Gældende

LOV nr 678 af 03/06/2023

Skatteministeriet

Ejendomsskatteloven § 53

Efter ansøgning fra en fysisk person, jf. dog stk. 4, der ejer en ejendom nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, skal told- og skatteforvaltningen yde lån til betaling af den opgjorte grundskyld for indkomståret, jf. § 17, fratrukket det opgjorte forskelsbeløb for grundskyld, jf. § 49, stk. 2, for ejerens ejerandel i en ejendom, der fremgår af et autoritativt register, hvis ejeren inden udgangen af indkomståret

har nået folkepensionistalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
får udbetalt pension efter lov om social pension,
får udbetalt pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
får udbetalt pension efter lov om delpension eller
modtager efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. En person, der er ægtefælle til en ejer omfattet af stk. 1 og ikke selv opfylder betingelserne i stk. 1, kan ansøge om lån til betaling af grundskyld for personens ejerandel i en ejendom, der fremgår af et autoritativt register, og som ejes sammen med ejeren omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Ejer en fysisk person omfattet af stk. 1 eller 2 to eller flere ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, ydes ejeren lån til betaling af grundskyld for sin ejerandel i én af disse ejendomme. Ejeren vælger den ejendom, der ydes lån til efter 1. pkt.

Stk. 4. Fysiske personer, der ejer en ejendom nævnt i stk. 1 sammen med juridiske personer, og fysiske personer, der ejer en ejendom nævnt i stk. 1 og er undtaget fra indkomstskat, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, er ikke omfattet af lån til betaling af grundskyld efter stk. 1.

Stk. 5. En ansøgning om lån efter stk. 1 og 2 skal være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest den 15. november i det indkomstår, som lånet ydes for. En ansøgning om lån efter stk. 1 og 2 kan tidligst sendes til told- og skatteforvaltningen på tidspunktet for udsendelsen af forskudsopgørelsen for det indkomstår, hvor en ejer første gang opfylder én af betingelserne i stk. 1.

Stk. 6. Ejere af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der alene ejes af fysiske personer, der ikke senest den 1. september 2023 har fravalgt lån ydet efter kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021 som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, anses for at have ansøgt om lån efter stk. 1.

Forarbejder til Ejendomsskatteloven § 53

Retsinformation

Det er i grundskyldslånelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fastsat, at efter anmodning fra ejere af de ejendomme, der er nævnt i stk. 4, yder kommunerne, såfremt betingelserne i stk. 4 er opfyldt, lån til udgifter til ejendomsskatter, der påhviler de pågældende ejendomme med tilhørende grund, gårdsplads og have.

Efter grundskyldslånelovens § 1, stk. 2, ydes lån efter stk. 1 til fysiske personer, der ejer fast ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.

Det følger af grundskyldslånelovens § 1, stk. 4, nr. 1 og 2, at lån i medfør af stk. 1 og 2 kun kan ydes, såfremt:

Ejeren eller dennes ægtefælle på det tidspunkt, til hvilket de pågældende beløb er forfaldne til betaling, har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller får udbetalt pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller lov om delpension eller modtager efterløn.
Ejendommen indeholder en beboelseslejlighed, der fortrinsvis anvendes af ejeren eller hans husstand til beboelse, herunder også til fritidsbeboelse. For så vidt angår to- eller flerfamilieshuse samt ejendomme, der anvendes både til bolig- og til erhvervsformål, kan lånet kun ydes til betaling af de ejendommen påhvilende skatter m.v., der ifølge vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder på den af ejeren eller hans husstand beboede lejlighed.

De i grundskyldslånelovens § 1, stk. 4, nr. 1 og 2, fastsatte betingelser for lån vil skulle anses for kumulative.

Betydningen af ordet »husstand« i grundskyldslånelovens § 1, stk. 4, nr. 2, ikke er klart defineret i lovbemærkningerne, hvorfor der i praksis har været en variation af fortolkningen af bestemmelsen.

Det følger videre af grundskyldslånelovens § 1, stk. 6, at personer, der ejer to eller flere af de i stk. 4 nævnte ejendomme, kun kan opnå lån til betaling af de ejendomsskatter m.v., der påhviler en af ejendommene.

Kommunalbestyrelsen kan efter grundskyldslånelovens § 1, stk. 7, i særlige tilfælde fravige betingelsen om, at ejeren eller dennes ægtefælle har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller får udbetalt pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller lov om delpension eller modtager efterløn, jf. stk. 4, nr. 1.

Det følger af grundskyldslånelovens § 1, stk. 8, at reglerne i stk. 1-7 også gælder, hvor en ejendom er i sameje mellem flere. I disse tilfælde kan der dog kun ydes en låneberettiget samejer lån til en del af det størst mulige lånebeløb efter stk. 1 og 2. Denne del svarer til den andel af ejendommen, som den pågældende samejer og dennes husstand ejer.

