LOV nr 678 af 03/06/2023
Skatteministeriet
Ejendomsskatteloven § 51
Det samlede lånebeløb, jf. § 46, til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld udgør summen af forskelsbeløbene opgjort pr. ejendom for ejendomsværdiskat, jf. § 47, stk. 2, og grundskyld, jf. § 49, stk. 2, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er et forskelsbeløb negativt eller ikke opgjort efter § 47, stk. 2, eller § 49, stk. 2, indgår forskelsbeløbet ikke i opgørelsen af det samlede lånebeløb efter stk. 1.
Stk. 3. Udgør forskelsbeløbet i ejendomsværdiskat, jf. § 47, stk. 2, eller i grundskyld, jf. § 49, stk. 2, 234 kr. (2010-niveau) eller derunder for ejerens ejendom, indgår forskelsbeløbet ikke i opgørelsen af det samlede lånebeløb i stk. 1. Lånebeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.
Forarbejder til Ejendomsskatteloven § 51
RetsinformationDet er i grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 1. pkt., fastsat, at til ejere af ejendomme omfattet af stk. 2 yder kommunerne årligt et lån til betaling af stigningen i grundskylden for skatteårene fra 2018, hvis den årlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer. Det følge af 2. pkt., at det beløb, der ydes lån til, opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret 2017 omregnet til helårsniveau, jf. dog stk. 3 og § 9 b.
Det foreslås i stk. 1, at det samlede lånebeløb, jf. § 46, til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld udgør summen af forskelsbeløbene opgjort pr. ejendom for ejendomsværdiskat, jf. § 47, stk. 2, og grundskyld, jf. § 49, stk. 2, jf. dog stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vedrører opgørelse af det samlede lån, som en ejer vil kunne tilvælge efter § 46, stk. 1. Ved opgørelsen sammenlægges positive forskelsbeløb efter lovforslagets §§ 47 og 49. Bestemmelserne i de foreslåede §§ 47 og 49 fastsætter ligeledes sammenligningsåret og opgørelsen af forskelsbeløb for henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld.
Ved positive forskelsbeløb forstås, at der vil være indtrådt en stigning i det indeværende indkomstår i forhold til den opgjorte ejendomsværdiskat og grundskyld for sammenligningsåret. Forskelsbeløbet opgøres ved at fratrække den opgjorte ejendomsværdiskat og grundskyld for sammenligningsåret fra det indeværende indkomstår. Er beløbet positivt for minimum én skatteart, vil det udgøre lånebeløbet, som vil kunne tilvælges efter lovforslagets § 46, stk. 1. Et positivt forskelsbeløb er dermed udtryk for, at ejendomsværdiskatten og grundskylden opgjort på grundlaget af den ejendomsvurdering, der er grundlaget for det indeværende indkomstår, er højere end ejendomsværdiskatten og grundskylden opgjort på grundlaget af den ejendomsvurdering, der er anvendt som beskatningsgrundlag i sammenligningsåret.
Hvis ejendomsværdiskatten og grundskylden i indkomståret 2024 eksempelvis er opgjort til henholdsvis 10.000 kr. og 13.000 kr. og for indkomståret 2025 er opgjort til henholdsvis 11.000 kr. og 15.000 kr., vil den opgjorte ejendomsværdiskat og grundskyld for indkomståret 2024 blive fratrukket ejendomsværdiskatten og grundskyld for indkomståret 2025. Der vil således være et positivt forskelsbeløb på 1.000 kr. for ejendomsværdiskat og 2.000 kr. grundskyld, som ejeren vil kunne låne til efter den permanente indefrysningsordning. Det samlede positive forskelsbeløb, som ejeren dermed vil kunne låne til i indkomståret 2025, vil dermed være 3.000 kr.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ny. Dog svarer indholdet af bestemmelsen til grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2. pkt., som vedrører opgørelsen af lån efter den midlertidige indefrysningsordning, dog med den udvidelse, at bestemmelsen også vil omhandle opgørelsen af stigninger i ejendomsværdiskat. Den midlertidige indefrysningsordning er beskrevet i pkt. 3.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Derudover tilføjes opgørelsen af lån til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat.
Det foreslås i stk. 2, at er et forskelsbeløb negativt eller ikke opgjort efter § 47, stk. 2, eller § 49, stk. 2, indgår forskelsbeløbet ikke i opgørelsen af det samlede lånebeløb efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at negative forskelsbeløb i enten ejendomsværdiskat eller grundskyld ikke vil skulle fradrages i den anden skatteart, hvis denne skatteart er positiv. En nettostigning i eksempelvis ejendomsværdiskat vil dermed ikke blive modregnet af et fald i grundskyld, uanset størrelsen af dette fald. Ligeledes vil et forskelsbeløb, der ikke er opgjort efter lovforslagets § 47, stk. 2, eller lovforslagets § 49, stk. 2, ikke indgå i opgørelsen af det samlede lån i det foreslåede stk. 1.
