Ejendomsskatteloven § 7

Det er i § 8, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af:

a) Skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer. Fritagelsen kan dog alene omfatte den bebyggede grund, gårdsplads og have.

b) Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål. Endvidere kan fritages ejendomme, der anvendes til ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn, når ejeren er en organisation, hvis hovedformål er at fremme børns eller unge menneskers friluftsliv.

c) Ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål, og som anvendes til institutionens formål.

d) Gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, for så vidt værkets indtægter – bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital – ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål.

Det er i § 8, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat videre fastsat, at såfremt kun en del af de i stk. 1 omhandlede ejendomme opfylder betingelserne for fritagelse for grundskyld, kan fritagelse alene meddeles for så vidt angår den del af grundværdien, der falder på denne del.

Fritagelse for grundskyld efter § 8 i lov om kommunal ejendomsskat er i modsætning til fritagelse efter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat valgfri for kommunen.

Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen generelt kan beslutte at meddele fritagelser for grundskyld for alle ejendomme, der opfylder betingelserne i en af de i bestemmelsen opregnede typer af ejendomme. Kommunalbestyrelsen kan således træffe en generel beslutning om, at f.eks. alle skoler i kommunen, der opfylder betingelserne i bestemmelsen, skal fritages helt eller delvist for grundskyld.

Bestemmelsen forudsætter dog også, at der skal træffes en afgørelse om, hvorvidt en konkret ejendom er omfattet af bestemmelsen, hvor meget af ejendommen, der i givet fald skal fritages, samt at der foretages en fordeling af den samlede grundværdi på henholdsvis den fritagne og den ikkefritagne del.

Det følger dog af ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 4. pkt., at der i vurderingen indgår andre dele af vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven samt ansættelser og fordelinger foretaget i medfør af anden lovgivning. Herved kan vurderingsmyndigheden foretage ansættelser og fordelinger til brug for opkrævning af grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat.

I praksis har kommunerne varslet vurderingsmyndighederne om en fritagelse, og fritagelserne er sket i et samarbejde mellem sagsbehandlingen i kommunen og sagsbehandlingen i vurderingsmyndigheden.

Ansættelser og fordelinger til brug for opkrævning af grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat foretages ikke i medfør af ejendomsvurderingsloven, men er foreskrevet i lov om kommunal ejendomsskat. Ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 4. pkt., sikrer således alene, at fordelingerne kan indsættes i en vurdering. Det betyder bl.a., at ansættelserne og fordelingerne ikke kan genoptages efter reglerne om genoptagelse af vurderinger i skatteforvaltningsloven.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af en række nærmere afgrænsede ejendomme, der ejes af den pågældende organisation, institution eller private, jf. de foreslåede bestemmelser i nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse er ikke en objektiv regel, hvorfor ejerne af de pågældende ejendomme i de foreslåede bestemmelser i nr. 1-5 ikke vil have retskrav på at blive fritaget for betaling af grundskyld. Det vil dermed tilkomme den enkelte kommunalbestyrelse inden for den offentligretlige lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger at skønne, om en ejendom skal fritages for grundskyld. Når kommunalbestyrelsen har besluttet at fritage en bestemt ejendomstype for grundskyld, vil den pågældende ejendomstype være fritaget for grundskyld, indtil kommunalbestyrelsen måtte beslutte, at den pågældende ejendomstype ikke længere skal være fritaget for grundskyld. Kommunalbestyrelsen vil ligeledes lovligt kunne ændre sin praksis for fritagelse for grundskyld.

Ønsker en kommunalbestyrelse efter forslaget at fritage en nærmere bestemt ejendomstype for grundskyld, eksempelvis frie grundskoler, vil kommunalbestyrelsen i kraft af den offentligretlige lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger, herunder kravet om saglighed i forvaltningen, proportionalitetsgrundsætningen og lighedsgrundsætningen, hermed skulle fritage alle ejendomme omfattet af den pågældende ejendomstype for grundskyld.

Med forslaget vil det være en betingelse for fritagelse for grundskyld efter de foreslåede bestemmelser i nr. 1-5, at ejendommen ejes af den pågældende organisation, institution eller private.