Hvis ejerforholdet fremgår af det eller de tinglyste skøder, lægges dette forhold til grund. Ellers forudsættes flere delejere at eje ejendommen i lige store andele hver. Idet den enkelte samejers husstands ejerandele medregnes til den pågældende samejers ejerandel, vil det i en situation, hvor et ægtepar ejer en ejendom i sameje, men hvor kun den ene er berettiget til at få ydet lån, således være muligt, at den berettigede optager lån til betaling af grundskylden for hele ejendommen. Lån kan således ydes til helårsboliger, herunder ejerlejligheder og fritidsboliger, men der kan ikke ydes lån til mere end én ejendom pr. person.

Af grundskyldslånelovens § 1, stk. 9, følger, at det beløb, der ydes lån til efter kapitel 2, kan der ikke ydes lån til efter kapitel 1. Det betyder, at der ikke kan ydes lån efter pensionistlåneordningen for stigninger i grundskyld omfattet af den midlertidige indefrysningsordning for stigninger i grundskyld i perioden 2017-2023. Der henvises til pkt. 3.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om den midlertidige indefrysningsordning.

Det foreslås i stk. 1, at efter ansøgning fra en fysisk person, jf. dog stk. 4, der ejer en ejendom nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, skal told- og skatteforvaltningen yde lån til betaling af den opgjorte grundskyld for indkomståret, jf. § 17, fratrukket det opgjorte forskelsbeløb for grundskyld, jf. § 49, stk. 2, for ejerens ejerandel i en ejendom, der fremgår af et autoritativt register, hvis ejeren inden udgangen af indkomståret opfylder én af følgende fem betingelser.

Efter det foreslåede nr. 1, at det er en betingelse, at personen har nået folkepensionistalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Betingelsen vil dermed være opfyldt, hvis den pågældende person er folkepensionist. Alderen, hvor man omfattes af den foreslåede bestemmelse i nr. 1, vil derfor variere fra person til person. Ved folkepensionsalderen efter den foreslåede bestemmelse forstås dermed ejerens specifikke pensionsalder som fastsat i lov om social pension.

Efter det foreslåede nr. 2, at det er en betingelse, at personen får udbetalt pension efter lov om social pension.

Med pension efter lov om social pension forstås førtidspension m.v.

Efter det foreslåede nr. 3, at det er en betingelse, at personen får udbetalt pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det betyder, at førtidspensioner, der er tilkendt førtidspension før den 1. januar 2003, også vil være omfattet af pensionistlåneordningen. Pensionen bliver udbetalt efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Reglerne om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg, som var gældende til og med den 31. december 2002, blev adskilt fra reglerne i lov om social pension ved lov nr. 1164 af 19. december 2003 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efter det foreslåede nr. 4, at det er en betingelse, at personen får udbetalt pension efter lov om delpension.

Pension efter lov om delpension er en ordning, der er under udfasning. De sidste personer, der kan få delpension, er født den 31. december 1958 og blev dermed omfattet af delpension den 31. december 2021. Deres folkepensionsalder vil være 67 år, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 5, i lov om social pension. Personer født den 31. december 1958 vil dermed være folkepensionister pr. 31. december 2025, hvilket vil være tidspunktet for ophør af ordningen om delpension.

Efter det foreslåede nr. 5, at det er en betingelse, at personen modtager efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det betyder, at personer omfattet af efterlønsordningen også vil være omfattet af pensionistlåneordningen, jf. lovforslagets § 53. Hvornår en person vil være omfattet af ordningen, vil dermed afhænge af, hvornår den pågældende person er født, og om personen er tilmeldt og får udbetalt en løbende ydelse fra ordningen. Ved efterlønsalderen efter den foreslåede bestemmelse forstås dermed ejerens specifikke efterlønsalder.

Forslaget indebærer, at pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld i grundskyldslåneloven vil blive videreført. En pensionist, der ejer en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, vil dermed kunne ansøge om lån til den samlede opgjorte grundskyld for sin ejerandel.

Tildeles en pensionist lån efter den foreslåede bestemmelse, ydes lånet for det samlede indkomstår, uanset hvornår i indkomståret tilsagnet gives af Skatteforvaltningen, jf. dog lovforslagets § 53, stk. 5, 1. pkt., hvor af det følger at ansøgninger senest skal være modtaget af Skatteforvaltningen den 15. november i indkomståret.

Tildeling af lån for det samlede indkomstår betyder, at en pensionist der f.eks. får tilsagn om pensionistlån den 1. oktober 2024, vil få lån til betaling af sin grundskyld fra og med 1. januar 2024. Lånet ydes dermed med tilbagevirkende kraft, hvorfor pensionisten vil opleve en korrigering på de resterende opkrævninger på forskudsopgørelsen eller en overskydende skat på den først kommende årsopgørelse.

Dette skyldes, at grundskyld af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, som alene er ejet af fysiske personer, vil blive opkrævet via forskudsopgørelsen, jf. lovforslagets § 31, stk. 1. Forskudsopgørelsen er den samlede forventede skattebetaling for hele det pågældende indkomstår, hvorfor ændringer til forskudsopgørelsen i løbet af indkomståret – f.eks. optagelsen af pensionistlån – vil påvirke den allerede betalte forskudsskat.

