Ejendomsskatteloven § 46

Efter grundskyldslånelovens kapitel 2 er der fastsat en ordning, der omhandler indefrysning af stigninger i grundskyld i perioden 2018-2023. Ordningen benævnes den midlertidige indefrysningsordning og sikrer, at ingen boligejere, bliver opkrævet stigninger i deres grundskyld i perioden 2018-2023, medmindre ejerne selv ønsker dette. I den midlertidige indefrysningsordning er 2017 fastsat som et sammenligningsår. Det betyder, at den opgjorte grundskyld for indkomståret 2017 fratrækkes den opgjorte grundskyld i hvert indkomstår i perioden 2018-2023, således at stigningen fra år til år kan indefryses i ordningen. For uddybende beskrivelse af den midlertidige indefrysningsordning henvises til pkt. 3.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det er i grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 1. pkt., fastsat, at til ejere af ejendomme omfattet af stk. 2 yder kommunerne årligt et lån til betaling af stigningen i grundskylden for skatteårene fra 2018, hvis den årlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer. Det følger af stk. 2, at lån efter stk. 1 ydes til fysiske personer, der ejer fast ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.

Ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, indeholder en oplistning af de ejendomme, der er omfattet af ejendomsværdiskat.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Skatteforvaltningen årligt yder lån pr. ejerandel pr. ejendom til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld efter betingelserne i §§ 47 og 49 til fysiske personer, som senest har tilvalgt lånet for indkomståret den 31. december, jf. § 55. Det foreslås i 2. pkt., at lånet ydes til de ejerandele, ejeren ejer i henhold til et autoritativt register.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at den midlertidige indefrysningsordning vedrørende indefrysninger af grundskyld vil overgå til en permanent indefrysningsordning, hvor indefrysninger af ejendomsværdiskat også vil være omfattet. Med forslaget vil fysiske personer, der opfylder betingelserne i lovforslagets §§ 47 og 49, dermed kunne tilvælge et lån til betaling af de årlige stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld pr. ejendom, som fremgår af et autoritativt register.

Juridiske personer, der ejer ejendomme, og fysiske andelshavere i en andelsboligforening vil derimod ikke være omfattet. Ligeledes vil fysiske personer, der ejer en ejendom sammen med en juridisk person, heller ikke blive omfattet af den permanente indefrysningsordning fsva. stigninger i grundskyld, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 4. De ejere og ejendomme, der ikke vil blive omfattet af den permanente indefrysningsordning for grundskyld, vil i stedet blive omfattet af de foreslåede regler om en stigningsbegrænsningsordning for grundskyld efter lovforslagets kapitel 7. Det gælder eksempelvis ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, og erhvervsejendomme, som ikke vil være omfattet af den permanente indefrysningsordning, men i stedet vil være omfattet af stigningsbegrænsningsordningen. For så vidt angår landbrugs- og skovejendomme, hvor der er ansat en særskilt ejendomsværdi og grundværdi for boligdelen, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, vil grundskyld for boligdelen således være omfattet af den permanente indefrysningsordning, mens grundskyld for den øvrige ejendom blive omfattet af stigningsbegrænsningsordningen.

Ejer af en ejendom, der er kategoriseret som ejerbolig, men hvor der er en erhvervsdel på ejendommen, vil ikke være en ejendom som nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, men derimod være en ejendom som nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5. En ejendom, der eksempelvis indeholder to selvstændige boligenheder, hvor 5 pct. bruges til erhvervsmæssige formål og de resterende 95 pct. bruges til boligformål, vil være en ejendom som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5, vil være omfattet af stigningsbegrænsningsordningen efter den foreslåede bestemmelse i § 44.

