgør lånebeløbet den numeriske værdi af forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at tillægslånet udgør den numeriske værdi af det opgjorte forskelsbeløb efter lovforslagets § 37.

Ved numerisk værdi forstås, at et opgjorte forskelsbeløb til enhver tid vil være positivt. Det betyder, at hvis et forskelsbeløbet f.eks. er opgjort til minus 2.000 kr., vil den numeriske værdi af forskelsbeløbet være 2.000 kr.

Den foreslåede bestemmelse omhandler de situationer, hvor en ejer har et positivt opgjort forskelsbeløb for grundskyld, jf. lovforslagets § 39, og et negativt opgjort forskelsbeløb for ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets § 37, og hvor den numeriske værdi af forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er mindre end forskelsbeløbet for grundskyld.

Eksempel 1: Hvis forskelsbeløbet for grundskyld, jf. lovforslagets § 39, er opgjort til 3.000 kr. og forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets § 37, er opgjort til minus 2.000 kr., vil lånebeløbet blive opgjort til 2.000 kr.

Eksempel 2: Hvis forskelsbeløbet for grundskyld, jf. lovforslagets § 39, er opgjort til 5.000 kr. og forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets § 37, er opgjort til minus 5000 kr., vil lånebeløbet blive opgjort til 0 kr.

Eksempel 3: Hvis forskelsbeløbet for grundskyld, jf. lovforslagets § 39, er opgjort til 2.000 kr. og forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets § 37, er opgjort til 0 kr., vil lånebeløbet blive opgjort til 0 kr.

Hvis forskelsbeløbet for grundskyld er mindre end den numeriske værdi for forskelsbeløbet opgjort for ejendomsværdiskat, vil tillægslånet blive opgjort efter lovforslagets § 80, stk. 3.

I de tilfælde, hvor begge forskelsbeløb er positive, vil ejeren ikke opleve en restskat på sin årsopgørelse. Ejeren vil i dette tilfælde ikke blive tildelt et tillægslån. Det samme vil gøre sig gældende, hvis begge forskelsbeløb er negative.

Det følger af lovforslagets § 37, stk. 1, 1. pkt., at til brug for opgørelse af det samlede rabatbeløb, jf. § 40, for ejendomme, jf. lovforslagets § 36, opgøres på helårsniveau for indkomståret 2024 et beløb, der benævnes forskelsbeløb for ejendomsværdiskat. Det følger af 2. pkt., at beløbet beregnes som den opgjorte ejendomsværdiskat med fradrag for den opgjorte ejendomsværdiskat af samme ejendom for indkomståret 2024 opgjort efter den tidligere gældende ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020 med senere ændringer.

Det følger af lovforslagets § 37, stk. 2, at er ejeren af en ejendom ikke pålagt ejendomsværdiskat for indkomståret 2024, fordi ejendommen er udlejet helt eller på anden måde ikke kan tjene til bolig for ejeren, opgøres der et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat som nævnt i stk. 1, som om ejeren af ejendommen er pålagt ejendomsværdiskat for indkomståret 2024.

Det følger af lovforslagets § 39, stk. 1, 1. pkt., at til brug for opgørelse af det samlede rabatbeløb, jf. § 40, for ejendomme, jf. § 38, opgøres på helårsniveau for indkomståret 2024 et beløb, der benævnes forskelsbeløb for grundskyld. Det følger af 2. pkt., at beløbet beregnes som den opgjorte grundskyld med fradrag for den opgjorte grundskyld af samme ejendom for indkomståret 2024 opgjort efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, beregnet med anvendelse af den grundskyldspromille, som kommunalbestyrelsen har fastsat for indkomståret 2023, og med anvendelse af en reguleringsprocent på 2,8 pct.

Det følger af lovforslagets § 39, stk. 2, 1. pkt., at er en ejendom omfattet af § 38, stk. 1, ikke pålagt grundskyld for indkomståret 2024, fordi ejendommen er fritaget for grundskyld efter kapitel 1, opgøres der ikke et forskelsbeløb for grundskyld som nævnt i stk. 1 eller ydes rabat, uanset om fritagelsen efterfølgende bortfalder. Det følger af 2. pkt., at er en del af en ejendom fritaget for grundskyld efter kapitel 1, opgøres et forskelsbeløb for grundskyld som nævnt i stk. 1 for den del af grundværdien, der ikke er fritaget for grundskyld.

Det foreslås i stk. 3, at for ejendomme, hvor den numeriske værdi af forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er større end forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, udgør lånebeløbet værdien af forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at tillægslånet udgør værdien af det opgjorte forskelsbeløb for grundskyld efter lovforslagets § 39.

Ved numeriske værdi forstås, at et opgjort forskelsbeløb til enhver tid vil være positivt. Det betyder, at hvis et forskelsbeløbet f.eks. er opgjort til minus 2.000 kr., vil den numeriske værdi af forskelsbeløbet være 2.000 kr.