Kommunalbestyrelsen vil dermed ikke kunne fritage for grundskyld, hvis virksomheden drives fra lejede lokaler. Kommunalbestyrelsen vil heller ikke kunne fritage for grundskyld, hvis virksomheden drives fra lokaler, der vederlagsfrit er stillet til rådighed af ejeren. Kommunalbestyrelsen vil ydermere ikke kunne fritage for grundskyld, hvis virksomheden drives fra lokaler på fremmed grund, dvs. at virksomheden ejer lokalerne uden at eje grunden.

Ejes en ejendom af staten, en region eller en kommune, vil den som hovedregel være fritaget for grundskyld efter lovforslagets § 5. Det er en generel forudsætning for den foreslåede bestemmelse, at den ikke vil omfatte tilfælde, hvor virksomheden drives i lejede lokaler. Nogle kommuner indgår i såkaldte sale and lease back-arrangementer. Arrangementerne går ud på, at kommunen sælger en ejendom til et finansieringsselskab. Mod betaling af en leasingafgift til finansieringsselskabet anvender kommunen herefter fortsat ejendommen til det formål, som ejendommen blev anvendt til før indgåelsen af sale and lease back-arrangementet. Ofte vil kommunen senere købe ejendommen tilbage fra finansieringsselskabet. Da virksomheden drives i lejede lokaler og ikke i ejede lokaler, vil ejeren, dvs. finansieringsselskabet, ikke kunne fritages for grundskyld.

Det foreslås i nr. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen kan fritage skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer for grundskyld. Det foreslås i 2. pkt., at fritagelsen dog kun kan omfatte den bebyggede grund samt gårdsplads og have til bygninger og lokaler, der benyttes af institutionen eller private til de formål, der er nævnt i 1. pkt.

Med den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. sigtes til skoler, hospitaler m.v., der er selvejende eller drives af private. Det vil f.eks. kunne vedrøre folkehøjskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse uanset deres udbud af uddannelser og frie fagskoler, såsom efterskoler.

Med forslaget i 2. pkt. vil fritagelsen dog kun skulle omfatte den bebyggede grund samt gårdsplads og have til bygninger og lokaler, der benyttes af institutionen eller den fysiske eller juridiske person til de formål, der er nævnt i det foreslåede 1. pkt. Således vil grunden, gårdsplads og have til boliger for lærere, elever og skolebetjente på ejendommen kunne fritages for grundskyld. Endvidere vil f.eks. areal til lege- og sportsplads på en skole kunne fritages for grundskyld.

Ved institutioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning sigtes der til rekonvalescenthjem, børne- og opdragelseshjem.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 er en videreførelse af § 8, stk. 1, litra a, i lov om kommunal ejendomsskat med en præcisering af, at fritagelsen dog kun vil kunne omfatte den bebyggede grund samt gårdsplads og have til bygninger og lokaler, der benyttes af institutionen eller den fysiske eller juridiske person til de formål, der er nævnt i det foreslåede 1. pkt.

Det foreslås i nr. 2, at kommunalbestyrelsen kan fritage sports- og idrætsanlæg, der tilhører gymnastik-, idræts- og skytteforeninger, eller andre organisationer med sports- og idrætsformål for den del af ejendommen, der direkte eller indirekte anvendes til sport og idræt, for grundskyld.

Fritagelsen vil gælde for den del af ejendommen, der direkte eller indirekte anvendes til sport og idræt. Det betyder, at den del af ejendommen af sports- og idrætsanlægget, der benyttes til klub- og mødeaktiviteter, restaurant eller lignende, ikke vil kunne blive omfattet af fritagelsen. Det vil ikke udelukke fritagelse, at arealer og bygninger, der hører til anlægget, udlejes, når de dog anvendes til formålet. Ved udleje i mere end uvæsentligt omfang til andre formål end sports- og idrætsformål vil der ikke kunne ske fritagelse. Parkeringsplads til brug for anlæggets publikum anses som en del af anlægget og vil dermed være omfattet af fritagelsen.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 er med sproglige ændringer en videreførelse af § 8, stk. 1, litra b, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.

