Ejendomsskatteloven § 58

I grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, er det fastsat, at skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal have oprykkende prioritet. Kommunalbestyrelsen kan efter låntagerens anmodning forsyne skadesløsbrevet med rykningspåtegning eller tillade, at ejerpantebrevet rykker tilbage i forbindelse med anden lånoptagelse. Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal dog fortsat have sikkerhed inden for de grænser, der er anført i stk. 2, jf. dog stk. 7.

Kommunalbestyrelsen vil dermed selv kunne beslutte, hvorvidt det ønskes at foretage en rykningspåtegning i forbindelse med anden lånoptagelse. Kommunalbestyrelsen vil dog særligt skulle anse forbedringer af ejendommen som en rimelig årsag til at give en rykningspåtegning. Der er dog efter grundskyldslånelovens regler ikke fastsat en nærmere afgrænsning af hændelser, der kan begrunde en rykningspåtegning. Den enkelte kommunalbestyrelse har derfor vide rammer for at beslutte, hvilke hændelser, herunder forbedringer af ejendommen, som vil kunne medføre en rykningspåtegning af de kommunale skadesløsbreve eller ejerpantebreve

Af grundskyldslånelovens § 4, stk. 4, følger det, at kommunalbestyrelsen skal tillade, at et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør af § 4, rykker tilbage for lån, som senere ydes efter reglerne i realkreditloven, når lånet optages til indfrielse af lån, der hidtil har haft sikkerhed i ejendommen forud for skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet. Det nye lån må dog ikke overstige restgælden på hidtidige lån med tillæg af omkostninger ved låneomlægningen. Det nye låns løbetid og afdragsprofil skal endvidere være uændret i forhold til hidtidige låns. Dog kan den faktiske løbetid på det nye lån forlænges til den nærmeste standardløbetid for obligationsserier.

Det foreslås i stk. 1, at skadesløsbreve og ejerpantebreve efter § 57, stk. 1, skal have oprykkende prioritet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at skadesløsbreve tinglyst af Skatteforvaltningen vil skulle have oprykkende prioritet. Ejerpantebreve, der af ejeren ønskes anvendt, som sikkerhedsstillelse for lån efter pensionistlåneordningen i lovforslagets § 53, stk. 1, vil ligeledes skulle have oprykkende prioritet, før det vil kunne godtages af Skatteforvaltningen. Bestemmelsen har dermed den virkning, at skadesløsbreve og ejerpantebreve, der anvendes til sikring af Skatteforvaltningens låne- og rentefordringer, automatisk vil rykke op i takt med, at foranstående pantehæftelser nedlyses.

Ved oprykkende prioritet forstås, at skadesløs- eller ejerpantebrevet automatisk vil rykke op i prioritetsstillingen, i takt med at en foranstående panteret afdrages eller indfries på et forud angivet tidspunkt. Ophøret af den foranstående panteret skal således være forudberegneligt, dvs. fremgå af pantebrevets vilkår

Et ejerpantebrev uden oprykkende prioritet vil skulle afvises af Skatteforvaltningen. Ejeren vil selv skulle være ansvarlig for enten at tillægge et eksisterende ejerpantebrev oprykkende prioritet, tinglyse et nyt ejerpantebrev eller at anmode Skatteforvaltningen om at tinglyse et skadesløsbrev i forbindelse med ansøgning om lån efter lovforslagets § 53, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 1. pkt., med sproglige ændringer.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at skadesløsbreve og ejerpantebreve skal forsynes med rykningspåtegning, såfremt långiver ved erklæring har tilkendegivet, at der optages lån til indfrielse af foranstående lån, hvor kontantprovenuet maksimalt svarer til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med ydelse og indfrielse af lån. Det foreslås i 2. pkt., at skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet dog fortsat skal have sikkerhed inden for den grænse, der er anført i § 57, stk. 2. Det foreslås i 3. pkt., at en erklæring efter 1. pkt. alene kan afgives af personer og virksomheder, der er meddelt autorisation efter tinglysningslovens § 49 d.

De foreslåede bestemmelser i stk. 2, 1. og 2. pkt., indebærer, at det vil blive lettere for pensionister at omlægge lån, herunder særligt omlægge højtforrentede lån til lån, der forrentes med en lavere rente. Skatteforvaltningen har med forslaget pligt til at rykke for lån, som senere ydes efter reglerne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., såfremt disse lån optages til indfrielse af eksisterende lån med tillæg af omkostningerne ved omlægningen, men der vil ikke ved låneomlægningen kunne opnås et kontant provenu. Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet vil fortsat skulle have sikkerhed inden for den grænse, der er anført i lovforslagets § 57, stk. 2.

Ved långiver menes en anden långiver end Skatteforvaltningen, f.eks. en bank eller et realkreditinstitut.

Det foreslåede stk. 2, 3. pkt., indebærer, at en erklæring efter forslaget i 1. pkt. alene skal kunne afgives af personer og virksomheder, der er meddelt autorisation efter tinglysningslovens § 49 d, som indeholder en afgrænsning af de virksomheder og personer, som vil kunne afgive en erklæring efter det foreslåede 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., svarer indholdsmæssigt til grundskyldslånelovens § 4, stk. 4, 1. pkt., med sproglige ændringer.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Skatteforvaltningen efter ejerens anmodning kan forsyne skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet med rykningspåtegning i forbindelse med anden lånoptagelse til forbedring af boligens værdi. Det foreslås i 2. pkt., at skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet dog fortsat skal have sikkerhed inden for den grænse, der er anført i § 57, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at Skatteforvaltningen vil kunne give ejere mulighed for, at skadesløsbreve eller ejerpantebreve, der udgør sikkerhed for lån efter pensionistlåneordningen i lovforslagets § 53, stk. 1, forsynes med en rykningspåtegning, hvis ejeren ønsker at optage et lån, der forbedrer ejendommens værdi.

Det vil være op til Skatteforvaltningen at vurdere, hvilke lån der vil skulle anses for rimelige, men rykningen vil især skulle anses for rimelig, hvis der er tale om lån til brug for boligforbedringer. Boligforbedringer vil eksempelvis kunne være nødvendige udskiftninger af elementer på ejendommen såsom tag, varmepumpe, vinduer m.v., som skal udskiftes af hensyn til ejendommens beboelighed og ejendomsværdien. Udskiftning af elementer på ejerboligen af klimahensyn, såsom udskiftning af et oliefyr med en varmepumpe, isolering af tag og vægge, og andre klimaforbedringer af ejendommen, vil også være omfattet. Tiltag, der direkte vil forhindre værdiforringelser af ejendommen, vil altid være omfattet af bestemmelsen, således at den offentlige ejendomsværdi ikke påvirkes negativt på grund af manglende vedligehold af ejendommen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., svarer indholdsmæssigt til grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt., med den ændring, at det med forslaget vil være Skatteforvaltningen (og ikke kommunalbestyrelsen), der skal forsyne skadesløsbrevet med rykningspåtegning eller kan tillade, at ejerpantebrevet rykker tilbage i forbindelse med anden lånoptagelse, samt at bestemmelsens indhold gøres mere objektivt.

Det foreslåede 2. pkt. er en videreførelse af grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 3. pkt.