Den foreslåede bestemmelse omhandler de tilfælde, hvor den numeriske værdi af forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er større, end værdien af det opgjorte forskelsbeløb for grundskyld.

Eksempel: Hvis forskelsbeløbet for grundskyld, jf. lovforslagets § 39, er opgjort til 5.000 kr. og forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets § 37, er opgjort til minus 6.000 kr., vil lånebeløbet blive opgjort til 5.000 kr.

I de tilfælde hvor begge forskelsbeløb er positive, vil ejeren ikke opleve en restskat på sin årsopgørelse. Ejeren vil i dette tilfælde ikke blive tildelt et tillægslån. Det samme vil gøre sig gældende, hvis begge forskelsbeløb er negative.

Det følger af lovforslagets § 37, stk. 1, 1. pkt., at til brug for opgørelse af det samlede rabatbeløb, jf. § 40, for ejendomme, jf. lovforslagets § 36, opgøres på helårsniveau for indkomståret 2024 et beløb, der benævnes forskelsbeløb for ejendomsværdiskat. Det følger af 2. pkt., at beløbet beregnes som den opgjorte ejendomsværdiskat med fradrag for den opgjorte ejendomsværdiskat af samme ejendom for indkomståret 2024 opgjort efter den tidligere gældende ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020 med senere ændringer.

Det følger af lovforslagets § 37, stk. 2, at er ejeren af en ejendom ikke pålagt ejendomsværdiskat for indkomståret 2024, fordi ejendommen er udlejet helt eller på anden måde ikke kan tjene til bolig for ejeren, opgøres der et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat som nævnt i stk. 1, som om ejeren af ejendommen er pålagt ejendomsværdiskat for indkomståret 2024.

Det følger af lovforslagets § 39, stk. 1, 1. pkt., at til brug for opgørelse af det samlede rabatbeløb, jf. § 40, for ejendomme, jf. § 38, opgøres på helårsniveau for indkomståret 2024 et beløb, der benævnes forskelsbeløb for grundskyld. Det følger af 2. pkt., at beløbet beregnes som den opgjorte grundskyld med fradrag for den opgjorte grundskyld af samme ejendom for indkomståret 2024 opgjort efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, beregnet med anvendelse af den grundskyldspromille, som kommunalbestyrelsen har fastsat for indkomståret 2023, og med anvendelse af en reguleringsprocent på 2,8 pct.

Det følger af lovforslagets § 39, stk. 2, 1. pkt., at er en ejendom omfattet af § 38, stk. 1, ikke pålagt grundskyld for indkomståret 2024, fordi ejendommen er fritaget for grundskyld efter kapitel 1, opgøres der ikke et forskelsbeløb for grundskyld som nævnt i stk. 1 eller ydes rabat, uanset om fritagelsen efterfølgende bortfalder. Det følger af 2. pkt., at er en del af en ejendom fritaget for grundskyld efter kapitel 1, opgøres et forskelsbeløb for grundskyld som nævnt i stk. 1 for den del af grundværdien, der ikke er fritaget for grundskyld.

Det foreslås i stk. 4, at tillægslån efter stk. 2 eller 3 opgøres den 15. februar i året efter det indkomstår, som lånet ydes for.

Det foreslåede stk. 4 indebærer, at data til brug for opgørelsen af lånet, vil blive indhentet af Skatteforvaltningen den 15. februar 2026.

Fristen foreslås fastsat til den 15. februar, fordi dette er skæringsdatoen for automatisk indhentning af data – herunder til lån efter det foreslåede § 77 – til brug for årsopgørelsen. Det betyder, at sættes fristen til et senere tidspunkt, f.eks. 1. marts, vil alle lån efter det foreslåede § 77 skulle håndteres manuelt af en sagsbehandler. Det vurderes administrativt uhensigtsmæssigt, hvorfor fristen foreslås fastsat til den 15. februar 2026.

I det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love foreslås det, at Skatteforvaltningen vil kunne anvende »foreløbige vurderinger« som midlertidige beskatningsgrundlag for indkomstårene 2024 og 2025. Årsagen til, at der foretages foreløbige vurderinger, er, at de almindelige 2022-/2023-vurderinger eller senere omvurderinger ikke vil blive udsendt tids nok til, at de kan indarbejdes på forskudsopgørelserne for indkomstårene 2024 og 2025, se nærmere herom i pkt. 3.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Indkomstårene 2024 og 2025 vil derfor skulle efterreguleres, jf. lovforslagets § 82, når de almindelige 2022-/2023-vurderinger eller senere omvurderinger udsendes. Det er usikkert, om alle ejere vil have modtaget disse vurderinger den 15. februar 2026. Den foreslåede bestemmelse vil derfor indebære, at når data indhentes til opgørelsen af lånet, vil det kunne variere, om ejeren har modtaget sin almindelige vurderinger eller ej. Dette vil kunne påvirke størrelsen af lånet.