LOV nr 678 af 03/06/2023
Skatteministeriet
Ejendomsskatteloven § 75
Ved fastsættelsen af forskudsskatten for indkomstårene 2024 og 2025 udgør rabat i ejendomsværdiskat, jf. stk. 2, og rabat i grundskyld, jf. stk. 3, tilsammen den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld.
Stk. 2. Rabat i ejendomsværdiskat opgøres som forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37. Hvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er 0 kr. eller et negativt beløb, fastsættes rabat i ejendomsværdiskat til 0 kr.
Stk. 3. Rabat i grundskyld opgøres som forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39. Hvis forskelsbeløbet for grundskyld er 0 kr. eller et negativt beløb, fastsættes rabat i grundskyld til 0 kr.
Stk. 4. Ved opgørelsen af stigningen i grundskyld, jf. § 49, stk. 2, for indkomstårene 2024 og 2025 fradrages rabat i grundskyld efter stk. 3.
Forarbejder til Ejendomsskatteloven § 75
RetsinformationDer findes ikke i gældende ret regler om opgørelse af en samlet rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld ved fastsættelsen af forskudsskatten for indkomstårene 2024 og 2025.
Det foreslås i stk. 1, at ved fastsættelsen af forskudsskatten for indkomstårene 2024 og 2025, udgør rabat i ejendomsværdiskat, jf. stk. 2, og rabat i grundskyld, jf. stk. 3, tilsammen den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld.
Det foreslås videre i stk. 2, 1. pkt., at rabat i ejendomsværdiskat opgøres som forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37. Det foreslås i 2. pkt., at hvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er 0 kr. eller et negativt beløb, fastsættes rabat i ejendomsværdiskat til 0 kr. For rabat i grundskyld foreslås det ligeledes i stk. 3, 1. pkt., at rabat i grundskyld opgøres som forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39. Ligeledes foreslås det i 2. pkt., at hvis forskelsbeløbet for grundskyld er 0 kr. eller et negativt beløb, fastsættes rabat i grundskyld til 0 kr.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 indebærer en overgangsregel, hvorefter den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld ved fastsættelsen af forskudsskatten for indkomstårene 2024 og 2025 vil skulle opgøres på en anden måde end ved opgørelsen heraf efter lovforslagets § 40. Den samlede rabat vil ud over på forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025 skulle opgøres efter lovforslagets § 40.
Forslagene i stk. 2 og 3 indebærer, at der ved opgørelsen af den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld ved fastsættelsen af forskudsskatten for indkomstårene 2024 og 2025 ikke vil ske en tværgående beregning af de to skattearter, således at et negativt forskelsbeløb ikke vil blive fratrukket i et positivt forskelsbeløb, som det ellers er tilfældet efter lovforslagets § 40. Negative forskelsbeløb vil således ikke få betydning ved opgørelsen af den samlede rabat ved fastsættelsen af forskudsskatten for indkomstårene 2024 og 2025.
I stedet vil der blive opgjort en rabat i ejendomsværdiskat svarende til forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat efter lovforslagets § 37. På samme måde vil der blive opgjort en rabat i grundskyld svarende til forskelsbeløbet for grundskyld efter lovforslagets § 39.
Af systemmæssige årsager er det nødvendigt at indføre overgangsreglen i de foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 vedrørende udmøntning af opgørelsen af den samlede rabat på forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025. Det skyldes, at funktionaliteten til beregning af den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld efter lovforslagets § 40 først udvikles på årsopgørelsen for 2024, dvs. i marts 2025. Forskudsopgørelserne for indkomstårene 2024 og 2025 udkommer i november i henholdsvis 2023 og 2024, hvorfor opgørelsen af den samlede rabat efter lovforslagets § 40, hvor negative forskelsbeløb vil skulle fratrækkes positive forskelsbeløb, ikke vil kunne indgå heri. Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved opgørelsen af den endelige skat for indkomståret 2024 ved årsopgørelsen for 2024, som opgøres i marts 2025, og for efterfølgende indkomstår, vil den samlede rabat således indgå korrekt i boligejerens forskuds- og årsopgørelse.
Det betyder, at boligejere vil kunne opleve, at den samlede rabat på forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025 kan afvige fra og være større end den samlede rabat, der opgøres på årsopgørelsen for de samme indkomstår og på forskuds- og årsopgørelsen for efterfølgende indkomstår.
Hvis begge forskelsbeløb er positive, vil den samlede rabat udgøre henholdsvis det positive forskelsbeløb for ejendomsværdiskat og det positive forskelsbeløb for grundskyld. I sådanne tilfælde vil boligejeren ikke opleve, at den samlede rabat på forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025 vil afvige fra den samlede rabat, der opgøres efter lovforslagets § 40.
