Ejendomsskatteloven § 67

Det følger af grundskyldslånelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at lån forrentes med en årlig rente, der svarer til et gennemsnit opgjort med to decimaler af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 forudgående måneder pr. 1. oktober i det forudgående år. Af bestemmelsens 2. pkt. fremgår det, at renten beregnes fra den sidste rettidige betalingsdag for de skatter, til hvis betaling lånet anvendes. Af 3. pkt. følger det, at renten tilskrives lånebeløbet ved årets udgang.

Det følger af grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen efter låntagerens anmodning kan forsyne skadesløsbrevet med rykningspåtegning eller tillade, at ejerpantebrevet rykker tilbage i forbindelse med anden lånoptagelse. Af 3. pkt. fremgår det, at skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet dog fortsat skal have sikkerhed inden for de grænser, der er anført i stk. 2, jf. dog stk. 7.

Af grundskyldslånelovens § 4, stk. 4, følger det, at kommunalbestyrelsen skal tillade, at et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør af § 4, rykker tilbage for lån, som senere ydes efter reglerne i realkreditloven, når lånet optages til indfrielse af lån, der hidtil har haft sikkerhed i ejendommen forud for skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet. Det nye lån må dog ikke overstige restgælden på hidtidige lån med tillæg af omkostninger ved låneomlægningen. Det nye låns løbetid og afdragsprofil skal endvidere være uændret i forhold til hidtidige låns. Dog kan den faktiske løbetid på det nye lån forlænges til den nærmeste standardløbetid for obligationsserier.

Efter grundskyldslånelovens § 4, stk. 6, vil senere påløbne renter blive afkrævet af ejeren, hvis yderligere lån ikke kan ydes. Renterne opkræves sammen med senere opkrævninger af kommunale ejendomsskatter.

Det følger af grundskyldslånelovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til betaling, når ejendommen eller en andel af ejendommen skifter ejer. Der sker ikke et forholdsmæssigt forfald af lån i tilfælde af delvist ejerskifte. Det følger af bestemmelsen 2. pkt., at hvis ejendommen ved ejerens død eller i forbindelse med ejerens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution overtages af et husstandsmedlem, kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at beløbet forbliver indestående, og at lån fortsat ydes. Af 3. pkt. følger det, at dette også gælder, hvor en ægtefælle overtager ejendommen til hensidden i uskiftet bo. En ægtefælle, som i de foran nævnte tilfælde overtager ejendommen, har dog krav på, at allerede ydede lån med tilskrevne renter forbliver indestående, jf. 4. pkt.

Af grundskyldslånelovens § 5, stk. 2, følger det, at hvis et lånebeløb, der er forfaldet til betaling efter stk. 1, er optaget af flere i forening, kan en låntager lade en forholdsmæssig del af lånebeløbet overgå til lån efter § 1, stk. 8.

Efter grundskyldslånelovens § 5, stk. 3, vil der ved opkrævning af et lånebeløb, der er forfaldet til betaling efter stk. 1, ydes et nedslag i de renter, der er påløbet fra og med den 1. januar 2011. Nedslaget i de påløbne renter udgør i 2011 33 pct. Nedslaget reduceres herefter årligt med et pct.-point, indtil nedslaget i 2019 udgør 25 pct.

Efter grundskyldslånelovens § 6 skal kommunalbestyrelsen inden den 1. marts give låntageren meddelelse om kommunens tilgodehavender pr. 1. januar med angivelse af de i det forudgående kalenderår betalte ejendomsskatter, inklusive påløbne renter.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at lån ydet efter kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, overtages af told- og skatteforvaltningen til kurs pari, jf. dog stk. 5 og § 68. Det foreslås videre i 2. pkt., at told- og skatteforvaltningen overtager tinglyst sikkerhed for lånene.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at lån ydet til pensionister til betaling af grundskyld og ejendomsbidrag efter grundskyldslånelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, samt lån til betaling af udgifter til tilslutning til kollektive anlæg efter stk. 2, der indestår hos kommunen, vil blive overtaget af Skatteforvaltningen ved subrogation, hvormed Skatteforvaltningen vil indtræde i de kommunale pantebreve anvendt som sikkerhedsstillelse for lån ydet efter kapitel 1 i grundskyldslåneloven. Overtagelsen vil ske til kurs pari, hvorfor der med forslaget ikke vil skulle beregnes en kursværdi ved Skatteforvaltningens overtagelse af lån.

Overtagelsen vil ske når skatteministeren sætter lovforslagets kapitel 9 i kraft, jf. lovforslagets § 83, stk. 3.

