Ejendomsskatteloven § 5

Efter § 7, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunal ejendomsskat er følgende ejendomme fritaget for grundskyld:

a) De staten tilhørende kongelige slotte og palæer med tilliggende.

b) Andre staten, regionerne eller kommunerne tilhørende ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af ejeren anvendes til landbrug, havebrug eller skovdrift eller erhvervsmæssigt til udleje, eller som henligger ubenyttede. Fritagelsen gælder ikke for ejendomme, der tilhører DSB, Energinet.dk, Naviair og Danpilot. Hvis kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del.

c) Fremmede staters gesandtskabs- og konsulatsejendomme på betingelse af, at den danske stats gesandtskabs- og konsulatsejendomme i vedkommende land nyder tilsvarende fritagelse. I det omfang, Danmark ved mellemfolkelige overenskomster har forpligtet sig dertil, fritages endvidere ejendomme, der ejes af fremmede stater til brug for disses diplomatiske eller konsulære repræsentationer, af internationale organisationer eller af sådanne repræsentationers og organisationers personale samt dettes familiemedlemmer.

d) Fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning. Fritagelsen omfatter alene den bebyggede grund, gårdsplads og have.

e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus skal forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang. En sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus, er omfattet af fritagelse, selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet.

Fritagelsen for grundskyld er obligatorisk, og beror ikke på den enkelte kommunalbestyrelses beslutning.

Bestemmelsen forudsætter dog, at der skal træffes en afgørelse om, hvorvidt en konkret ejendom er omfattet af bestemmelsen, hvor meget af ejendommen, der i givet fald skal fritages, samt at der foretages en fordeling af den samlede grundværdi på den fritagne henholdsvis den ikke-fritagne del. Kompetencen til at foretage disse vurderinger er ikke entydigt fastlagt i bestemmelsen.

Det følger dog af den gældende ejendomsvurderingslovs § 15, stk. 2, 4. pkt., at der i vurderingen indgår andre dele af vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven samt ansættelser og fordelinger foretaget i medfør af anden lovgivning. Herved kan vurderingsmyndigheden foretage ansættelser og fordelinger til brug for opkrævning af grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat.

I praksis har kommunerne varslet vurderingsmyndighederne om en fritagelse for grundskyld, og fritagelserne er sket i et samarbejde mellem sagsbehandlingen i kommunen og sagsbehandlingen i vurderingsmyndigheden.

Ansættelser og fordelinger til brug for opkrævning af grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat foretages ikke i medfør af ejendomsvurderingsloven, men er foreskrevet i lov om kommunal ejendomsskat. Ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 4. pkt., sikrer således alene, at fordelingerne kan indsættes i en vurdering. Det betyder bl.a., at ansættelserne og fordelingerne ikke kan genoptages efter reglerne om genoptagelse af vurderinger i skatteforvaltningsloven.

Efter § 7, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat fremgår det, at fritagelsen efter stk. 1, litra d, ikke omfatter ejendomme, der tilhører:

1. stat, kommuner, regioner, kirker eller præsteembeder, eller

2. en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og regionerne.

Efter § 7, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat fremgår det, at de tilståede skattebegunstigelser til Danmarks Nationalbank ved § 21 i lov om Danmarks Nationalbank ikke berøres af denne lov.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal fritage ejendommene nævnt i nr. 1-8 for grundskyld.

Forslaget betyder, at de ejendomme, der er nævnt i lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 1-8, på objektivt grundlag vil være fritaget for grundskyld.

Det foreslås i nr. 1, at kongelige slotte og palæer med tilliggender, der tilhører staten, er fritaget for grundskyld.

Med forslaget vil fritagelsen omfatte de fire palæer på Amalienborg, dele af Christiansborg Slot med tilhørende tilbygninger, Fredensborg Slot, Sorgenfri Slot, Gråsten Slot, Jagtslottet Eremitagen og Amaliegade 18 (Det Gule Palæ) i København, jf. lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, som ændret ved lov nr. 491 af 7. juni 2001.

Da fritagelsen alene vil gælde kongelige slotte og palæer med tilliggender, der tilhører staten, indebærer det, at ejendomme, der ejes af dronningen og medlemmer af det kongelige hus, vil være omfattet af grundskylden efter de almindelige regler, jf. også statsministerens svar af 27. april 2001 på spørgsmål 1 stillet den 28. februar 2001 af Finansudvalget (PØU, 2000-2001, Alm. del – bilag 97).

Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 er en videreførelse af § 7, stk. 1, litra a, i lov om kommunal ejendomsskat.

Det foreslås i nr. 2, at andre ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller kommunerne, med undtagelse af ejendomme, som ejeren anvender til landbrug, havebrug, skovdrift eller erhvervsmæssigt udleje, eller som henligger ubenyttede, og med undtagelse af ejendomme, der tilhører DSB, Energinet.dk, Naviair eller Danpilot, er fritaget for grundskyld.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 indebærer, at andre ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller kommunerne, og som anvendes til landbrug, havebrug eller skovbrug, ikke vil være fritaget for grundskyld uanset den konkrete anvendelse af ejendommen. Det betyder, at der i alle tilfælde vil skulle betales grundskyld til kommunen af sådanne ejendomme og dermed uanset, om anvendelsen er erhvervsmæssig.

Derimod vil det for ejendomme, der tilhører staten, regioner eller kommuner, og som udlejes, være et krav for at være omfattet af grundskyld, at udlejningen er erhvervsmæssig. Det afgørende vil være, om udlejningen sker med henblik på at skabe et overskud for staten, regionen eller kommunen.

Til statens ejendomme henregnes ejendomme, der er undergivet statens umiddelbare rådighed og tilhører statsinstitutioner, hvis indtægter og udgifter fastsættes i de årlige finanslove. Fritagelsen vil dermed eksempelvis ikke omfatte selvejende kirkers gods, præstegårde og præstegårdsjorder.

Til regionernes og kommunernes ejendomme henregnes både regioners ejendomme og andre kommuners ejendomme. Det vil være op til kommunalbestyrelsen selv at træffe afgørelse om, hvorvidt kommunens egne ejendomme, der ikke er omfattet af fritagelsen, dvs. ejendomme, som kommunen selv anvender til landbrug, havebrug, skovdrift eller erhvervsmæssigt til udleje, eller som henligger ubenyttede, af konteringsmæssige eller andre årsager vil skulle pålægges grundskyld.

Kun ejendomme, der ejes af staten, en region eller en kommune, vil efter forslaget omfattes af bestemmelsen. Det indebærer, at ejendomme, der lejes af staten, en region eller en kommune, ikke vil omfattes af fritagelsen, selv om ejendommen anvendes i statsligt, regionalt eller kommunalt øjemed.

Efter bestemmelsen vil ejendomme, der tilhører DSB, Energinet.dk, Naviair eller Danpilot, ikke være omfattet af fritagelsen for grundskyld.

Ejendomme, der tilhører Banedanmark, vil være fritaget for grundskyld med forslaget, idet Banedanmark er en statsvirksomhed, der hører under Transportministeriet.

Da eksempelvis et aktieselskab er en selvstændig juridisk person og skattepligtig efter selskabsskatteloven, vil ejendomme, der ejes af aktieselskabet, som udgangspunkt være omfattet af grundskyld, selv om staten eller en eller flere kommuner eller regioner ejer alle aktierne i selskabet.

Anvender staten, en region eller en kommune ikke selv sin ejendom, men overlader brugen til andre, vil ejendommen være omfattet af grundskyld, hvis den er udlejet til erhvervsmæssig anvendelse.

Er en grund, der tilhører staten, en region eller en kommune, vederlagsfrit stillet til rådighed for en institution eller en privatperson til opdyrkning eller anden form for anvendelse, vil grunden være omfattet af fritagelsen for grundskyld, idet den hverken er ubenyttet eller erhvervsmæssigt udlejet.

Anvendes en ejendom tilhørende staten, en region eller en kommune til bolig for personer, der er ansat i tjeneste hos staten m.v., vil ejendommen alene være fritaget for grundskyld i det omfang, ejendommen anvendes til tjenestebolig for de pågældende. Fritagelsen vil således ikke gælde lejeboliger.

Anvendes en ejendom, der tilhører staten, en region eller en kommune, ikke, men henligger ubenyttet, vil ejendommen være omfattet af grundskylden.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 er med sproglige ændringer en videreførelse af § 7, stk. 1, litra b, 1. og 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat. Bestemmelsens 3. pkt. foreslås ikke videreført i lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 2, men bestemmelsen foreslås videreført i lovforslagets § 5, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til forslaget i stk. 2.

