Ejendomsskatteloven § 50

Det følger af grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., at erhverves en ejendom i 2018 eller senere, vil lånet skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori ejendommen erhverves, omregnet til helårsniveau.

Det følger af grundskyldslånelovens § 9, stk. 5, 1. pkt., ændrer en ejendom anvendelse efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, hvorved ejendommen omfattes af grundskyldslånelovens § 9, stk. 2, vil lånet skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat.

Det foreslås i stk. 1, at for en ejendom nævnt i § 49, stk. 1, der blev erhvervet i skatteårene 2018-2023 af en fysisk person, er sammenligningsåret for grundskyld, jf. § 49, stk. 2, det indkomstår, hvor ejendommen blev erhvervet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, regulerer den situation, hvor en ejer ikke ejer sin ejendom i kalenderåret 2017, hvorved sammenligningsåret i lovforslagets § 49, stk. 2, vil skulle udskiftes med det indkomstår, som ejeren har købt sin ejendom i. Bestemmelsen omhandler alene køb af en ejendom i perioden 2018-2023. For fastsættelse af et sammenligningsår for en ejendom købt i 2024 eller senere, henvises der til lovforslagets § 50, stk. 3.

Det betyder, at en ejer der f.eks. har købt sin ejendom i kalenderåret 2020, vil kunne tilvælge indefrysningslån til betaling af stigninger i grundskyld set i forhold til den opgjorte grundskyld for kalenderåret 2020. Forskelsbeløbet for grundskyld opgøres efter lovforslagets § 49, stk. 2.

Sammenligningsåret vil i hele ejerperioden være fastsat til det kalenderår, som ejendommen blev købt. Fastholdelse af sammenligningsåret i hele ejerskabsperioden skyldes systemmæssige hensyn. Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Fastholdelse af sammenligningsåret for hele ejerskabsperioden vil have den virkning, at en ejer vil kunne foretage ændringer til sin ejendom, uden at dette vil påvirke den opgjorte grundskyld for sammenligningsåret. Alene den opgjorte grundskyld for det indeværende indkomstår vil blive påvirket.

En ejer med sammenligningsåret 2020, som eksempelvis har en opgjort grundskyld sammenligningsåret på 10.000 kr., og som foretager en arealoverførsel af hele eller dele af en matrikel til sin egen matrikel i indkomståret 2024, hvorefter grundskylden årligt stiger til 14.000 kr., vil herefter kunne indefryse differencen på 4.000 kr., i det indeværende og efterfølgende indkomstår, fordi sammenligningsåret fortsat vil være 2020 – uanset at der er tale om en ændret ejendom.

Ligeledes vil bestemmelsen eksempelvis medføre, at en ejer, hvis ejendom har været fritaget for grundskyld i f.eks. 2020, vil have et sammenligningsår, hvor grundskylden er opgjort til 0 kr. Ophæves fritagelsen for grundskyld i 2024 eller senere, vil ejeren kunne tilvælge et lån, som vil udgøre hele den opgjorte grundskyld, fordi forskelsbeløbet vil udgøre forskellen mellem 0 kr. og den opgjorte grundskyld for det indeværende indkomstår.

Sammenligningsåret for grundskylden foreslås fastsat til det år ejendom blev købt for at sikre, at fysiske personer, der har ejet deres ejendom i kalenderåret 2023 eller tidligere og dermed har været omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, ikke vil skulle opleve at blive opkrævet den stigning i grundskyld, som de i perioden inden indkomståret 2024 har kunne indefryse som lån via den midlertidige indefrysningsordning.

Med forslaget vil opgørelsen af forskelsbeløbet for grundskyld i lovforslagets § 49, stk. 2, ske som beskrevet i den foreslåede bestemmelse, dog med den ændring, at sammenligningsåret vil blive udskiftet med det år ejendommen blev købt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af grundskyldslånelovens § 1, stk. 3, 1. pkt., med den ændring, at bestemmelsen begrænses til at omfattet kalenderårene 2018-2023.

Det foreslås i stk. 2, at ændrede en ejendom ejet af en fysisk person i skatteårene 2018-2023 anvendelse til en ejendom nævnt i § 49, stk. 1, er sammenligningsåret for grundskyld, jf. § 49, stk. 2, det indkomstår, hvor ejendommen ændrede anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 omhandler de tilfælde, hvor en ejendom første gang ændrede anvendelse til en ejendom nævnt i lovforslagets § 49, stk. 1. Det vil sige det tidspunkt, hvor de foreslåede betingelser i lovforslagets § 49, stk. 1, var opfyldt første gang. Bestemmelsen omhandler alene ejendomme, der i perioden 2018-2023 ændrede anvendelse til en ejendom nævnt i lovforslagets § 49, stk. 1. For fastsættelse af et sammenligningsår for en ejendom, der i indkomståret 2024 eller senere ændrede anvendelse til en ejendom nævnt i lovforslagets § 49, stk. 1, henvises der til lovforslagets § 50, stk. 4.