Fysiske personer, der har lejet en ejendom, vil blive indirekte omfattet af reglerne om stigningsbegrænsningsordningen for grundskyld i lovforslagets kapitel 7, fordi almene boligselskaber og andre juridiske personer, der ejer udlejningsejendomme til beboelse, og som vil opleve stigning i grundskyld ved overgangen til 2024, vil få denne stigning indfaset, hvorfor en eventuel brat stigning i grundskyld ikke vil blive overvæltet på lejerne ved overgangen til 2024.

Opfylder en ejer alene betingelserne for enten ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets § 47, eller for grundskyld, jf. lovforslagets § 49, vil ejeren alene kunne tilvælge stigningen for den skatteart, som ejeren opfylder betingelserne for. Oplever ejeren ligeledes kun en stigning i den ene skatteart, vil den samlede stigning kun udgøres af den skatteart, som stigningen indtræder for. Hvis en ejer eksempelvis oplever en stigning i ejendomsværdiskat og et fald i grundskyld i forhold til sammenligningsåret, vil den samlede stigning efter lovforslagets § 51, stk. 1, kun udgøres af stigningen i ejendomsværdiskat i det indeværende indkomstår.

Ejeren vil skulle tilvælge lånet for hver ejendom på sin forskudsregistrering. Det indebærer eksempelvis, at en fysisk person, der ejer en ejerlejlighed og et sommerhus, selv vil kunne vælge, om der skal ydes lån til begge ejendomme, kun den ene ejendom eller ingen af ejendommene. Med forslaget vil der ikke være en øvre grænse for antallet af ejendomme, som en fysisk person vil kunne låne til. Hertil vil en eller flere potentielle medejere af en ejendom ikke skulle samtykke til ejerens tilvalg af et lån i den permanente indefrysningsordning, for en ejendom beliggende i Danmark, uanset at lånet hæfter med en lovbestemt pant på ejendommen, jf. lovforslagets § 56, stk. 1.

Lån, som efter forslaget ydes til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet, vil ikke blive omfattet af den lovbestemte panteret, da denne vil være en særegen juridisk konstruktion i dansk ret. Der henvises til lovforslagets § 56, stk. 2, for sikkerhedsstillelse for lån ydet til ejendomme beliggende i udlandet.

Tilvalg af lån efter den permanente indefrysningsordning vil efter forslaget automatisk blive videreført til efterfølgende indkomstår, indtil ejeren aktivt fravælger lånet igen eller ikke længere opfylder betingelser for fremtidige lån. Ejeren vil dermed ikke skulle gentilvælge lånet årligt.

Det vil være uden betydning for videreførelsen af ejerens tilvalg, om ejeren i nogle år oplever en stagnation eller et fald i ejendomsværdiskat eller grundskyld. En ejer, der eksempelvis har en stigning i ejendomsværdiskat på 1.000 kr. for indkomståret 2026, som ejeren vælger at låne til via den permanente indefrysningsordning, og herefter oplever et fald i indkomståret 2027 på 1.000 kr., men som igen i indkomståret 2028 oplever en stigning på 1.000 kr., vil fortsat have tilvalgt indefrysning for indkomståret 2028, forudsat at ejeren ikke i mellemtiden aktivt har fravalgt den permanente indefrysningsordning efter lovforslagets § 65, stk. 2.

Ejeren vil til enhver tid kunne fravælge lån efter lovforslagets § 65, stk. 2, som endnu ikke er stiftet, jf. lovforslagets § 55. Dette medfører, at ejeren vil kunne til- og fravælge lån efter den permanente indefrysningsordning løbende igennem indkomståret på forskudsregistreringen, fordi et til- eller fravalg først vil være bindende ved udløbet af den 31. december.

Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identificere ejerskifter m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af den offentlige myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes løbende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningens administration. Det kan bl.a. være CPR, CVR og Ejerfortegnelsen.