Grundskylden foreslås opgjort efter den foreslåede § 17. Det følger af den foreslåede § 17, at beskatningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller et kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller i det kalenderår, med fradrag for grundforbedringer efter ejendomsvurderingslovens §§ 22 og 23, for fritagelse efter lovforslagets § 5, stk. 2, og § 7, stk. 2, jf. dog stk. 2., og rabatten i grundskyld efter lovforslagets § 40, stk. 3, forudsat at pensionisten har en rabat i grundskyld.

Af lovforslagets § 40, stk. 3, følger, at der fastsættes en rabat i grundskyld. Rabatten fastsættes som forskelsbeløbet for grundskylden, jf. § 39, hvis dette er positivt, tillagt forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, hvis dette er negativt. Rabatten for grundskylden kan dog ikke blive mindre end 0 kr. Rabatten for grundskyld fastsættes til 0 kr. i følgende tilfælde:

Et negativt forskelsbeløb for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er større end et positivt forskelsbeløb for grundskyld, jf. § 39.
Forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, er 0 kr. eller negativt.
Der ikke er opgjort et forskelsbeløb for grundskyld, jf. § 39.

Ligeledes foreslås grundskylden opgjort med fradrag for den årlige stigning i grundskyld opgjort efter lovforslagets § 49, stk. 2, forudsat at ejeren har tilvalgt lån til betaling af stigninger efter den permanente indefrysningsordning, jf. § 46, stk. 1.

Det følger af lovforslagets § 49, stk. 2, 1. pkt., at til brug for opgørelsen af det samlede årlige lån, jf. § 46, som opgøres samlet efter § 51, opgøres på helårsniveau for indkomståret et forskelsbeløb for grundskyld. Det følger af 2. pkt., at forskelsbeløbet beregnes som den opgjorte grundskyld for det indeværende indkomstår med fradrag for den opgjorte ejendomsværdiskat af samme ejendom for skatteåret 2017, som er sammenligningsåret for grundskyld, jf. dog § 50, efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, jf. dog § 75, stk. 4. Det foreslås i 3. pkt., at lånet opgøres første gang i indkomståret efter sammenligningsåret.

Har pensionisten ikke tilvalgt lån efter den permanente indefrysningsordning, jf. lovforslagets § 46, stk. 1, vil pensionisten dermed ikke få fradraget stigningen i den årlige grundskyld ved opgørelsen af lånet ydet efter den foreslåede pensionistlåneordning.

Forskellen på de typer af ejendomme, der er omfattet af pensionistlån til betaling af stigninger i grundskyld, skal ses i lyset af, at lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, indeholder en afgrænsning af de typer af ejendomme, som får opkrævet grundskyld via personskattesystemerne. Det it-system, der vil skulle beregne lånebeløb, vil hente data fra personskattesystemerne. Det vil således efter forslaget kun være ejere af ejendomme, der beskattes i personskattesystemerne, der vil være omfattet af pensionistlån til betaling af grundskyld. I forslaget henvises der således ikke til lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, fordi grundskyld for disse ejendomstyper opkræves hos hovedejeren via skattekontoen. Det betyder, at pensionister, der ejer ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, vil være omfattet af stigningsbegrænsningsordningen for grundskyld efter lovforslagets kapitel 7. Det betyder eksempelvis, at ejere af ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 10, ikke længere foreslås at kunne få lån til betaling af grundskyld. Disse ejendomme vil i stedet være omfattet af den foreslåede stigningsbegrænsningsordning efter lovforslagets kapitel 7. For så vidt angår landbrugs- og skovejendomme, hvor der er ansat en særskilt ejendomsværdi og grundværdi for boligdelen, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, vil der kunne opnås lån til grundskylden på boligdelen, mens grundskyld på den øvrige ejendom vil være omfattet af stigningsbegrænsningsordningen.

En ejendom, der er kategoriseret som ejerbolig, men hvor der er en erhvervsdel på ejendommen, vil ikke være en ejendom som nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, men være en ejendom som nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5. En ejendom, der eksempelvis indeholder to selvstændige boligenheder, hvor 5 pct. anvendes til erhvervsmæssige formål og de resterende 95 pct. anvendes til boligformål, vil være en ejendom som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5. Pensionister vil således ikke kunne få lån til betaling af grundskyld efter lovforslagets kapitel 8 for sådanne ejendomme.

I den foreslåede bestemmelse henvises der heller ikke til lovforslagets § 3, stk. 2, som omfatter ejendomme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Det skyldes, at grunde beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland ikke pålægges grundskyld efter danske regler, og at der således ikke er en grundskyld at yde lån til.

Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identificere ejerskifter m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af den offentlige myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes løbende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningens administration. Det kan bl.a. være CPR, CVR og Ejerfortegnelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 57, hvor af det følger, at Skatteforvaltningen som betingelse for ydelse af lån, vil skulle have sikkerhed for tilbagebetaling af lånet via et skadesløsbrev eller ejerpantebrev.