Det foreslås i nr. 3, at privat, fast ejendom på modtagerstatens territorium, som besiddes af udsenderstaten, udsenderstatens repræsentationschef eller medlemmer af repræsentationens diplomatiske eller administrative og tekniske personale samt disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres husstand, hvis ejendommen besiddes til brug for den diplomatiske repræsentation, er fritaget for grundskyld.

Det foreslås i nr. 4, at konsulatområdet, som hører til et konsulat ledet af en udsendt konsulatembedsmand, og den udsendte konsulatchefs bolig, såfremt disse ejes af eller er lejet af udsenderstaten eller en person, der handler på udsenderstatens vegne, er fritaget for grundskyld.

Det foreslås i nr. 5, at konsulatområdet, som hører til et konsulat ledet af en honorær konsulatembedsmand, og som ejes af eller er lejet af udsenderstaten, er fritaget for grundskyld.

Med de foreslåede bestemmelser i nr. 3-5 foreslås det at indskrænke fritagelsen af fremmede staters repræsentanter og ejendomme for grundskyld. Indskrænkningen skal ses i lyset af Danmarks forpligtelser i henhold til Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser og til Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 3 skal ses i lyset af Danmarks internationale forpligtelser efter artikel 23, stk. 1, artikel 34, litra b, og artikel 37, stk. 1 og 2, i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser.

Efter artikel 23, stk. 1, i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser er Danmark forpligtet til at fritage udsenderstaten og repræsentationen for alle stats-, amts- eller kommuneskatter og afgifter på repræsentationens område, hvad enten denne ejes af udsenderstaten eller er lejet, bortset fra sådanne som udgør betaling for bestemte tjenesteydelser.

Efter artikel 34, litra a-f, i Wienerkonvention om diplomatiske forbindelser er Danmark forpligtet til at fritage en diplomatisk repræsentant for alle afgifter og skatter, det være sig på personer eller ejendele, stats-, amts- eller kommuneskatter, med undtagelse af:

a) Indirekte skatter, som normalt indregnes i prisen på varer eller tjenesteydelser.

b) Afgifter og skatter på privat, fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium, medmindre den besiddes på udsenderstatens vegne til brug for repræsentationen.

c) Dødsbo- og arveafgifter opkrævet af modtagerstaten.

d) Afgifter og skatter af privat indkomst hidrørende fra modtagerstaten samt formueskat af investeringer i erhvervsvirksomheder i modtagerstaten.

e) Afgifter opkrævet for bestemte tjenesteydelser.

f) Tinglysnings- og retsafgifter, prioriterings- samt stempelafgifter vedrørende fast ejendom.

Efter litra b er en diplomatisk repræsentant således ikke fritaget for ejendomsskatter på privat, fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium, medmindre den pågældende besidder ejendommen på udsenderstatens vegne til brug for repræsentationen.

Ifølge artikel 1, stk. 1, litra e) i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser defineres en diplomatisk repræsentant som »repræsentationschefen eller et medlem af repræsentationens diplomatiske personale«. Diplomatisk personale defineres i artikel 1, stk. 1, litra d) som »medlemmer af repræsentationens personale, som har diplomatisk rang«.

Efter artikel 37, stk. 1, i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser er Danmark endvidere forpligtet til at tildele en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende hans husstand de i artikel 29 til 36 anførte forrettigheder og immuniteter, såfremt de ikke er statsborgere i modtagerstaten. Det vil således sige, at en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende husstanden også vil være fritaget for grundskyld, hvis de besidder privat, fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium på udsenderstatens vegne til brug for repræsentationen.

Efter artikel 37, stk. 2, i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser er Danmark endvidere forpligtet til at tildele medlemmer af repræsentationens administrative og tekniske personale samt de familiemedlemmer, der hører til husstanden, de i artikel 29 til 35 anførte forrettigheder og immuniteter, såfremt de ikke er statsborgere i modtagerstaten eller har fast bopæl i denne. Det vil således sige, at medlemmer af repræsentationens administrative og tekniske personale samt deres familiemedlemmer tilhørende husstanden ligeledes vil være fritaget for grundskyld, hvis de besidder privat, fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium på udsenderstatens vegne til brug for repræsentationen.