I lovforslagets § 49, stk. 1, er ejendomme, som er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, ubebyggede grunde, hvorpå der kan opføres en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4 og ubebyggede grunde nævnt i ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8. Lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, svarer til ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-4.

Den foreslåede bestemmelse vil særligt omfatte de tilfælde, hvor en ejendom blev nybygget, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4, og blev til en ejendom nævnt i lovforslagets § 49, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse er ikke udtømmende, hvorfor alle situationer, hvor en ejendom og ejeren opfyldte de kumulative betingelser i lovforslagets § 49, for første gang i perioden 2018-2023 er omfattet.

Ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, omhandler omvurdering af ejendomme uden for de ordinære vurderingsterminer. Det fremgår af bestemmelsen, at der foretages omvurderinger pr. 1. januar i året efter en almindelig vurdering af ejendomme nævnt i bestemmelsen, jf. dog stk. 2 og §§ 87 og 88. Eksempelvis fremgår det af § 6, stk. 1, nr. 4, at ejendomme, på hvilke nybyggeri er opført, omvurderes, og af nr. 6, at ejendomme, hvis anvendelse er ændret – når dette er af væsentlig betydning for vurderingen – omvurderes ejendommen.

En ejer vil efter forslaget få det kalenderår, som ejendommen ændrede anvendelse til en ejendom nævnt i lovforslagets § 49, stk. 1, som sammenligningsåret efter lovforslagets § 49, stk. 2.

Sammenligningsåret vil i hele ejerperioden være fastsat til det kalenderår, som ejendommen ændrede anvendelse. Fastholdelse af sammenligningsåret i hele ejerskabsperioden skyldes systemmæssige hensyn. Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Fastholdelse af sammenligningsåret for hele ejerskabsperioden vil have den virkning, at en ejer vil kunne foretage ændringer til sin ejendom, uden at dette vil påvirke den opgjorte grundskyld for sammenligningsåret. Alene den opgjorte grundskyld for det indeværende indkomstår vil blive påvirket.

En ejer med sammenligningsåret 2020, som eksempelvis har en opgjort grundskyld for sammenligningsåret på 10.000 kr., og som foretager en arealoverførsel af hele eller dele af en matrikel til sin egen matrikel i indkomståret 2024, hvorefter grundskylden årligt stiger til 14.000 kr., vil herefter kunne indefryse differencen på 4.000 kr., i det indeværende og efterfølgende indkomstår, fordi sammenligningsåret fortsat vil være 2020 – uanset at der er tale om en ændret ejendom.

Ligeledes vil bestemmelsen eksempelvis medføre, at en ejer, hvis ejendom har været fritaget for grundskyld i f.eks. 2020, vil have et sammenligningsår, hvor grundskylden er opgjort til 0 kr. Ophæves fritagelsen for grundskyld i 2024 eller senere, vil ejeren kunne tilvælge et lån, som vil udgøre hele den opgjorte grundskyld, fordi forskelsbeløbet vil udgøre forskellen mellem 0 kr. og den opgjorte grundskyld for det indeværende indkomstår.

Sammenligningsåret for grundskylden foreslås fastsat til det år ejendom ændrede anvendelse for at sikre, at fysiske personer, der har ejet deres ejendom i kalenderåret 2023 eller tidligere og dermed har været omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, ikke vil skulle opleve at blive opkrævet den stigning i grundskyld, som de i perioden inden indkomståret 2024 har kunne indefryse som lån via den midlertidige indefrysningsordning.

Med forslaget vil opgørelsen af forskelsbeløbet for grundskyld i lovforslagets § 49, stk. 2, ske som beskrevet i den foreslåede bestemmelse, dog med den ændring, at sammenligningsåret vil blive udskiftet med det år ejendommen ændrede anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, er en videreførelse af grundskyldslånelovens § 1, stk. 5, 1. pkt., med den ændring, at bestemmelsen begrænses til at omfattet kalenderårene 2018-2023.