Det følger af lovforslagets § 57, stk. 2, 1. pkt., at skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets ramme skal have panteret inden for friværdien af den seneste offentlige ansatte ejendomsværdi. Det følger videre af 2. pkt., at i tilfælde, hvor skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet tinglyses i en andel af ejendommen, skal det have sikkerhed inden for ejerens forholdsmæssige del af ejendomsværdien.

Skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets ramme skal som minimum udgøre hele indkomstårets opgjorte grundskyld for den ejer, der ønsker at optage lånet, jf. lovforslagets § 57, stk. 3.

Skatteforvaltningen vil alene yde lånet efter den foreslåede bestemmelse indtil, at lånebeløbet inklusive påløbne renter udgør 95 pct. af skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets ramme, jf. lovforslagets § 57, stk. 4.

Er der på den pågældende ejendom tinglyst et pantsætningsforbud, skal Skatteforvaltningen afvise at yde lån efter den forslåede bestemmelse, jf. lovforslagets § 57, stk. 5.

Kan der ikke ydes lån efter lovforslagets § 53, stk. 1, eksempelvis fordi der ikke længere er friværdi i ejendommen, jf. lovforslagets § 57, stk. 2, vil pensionisten være berettiget til at tilvælge lån for stigninger i grundskyld efter den permanente indefrysningsordning.

Af hensyn til pensionister, som benytter den eksisterende kommunale pensionistlåneordning efter grundskyldslånelovens kapitel 1, vil tilvalget af ordningen automatisk blive videreført ved overgangen til 2024, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Den foreslåede pensionistlåneordning indeholder delvise vilkårsændringer i lånet for eksisterende brugere af pensionistlåneordningen efter grundskyldslåneloven. Der henvises til lovforslagets § 67, stk. 3 for en opgørelse af, hvilke lånevilkår der foreslås videreført, og hvilke der foreslås ændret. Pensionister, der i 2023 optager lån efter grundskyldslåneloven, vil dermed automatisk blive anset for at have ansøgt om pensionistlån hos Skatteforvaltningen efter denne foreslåede bestemmelse.

Med forslaget vil der ikke være et krav om, at en pensionist eller dennes husstand fortrinsvis skal anvende den ejendom, som der ønskes lån til, til beboelse. En pensionist, der eksempelvis flytter på plejehjem, vil derfor fortsat kunne låne til grundskyld i den ejendom, som pensionisten har beboet frem til flytningen til et plejehjem – forudsat at ejendommen ikke ejerskiftes.

Forslaget skal sikre, at pensionistens ægtefælle, samlever, sambo m.v., som fortsat beboer den fælles ejendom efter pensionistens fraflytning til et plejehjem, ikke vil risikere at skulle fraflytte den fælles ejendommen grundet bortfald af pensionistens lånemulighed.

Lån efter den foreslåede pensionistlåneordning til betaling af grundskyld vil ikke skulle anses som en del af ansættelsen af grundskyld.

Sammenhængen mellem den foreslåede pensionistlåneordning og den foreslåede permanente indefrysningsordning er illustreret i eksemplet i tabel 18.

Tabel 18. Eksempel på sammenspil mellem den permanente indefrysningsordning og den gældende låneordning for grundskyld for pensionister
	Enhed	Note	2024	2025	2026	2027
Ejendomsværdiskatteprocent under progressionsgrænsen	promille	(1)	5,1	5,1	5,1	5,1
Gældende grundskyldspromille (eksempel)	promille	(2)	7,0	7,0	7,0	7,0
Ejendomsvurdering pr. 1. januar		(3)	2022	2024	2024	2026
Ejendomsværdi	kr.	(4)	5.000.000	5.500.000	5.500.000	5.800.000
Grundværdi	kr.	(5)	3.000.000	3.300.000	3.300.000	3.400.000
Beskatningsgrundlag	kr.	(6)	4.000.000	4.400.000	4.400.000	4.640.000
Nedslag for pensionister	kr.	(7)	-6.000	-6.000	-6.000	-6.000
Ejendomsværdiskat før skatterabat	kr.	(8)	14.400	16.440	16.440	17.664
Beskatningsgrundlag	kr.	(9)	2.400.000	2.640.000	2.640.000	2.720.000
Grundskyld før skatterabat	kr.	(10)	16.800	18.480	18.480	19.040
Ejendomsskatter før rabat	kr.	(11)	31.200	34.920	34.920	36.704
Rabat Ejendomsværdiskat	kr.	(12)	1.000	1.000	1.000	1.000
Rabat Grundskyld		(13)	1.000	1.000	1.000	1.000
Ejendomsskatter efter rabat	kr.	(14)	29.200	32.920	32.920	34.704

Mulighed 1 – Kun pensionistindefrysningsordning
Nyt beløb til lån i pensionistindefrysningsordning	kr.	(15)	15.800	17.480	17.480	18.040
Nyt beløb til lån i den permanente indefrysningsordning	kr.	(16)	0	0	0	0
Samlet ejendomsskat til opkrævning	kr.	(17)	13.400	15.440	15.440	16.664