Efter Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser er Danmark således forpligtet til at fritage diplomatiske repræsentanter, herunder repræsentationschefen eller et medlem af repræsentationens diplomatiske eller administrative og tekniske personale samt disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres husstand, for grundskyld af privat, fast ejendom i Danmark, hvis de besidder ejendommen på vegne af udsenderstaten til brug for repræsentationen.

Med forslaget i nr. 3 vil der ske fritagelse for grundskyld af privat, fast ejendom beliggende i Danmark, som besiddes af den pågældende person til brug for den diplomatiske repræsentation. I tilfælde, hvor ejendommen er anskaffet på vegne af udsenderstaten, men hvor ejendommen ikke anvendes til repræsentative formål, vil ejendommen efter forslaget ikke skulle fritages for grundskyld.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 4 skal ses i lyset af Danmarks forpligtelser efter artikel 32, stk. 1, i Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser.

Af artikel 32, stk. 1, i Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser fremgår det, at konsulatsområdet og den udsendte konsulatschefs bolig, som ejes eller er lejet af udsenderstaten eller en person, der handler på dennes vegne, skal være fritaget for alle stats-, amts- eller kommuneskatter og afgifter bortset fra sådanne, som udgør betaling for bestemte tjenesteydelser.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 5 skal ses i lyset af Danmarks forpligtelser efter artikel 60, stk. 1, i Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser.

Af artikel 60, stk. 1, i Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser fremgår det, at det konsulatsområde, som hører til en konsulær repræsentation, der ledes af en honorær konsulatsembedsmand og ejes af eller er lejet af udsenderstaten, skal være fritaget for enhver form for stats-, amts- og kommunale afgifter og skatter bortset fra sådanne, som udgør betaling for konkrete tjenesteydelser.

Ifølge artikel 1, stk. 1, litra j) i Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser defineres et »konsulatområde« som »de bygninger eller dele af sådanne med tilhørende grund uanset ejerforholdet, som udelukkende benyttes til den konsulære repræsentations formål«. »Konsulær repræsentation« defineres i artikel 1, stk. 1, litra a) som »ethvert generalkonsulat, konsulat, vicekonsulat eller konsularagentur«. »Konsulatchefen« defineres i artikel 1, stk. 1, litra c) som »den person, som har til opgave at virke i en sådan egenskab«.

Efter Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser er Danmark således forpligtet at fritage de bygninger eller dele af sådanne med tilhørende grund uanset ejerforholdet, som udelukkende benyttes til den konsulære repræsentations formål og den udsendte konsulatschefs bolig, som ejes eller lejes af udsenderstaten eller en person, der handler på dennes vegne, for grundskyld. Videre er Danmark således også efter Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser forpligtet til at fritage for grundskyld for de bygninger eller dele af sådanne med tilhørende grund uanset ejerforholdet, som udelukkende benyttes til den konsulære repræsentations formål, og som hører til en konsulær repræsentation, der ledes af en honorær konsulatsembedsmand og ejes af eller er lejet af udsenderstaten.

Den nævnte personkreds og de nævnte ejendomme, der foreslås fritaget for grundskyld, er således baseret på ordlyden i de nævnte Wienerkonventioner og ved tvivl om kredsen af de personer og ejendomme, der er fritaget, skal fortolkningen således ske i overensstemmelse ordlyden i Wienerkonventionerne.

De foreslåede bestemmelser i nr. 3-5 indebærer en ændring af rækkevidden af den gældende fritagelse for grundskyld i § 7, stk. 1, litra c, i lov om kommunal ejendomsskat med henblik at bringe fritagelsen i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser og Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser, eftersom den gældende fritagelse rækker videre end Danmarks forpligtelser.

Ændringen indebærer videre, at andre end repræsentationschefen fra en fremmed stat og medlemmer af repræsentationens diplomatiske eller administrative og tekniske personale samt disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres husstand ikke vil være fritaget for grundskyld af privat, fast ejendom, som den pågældende person besidder på udsenderstatens vegne til brug for den diplomatiske repræsentation.

