Ejendomsskatteloven § 70

Der findes ikke i gældende ret regler om Skatteforvaltningens overtagelse af kommunale lån på ejendomsområdet.

Det foreslås i stk. 1, at lån ydet efter kapitel 1 og 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, til en fysisk person, der ejer en ejendom omfattet af § 3, stk. 1, sammen med en juridisk person, forbliver indestående, jf. dog stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at lån ydet efter grundskyldslåneloven vil forblive indestående, uanset at den ejendom, der er ydet lån til, er ejet i sameje med en juridisk person, som er et ejerforhold undtaget fra lån efter den permanente indefrysningsordning, jf. lovforslagets § 46, stk. 4, og pensionistlåneordningen, jf. lovforslagets § 53, stk. 4.

I forbindelse med Skatteforvaltningens overtagelse af kommunalt ydede lån foreslås der i forhold til de i grundskyldslånelovens nugældende bestemmelser om pensionistlåneordningen og den midlertidige indefrysningsordning en indskrænkning af, hvem der vil være berettigede til lån fra og med 1. januar 2024, hvor Skatteforvaltningen vil overtage opgaven med at yde indefrysningslån og pensionistlån til betaling af grundskyld. Indskrænkningen begrundes med systemmæssige hensyn, hvorfor det foreslås, at allerede ydede lån til ejendomme omfattet af § 3, stk. 1, ikke vil skulle forfalde til betaling, selv om ejeren ikke vil være berettiget til at optage nye lån til betaling af stigninger i grundskyld efter den permanente indefrysningsordning, jf. lovforslagets § 49, stk. 3, og pensionistlåneordningen, jf. lovforslagets § 53, stk. 4, fordi den pågældende ejendom er ejet i sameje med en juridisk person. Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lånene vil være omfattet af lovforslagets §§ 66 og 67, hvorfor de samme vilkårsændringer vil indtræde, herunder om forretning af lån efter lovforslagets § 61, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at skifter en ejendom ejer, forfalder lån efter stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 61, til betaling den 1. i måneden, efter ejerskiftet er registreret i et autoritativt register, jf. dog § 60, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at lån omfattet af stk. 1, inklusive påløbne renter, vil skulle tilbagebetales til Skatteforvaltningen, når en ejendom ejerskiftes. Lån vil kunne forblive indestående, hvis der ejerskiftes til en ægtefælle, som accepterer et debitorskifte, således at den overtagende ægtefælle overtager hæftelsen efter lovforslagets § 56, jf. § 60, stk. 1. Forfaldstidspunktet er fastsat til den 1. i måneden med sidste rettidige betalingsdag den 20. i samme måned, jf. lovforslagets § 63, stk. 1, så ejeren vil kunne anvende hele eller en del af den opnåede salgspris for ejendommen til betaling af lån og renter. Påløbne kreditrenter opgjort efter lovforslagets § 61, vil efter forslaget forfalde til betaling samtidigt med lån.

Ejerskiftes der eksempelvis en ejendom den 1. juli 2026, vil forfaldsdatoen være den 1. august 2026, og den sidste rettidige betalingsdag vil være den 20. august 2026, jf. lovforslagets § 63, stk. 1.

Ejerskiftes der eksempelvis en ejendom den 31. juli 2026, vil forfaldsdatoen være den 1. august 2026, og den sidste rettidige betalingsdag vil være den 20. august 2026, jf. lovforslagets § 63, stk. 1.

Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identificere ejerskifter m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af den offentlige myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes løbende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningens administration. Det kan bl.a. være CPR, CVR og Ejerfortegnelsen. Ejerfortegnelsen opdateres af kommunerne og indeholder oplysninger om de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere, men også andre, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst, og forholdet er meddelt den registerførende myndighed.

Det foreslås i stk. 3, at er en ejendom ikke længere i sin helhed omfattet af § 3, stk. 1, forfalder lån efter stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 61 og § 3 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, til betaling den 1. i måneden, efter den ændrede anvendelse er registreret i et autoritativt register.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at ændrer en ejendom anvendelse, så den ikke længere er omfattet af § 3, stk. 1, vil lån ydet efter grundskyldslåneloven, inklusive påløbne renter, jf. lovforslagets § 61, forfalde til betaling den 1. i måneden, efter den ændrede anvendelse er registreret i et autoritativt register.

Lovforslagets § 3 fastsætter de ejendomme, der vil være omfattet af ejendomsværdiskat, dvs. følgende:

– Ejendomme, der kun indeholder én selvstændig boligenhed.

– Ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, er foretaget fordeling af ejendomsværdien.

– Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.

– Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.

– Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige boligenheder, der både anvendes til boligformål og erhvervsmæssige formål, og hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en ansættelse af ejendomsværdien for boligdelen. Det samme gælder erhvervsejendomme m.v., som indeholder to selvstændige boligenheder, og hvor ejendomsværdien tillige fordeles på de to boligenheder efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.

– Lejligheder, som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med tre til seks beboelseslejligheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren anmoder om en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27 af den beboede lejlighed senest ved afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er opfyldt i forhold til den pågældende ejer. Det er endvidere en betingelse, at ejeren senest 3 måneder efter, at vurderingen foreligger, giver Skatteforvaltningen meddelelse om, at den beboede lejlighed skal være omfattet af denne lov. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende indkomstår som senere indkomstår. 1.-4. pkt. gælder endvidere for ejendomme erhvervet i indkomståret 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har ladet ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning, jf. ligningslovens § 15 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.

– Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med tre til seks beboelseslejligheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter reglerne i ligningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27. 1. pkt. finder kun anvendelse for det antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end 2 år, indgår denne lejlighed ikke længere i det antal af lejligheder, for hvilke 1. pkt. finder anvendelse.

– Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter reglerne i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27.

– Ejendomme over 5.000 m2, der helt eller delvist er beliggende i landzone, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 36 fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren og på den øvrige del af ejendommen.

– Ejendomme, som i matriklen er samnoteret med en vindmølleparcel, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, ansættes for den del, der knytter sig til ejerboligen.

Indtræder der ændret anvendelse, vil den samlede hovedstol, inklusive påløbne renter, forfalde til betaling, uanset at den ændrede anvendelse kun vil have betydning for den fremtidige ejendomsværdiskat og grundskyld.