Ejendomsskatteloven § 8

Det er i § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, eller at en vis bebyggelse bevares, er kommunalbestyrelsen berettiget til – dog kun for en vurderingsperiode ad gangen – at tilstå ejeren hel eller delvis fritagelse for erlæggelse af den for ejendommen påhvilende grundskyld. Efter 2. pkt. er betingelsen for sådan fritagelse dog, at ejeren over for kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke uden dennes samtykke at foretage forandringer i grundens udnyttelse.

En vurderingsperiode er ikke nærmere defineret, men efter ordlyden må en vurderingsperiode i praksis skulle være fra den 1. januar og 2 år frem eller 1 år frem, såfremt der er sket en omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6.

Det er i § 9, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at foretager ejeren – uden indhentet tilladelse fra kommunalbestyrelsen – bygningsforanstaltninger på grunden, som af kommunalbestyrelsen skønnes at stride imod de vilkår, der er fastsat for fritagelsen, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvorvidt og da i hvilket omfang samt fra hvilket tidspunkt, den givne fritagelse skal anses for bortfaldet.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld, hvis kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn ønsker, at private grunde ikke bebygges, eller at en bebyggelse bevares. Det foreslås i 2. pkt., at fritagelsen sker for en vurderingsperiode efter ejendomsvurderingsloven ad gangen.

Med forslaget i 1. pkt. vil kommunalbestyrelsen således skulle fritage for grundskyld af ejendomme i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn ønsker, at der ikke sker bebyggelse af private grunde, eller at en bebyggelse skal bevares. Efter forslaget i 2. pkt. vil fritagelsen gælde for en vurderingsperiode ad gangen. Ved en vurderingsperiode ad gangen forstås efter ejendomsvurderingsloven perioden fra og med den 1. januar og 2 år frem eller 1 år frem, såfremt der er sket en omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6.

Efter ejendomsvurderingslovens § 5 ansættes der en ny grundværdi hvert andet år, medmindre der er foretaget en ny ansættelse af grundværdien i forbindelse med en omvurdering efter § 6.

Det bemærkes, at vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2024 vurderes i lige år som ejerboliger efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, foretages i 2024 og 2025 efter de foreslåede regler i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. Vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2025 vurderes i ulige år som andre ejendomme og visse ejerboliger efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, foretages i 2025 og 2026 efter de foreslåede regler i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er med sproglige ændringer en videreførelse af § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat. Det vil således stadig høre under kommunalbestyrelsens kompetence at foretage en fordeling af grundværdien på den del, der kan henføres til den fritagne henholdsvis den ikkefritagne del i forhold til grundskyld.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 antages at ville blive anvendt i begrænset omfang. Bestemmelsen i § 9, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat har efter den udvidede byplan- og zonelovgivning m.v. alene haft begrænset betydning.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for fritagelse efter stk. 1, at ejeren over for kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke at foretage ændringer af grundens udnyttelse uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Det foreslås videre i 2. pkt., at hvis ejeren uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretager bygningsforanstaltninger på grunden, som strider imod de fastsatte betingelser for fritagelsen, bestemmer kommunalbestyrelsen, om og da i hvilket omfang fritagelsen bortfalder. Det foreslås videre i 3. pkt., at fritagelsen ophører med virkning fra og med førstkommende 1. januar.

Efter forslaget i 1. pkt. vil det således være en betingelse for kommunalbestyrelsens fritagelse efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at ejeren ikke uden tilladelse foretager ændringer af grundens udnyttelse. Med forslaget i 2. pkt. kan kommunalbestyrelsen således bestemme, i hvilket omfang fritagelsen for grundskyld bortfalder i tilfælde, hvor ejeren uden tilladelse foretager bygningsforanstaltninger på grunden, der strider imod de betingelser, som gælder for fritagelsen. Hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om bortfald af fritagelse for grundskyld, vil det efter 3. pkt. ske med virkning fra og med førstkommende 1. januar, hvorefter ophør af fritagelse vil følge vurderingsterminen efter ejendomsvurderingsloven.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af § 9, stk. 1, 2. pkt., og § 9, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat med sproglige ændringer og med den ændring, at det ikke længere vil være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, fra hvilket tidspunkt fritagelsen ophører.

Retstilstanden i forhold til klage over kommunalbestyrelsens afgørelser efter det foreslåede i § 8 vil ikke blive ændret med lovforslaget.