Ejendomsskatteloven § 55

Ifølge grundskyldslånelovens kapitel 1 anses lån for stiftet på den sidste rettidige betalingsdag for grundskyld. Den sidste rettidige betalingsdag varierer fra kommune til kommune. Grundskyld opkræves typisk ved to årlige rater, hvor raterne forfalder den første i måneden med den sidste rettidige betalingsdag, typisk den 5. i måneden, fastsat af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at stiftelsestidspunktet for lån ydet af Skatteforvaltningen efter § 46, stk. 1, og § 53, stk. 1, er den 1. januar i indkomståret efter det indkomstår, som lånet vedrører, jf. dog stk. 2.

Lovforslagets § 46, stk. 1, vedrører lån ydet efter den permanente indefrysningsordning. Lovforslagets § 53, stk. 1, vedrører lån ydet efter pensionistlåneordningen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., indebærer, at lån efter lovforslagets kapitel 8 vil blive stiftet førstkommende 1. januar. Det betyder, at lånene stiftes, når forskudsopgørelsen for indkomståret lukkes. Når lånene er stiftet, vil lånene skulle anses for endelige i den forstand, at eventuelle senere ændringer i ejendomsværdiskat eller grundskyld, som påvirker lånene, ikke vil medføre, at lånene vil blive korrigeret.

Stiftelse af lån indebærer både stiftelse af lånefordringen, tilbagebetalingskravet og kreditrenter for lån ydet efter lovforslagets § 46, stk. 1, og § 53, stk. 1. Kreditrenterne vil dog skulle anses for betinget stiftet, da renten opgøres som en månedsrente, som tilskrives lånet månedligt igennem året ved udgangen af hver måned, jf. lovforslagets § 61, stk. 1. Den betingede stiftelse foreslås for at sikre, at kreditrenter af lån efter lovforslagets § 46, stk. 1, og § 53, stk. 1, vil kunne opkræves samtidig med opkrævningen af lån, i tilfælde af et lån forfalder til betaling, eksempelvis på grund af et ejerskifte midt i året.

For lån ydet efter lovforslagets § 46, stk. 1, og § 53, stk. 1, vil den foreslåede bestemmelse derfor medføre, at ejeren vil kunne til- og fravælge lån løbende på forskudsopgørelsen igennem det indkomstår, som ejeren ønsker lån for. Er lånet fravalgt på stiftelsestidspunktet, vil ejeren uigenkaldeligt have fravalgt lånet for det specifikke indkomstår. Omvendt, hvis ejeren har tilvalgt lånet, vil ejeren uigenkaldeligt have tilvalgt lånet for indkomståret. Ejeren vil dog i alle tilfælde frit kunne indfri lån og kreditrenter for indkomståret efterfølgende efter lovforslagets § 64, stk. 1. Fravalg af fremtidige lån sker efter lovforslagets § 64, stk. 2.

Det foreslås videre i 2. pkt., at lån, som efter det 1. pkt. anses for at være stiftet, vil være bindende og kan ikke påklages eller ændres.

Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. indebærer, at lån stiftet efter det foreslåede i 1. pkt. vil skulle anses for endelige. Skatteforvaltningens afgørelse om lån vil dermed ikke kunne påklages. Det betyder, at stiftede lån ikke vil kunne ændres.

Ved bindende forstås således, at stiftede lån vil være endeligt opgjort, uanset om en offentlig ejendomsvurdering for et tidligere indkomstår genoptages eller revideres efter skatteforvaltningslovens kapitel 12. Det vil f.eks. have den virkning, at en ejer, der uden disse regler ville have fået et større indefrysningsbeløb opgjort som følge af en genoptagelse, ekstraordinær genoptagelse og en revision, ikke vil kunne få reguleret lånet.

Ligeledes vil lånet ikke blive reguleret som følge af ændringer til den opgjorte ejendomsværdiskat og grundskyld efter medhold i klage efter skatteforvaltningslovens § 35 a, forudsat at lånet ydet for det pågældende indkomstår er endeligt stiftet.

Ejendomme, der har været foreløbigt vurderet efter ejendomsvurderingslovens §§ 89 b eller 89 c, og som efterreguleres efter lovforslagets § 82 ved udsendelsen af den almindelige ejendomsvurdering, vil heller ikke medføre en ændring af et lån, som allerede er stiftet efter 1. pkt.