Det betyder, at repræsentationens tjenestepersonale og private tjenestefolk ikke længere vil være omfattet af fritagelserne for grundskyld, som det er tilfældet efter gældende ret. Det vil også sige, at internationale organisationer og organisationers personale samt personalets familiemedlemmer heller ikke vil være omfattet af fritagelserne for grundskyld, som det er tilfældet efter gældende ret. Det indebærer, at sådanne personer vil skulle betale grundskyld af fast ejendom beliggende i Danmark. De personer, der med forslaget vil skulle betale grundskyld af fast ejendom, vil være forpligtet til at give oplysninger herom til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, ligesom enhver anden, der er skattepligtig her til landet, årligt vil skulle give oplysninger til Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, efter skattekontrollovens § 2.

Den gældende betingelse om gensidighed, hvorefter fremmede staters gesandtskabs- og konsulatsejendomme er fritaget for grundskyld på betingelse af, at den danske stats gesandtskabs- og konsulatsejendomme i vedkommende land nyder tilsvarende fritagelse, foreslås ikke videreført i ordlyden af de foreslåede bestemmelser i nr. 3-5. Det skyldes, at Danmark alene har diplomatiske repræsentationer med lande, som tillige er forpligtet af de to ovennævnte Wienerkonventioner, hvorfor der ikke er behov for en eksplicit betingelse om gensidighed. I alle tilfælde vil der således være tale om reciprocitet, da den fremmede stat som minimum vil være forpligtet til at tilstå Danmark de samme rettigheder, som Danmark tilstår fremmede staters diplomater.

De personer og ejendomme, som i dag er fritaget for grundskyld, men som med forslaget ikke længere vil være det fra og med 2024, vil således skulle betale grundskyld fra og med 2024. Det vil gælde, uanset om den pågældende fysiske eller juridiske person til og med 2023 har været fritaget efter gældende regler i lov om kommunal ejendomsskat. Det betyder, at eksempelvis et familiemedlem til repræsentationschefen, som har været fritaget for grundskyld efter gældende regler siden eksempelvis 2016, vil skulle betale grundskyld fra og med 2024.

Det foreslås i nr. 6, 1. pkt., at fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, er fritaget for grundskyld. Det foreslås videre i 2. pkt., at fritagelsen efter 1. pkt. kun omfatter den bebyggede grund samt gårdsplads og have. Det foreslås derudover i 3. pkt., at fritagelsen efter 1. pkt. ikke gælder for ejendomme, der tilhører staten, regioner, kommuner, kirker eller præsteembeder, eller som tilhører en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter dækkes for mere end 50 pct. af tilskud fra staten, regionerne og kommunerne.

Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. indebærer, at det alene er fredede bygninger, hvor der tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til bygningsfredningslovgivningen, der henhører under Kulturministeriet, som vil være fritaget fra grundskyld. Hovedindholdet i en bevaringsdeklaration er almindeligvis, at ejeren fraskriver sig adgangen til at kræve, at staten overtager ejendommen, hvis der gives afslag på en ansøgning om tilladelse til at nedrive bygningen. I bestemmelsen foreslås det at henvise til lovens officielle titel, dvs. »lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer« i stedet for »lov om bygningsfredning« som i gældende ret.

Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. indebærer, at fritagelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i 1. pkt., kun vil gælde for bebyggede grunde samt gårdspladser og haver. Det vil alene være et krav, at grunden skal være bebygget. Dette kan imidlertid misforstås med den gældende formulering af § 7, stk. 1, litra d, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, hvorfor det med den foreslåede bestemmelse foreslås præciseret, at en gårdsplads og en have ikke skal være bebygget for at være fritaget ved at indsætte et »samt« efter »grund«.

Den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. indebærer, at de nævnte ejendomme i denne bestemmelse således ikke vil være fritaget for grundskyld efter 1. og 2. pkt. Fredede ejendomme, der tilhører staten, en region eller en kommune, vil som udgangspunkt være fritaget for grundskyld, jf. lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 2. Tilsvarende kan de statslige, regionale og kommunale ejendomme være fritaget af andre grunde. Kirker m.v. tilhørende anerkendte eller godkendte trossamfund samt kirkegårde og godkendte begravelsespladser er fritaget for vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 9, stk. 1, nr. 4, og dermed også for grundskyld.

Ejendomme, der vil være fritaget efter den foreslåede bestemmelse i nr. 2, vil imidlertid kunne pålægges dækningsafgift efter lovforslagets § 11, mens dette ikke vil være tilfældet for ejendomme, der er fritaget efter den foreslåede bestemmelse i nr. 6.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 6 er en videreførelse af § 7, stk. 1, litra d, og stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat med sproglige ændringer.