Skatteforvaltningen vil fra og med 2024 kun skulle yde lån til betaling af grundskyld for pensionister, jf. lovforslagets § 53, stk. 1, hvorfor lån til ejendomsbidrag og tilslutningsudgifter fortsat vil skulle ydes af kommunen. Skatteforvaltningen vil dog med den foreslåede bestemmelse skulle overtage de samlede ydede lån efter kapitel 1 i grundskyldslånelovens, herunder lån til ejendomsbidrag og tilslutningsudgifter. Dette skyldes, at nogle kommuner samler lån efter kapitel 1 i grundskyldslåneloven i en samlet hovedstol, som forrentes. Herudover vil lån ydet til tilslutningsudgifter typisk ydes i ét enkelt indkomstår, mens lån til betaling af grundskyld typisk vil være ydet løbende gennem en årrække. Det ville dermed være forbundet med væsentlige administrative udfordringer og omkostninger at opsplitte hovedstol og renter, hvorfor det med bestemmelsen foreslås, at Skatteforvaltningen vil skulle overtage den samlede hovedstol.

Ved subrogation forstås, at Skatteforvaltningen vil indtræde i kommunernes retsstilling som ny kreditor i de indestående lån, der er ydet efter kapitel 1 i grundskyldslåneloven, ligesom Skatteforvaltningen vil overtage sikkerheden for lån ydet efter kapitel 1 i grundskyldslåneloven, som består af skadesløsbreve eller underpant i ejerpantebreve. Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at Skatteforvaltningen ved lov vil indtræde i de kommunale skadesløsbreve og underpantsætninger i ejerpantebreve.

Der henvises til den foreslåede stk. 5, hvorefter lån, som er forfaldet til betaling, opkræves af den kommune der har ydet lånet.

Der henvises ligeledes til lovforslagets § 68, hvorefter det følger af 1. pkt., at låntagere, som har fået ydet lån efter kapitel 1 og 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, og som ikke ønsker lånet overtaget af Skatteforvaltningen, skal give kommunen meddelelse herom senest en måned inden Skatteforvaltningen overtager lånet. Det følger videre af 2. pkt., at ønskes lån ikke overtaget, jf. 1. pkt., vil lånet forfalde til betaling på overtagelsesdagen.

Det foreslås i stk. 2, at lån, der overtages af told- og skatteforvaltningen efter stk. 1, og som er ydet samlet til to eller flere personer, opdeles pr. person og pr. ejerandel af den kommune, der har ydet lånet.

Med forslaget vil kommunerne skulle opdele lån ydet efter kapitel 1 i grundskyldslåneloven, hvis lånet er optaget i fællesskab af to eller flere personer. Opdelingen vil ske forholdsmæssigt efter ejerandele. Opdelingen vil skulle foretages af den kommune, der har ydet lånet.

Har der eksempelvis været ydet et lån til betaling af grundskyld, jf. grundskyldslånelovens § 1, stk. 1, nr. 1, til et pensioneret ægtepar, som ejer et hus i to lige andele, vil deres fælles lån skulle opdeles i to lige andele, ligesom der vil skulle stilles sikkerhed for begge de to nye lån. Forslaget vil ikke være til hinder for, at et eksisterende skadesløsbrev genanvendes som sikkerhedsstillelse for begge pensionisters nu opdelte lån. Det vil betyde, at kommunen alene vil skulle opdele underpantsatte gældsposter pr. ejer og pr. ejerandel.

For et pensioneret ægtepar, hvor f.eks. den ene ægtefælle har ejet ejendommen og optaget lån alene i perioden 2010-2014, og den anden ægtefælle har erhvervet halvdelen af ejendommen i 2015 og ligeledes har optaget lån i hele sin ejerperiode, vil der skulle ske en forholdsmæssig opdeling af det fælles lån, således at den ene ægtefælle overtager 100 pct. af lånet ydet i perioden 2010-2014 og halvdelen af lånet ydet i perioden 2015-2025, mens den anden ægtefælle kun vil skulle overtage den anden halvdel af lånet ydet i perioden 2015-2025.

Det foreslås i stk. 3, at lån, der overtages af told- og skatteforvaltningen efter stk. 1, omfattes af betingelserne i lovforslagets § 56, § 58, stk. 2 og 3, og §§ 59-65, jf. dog § 68.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at de lånevilkår, som lån ydet efter grundskyldslånelovens kapitel 1 er omfattet af, vil blive ophævet, og lånene vil i stedet blive omfattet af de foreslåede lånevilkår for den foreslåede pensionistlåneordning i lovforslagets § 53, stk. 1.

Det vil bl.a. betyde, at de ejere, der har optaget pensionistlån, fortsat vil hæfte personligt og ubegrænset for både lån og senere påløbne renter efter lovforslagets § 56.