Mulighed 2 – Pensionistindefrysningsordning og den permanente indefrysningsordning
Nyt beløb til lån i pensionistindefrysningsordning	kr.	(18)	15.000	15.000	15.000	15.000
Nyt beløb til lån i den permanente indefrysningsordning	kr.	(19)	800	4.520	4.520	6.304
Samlet ejendomsskat til opkrævning	kr.	(20)	13.400	13.400	13.400	13.400
Bemærkninger og beregningsforudsætninger:
(1) I 2024 forventes at ejendomsværdiskatten nedsættes fra 0,92 pct. til 0,51 pct.
(2) I 2024 kalibreres nye grundskyldspromiller for hver kommune. I tabellen anvendes et eksempel hvor grundskyldspromillen nedsættes fra 26 til 7 promille.
(3) Fra 2020 foretages der nye vurderinger for ejendomme vurderet i lige år. Det sker hvert andet år pr. 1. januar og første gang i 2020. Vurderingerne danner derefter beskatningsgrundlaget i de næste to år efter vurderingsår.
(4) Ejendomsværdien forudsættes at udgøre 5.500.000 kr. pr. 1. januar 2024. Pr. 1. januar 2026 antages vurderingen at stige til 5.800.000 kr.
(5) Grundværdien forudsættes at udgøre 3.300.000 kr. pr. 1.januar 2024. Pr. 1. januar 2026 antages vurderingen at stige til 3.400.000 kr.
(6) Beskatningsgrundlaget fra og med 2024 svarer til den gældende ejendomsvurdering fratrukket 20 pct. forsigtighedsprincip.
(7) Fra 2024 og frem fastsættes pensionistnedslag på 6.000 kr.
(8) Ejendomsværdiskatten under progressionsgrænsen beregnes på baggrund af den gældende ejendomsværdiskattesats og beskatningsgrundlaget. (8) = (6)*(1)
(9) Beskatningsgrundlaget fra og med 2024 svarer til den gældende grundvurdering fratrukket 20 pct. forsigtighedsprincip.
(10) Grundskyld beregnes på baggrund af den gældende grundskyldspromille og beskatningsgrundlaget. (10) = (9)*(2)
(11) = (10)+(8)
(12) Skatterabatten for ejendomsværdiskat udgør forskellen mellem ejendomsværdiskatten i 2024 med videreførelse af gældende regler og ejendomsværdiskatten i 2024 med de nye regler, hvis skatten stiger med de nye regler. Skatterabatten ligger nominelt fast og bortfalder ved ejerskifte.
(13) Skatterabatten for grundskylden udgør forskellen mellem grundskylden i 2024 med videreførelse af gældende regler og grundskylden i 2024 med de nye regler, hvis skatten stiger med de nye regler. Skatterabatten ligger nominelt fast og bortfalder ved ejerskifte.
(14) Ejendomsskatter til betaling. (14) = (11)-(12)-(13)
(15) Pensionisten kan indefryse den samlede grundskyld til betaling (dvs. den opgjorte grundskyld fratrukket rabat) i pensionistindefrysningsordningen.
(16) Fra og med 2024 kan nominelle stigninger i grundskyld og ejendomsværdiskat indefryses i den permanente indefrysningsordning. I option 1 har ejeren ikke tilvalgt den permanente indefrysningsordning.
(17) Ejendomsskatter til opkrævning udgør beløbet som forfalder i den gældende indkomståret og svarer til de opgjorte ejendomsskatter efter skatterabat fratrukket det nye beløb til lån i pensionistindefrysningsordningen og den permanente indefrysningsordning. I option 1 har ejeren valgt at kun indefryse hele grundskyldsbetalingen i pensionistindefrysningsordningen. Dermed svarer de samlede ejendomsskatter til opkrævning den opgjorte ejendomsværdiskat fratrukket rabatten.
(18) I option 2 har pensionisten valgt at indefryse grundskyldsbetalingen fra sammenligningsåret i pensionistindefrysningsordningen og de påløbende stigninger siden da i den midlertidige og derefter den permanente indefrysningsordning. Grundskylden udgjorte i sammenligningsåret 15.000 kr.
(19) Det nye beløb til lån i den permanente indefrysningsordning udgøres af de påløbende stigninger i grundskylden siden sammenligningsåret og de påløbende stigninger i ejendomsværdiskatten siden 2024.
(20) Ejendomsskatter til opkrævning udgør beløbet som forfalder i den gældende indkomståret og svarer til de opgjorte ejendomsskatter efter skatterabat fratrukket det samlede beløb, som kan lånes i pensionistindefrysningsordningen og den permanente indefrysningsordning. I option 2 har ejeren valgt at indefryse grundskylden fra sammenligningsåret samt alle stigninger i grundskyld og ejendomsværdiskat. Dermed svarer de samlede ejendomsskatter til opkrævning den opgjorte ejendomsværdiskat fratrukket de nominelle stigninger til lån i den permanente indefrysningsordning.