Det foreslås i nr. 7, 1. pkt., at bebyggede grunde, gårdspladser og haver til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt, er fritaget for grundskyld. Det foreslås videre i 2. pkt., at en sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus m.v., er omfattet af 1. pkt., selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet efter ejendomsvurderingsloven.

Omfattet af den foreslåede bestemmelse er således forsamlingshuse, der ikke anvendes erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsageligt anvendes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig adgang.

Fritagelsen vil også omfatte bl.a. aktivitetshuse, beboerhuse og lignende. Med »lignende« vil f.eks. kulturhuse, missionshuse og sognegårde kunne være omfattet. Derimod vil fritagelsen ikke omfatte f.eks. fælleslokaler i boligkomplekser, som hovedsageligt er beregnet til beboeraktiviteter, idet der til sådanne lokaler sædvanligvis ikke er offentlig adgang.

Som anført vil fritagelsen være betinget af, at forsamlingshuset m.v. ikke drives erhvervsmæssigt. Det vil ikke være erhvervsmæssig brug, når der ikke tilsigtes et overskud ved driften, der tilfalder ejeren som fortjeneste, eller som udloddes til en flerhed af interessenter. Det vil heller ikke være erhvervsmæssigt brug, hvis det af vedtægterne fremgår, at et eventuelt overskud ved udlejning ikke må anvendes til andre formål end fortsat drift og eventuel udbygning af forsamlingshuset m.v. Der vil dermed kunne bevilges fritagelse, selv om der for benyttelsen af forsamlingshuset m.v. betales beløb, der bidrager til dækning af udgifter til vedligeholdelse af forsamlingshuset m.v., belysning, rengøring og lignende, eller – i tilfælde, hvor ejendommen ejes af en flerhed af interessenter – for at skaffe disse en rimelig forrentning af deres indskud.

Drift af forsamlingshus m.v. i lejede lokaler giver efter gældende praksis ikke adgang til at fritage ejendommen helt eller delvist for grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat.

En sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus m.v., vil være omfattet af fritagelsen, selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 7 er en videreførelse af § 7, stk. 1, litra e, i lov om kommunal ejendomsskat med ændring, at definitionen af forsamlingshus ikke længere fremgår eksplicit af bestemmelsen. Der tiltænkes ingen ændringer af den gældende definition af et forsamlingshus.

Det foreslås i nr. 8, at ejendomme tilhørende Danmarks Nationalbank er fritaget for grundskyld, i det omfang de er fritaget efter § 21 i lov om Danmarks Nationalbank.

Det fremgår af § 21 i lov om Danmarks Nationalbank, at banken er fritaget for alle direkte skatter til stat og kommune. Dog udreder den ejendomsskatter af faste ejendomme, som ikke anvendes til dens egen virksomhed, og sådanne afgifter, der har karakter af vederlag for bestemte ydelser.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 8 er en videreførelse af § 7, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat med sproglige ændringer.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at opfylder kun en del af en ejendom omfattet af stk. 1 betingelserne for fritagelse for grundskyld, er kun grundværdien vedrørende denne del af ejendommen fritaget for grundskyld.

Forslaget i 1. pkt. indebærer, at det forhold, at kun dele af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for grundskyld, ikke vil berettige, at hele ejendommen fritages for grundskyld.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1. pkt. indebærer en ændring i forhold til § 7, stk. 1, litra b, 3. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, fordi bestemmelsens anvendelsesområde foreslås udvidet fra at gælde den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, til at gælde de foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr. 1-8. Ændringen betyder, at bestemmelsen foreslås udvidet fra alene at gælde for visse ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller kommunerne, til også at gælde for kongelige slotte og palæer med tilliggender, ejendomme, der tilhører staten, fremmede staters konsulatsejendomme, visse fredede ejendomme, bebyggede grunde, gårdspladser og haver til forsamlingshuse og lignende samt ejendomme tilhørende Danmarks Nationalbank. Baggrunden herfor er, at der ikke er saglige grunde til, at bestemmelsen kun vil skulle gælde de pågældende ejendomme i den foreslåede bestemmelse i nr. 2 frem for samtlige ejendomme i de foreslåede bestemmelser i nr. 1-8.