Skadesløsbreve og ejerpantebreve anvendt som sikringsakt for kommunale lån, der overtages af Skatteforvaltningen efter stk. 1, vil skulle forsynes med en rykningspåtegning, hvis långiver erklærer, at der optages lån til indfrielse af foranstående lån, jf. lovforslagets § 58, stk. 2. Skatteforvaltningen vil ligeledes skulle tillade, at skadesløsbreve eller ejerpantebreve rykker tilbage i forbindelse med anden lånoptagelse til forbedring af boligens værdi, jf. lovforslagets § 58, stk. 3.

Med forslaget vil forfaldsbetingelserne for lån være ejerskifte, jf. lovforslagets § 59, stk. 1, ændret anvendelse af ejendommen, så hele ejendommen ikke længere er at anse for en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, jf. lovforslagets § 59, stk. 2, og tildeling af nyt ejendomsregistreringsnummer (BFE-nummer) for hele den ejendom, som der er blevet ydet lån for, jf. lovforslagets § 59, stk. 3.

Efter lovforslagets § 60, stk. 1, vil en ægtefælle, herunder en længstlevende ægtefælle, til ejeren kunne overtage lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning på samme lånevilkår. Med det forstås, at både hovedstolen, herunder den personlige og ubegrænsede hæftelse for tilbagebetaling af lånet, og det sammenligningsår, som ejeren har haft, overtages. Ønsker en ægtefælle ikke at overtage lånet, vil lånet forfalde til betaling den 1. i måneden, 2 måneder efter ejerskiftet er registreret i et autoritativt register, jf. lovforslagets § 60, stk. 3.

Fra og med den 1. januar 2024 vil lån ydet efter den kommunale pensionistlåneordning blive forrentet med en månedlige kreditrente, som tilskrives én gang månedligt den første dag i måneden efter lovforslagets § 61, stk. 1. Renten vil blive opgjort med to decimaler af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 forudgående måneder delt med 12 efter det foreslåede stk. 2. Efter lovforslagets § 61, stk. 3, vil rentesatsen opgjort efter det foreslåede stk. 2 blive omfattet af et nedslag på 25 pct.

I tilfælde af lånets forfald vil renten blive opgjort fra og med den 1. januar og til og med den måned, hvor forfaldsårsagen er indtrådt, jf. lovforslagets § 59, stk. 1.

Påløbne renter for lånet, som ikke kan tinglyses efter det foreslåede § 57, stk. 1, eksempelvis fordi der ikke er yderligere friværdi i ejendommen, eller fordi den fysiske person ikke ønsker yderligere lån tinglyst på sin ejendom, vil forfalde til betaling den 1. i måneden, efter renten er opgjort, jf. lovforslagets § 59, stk. 3.

Den sidste rettidige betalingsdag for lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning, som forfalder til betaling efter Skatteforvaltningens overtagelse af de kommunale lån, vil være den 20. i forfaldsmåneden efter lovforslagets § 63, stk. 1. Falder sidste rettidige betalingsdag på en banklukkedag, forlænges fristen til den nærmest følgende bankdag. Det følger endvidere af lovforslagets § 63, stk. 2, at sker betaling ikke rettidigt, vil der skulle betales en månedlig rente, som fastsættes efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker, eller kravet overgår til inddrivelse.

Fra Skatteforvaltningens overtagelse af lån ydet efter pensionistlåneordningen, vil lånene kunne indfries helt eller delvist efter lovforslagets § 64, stk. 1. Ved delvis indfrielse af lån vil hovedstolen blive dækket før påløbne renter.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at grundskyldslånelovens § 3, stk. 1, delvist videreføres. Renten vil efter lovforslagets § 61, stk. 1, fortsat blive opgjort på samme måde, dog med den ændring at renten vil skulle deles med 12, fordi pensionistlån foreslås forrentet månedligt fra og med 2024. Grundskyldslånelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., foreslås ikke videreført, da starttidspunktet for beregning af renten flyttes til den 1. i hver måned, jf. lovforslagets § 61, stk. 1. Ligeledes foreslås grundskyldslånelovens § 3, stk. 1, 3. pkt., ikke videreført, da renten vil blive tilskrevet den første dag i måneden, jf. lovforslagets § 61, stk. 1.

Grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, foreslås videreført i lovforslagets § 58, stk. 1 og 2, med sproglige ændringer.

Grundskyldslånelovens § 4, stk. 4, foreslås delvist videreført i lovforslagets § 58, stk. 2, med sproglige ændringer.

Grundskyldslånelovens § 4, stk. 6, foreslås delvist videreført med sproglige ændringer i lovforslagets § 59, stk. 3. Den foreslåede ændring består i, at påløbne renter, der ikke kan opnå sikkerhed i et skadesløsbrev eller underpant i et ejerpantebrev, vil blive opkrævet af Skatteforvaltningen i stedet for kommunen.