Den foreslåede bestemmelse er i det væsentligste en videreførelse af grundskyldslånelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fordi pensionister fortsat vil blive ydet lån til betaling af grundskyld, samt fordi pensionister forsat vil skulle ansøge om pensionistlån til grundskyld.

Herudover viderefører den foreslåede bestemmelse personkredsen, der er omfattet af pensionistlåneordningen efter grundskyldslånelovens § 1, stk. 4, nr. 1, dog med undtagelse af ægtefællers adgang til pensionistlån, som flyttes til lovforslagets § 53, stk. 2.

Ejendomme omfattet af pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld i grundskyldslånelovens § 1, stk. 4, nr. 2, foreslås indskrænket af systemmæssige hensyn, da det foreslås kun at være ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, der vil være omfattet af lovforslagets § 53. Ligeledes foreslås grundskyldslånelovens § 1, stk. 4, nr. 2, ikke videreført, for så vidt angår kravet om fortrinsvis anvendelse af ejendommen til beboelse, da der ikke længere vil være et krav om, at ejendommen tjener som bolig for pensionisten eller dennes ægtefælle. Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ligeledes foreslås det at indskrænke den personkreds, som vil have mulighed for at ansøge om lån, jf. § 53, da den kommunale dispensationsmulighed i grundskyldslånelovens § 1, stk. 7, ikke foreslås videreført for Skatteforvaltningen.

Grundskyldslånelovens § 1, stk. 8, 1. pkt., foreslås ikke videreført som selvstændig bestemmelse, da lovforslagets § 4, stk. 3, medfører, at grundskyld for fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, ændres til en skat opkrævet via personskattesystemerne. Dette medfører, at den opgjorte grundskyld vil blive opdelt på ejerandele fastsat i et autoritativt register. I tilfælde af sameje mellem flere fysiske personer vil den låneberettigede pensionist kun kunne optage lån for sin ejerandel. Grundskyldslånelovens § 1, stk. 8, 2. pkt., foreslås ligeledes ikke videreført som en selvstændig bestemmelse, da personkredsen i pensionistens husstand foreslås indskrænket. Ikkepensionerede ægtefæller vil fortsat være omfattet af pensionistlåneordningen, jf. lovforslagets § 53, stk. 2, mens ingen andre medejere af pensionistens ejendom vil være omfattet af pensionistlåneordningen, hvis de eller deres ægtefælle ikke selv opfylder betingelserne efter lovforslagets § 53, stk. 1.

Grundskyldslånelovens § 1, stk. 9, foreslås i hovedtræk videreført med en ændring fra den midlertidige indefrysningsordning, jf. grundskyldslånelovens kapitel 2, til den permanente indefrysningsordning, jf. lovforslagets § 46, stk. 1. Der vil dermed fortsat ikke kunne ydes pensionistlån til betaling af grundskyld for den del af grundskylden, der ydes indefrysningslån til.

Det foreslås i stk. 2, at en person, der er ægtefælle til en ejer omfattet af stk. 1 og ikke selv opfylder betingelserne i stk. 1, kan ansøge om lån til betaling af grundskyld for personens ejerandel i en ejendom, der fremgår af et autoritativt register, og som ejes sammen med ejeren omfattet af stk. 1.

Med forslaget vil en ægtefælle, der ikke selv opfylder betingelserne i lovforslagets § 54, stk. 1, fortsat være omfattet af grundskyldslåneordningen for pensionister, hvis dennes ægtefælle er pensioneret, og de sammen ejer en ejendom omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4. Det vil betyde, at den ikkepensionerede ægtefælle kun vil kunne låne til grundskylden i en ejerandel i en ejendom, som ejes sammen med den pensionerede ægtefælle.

Det vil eksempelvis betyde, at et ægtepar, der ejer et parcelhus sammen, vil kunne låne til den samlede opgjorte grundskyld for huset, selv om det kun er den ene ægtefælle, der er pensioneret. Endvidere vil et ægtepar, som eksempelvis både ejer et sommerhus og et parcelhus sammen, hver især selv kunne vælge, hvilken ejendom de hver især ønsker pensionistlån til betaling af grundskyld for, dog kun for de ejerandele, som de hver især ejer. Med forslaget vil det ikke være et krav, at de i det ovenstående eksempel begge vælger den samme ejendom, så længe begge ægtefæller ejer begge ejendomme. Eksempelvis vil den ikkepensionerede ægtefælle kunne låne til grundskyld for vedkommendes ejerandel i sommerhuset, mens den pensionerede ægtefælle vil kunne låne til grundskyld for vedkommende ejerandel i parcelhuset.

