Ejendomsskatteloven § 72

Det er fastsat i ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 8. pkt., at ved anvendelsen af dette stykke anses indkomståret at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned. Den periode, som ejendomsværdiskatten pålægges for, benævnes således indkomståret.

Efter § 26, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat benævnes den periode, som grundskylden og dækningsafgiften pålægges for, skatteåret. Efter bestemmelsen løber skatteåret perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. december.

Det foreslås i stk. 1, at i hele loven anses indkomståret og kalenderåret at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil bl.a. få betydning for situationer, hvor ejendomsværdiskatten, grundskylden eller dækningsafgiften ikke pålægges for et helt indkomstår eller kalenderår, og hvor ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift beregnet for et helt år skal nedsættes.

Eksempelvis hvis pligten til at betale ejendomsværdiskat af en ejendom ophører den 5. maj i indkomståret, vil der skulle betales ejendomsværdiskat af 125 dage ud af 360. Det vil sige, at ejendomsværdiskatten for hele året vil blive reduceret til 125/360-del af årets ejendomsværdiskat.

Det foreslås, at skatteårsbegrebet ikke videreføres med lovforslaget, da dette begreb ikke i øvrigt anvendes i reglerne for beskatning af personer og selskaber. Det foreslås i stedet at anvende indkomstår og kalenderår. Den periode, som ejendomsværdiskatten pålægges for, vil blive benævnt indkomstår, da ejendomsværdiskatten – lige som det er tilfældet efter gældende ret – vil blive en integreret del af indkomstskattesystemerne og blive opkrævet via personskattesystemerne.

Det fremgår af boligskatteforliget, at staten overtager opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift fra kommunerne fra og med 2024. Som følge af statens overtagelse vil grundskylden fra og med 2024 blive delt op.

For fysiske personer, der ejer en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, foreslås det i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, at grundskylden af sådanne ejendommen vil blive en integreret del af indkomstskattesystemerne og blive opkrævet via personskattesystemerne på samme måde som ejendomsværdiskatten. Den pågældende personkreds vil dermed i kraft af denne opkrævningsmåde få et indkomstår for grundskyld, ligesom personkredsen har et indkomstår i kraft af, at ejendomsværdiskatten efter gældende regler opkræves via personskattesystemerne. Der vil således være sammenfald mellem det indkomstår, der foreslås anvendt for opkrævning af grundskyld, og det indkomstår, der foreslås anvendt for opkrævning af ejendomsværdiskat.

Efter lovforslagets § 33 foreslås det, at grundskylden af ejendomme, der ikke er omfattet af lovforslagets § 31, vil blive opkrævet i to årlige rater via Skatteforvaltningens opkrævningssystem skattekontoen. Det vil ikke være muligt generelt at benævne den periode, som skal være grundlag for grundskyld, for indkomstår. Det skyldes, at der vil være pligtsubjekter for grundskyld, som ikke er indkomstskattepligtige, og som dermed ikke har et skattemæssigt indkomstår. Derudover vil der heller ikke være pligtsubjekter for dækningsafgift, som er indkomstskattepligtige. Den periode, som vil være grundlaget for grundskyld og dækningsafgift for sådanne ikkeindkomstskattepligtige pligtsubjekter, herunder selvstændigt erhvervsdrivendes erhvervsejendomme og juridiske personers erhvervsdrivendes ejendomme for grundskyld og dækningsafgift, vil derfor være kalenderåret.

Den foreslåede bestemmelse i § 72 er i det væsentligste ny og ændrer § 26, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, men er i forhold til opgørelsen af ejendomsværdiskat en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 8. pkt.