Grundskyldslånelovens § 5, stk. 1, 1. pkt., foreslås videreført med sproglige ændringer, da lån fortsat vil forfalde ved ejerskifte efter lovforslagets § 59, stk. 1.

Grundskyldslånelovens § 5, stk. 1, 2. pkt., foreslås ikke videreført, fordi der efter den foreslåede pensionistlåneordning i lovforslagets § 53, stk. 1, ikke vil være noget krav om, at ejeren vil skulle bebo sin ejendom. Ejerskabet vil være tilstrækkeligt, hvorfor Skatteforvaltningen ikke vil skulle overtage den i dag kommunale opgave med at vurdere, hvorvidt et lån kan forblive indestående.

Grundskyldslånelovens § 5, stk. 1, 3. pkt., foreslås ikke videreført, fordi dødsfald ikke vil være en forfaldsbetingelse efter den foreslåede pensionistlåneordning i § 53, stk. 1. En længstlevende ægtefælle vil dermed kunne hensidde i uskiftet bo og lade sin afdøde ægtefælles lån forblive indestående, uden at Skatteforvaltningen vil skulle træffe afgørelse herom.

Grundskyldslånelovens § 5, stk. 1, 4. pkt., foreslås videreført og udvidet. Udvidelsen består i, at det foreslås i lovforslagets § 60, stk. 1, 2. pkt., at en længstlevende ægtefælle vil blive omfattet af den samme ret til at overtage af lån fra sin afdøde ægtefælle, som levende ægtefæller har efter gældende ret.

Grundskyldslånelovens § 5, stk. 2, foreslås ikke videreført, hvilket begrundes i, at lån ydet efter den foreslåede pensionistlåneordning i lovforslagets § 53, stk. 1, vil være et personligt lån, ligesom det foreslås i § 67, stk. 2, at lån optaget i sameje vil skulle opsplittes i forbindelse ved Skatteforvaltningens overtagelse af kommunale lån.

Grundskyldslånelovens § 5, stk. 3, 1. pkt., foreslås delvist videreført, fordi tidspunktet for tilskrivningen af rentenedslaget foreslås ændret fra forfaldstidspunktet til tidspunktet for tilskrivningen af renten i starten af hver måned, jf. lovforslagets § 61, stk. 3.

Grundskyldslånelovens § 5, stk. 3, 2. og 3. pkt., foreslås ikke videreført. Dette begrundes med, at kommunen vil skulle påligne rentenedslaget for eksisterende lån senest på tidspunktet for Skatteforvaltningens overtagelse af kommunale lån, jf. lovforslagets § 67, stk. 4.

Grundskyldslånelovens § 6, stk. 1, foreslås delvist videreført med sproglige ændringer i lovforslagets § 65. Den indholdsmæssige ændring består i, at Skatteforvaltningen ikke vil skulle udsende en meddelelse til låntagerne senest den 1. marts hvert år, da det foreslås, at Skatteforvaltningen i stedet vil skulle gøre de samme informationer tilgængelige i det til enhver tid gældende selvbetjeningssystem anvendt af Skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 4, at rentenedslag efter § 5, stk. 3, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, fratrækkes den opgjorte rente for lån ydet af kommunen til og med told- og skatteforvaltningens overtagelse af lån.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at rentenedslaget, der foreslås ydet til påløbne renter til lån ydet efter § 5, stk. 3, i grundskyldslåneloven, vil skulle gives af kommunen til låntageren inden Skatteforvaltningens overtagelse af lån efter stk. 1.

Overtager Skatteforvaltningen eksempelvis den 1. januar 2026 et lån til betaling af grundskyld, som har 1.000 kr. i påløbne renter pr. 31. december 2025, som er påløbet i indkomstårene 2019 til 2025, vil kommunen skulle yde et rentenedslag på 25 pct., hvorfor de påløbne renter til overførsel til Skatteforvaltningen vil udgøre 750 kr.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 83, stk. 3, hvor det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets kapitel 9 i kraft.

Det foreslås i stk. 5, at lån, der er forfaldet til betaling, opkræves af den kommune, der har ydet lånet.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil kommunen skulle forestå opkrævning af lån optaget efter kapitel 1 i grundskyldslåneloven, som er forfaldet til betaling inden, Skatteforvaltningen har overtaget de samlede kommunale lån. Kommunerne vil derfor skulle afslutte allerede påbegyndte opkrævninger af forfaldne beløb, uanset om denne opkrævning ikke er afsluttet inden, skatteministeren har sat lovforslagets kapitel 9 i kraft, jf. lovforslagets § 83, stk. 3.