Ejendomsskatteloven § 78

Der findes ikke i gældende ret regler om en tillægslåneordning til betaling af restskatter i ejendomsværdiskat og grundskyld for indkomstårene 2024 og 2025.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Skatteforvaltningen yder et tillægslån på årsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025 pr. ejerandel pr. ejendom til betaling af restskatter for ejendomsværdiskat eller grundskyld efter betingelserne i §§ 79 eller 80 til fysiske personer, som senest har tilvalgt lån efter den permanente indefrysningsordning, jf. § 46, den 31. december i det indkomstår, som lånet ydes for.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt. indebærer, at der vil blive oprettet en tillægslåneordning til betaling af restskatter på årsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025.

Restskatterne vil opstå for visse boligejere, som oplever modsatrettede bevægelser i deres ejendomsværdiskat og grundskyld ved overgangen til indkomståret 2024. Det vil eksempelvis være en stigning i ejerens ejendomsværdiskat og et fald i grundskyld.

Restskatterne opstår grundet lovforslagets § 75, hvor af det følger i stk. 1, at ved fastsættelsen af forskudsskatten for indkomstårene 2024 og 2025 udgør rabat i ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets § 75, stk. 2, og rabat i grundskyld, jf. lovforslagets § 75, stk. 3, tilsammen den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld.

Det følger af lovforslagets § 75, stk. 2, 1. pkt., at rabat i ejendomsværdiskat opgøres som forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets § 37. Det følger af 2. pkt., at hvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er 0 kr. eller negativt, fastsættes rabat i ejendomsværdiskat til 0 kr.

Det følger af lovforslagets § 75, stk. 3, 1. pkt., at rabat i grundskyld opgøres som forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39. Det følger af 2. pkt., at hvis forskelsbeløbet for grundskyld er 0 kr. eller negativt, fastsættes rabat i grundskyld til 0 kr.

Betydningen af lovforslagets § 75, og behovet for den foreslåede tillægslåneordning skal ses i sammenhæng med den foreslåede permanente indefrysningsordning, jf. lovforslagets § 46. Denne opgøres på forskudsopgørelsen, og udgøres af stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld fratrukket rabat efter lovforslagets kapitel 6.

Det betyder, at når rabatten, jf. lovforslagets § 75, ikke kan beregnes tværgående på forskudsopgørelsen, så kan ejeren få opgjort et forkert lånebeløb på forskudsopgørelsen, som efterfølgende resulterer i en restskat på årsopgørelsen, fordi rabatten på dette tidspunkt beregnes tværgående, jf. lovforslagets § 40.

Eksempel 1: En ejer, der ved overgangen til indkomståret 2024 stiger 4.000 kr. i ejendomsværdiskat og falder 2.000 kr. i grundskyld, vil på sin forskudsopgørelse få en rabat på 4.000 kr. i ejendomsværdiskat. På årsopgørelsen vil de 4.000 kr. bliver fratrukket faldet i grundskyld på 2.000 kr., fordi rabatten vil skulle beregnes tværgående. Det vil medføre, at ejeren får en restskat på 2.000 kr. på sin årsopgørelse for indkomståret 2024.

Eksempel 2: En ejer, der ved overgangen til indkomståret 2024 stiger 7.000 kr. i grundskyld og falder 6.000 kr. i ejendomsværdiskat, vil på sin forskudsopgørelse få en rabat på 7.000 kr. i ejendomsværdiskat. På årsopgørelsen vil de 7.000 kr. bliver fratrukket faldet i ejendomsværdiskat på 6.000 kr., fordi rabatten vil skulle beregnes tværgående. Det vil medføre, at ejeren får en restskat på 6.000 kr. på sin årsopgørelse for indkomståret 2024.

Det vil ligeledes være en betingelse, at ejeren har tilvalgt lån efter den permanente indefrysningsordning, jf. lovforslagets § 46, senest den 31. december i det indkomstår, som lånet ydes for. Det skyldes, at lånet vil skulle ses som et tillægslån til den permanente indefrysningsordning.

Lånet vil blive opgjort enten efter lovforslagets §§ 79 eller 80. Lovforslagets § 79 omhandler tillægslån til betaling af restskatter i ejendomsværdiskat og lovforslagets § 80 omhandler tillægslån til betaling af restskatter i grundskyld. En ejer vil alene kunne opleve en restskat i enten ejendomsværdiskat eller grundskyld, fordi restskatten opstår som følge af en tværgående rabatberegning på årsopgørelsen. Det vil sige, at den ene skatteart skal stige og den anden skatteart skal falde.

En ejer, som ejer flere ejendomme, vil dog kunne opleve at blive ydet tillægslån for restskatter for ejendomsværdiskat for en ejendom og restskatter for grundskyld for en anden ejendom.

Det foreslås i 2. pkt., at lånet ydes til de ejerandele, ejeren ejer i henhold til et autoritativt register.

Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identificere ejerskifter m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af den offentlige myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes løbende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningens administration. Det kan bl.a. være CPR, CVR og Ejerfortegnelsen.