Ejer en ikkepensioneret ægtefælle eksempelvis sommerhuset 100 pct., mens den pensionerede ægtefælle ejer parcelhuset 100 pct., vil den ikkepensionerede ægtefælle ikke kunne låne til sin ejendom efter den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af grundskyldslånelovens § 1, stk. 4, nr. 1, med sproglige justeringer vedrørende en ikkepensioneret ægtefælles mulighed for at optage lån til den samlede opgjorte grundskyld i en ejendom, der ejes sammen med dennes pensionerede ægtefælle.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af den del af grundskyldslånelovens § 4, stk. 1, nr. 1, der omhandler ikkepensionerede ægtefællers mulighed for at udnytte deres ægtefælles pensioniststatus til optagelse af lån til betaling af grundskyld i den foreslåede pensionistlåneordning.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at ejer en fysisk person omfattet af stk. 1 eller 2 to eller flere ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, ydes ejeren lån til betaling af grundskyld for sin ejerandel i én af disse ejendomme. Det følger videre af 2. pkt., at ejeren vælger den ejendom, der ydes lån til efter 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at der kun vil kunne ydes lån til én ejendom omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, hvorfor en pensionist, der ejer flere ejendomme, vil skulle vælge, hvilken ejendom vedkommende ønsker lån til.

Ved ejendommen forstås kun den ejerandel, som pensionisten selv ejer. Ejer pensionisten eksempelvis en ejendom i sameje med en samlever, vil pensionisten kun kunne ansøge om lån til grundskyld for sin ejerandel. Ejer pensionisten hele ejendommen, vil pensionisten kunne ansøge om lån til den samlede grundskyld.

Ejer en pensionist eksempelvis både et sommerhus og et parcelhus, vil pensionisten skulle vælge, hvilken af disse to ejendomme som pensionisten ønsker lån til efter stk. 1. Det samme vil gøre sig gældende for en ikkepensioneret ægtefælle, som er berettiget til pensionistlån til grundskyld efter stk. 2. Dog vil den ikkepensionerede ægtefælle kun kunne vælge mellem ejerandele, som den ikkepensionerede ægtefælle ejer sammen med den pensionerede ægtefælle.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af grundskyldslånelovens § 1, stk. 6, med sproglige ændringer.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at fysiske personer, der ejer en ejendom nævnt i stk. 1 sammen med juridiske personer, og fysiske personer, der ejer en ejendom nævnt i stk. 1 og er undtaget fra indkomstskat, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, er ikke omfattet af lån til betaling af grundskyld efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at pensionerede ejere af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, og ubebyggede grunde udlagt til helårsbeboelse med et blandet ejerforhold, som består af en ejerskabskonstruktion med en fysisk og mindst en juridisk person, ikke vil blive omfattet af pensionistlåneordningen.

En pensioneret ejer, der ejer to eller flere ejendomme, hvor den ene ejendom ejes i sameje med en juridisk person, vil kunne efter den foreslåede stk. 3, 2. pkt., kunne tilvælge lån for den ejendom, som alene ejes af fysiske personer.

Foruden fysiske personer, der ejer en ejendom sammen med juridiske personer, vil medlemmer af kongehuset, der er undtaget fra indkomstskat, jf. kildeskattelovens § 3, heller ikke vil være omfattet af den foreslåede låneordning til betaling af grundskyld for pensionister efter lovforslagets kapitel 8. Medlemmer af kongehuset, som er undtaget fra indkomstskat, modtager ikke en forskuds- og årsopgørelse. Grundskyld af de ejendomme, som kongehusets medlemmer ejer personligt, vil derfor ikke kunne opkræves via personskattesystemerne, men vil i stedet fra og med indkomståret 2024 blive opkrævet via opkrævningssystemet skattekontoen. Systemmæssigt er det ikke muligt, at ejere af ejendomme, hvor grundskyld opkræves via skattekontoen, vil kunne blive omfattet af den foreslåede permanente indefrysningsordning eller af den foreslåede låneordning til pensionister efter lovforslagets kapitel 8. Sådanne ejere vil i stedet blive omfattet af stigningsbegrænsningsordningen efter lovforslagets kapitel 7. Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis omfatte tilfælde, hvor en ejendom er ejet af en virksomhed og virksomhedens hovedaktionær. Det vil være uden betydning, hvordan ejerfordelingen er opdelt. Virksomheden vil eksempelvis kunne eje 1 pct. af ejendommen, mens pensionisten (hovedaktionæren) vil kunne eje de resterende 99 pct. Det skyldes, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne ejerfordele den opgjorte grundskyld, således at der ville kunne foretages en beregning af både rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. lovforslagets kapitel 6, pensionistlåneordningen, jf. lovforslagets kapitel 8, og stigningsbegrænsningsordningen for grundskyld, jf. kapitel 7. Administrativt og systemteknisk vil der dermed kun kunne beregnes enten rabat efter lovforslagets kapitel 6 og lån efter den permanente indefrysningsordning eller stigningsbegrænsning efter lovforslagets kapitel 7.

Pensionerede ejere af ejendomme med et blandet ejerforhold vil derfor blive omfattet af stigningsbegrænsningsordning efter lovforslagets kapitel 7 for stigninger i grundskylden.