Det foreslås videre i stk. 2, 2. pkt., at told- og skatteforvaltningen som en del af vurderingen foretager et skøn over, hvor stor en del af en ejendom, der kan fritages, og foretager en fordeling af grundværdien på den del, der kan henføres til den fritagne henholdsvis den ikkefritagne del efter 1. pkt., jf. ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 4. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 har kommunalbestyrelsen kompetencen til at fritage en ejendom for grundskyld. Kommunalbestyrelsen vil således fortsat skulle træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom skal fritages for grundskyld. Skatteforvaltningen vil efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., skulle træffe afgørelse om, hvor stor en del af en ejendom, der kan fritages, samt hvor stor en del af grundværdien, der kan henføres til den fritagne del henholdsvis den ikkefritagne del.

Hvis der f.eks. tinglyses en bevaringsdeklaration på en ejendom, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt det skal give anledning til en fritagelse for grundskyld. Herefter vil Skatteforvaltningen i forbindelse med vurderingen skulle træffe afgørelse om, hvor stor en del af grundværdien, der kan henføres til den fritagne del.

Når en kommune varsler Skatteforvaltningen om en fritagelse for grundskyld, kan Skatteforvaltningen inddrage kommunen i vurderingen af, hvor stor en del af ejendommen, der kan henføres til den fritagne del.

Det foreslås videre i stk. 2, 3. pkt., at fordelingen efter 2. pkt. foretages første gang i den vurdering, der blev foretaget i kalenderåret før det skatteår, hvor ændringen første gang skal have virkning.

Det foreslås i lovforslagets § 18, stk. 3, at fritages eller ophører en fritagelse efter kapitel 1, sker dette med virkning fra førstkommende 1. januar. Fritages en ejendom efter lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 3-5, sker fritagelsen dog fra og med den 1. januar i det igangværende år.

For at kunne fritage for grundskyld, ændre eller ophæve en fritagelse, skal denne som en del af vurderingen kunne indsættes i den vurdering, der blev foretaget i kalenderåret før det skatteår, hvor ændringen første gang skal have virkning. Med forslaget i 3. pkt. vil Skatteforvaltningen således skulle foretage en fordeling af grundværdien i den vurdering, der blev foretaget i kalenderåret før det skatteår, hvor ændringen første gang skal have virkning.

Forslaget i stk. 2, 2. og 3. pkt., skal ses i sammenhæng med ændring af ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 4. pkt., i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, således at ansættelser og fordelinger efter ejendomskatteloven foretages som en del af vurderingen. Det betyder, at det er Skatteforvaltningen, der vil have kompetence til at foretage fordelingerne ved fritagelse for grundskyld. Det betyder også, at ansættelser og fordelinger foretaget efter ejendomsskatteloven kan påklages administrativt eller genoptages efter reglerne på vurderingsområdet. Disse afgørelser vil være en del af vurderingen, og vil kunne påklages og genoptages efter reglerne i henholdsvis skatteforvaltningslovens §§ 6, 6 a og 6 b og kapitel 12 om vurderinger.

Det fremgår af forarbejderne til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 212 som fremsat, side 21, at kravet i skatteforvaltningsloven, hvorefter klagemyndighederne kun kan ændre ejendomsværdien eller grundværdien, hvis klagemyndighederne finder grundlag for at ændre den pågældende værdi med mere end 20 pct. i forhold til vurderingsmyndighedens afgørelse, ikke gælder for så vidt angår de øvrige dele af en ejendomsvurdering, f.eks. fordelinger af ansatte værdier, hvorefter det ikke vil være en forudsætning for ændring, at ændringen udgør mere end 20 pct.

Det vil sige, at klagemyndighederne vil kunne ændre fordelinger af ansættelser, som indgår i ejendomsvurderingen, selvom det ikke resulterer i en ændring, der er større end 20 pct.

Med forslaget om statens overtagelse af opkrævningen af grundskyld vil den efterfølgende skatteansættelse, hvori den hele eller delvise fritagelse for grundskyld indgår som en del af grundlaget, blive foretaget af Skatteforvaltningen. Denne skatteansættelse vil efter forslaget være omfattet af reglerne om genoptagelse i skatteforvaltningslovens §§ 26-27 samt reglerne om påklage af skatteansættelser efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 5.

Kommunens afgørelse om, hvorvidt der kan ske fritagelse for grundskyld, kan som hidtil indbringes for domstolene.