Det foreslås i nr. 3, at kommunalbestyrelsen kan fritage ejendomme, der anvendes til ungdomslejr, lejrplads eller feriekoloni for børn, for grundskyld, når ejeren er en organisation, og hovedformålet med organisationen er at fremme børns eller unge menneskers friluftsliv.

Fritagelsen vil eksempelvis gælde i tilfælde, hvor en spejderhytte ejes af en organisation, og spejderhytten anvendes til formål, der fremmer børns eller unge menneskers friluftsliv.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 3 er en videreførelse af § 8, stk. 1, litra b, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.

Det foreslås i nr. 4, at kommunalbestyrelsen kan fritage ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttige formål, og som anvendes til institutionens formål, for grundskyld.

Ved afgørelsen af, om en stiftelse eller institution vil kunne anses for almenvelgørende eller almennyttig, vil det være vejledende, om institutionen er godkendt efter ligningslovens § 8 A.

Efter ligningslovens § 8 A er der fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (ligningsmæssigt fradrag) for gaver ydet til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler bruges til almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål til fordel for en større kreds af personer. Det er en betingelse for fradrag, at gavemodtageren, dvs. foreningen m.v. er godkendt af Skatteforvaltningen som berettiget til at modtage fradragsberettigede gaver, og at foreningen m.v. indberetter indbetalingen til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen kan efter ligningslovens § 8 A, stk. 3, fastsætte nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter og bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Skatteforvaltningen har med hjemmel i bl.a. ligningslovens § 8 A, stk. 3, udstedt bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

Skatteforvaltningen offentliggør endvidere hvert år en liste over de organisationer, der opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede gaver.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 4 er en videreførelse af § 8, stk. 1, litra c, i lov om kommunal ejendomsskat.

Det foreslås i nr. 5, at kommunalbestyrelsen kan fritage gas-, vand- og fjernvarmeværker for grundskyld, når adgang til leverance fra værket er åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, og værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægterne udelukkende kan anvendes til værkets formål.

Værker, der er organiseret som andelsselskaber, vil, i det omfang der er adgang for alle inden for værkets område til at blive andelshaver, dermed umiddelbart være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse vil både omfatte ejendomme ejet af produktionsvirksomheder og forsyningsvirksomheder. Bestemmelsen vil dertil omfatte alle ejendomme, der naturligt indgår i driften af værket og tilhører værket. Foruden produktions-, fordelings- og forsyningsanlæg vil også ejendomme, der anvendes som værksteder, garager, lagre eller til administration, kunne fritages for grundskyld, uanset hvor de er beliggende i forsyningsområdet. Funktionærboliger vil også kunne fritages, når det er nødvendigt, at funktionæren bor umiddelbart ved værket af driftsmæssige grunde. Der vil ikke kunne ske fritagelse for grundskyld af elværker, idet elværker siden 2000 har været skattepligtige.

Det bemærkes, at ejendomme ejet af produktions- og forsyningsvirksomheder, der er organiseret i selskabsform, ikke vil kunne fritages for grundskyld. For så vidt angår vandværker vil det alene være vandforsyningsselskaber m.v., der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, for hvilke kommunalbestyrelsen kan bevilge fritagelse for grundskyld af værkets ejendomme. Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, omfatter selskabsskattepligten de selskaber, der ikke er aktie- og anpartsselskaber, f.eks. andelsselskaber, idet bestemmelsen omfatter forsyningsselskabet uanset dets organisationsform. Det betyder, at ejendomme, der ejes af vandværker, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, vil kommunalbestyrelsen ikke kunne fritage for grundskyld.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 5 er en videreførelse af § 8, stk. 1, litra d, i lov om kommunal ejendomsskat med sproglige ændringer.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at opfylder kun en del af en ejendom omfattet af stk. 1 betingelserne for fritagelse for grundskyld, er kun grundværdien vedrørende denne del af ejendommen fritaget for grundskyld.