Ejeren vil dog til en hver tid kunne tilbagebetale stiftede lån, jf. lovforslagets § 64, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at afgår låntager ved døden, anses lån tilvalgt efter § 46, stk. 1, og tildelt efter § 53, stk. 1, for at være stiftet på dødsdatoen i det indeværende indkomstår.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at afgår låntager, der har tilvalgt lån efter lovforslagets § 46, stk. 1, eller fået tildelt lån efter § 53, stk. 1, ved døden, vil lånene skulle anses for at være stiftet på dødsdatoen. Lånebeløbet vil blive periodiseret, således at der stiftes et lån for perioden fra og med den 1. januar i indkomståret til og med dødsdatoen.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed være en undtagelse til det foreslåede stk. 1, som vil skulle sikre, at dødsboet og de efterladte ikke vil opleve, at afdødes ejendomsværdiskat og grundskyld i det indeværende indkomstår vil forfalde til betaling, fordi den afdøde ikke længere vil opfylde betingelserne for at blive ydet indefrysningslån og pensionistlån.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed sikre, at de ydede lån, både for det indeværende indkomstår og tidligere indkomstår, først vil forfalde til betaling, når ejendommen ejerskiftes, og dødsboet og de efterladte via den opnåede salgssum i højere grad er likvide til, at de vil kunne indfri lån ydet efter lovforslagets § 46, stk. 1, og § 53, stk. 1, på vegne af den afdøde.

Lån ydet efter lovforslagets § 46, stk. 1, som ikke foreslås omfattet af § 57, stk. 1, og dermed ikke sikres ved tinglyst pant på ejendommen, vil med den foreslåede bestemmelse ikke være omfattet af dødsboskattelovens § 87, stk. 5, da der ikke længere vil være tale om en hensat skat, som den afdøde ikke har betalt, men om en lånefordring, som Skatteforvaltningen har mod afdøde.

Det følger af dødsboskattelovens § 87, stk. 5, at skattekrav ikke omfattes af et proklama udstedt efter reglerne i dødsboskiftelovens kapitel 20, medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for udstedelsen af proklamaet. Dog omfattes restskatter m.v., der er overført til dødsåret efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A, ikke af et udstedt proklama.

Lånefordringen vil dermed blive prækluderet, jf. dødsboskiftelovens § 83, stk. 1, 1. pkt., hvis ikke 8 ugers fristen i dødsboskiftelovens § 81, stk. 3, nr. 2, overholdes.

Det følger af dødsboskiftelovens § 83, stk. 1, at anmeldes en fordring eller et andet krav ikke rettidigt, jf. dødsboskiftelovens § 81, stk. 3, nr. 2, bortfalder retten til dækning i boet. Det følger herudover af dødsboskiftelovens § 83, stk. 1, 2. pkt., at indgives endelig anmeldelse ikke rettidigt, jf. dødsboskiftelovens § 82, stk. 3, bortfalder retten til dækning i boet for den del, der måtte overstige det foreløbigt anmeldte krav.

Skatteforvaltningen vil dermed skriftligt skulle anmelde sit krav om tilbagebetaling af lån ydet efter lovforslagets § 46, stk. 1, inden for 8 uger, inklusive påløbne renter efter den foreslåede bestemmelse i § 61, stk. 1, jf. dødsboskiftelovens § 81, stk. 3, nr. 2, jf. § 82, stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at lån tilvalgt efter § 46, stk. 1, kan ydes af Skatteforvaltningen uden samtykke fra en ægtefælle, jf. § 6 i lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningen vil kunne stifte indefrysningslån, jf. lovforslagets § 46, stk. 1, uden samtykke fra ægtefælle eller medejere af ejendommen.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed indebærer en undtagelse til § 6 i lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om ægtefællers økonomiske forhold, at en ægtefælle ikke uden den anden ægtefælles samtykke må indgå aftale om at overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte familiens helårsbolig eller en bolig, der er bestemt til familiens helårsbolig, når boligen helt eller delvis indgår i ligedelingen efter § 5, stk. 1, 1. pkt. Det følger af stk. 2, at samtykke efter stk. 1 kræves, selv om ægtefællerne har ophævet samlivet. Det følger af stk. 3, at samtykke efter stk. 1 kræves også efter separation eller skilsmisse, indtil der er indgået aftale eller truffet endelig afgørelse om boligen efter § 48 i lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede lovbestemte panteret, jf. lovforslagets § 56, stk. 1, hvor af det følger, at lån, der efter § 46, stk. 1, er ydet for ejendomme beliggende i Danmark, inklusive påløbne renter, jf. § 61, vil hæfte på ejendommen i dens helhed med prioritet på sidstepladsen og med gyldighed mod enhver uden tinglysning.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke omfatte lån ydet til pensionister til betaling af grundskyld, jf. lovforslagets § 53, hvorfor Skatteforvaltningen vil indhente samtykke fra eventuelle ægtefæller og medejere i forbindelse med ansøgningsprocessen om pensionistlån.