Ejendomsskatteloven § 77

Der findes ikke i gældende ret regler om en tillægslåneordning til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat for indkomståret 2025.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Skatteforvaltningen yder et samlet lån pr. ejerandel pr. ejendom til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat til fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i § 3, og som senest har tilvalgt lån efter den permanente indefrysningsordning, jf. § 46, den 31. december 2025, jf. § 55.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., indebærer, at alle ejere, som på deres forskudsopgørelse for indkomståret 2025 har tilvalgt lån efter den permanente indefrysningsordning senest den 31. december 2025, jf. lovforslagets § 46, stk. 1, automatisk blive tildelt et tillægslån til betaling af stigninger i ejendomsværdiskatten for indkomståret 2025 på årsopgørelsen.

Det vil ikke have nogen betydning for opgørelsen af tillægslånet, om ejeren efter lovforslagets § 76 har rettet henvendelse til Skatteforvaltningen med henblik på at få sit beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat nedsat på forskudsopgørelsen.

Det foreslås i 2. pkt., at lånet ydes til de ejerandele, ejeren ejer i henhold til et autoritativt register.

Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identificere ejerskifter m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af den offentlige myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes løbende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningens administration. Det kan bl.a. være CPR, CVR og Ejerfortegnelsen.

Det vil betyde, at en ejer, der ejer flere forskellige ejerandele, vil få tildelt lån for alle ejerandele. Det vil f.eks. kunne være en ejer, som ejer et parcelhus og et sommerhus med sin ægtefælle, hvor de hver ejer 50 pct. af henholdsvis parcelhuset og sommerhuset. Indtræder der en stigning for begge ejendom for indkomståret 2025, vil ejeren få tildelt et tillægslån for begge ejerandele i de to ejendomme.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at tillægslånet opgøres på helårsniveau som ejendomsværdiskatten for indkomståret 2025 fratrukket ejendomsværdiskatten for indkomståret 2024. Det foreslås i 2. pkt., at ejendomsværdiskatten opgøres som beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, jf. § 13, stk. 2, ganget med ejendomsværdiskattesatsen i § 22.

De foreslåede bestemmelser i 1. og 2. pkt. indebærer, at lånet opgøres som 80 pct. af beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets 13, stk. 2, ganget med ejendomsværdiskattesatsen i lovforslagets § 22.

Det betyder, at ejendomsværdiskatten til brug for opgørelsen af lånebeløbet ikke vil indeholde nedslagene og tillæggene til ejendomsværdiskatten for indkomståret, jf. lovforslagets § 13, stk. 1.

Det følger af lovforslagets § 13, stk. 1, at ejendomsværdiskatten opgøres som beskatningsgrundlaget efter lovforslagets § 13, stk. 2-4 ganget med ejendomsværdiskattesatsen i lovforslagets § 22 med fradrag for nedslagsbeløb efter lovforslagets §§ 15, 23-25 og 27 og rabat efter lovforslagets § 40, stk. 2, og med tillæg efter lovforslagets § 26.

Det følger af lovforslagets § 13, stk. 2, at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for ejendomme, der er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, udgør 80 pct. af den ejendomsværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom for det forudgående indkomstår, jf. dog lovforslagets § 13, stk. 3-6.

Tillægslånebeløbet foreslås opgjort uden nedslag og tillæg, fordi det vil forsimple Skatteforvaltningens administration og begrænse omfanget af systemudviklingen. For ejeren vil det betyde, at tillægslånet i visse tilfælde vil være større, f.eks. fordi lånebeløbet ikke nedsættes forholdsmæssigt efter en udlejning af ejendommen for en del af indkomståret, jf. lovforslagets § 15, stk. 2, hvorfor tillægslånet foreslås opgjort på helårsniveau.

Det vil også være tilfældet for ejere, som erhvervede deres ejendom senest 1. juli 1998, og dermed er omfattet af nedslaget i ejendomsværdiskat i lovforslagets § 24. Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at disse ejere både vil få nedslaget i den faktisk betalte ejendomsværdiskat og få et tillægslån til nedslaget.

Ejeren vil i tilfælde af et for stort lån kunne foretage en frivillig delvis tilbagebetaling efter lovforslagets § 64.

Det foreslås i 3. pkt., at lånet opgøres den 15. februar 2026.

Det foreslåede 3. pkt. indebærer, at data til brug for opgørelsen af lånet vil blive indhentet af Skatteforvaltningen den 15. februar 2026.

Fristen foreslås fastsat til den 15. februar, fordi dette er skæringsdatoen for automatisk indhentning af data – herunder til lån efter det foreslåede § 77 – til brug for årsopgørelsen. Det betyder, at sættes fristen til et senere tidspunkt, f.eks. 1. marts, så vil lån efter det foreslåede § 77 skulle håndteres manuelt af en sagsbehandler. Det vurderes administrativt uhensigtsmæssigt, hvorfor fristen foreslås fastsat til den 15. februar 2026.

I det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love foreslås det, at Skatteforvaltningen vil kunne anvende »foreløbige vurderinger« som midlertidige beskatningsgrundlag for indkomstårene 2024 og 2025. Årsagen til, at der foretages foreløbige vurderinger, er, at de almindelige 2022-/2023-vurderinger eller senere omvurderinger ikke vil blive udsendt tids nok til, at de kan indarbejdes på forskudsopgørelserne for indkomstårene 2024 og 2025, se nærmere herom i pkt. 3.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Indkomstårene 2024 og 2025 vil derfor skulle efterreguleres, jf. lovforslagets § 82, når de almindelige 2022-/2023-vurderinger eller senere omvurderinger udsendes. Det er usikkert, om alle ejere vil have modtaget disse vurderinger den 15. februar 2026. Den foreslåede bestemmelse vil derfor indebære, at når data indhentes til opgørelsen af lånet, vil det kunne variere, om ejeren har modtaget sin almindelige vurderinger eller ej. Dette vil kunne påvirke størrelsen af lånet.