Det foreslås i stk. 3, at erhverves en ejendom nævnt i § 49, stk. 1, i indkomståret 2024 eller i et senere indkomstår af en fysisk person, er sammenligningsåret for grundskyld, jf. § 49, stk. 2, det indkomstår, ejendommen erhverves.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 regulerer den situation, hvor en ejer ikke ejer sin ejendom ved overgangen til indkomståret 2024, hvorved sammenligningsåret i lovforslagets § 49, stk. 2, vil skulle udskiftes med det indkomstår, som ejeren har købt sin ejendom i. Bestemmelsen omhandler alene køb af en ejendom i indkomståret 2024 eller senere.

En ejer der f.eks. har købt sin ejendom i indkomståret 2026, vil få indkomståret 2026 som sit sammenligningsår i lovforslagets § 49, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 49, stk. 2, 3. pkt., hvoraf det følger, at lånet opgøres første gang i indkomståret efter sammenligningsåret.

Det betyder, at en ejer der køber sin ejendom i indkomståret 2026, vil kunne tilvælge indefrysningslån til betaling af stigninger i grundskyld fra og med indkomståret 2027 – forudsat at der indtræder en stigning i grundskyld i indkomståret 2027. Det vil være en forudsætning at der er tale om en fysisk ejere og at ejendommen er nævnt i lovforslagets § 49, stk. 1.

I lovforslagets § 49, stk. 1, er ejendomme, som er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, ubebyggede grunde, hvorpå der kan opføres en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4 og ubebyggede grunde nævnt i ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8. Lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, svarer til ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-4.

Sammenligningsåret vil i hele ejerperioden være fastsat til det indkomstår, som ejendommen blev købt. Fastholdelse af sammenligningsåret i hele ejerskabsperioden skyldes systemmæssige hensyn. Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Fastholdelse af sammenligningsåret for hele ejerskabsperioden vil have den virkning, at en ejer vil kunne foretage ændringer til sin ejendom, uden at dette vil påvirke den opgjorte grundskyld for sammenligningsåret. Alene den opgjorte grundskyld for det indeværende indkomstår vil blive påvirket.

En ejer med sammenligningsåret 2026, som eksempelvis har en opgjort grundskyld for sammenligningsåret på 10.000 kr., og som foretager en arealoverførsel af hele eller dele af en matrikel til sin egen matrikel i indkomståret 2028, hvorefter grundskylden årligt stiger til 14.000 kr., vil herefter kunne indefryse differencen på 4.000 kr., i det indeværende og efterfølgende indkomstår, fordi sammenligningsåret fortsat vil være 2026 – uanset at der er tale om en ændret ejendom.

Ligeledes vil bestemmelsen eksempelvis medføre, at en ejer, hvis ejendom har været fritaget for grundskyld i f.eks. 2026, vil have et sammenligningsår, hvor grundskylden er opgjort til 0 kr. Ophæves fritagelsen for grundskyld i 2027 eller senere, vil ejeren kunne tilvælge et lån, som vil udgøre hele den opgjorte grundskyld, fordi forskelsbeløbet vil udgøre forskellen mellem 0 kr. og den opgjorte grundskyld for det indeværende indkomstår.

Med forslaget vil opgørelsen af forskelsbeløbet for grundskyld i lovforslagets § 49, stk. 2, ske som beskrevet i den foreslåede bestemmelse, dog med den ændring, at sammenligningsåret vil blive udskiftet med det indkomstår ejendommen blev købt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, er en videreførelse af grundskyldslånelovens § 1, stk. 3, 1. pkt., med den ændring, at bestemmelsen alene omhandler køb af en ejendom fra og med indkomståret 2024.

Det foreslås i stk. 4, at ændrer en ejendom i indkomståret 2024 eller et senere indkomstår anvendelse til en ejendom nævnt i § 49, stk. 1, er sammenligningsåret for grundskyld, jf. § 49, stk. 2, det indkomstår, hvor ejendommen ændrer anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 regulerer den situation, hvor en fysisk ejer ikke af en ejendom, ændrer anvendelse til en ejendom nævnt i lovforslagets § 49, stk. 1, hvorved sammenligningsåret i lovforslagets § 49, stk. 2, vil skulle udskiftes med det indkomstår, som ejendom ændrede anvendelse i. Bestemmelsen omhandler ejendomme, der i indkomståret 2024 eller senere, ændrede anvendelse til en ejendom nævnt i lovforslagets § 49, stk. 1.

En ejer, hvis ejendom ændrede anvendelse i indkomståret 2026, vil få indkomståret 2026 som sit sammenligningsår i lovforslagets § 49, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 49, stk. 2, 3. pkt., hvoraf det følger, at lånet opgøres første gang i indkomståret efter sammenligningsåret.