Dette vil samtidigt indebære, at en fysisk person i et sådant blandet ejerforhold vil blive opkrævet grundskyld af ejendommen på samme måde, som juridiske personer vil blive opkrævet grundskyld fra og med 2024, dvs. i form af to årlige rater, jf. lovforslagets § 33. Dette er i modsætning til alle andre fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, som vil blive opkrævet grundskyld via personskattesystemerne, jf. lovforslagets § 31, hvor det vil være muligt at ejerfordele grundskylden.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at en ansøgning om lån efter stk. 1 og 2 skal være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest den 15. november i det indkomstår, som lånet ydes for. Det foreslås i 2. pkt., at en ansøgning om lån efter stk. 1 og 2 kan tidligst sendes til told- og skatteforvaltningen på tidspunktet for udsendelsen af forskudsopgørelsen for det indkomstår, hvor en ejer første gang opfylder én af betingelserne i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en pensionist eller dennes ægtefælle, som ønsker pensionistlån til betaling af grundskyld, vil skulle afsende en ansøgning, så denne senest er Skatteforvaltningen i hænde den 15. november i det indkomstår, som der ønskes pensionistlån for.

Overskrides den foreslåede ansøgningsfrist, vil muligheden for at optage pensionistlån for det pågældende indkomstår være bortfaldet.

Den foreslåede frist den 15. november i indkomståret skal sikre tilstrækkelig sagsbehandlingstid for Skatteforvaltningen, som vil skulle træffe afgørelse om tildeling af pensionistlånet inden den 1. januar i det efterfølgende år, hvor lånet vil skulle stiftes i henhold til det foreslåede § 55, stk. 1.

Med forslaget vil pensionister dermed have ca. 1 år til at ansøge om pensionistlån til betaling af grundskyld, fordi ansøgningen vil skulle ske på pensionistens forskudsopgørelse, som udsendes medio november i året før det indkomstår, som pensionistlånet ansøges for.

Ansøgningen vil som udgangspunkt skulle sendes via Skatteforvaltningens til enhver tid værende digitale selvbetjeningsløsning. Pensionister der er fritaget for digital selvbetjening vil kunne rette telefonisk eller skriftlig henvendelse til Skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 6, at ejere af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, der alene ejes af fysiske personer, der ikke senest den 1. september 2023 har fravalgt lån ydet efter kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021 som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, anses for at have ansøgt om lån efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse foreslås af hensyn til Skatteforvaltningens administration af opkrævningen af grundskyld og lån til betaling af grundskyld for pensionister fra og med 2024. Grundskylden vil fra og med 2024 blive opkrævet via personskattesystemerne ud fra en forskudsopgørelse og en årsopgørelse. Data til brug for dannelsen af forskudsopgørelsen, som udgør en foreløbig oversigt over en fysisk persons skatteindbetalinger og skattepligtige indkomster, bliver indhentet den 1. september, hvorfor denne dato forslås som skæringspunkt.

Et manglende fravalg af lån ydet efter den kommunale pensionistlåneordning foreslås hertil at skulle medføre en automatisk ansøgning om lån efter den foreslåede pensionistlåneordning, jf. det foreslåede stk. 1, således at pensionisten automatisk vil indtræde i denne, forudsat at ejeren fortsat opfylder betingelserne for pensionistlån.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed have den virkning, at en pensionist vil blive anset for at have ansøgt om lån til betaling af grundskyld via den statslige pensionistlåneordning, hvis ejeren ikke har fravalgt lån efter den kommunale pensionistlåneordning. Pensionisten vil dog fra og med medio november 2023 (åbning af forskudsopgørelsen for indkomståret 2024) til og med den 31. december 2024 kunne fravælge lånet efter lovforslagets § 64, stk. 2, fordi lånet først endeligt stiftes den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 55, stk. 1. En pensionist vil dermed ikke blive endeligt bundet til at stifte et nyt lån efter den statslige pensionistlåneordning, hvis ejeren ikke har fravalgt lån inden den 1. september 2023.

Med forslaget sikres det ligeledes, at de ca. 70.000 nuværende brugere af den kommunale pensionistlåneordning, jf. grundskyldslånelovens kapitel 1, ikke på ny vil skulle sende en ny ansøgning om pensionistlån.

Fysiske personer, som ejer en ejendom i sameje med en juridisk person, vil med forslaget ikke blive anset for at have ansøgt om pensionistlån efter bestemmelsens 2. pkt. Dette skyldes, at pensionister, som ejer ejendomme i sameje med juridiske personer, efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, ikke vil være berettiget til at optage pensionistlån.

Begrundelsen herfor er administrative hensyn, som medfører, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne ejerfordele den opgjorte grundskyld automatisk, således at der ville kunne foretages en beregning af både rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. lovforslagets kapitel 6, stigningsbegrænsningsordningen for grundskyld, jf. lovforslagets kapitel 7, og lån efter den permanente indefrysningsordning, jf. lovforslagets kapitel 8. Pensionister, som indgår i en sådan ejerkonstruktion, vil derfor i stedet blive omfattet af den foreslåede stigningsbegrænsningsordning for grundskyld, jf. lovforslagets kapitel 7.