Med forslaget vil det alene være den del af ejendommen, der opfylder betingelserne for fritagelse efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, der vil kunne fritages for grundskyld. Det vil være kommunalbestyrelsen, der fastsætter den del af samlede grundværdi af ejendommen, der vedrører den fritagne del.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., er en videreførelse af § 8, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat med sproglige ændringer.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Skatteforvaltningen som en del af vurderingen foretager et skøn over, hvor stor en del af en ejendom, der kan fritages, og foretager en fordeling af grundværdien på den del, der kan henføres til den fritagne henholdsvis den ikkefritagne del efter 1. pkt., jf. ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 4. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 har kommunalbestyrelsen kompetencen til at fritage en ejendom for grundskyld. Kommunalbestyrelsen vil således fortsat skulle træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom skal fritages for grundskyld. Skatteforvaltningen vil efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., skulle træffe afgørelse om, hvor stor en del af en ejendom, der kan fritages, samt hvor stor en del af grundværdien, der kan henføres til den fritagne del henholdsvis den ikkefritagne del.

Når en kommune varsler Skatteforvaltningen om en fritagelse for grundskyld, kan Skatteforvaltningen inddrage kommunen i vurderingen af, hvor stor en del af ejendommen, der kan henføres til den fritagne del.

Det foreslås videre i stk. 2, 3. pkt., at fordelingen efter 2. pkt. foretages første gang i den vurdering, der blev foretaget i kalenderåret før det skatteår, hvor ændringen første gang skal have virkning.

Det foreslås i lovforslagets § 18, stk. 3, at fritages eller ophører en fritagelse efter kapitel 1, sker dette med virkning fra førstkommende 1. januar. Fritages en ejendom efter lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 3-5, sker fritagelsen dog fra og med den 1. januar i det igangværende år.

For at kunne fritage for grundskyld, ændre eller ophæve en fritagelse, skal denne som en del af vurderingen kunne indsættes i den vurdering, der blev foretaget i kalenderåret før det skatteår, hvor ændringen første gang skal have virkning. Med forslaget i 3. pkt. vil Skatteforvaltningen således skulle foretage en fordeling af grundværdien i den vurdering, der blev foretaget i kalenderåret før det skatteår, hvor ændringen første gang skal have virkning.

Forslaget i stk. 2, 2. og 3. pkt., skal ses i sammenhæng med ændring af ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 4. pkt., i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, således at ansættelser og fordelinger efter ejendomskatteloven foretages som en del af vurderingen. Det betyder, at det er Skatteforvaltningen, der vil have kompetence til at foretage fordelingerne ved fritagelse for grundskyld. Det betyder også, at ansættelser og fordelinger foretaget efter ejendomsskatteloven kan påklages administrativt eller genoptages efter reglerne på vurderingsområdet. Disse afgørelser vil være en del af vurderingen og vil kunne påklages og genoptages efter reglerne i henholdsvis skatteforvaltningslovens §§ 6, 6 a og 6 b og kapitel 12 om vurderinger.

Det fremgår af forarbejderne til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 212 som fremsat, side 21, at kravet i skatteforvaltningsloven, hvorefter klagemyndighederne kun kan ændre ejendomsværdien eller grundværdien, hvis klagemyndighederne finder grundlag for at ændre den pågældende værdi med mere end 20 pct. i forhold til vurderingsmyndighedens afgørelse, ikke gælder for så vidt angår de øvrige dele af en ejendomsvurdering, f.eks. fordelinger af ansatte værdier, hvorefter det ikke vil være en forudsætning for ændring, at ændringen udgør mere end 20 pct.

Det vil sige, at klagemyndighederne vil kunne ændre fordelinger af ansættelser, som indgår i ejendomsvurderingen, selvom det ikke resulterer i en ændring, der er større end 20 pct.

Med forslaget om statens overtagelse af opkrævning af grundskyld vil den efterfølgende skatteansættelse, hvori den hele eller delvise fritagelse for grundskyld indgår som en del af grundlaget, blive foretaget af Skatteforvaltningen. Denne skatteansættelse vil efter forslaget være omfattet af reglerne om genoptagelse i skatteforvaltningslovens §§ 26-27 samt reglerne om påklage af skatteansættelser efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 5.

Kommunens afgørelse om, hvorvidt der kan ske fritagelse for grundskyld, kan som hidtil indbringes for domstolene.