Hvis begge forskelsbeløb er 0 kr. eller negative, vil den samlede rabat blive fastsat til 0 kr. I sådanne tilfælde vil boligejeren heller ikke opleve, at den samlede rabat på forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025 vil afvige fra den samlede rabat, der opgøres efter lovforslagets § 40.
Hvis det ene forskelsbeløb er positivt, men det andet forskelsbeløb er negativt, vil den samlede rabat på forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025 udgøre forskelsbeløbet, som er positivt. I sådanne tilfælde vil boligejeren opleve, at den samlede rabat på forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025 vil afvige fra den samlede rabat på årsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025, der opgøres efter lovforslagets § 40. Ved en sådan afvigelse vil boligejeren kunne opleve restskatter ved opgørelsen af den endelige skat ved årsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025.
Eksempelvis hvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er negativt med 1.000 kr., og forskelsbeløbet for grundskyld er positivt med 3.000 kr., vil den samlede rabat udgøre 3.000 kr. på forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025. Da negative forskelsbeløb vil skulle fratrækkes positive forskelsbeløb på årsopgørelsen for 2024, vil den samlede rabat ved opgørelse heraf ved årsopgørelsen for 2024 endeligt udgøre 2.000 kr. I dette eksempel vil boligejeren således opleve en restskat på 1.000 kr.
Hvis eksempelvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er negativt med 6.000 kr., og forskelsbeløbet for grundskyld er positivt med 2.000 kr., vil den samlede rabat udgøre 2.000 kr. på forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025. Da negative forskelsbeløb vil skulle fratrækkes positive forskelsbeløb på årsopgørelsen for 2024, vil den samlede rabat ved opgørelse heraf ved årsopgørelsen for 2024 endeligt udgøre 0 kr., da det positive forskelsbeløb i dette tilfælde er mindre end det negative forskelsbeløb. I dette eksempel vil boligejeren opleve en restskat på 2.000 kr.
Efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, har boligejeren mulighed for at overføre restskatter på op til et vist beløb til betaling via efterfølgende indkomstårs forskudsskat. Det fremgår af bestemmelsen, at er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober i året efter indkomståret, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter kildeskattelovens § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau), med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter kildeskattelovens § 63, stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A-skat, B-skat eller arbejdsmarkedsbidrag for dette år.
Det foreslås i stk. 4, at ved opgørelsen af stigningen i grundskyld, jf. § 49, stk. 2, for indkomstårene 2024 og 2025 fradrages rabat i grundskyld efter stk. 3.
Forslaget i stk. 4 indebærer, at lån ydet efter den permanente indefrysningsordning til betaling af stigninger i grundskyld vil blive opgjort anderledes for indkomstårene 2024 og 2025. Dette skyldes, at det af systemmæssige årsager er nødvendigt at indføre de foreslåede bestemmelser stk. 1-3, som omhandler opgørelsen af den samlede rabat på forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025.
Det begrundes med, at funktionaliteten til beregning af den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld efter lovforslagets § 40 ikke vil være færdigudviklet til forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025. Det vil sige, at den tværgående beregning i den foreslåede rabatordning i lovforslagets kapitel 6, alene vil blive beregnet tværgående på årsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 55, stk. 1, hvorefter lån ydet efter den permanente indefrysningsordning som udgangspunkt stiftes den 1. januar i året efter det indkomstår lånet ydes for, dvs. på tidspunktet for lukningen af forskudsopgørelsen. Afgår en ejer ved døden, vil stiftelsestidspunktet dog udgøre dødsdagen, jf. lovforslagets § 55, stk. 2. Det betyder, at indefrysningslånet til betaling af grundskyld vil skulle opgøres på baggrund den foreslåede bestemmelse i stk. 3.
Når den samlede rabat efter forslaget i stk. 1 ikke foretages tværgående på forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025, vil der i visse tilfælde opstå for små indefrysningslån, fordi der gives en for stor rabat. Det sker f.eks., hvis der sker et fald i den opgjorte ejendomsværdiskat for indkomståret 2024 og en stigning i den opgjorte grundskyld. I dette tilfælde vil faldet i ejendomsværdiskat skulle modregnes i grundskylden, men fordi dette ikke sker på forskudsopgørelsen, vil ejeren opleve at få en for stor rabat i grundskyld og dermed et for lille lån på stiftelsesdagen. Når rabatten bliver beregnet tværgående på årsopgørelsen, vil rabatten i grundskyld bliver nedsat og ejeren vil få en restskat. Der foreslås derfor en tillægslåneordning i § 78, som vil skulle yde lån til differencen mellem det for lille lån og det korrekte lån. Se nærmere herom i bestemmelsen.