Et negativt forskelsbeløb er udtryk for, at ejendomsværdiskatten eller grundskylden i sammenligningsåret er højere end den ejendomsværdiskat eller grundskyld, der er opgjort i det indeværende indkomstår. Forskelsbeløbet vil dermed kun være negativt, hvis den opgjort ejendomsværdiskat eller grundskyld for indkomståret er lavere end den opgjorte ejendomsværdiskat eller grundskyld for det fastsatte sammenligningsår. Eksempelvis hvis grundskylden for sammenligningsåret opgøres til 20.000 kr., og grundskylden i et efterfølgende indkomstår falder til 18.000 kr.
I et andet eksempel, hvor der indtræder en stigning på 1.000 kr. i ejendomsværdiskatten og et fald på 3.000 kr. i grundskylden i forhold til sammenligningsåret, vil det opgjorte lånebeløb være 1.000 kr., fordi det kun er et positivt forskelsbeløb, der indgår i opgørelsen af det samlede lånebeløb. Et negativt forskelsbeløb for en skatteart vil dermed ikke være til hinder for, at der ydes lån til et positivt forskelsbeløb for den anden skatteart.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at udgør forskelsbeløbet i ejendomsværdiskat, jf. § 47, stk. 2, eller i grundskyld, jf. § 49, stk. 2, 234 kr. (2010-niveau) eller derunder for ejerens ejendom, indgår forskelsbeløbet ikke i opgørelsen af det samlede lånebeløb i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil eksempelvis medføre, at hvis ejendomsværdiskatten i et indeværende indkomstår stiger med 234 kr. (2010-niveau), vil de 234 kr. ikke indgå i opgørelsen af det samlede positive forskelsbeløb efter stk. 1. Stiger grundskylden eksempelvis i samme indkomstår med over 234 kr., vil det samlede beløb for grundskylden indgå i opgørelsen af positive forskelsbeløb efter stk. 1.
Bagatelgrænsen vil derfor skulle anvendes individuelt på henholdsvis ejendomsværdiskatten og grundskylden og på hver enkelt ejerandel, som en ejer måtte eje.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., er ny. Dog svarer indholdet af bestemmelse til grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 1. pkt., som vedrører den midlertidige indefrysningsordning, for så vidt angår fastsættelsen af en bagatelgrænse. Derudover foreslås beløbsgrænsen hævet fra 200 kr. til 234 kr., og ligeledes vil bestemmelsen finde anvendelse på stigninger i ejendomsværdiskat.
Den midlertidige indefrysningsordning er beskrevet i pkt. 3.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at lånebeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3. Det foreslås i 3. pkt., at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bagatelgrænsen fastsat efter den foreslåede § 51, stk. 3, 1. pkt., vil skulle reguleres årligt efter personskattelovens § 20, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3.
Det følger af personskattelovens § 20, stk. 1, at ved regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal.
Af personskattelovens § 20, stk. 2, 1. pkt., følger det, at ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100.
Der henvises ikke til personskattelovens § 20, stk. 2, 2. pkt., da bestemmelsen omhandler afrunding opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. I stedet foreslås det i lovforslagets § 51, stk. 3, 3. pkt., at afrundingen skal ske til nærmeste kronebeløb. Dette skyldes, at grundbeløbet for bagatelgrænsen er fastsat i et sådant niveau, at en afrunding opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, vil være uproportionelt i forhold til grundbeløbet.
Det følger videre af personskattelovens § 20, stk. 3, at reguleringstallet udgør 100,0 for indkomstårene 2009-2013.
Efterreguleringen efter personskattelovens § 20, stk. 3, foreslås, fordi grundbeløbet for bagatelgrænsen i den foreslåede § 51, stk. 3, 1. pkt., foreslås fastsat i 2010-niveau.
Det følger af boligskatteforliget, at bagatelgrænsen for lån efter den permanente indefrysningsordning vil skulle udgøre 500 kr. i 2017-niveau. Eftersom stigningen for henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld foreslås opgjort hver for sig, så forslås bagatelgrænsen ligeledes opdelt i to bagatelgrænser på 250 kr. i 2017-niveau. Som beskrevet ovenfor, vil bagatelgrænsen årligt skulle reguleres efter personskattelovens § 20, stk. 1, og 2, 1. pkt. Beløb, der skal efterreguleres efter personskattelovens § 20, opgøres altid i 2010-niveau, hvorfor bagatelgrænsen vil blive nedsat fra 250 kr. (2017-niveau) til 234 kr. (2010-niveua).