Det betyder, at en ejer af en ejendom, der ændrede anvendelse i indkomståret 2026, vil kunne tilvælge indefrysningslån til betaling af stigninger i grundskyld fra og med indkomståret 2027 – forudsat at der indtræder en stigning i grundskyld i indkomståret 2027.

Sammenligningsåret vil i hele ejerperioden være fastsat til det indkomstår, som ejendommen ændrede anvendelse i. Fastholdelse af sammenligningsåret i hele ejerskabsperioden skyldes systemmæssige hensyn. Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Fastholdelse af sammenligningsåret for hele ejerskabsperioden vil have den virkning, at en ejer vil kunne foretage ændringer til sin ejendom, uden at dette vil påvirke den opgjorte grundskyld for sammenligningsåret. Alene den opgjorte grundskyld for det indeværende indkomstår vil blive påvirket.

En ejer med sammenligningsåret 2026, som eksempelvis har en opgjort grundskyld for sammenligningsåret på 10.000 kr., og som foretager en arealoverførsel af hele eller dele af en matrikel til sin egen matrikel i indkomståret 2028, hvorefter grundskylden årligt stiger til 14.000 kr., vil herefter kunne indefryse differencen på 4.000 kr., i det indeværende og efterfølgende indkomstår, fordi sammenligningsåret fortsat vil være 2026 – uanset at der er tale om en ændret ejendom.

Ligeledes vil bestemmelsen eksempelvis medføre, at en ejer, hvis ejendom har været fritaget for grundskyld i sammenligningsåret, vil have et sammenligningsår, hvor grundskylden er opgjort til 0 kr. Ophæves fritagelsen for grundskyld i et senere indkomstår, vil ejeren kunne tilvælge et lån, som vil udgøre hele den opgjorte grundskyld, fordi forskelsbeløbet vil udgøre forskellen mellem 0 kr. og den opgjorte grundskyld for det indeværende indkomstår.

Med forslaget vil opgørelsen af forskelsbeløbet for grundskyld i lovforslagets § 49, stk. 2, ske som beskrevet i den foreslåede bestemmelse, dog med den ændring, at sammenligningsåret vil blive udskiftet med det indkomstår ejendommen ændrede anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, er en delvis videreførelse af grundskyldslånelovens § 1, stk. 5, 1. pkt., med den ændring, at bestemmelsen alene omhandler ændrede anvendelse fra og med indkomståret 2024.

Det foreslås i stk. 5, at bortfalder en ejendoms identifikationsnummer (BFE-nummer), er sammenligningsåret for grundskyld, jf. § 49, stk. 2, det indkomstår, hvor det nye identifikationsnummer tildeles.

Sammenligningsåret for grundskyld i lovforslagets § 49, stk. 2, vil udover tilknytningen til ejeren (et CPR-nummer), ligeledes være tilknyttet til ejendommen (et BFE-nummer). BFE står for »bestemt fast ejendom«, og BFE-nummeret er en entydig identifikation af fast ejendom i Danmark, som Skatteforvaltningen anvender til identifikation af fast ejendom.

Forslaget vil indebærer, at hvis et BFE-nummer bortfalder, vil det indkomstår ejendommen tildeles et nyt BFE-nummer, blive anvendt som sammenligningsår for grundskyld i lovforslagets § 49, stk. 2. Det skyldes, at ved bortfald og tildeling af et nyt BFE-nummer vil der være tale om en helt ny ejendom.

En ejendom kan f.eks. Tildeles et nyt BFE-nummer i tilfælde, hvor ejendommen bliver opdelt i to separate ejendomme. Ved opdeling af en ejendom kan ejeren sammen med en landinspektør selv beslutte, om BFE-nummeret skal videreføres for én af de to nye ejendomme, eller om der skal oprettes to nye BFE-numre for hver af de to nye ejendomme.

I tilfælde, hvor hver af de to nye ejendomme tildeles et nyt BFE-nummer, vil begge ejendommen blive tildelt et nyt sammenligningsår. I Tilfælde, hvor BFE-nummeret for den oprindelige ejendom videreføres for en af de nye ejendomme, vil ejeren beholde sit sammenligningsår for denne ejendom, mens sammenligningsåret for den anden ejendom vil bortfalde og blive erstattet af det indeværende indkomstår, som herefter vil udgøre sammenligningsåret i lovforslagets § 49, stk. 2.