Med forslaget er det den samlede stigning i ejendomsværdiskat og grundskyld, der vil kunne indefryses. Ved den samlede stigning forstås, at der kun vil blive ydet ét samlet lån for både stigningen i ejendomsværdiskat og stigningen i grundskyld. En ejer vil derfor ikke kunne vælge kun at låne til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat eller til betaling af stigninger i grundskyld. I modsætning til beregningen af den samlede rabat efter lovforslagets § 40, stk. 1, vil der dog ikke skulle foretages en tværgående beregning af indefrysningen i ejendomsværdiskat og grundskyld, som udligner modsatrettede bevægelser, hvorfor eksempelvis et fald i ejendomsværdiskat ikke vil skulle modregnes i en stigning i grundskyld.

Lån, der vil blive ydet efter den foreslåede permanente indefrysningsordning, vil skulle anvendes til at betale stigningerne i ejendomsværdiskat og grundskyld. De samlede nettostigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld vil skulle betales løbende igennem indkomståret, og der vil dermed blive stiftet et lån, der nominelt svarer til nettostigningen i ejendomsværdiskat og grundskyld, således at ejeren ikke opleve en nettostigning i ejendomsværdiskat og grundskyld. Ordningen vil derfor ikke skulle ses som en udsættelse eller en henstand med betalingen af stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld, men som et lån, som Skatteforvaltningen vil skulle yde ejeren til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld fra og med indkomståret 2024.

Stigningen, der vil kunne indefryses, vil blive opgjort årligt som en nominel stigning, der udgør differencen mellem de opgjorte stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld i sammenligningsåret og indkomståret, der ønskes ydet lån for. Sammenligningsåret foreslås fastsat for henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld i lovforslagets § 47, stk. 2, og § 49, stk. 2.

Bestemmelsen vil eksempelvis medføre, at hvis en ejer oplever en stigning i grundskyld på 1.000 kr. i indkomstår 2026 i forhold til sammenligningsåret, vil dette beløb kunne indefryses. Oplever ejeren en yderligere stigning på 1.000 kr. i indkomstår 2027, således at stigningen set i forhold til sammenligningsåret udgør 2.000 kr. for indkomståret 2027, vil ejeren kunne indefryse 2.000 kr. Falder ejerens grundskyld i indkomstår 2028 med 3.000 kr., således at den opgjorte grundskyld er 1.000 kr. lavere end sammenligningsåret, vil ejeren ikke kunne indefryse nogen grundskyld i år 2028. Stiger ejerens grundskyld i indkomstår 2029 igen med 1.000 kr., vil ejeren fortsat ikke kunne indefryse denne stigning i grundskyld, da stigningen i grundskylden for indkomståret 2029 vil være 0 kr. set i forhold til sammenligningsåret. Dette skyldes, at alle stigninger og fald skal ses som nominelle ændringer i forhold til sammenligningsåret.

Der vil skulle ydes lån til betaling af alle nominelle stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld. Det indebærer, at der vil blive ydet lån til stigninger, der skyldes den almindelige prisudvikling på boligmarkedet, ændringer, forøgelser eller forbedring af ejendom og grund, ændringer til promillesatsen for ejendomsværdiskat eller grundskyldspromillen, bortfald af fritagelser for betaling af grundskyld og stigninger i ejendomsværdiskatten, der kan henføres til, at en større del af den samlede ejendomsværdi for en ejendom ligger over progressionsgrænsen på 9.200.000 kr. (2024-niveau) m.v.

Stiger eller falder ejendomsværdiskatten eller grundskylden som følge af genoptagelse, revision eller lignende af en tidligere ansat ejendomsvurdering, som er anvendt som beskatningsgrundlag for et tidligere indkomstår, vil ejeren ikke kunne omgøre sit til- eller fravalg, uanset at genoptagelsen eller lignende ville medføre, at det samlede opgjorte lånebeløb efter lovforslagets § 51, stk. 1, ville ændre sig for det tidligere indkomstår. Det afgørende for påvirkningen af lån i den permanente indefrysningsordning vil derfor være, om lånet er endeligt stiftet eller ej efter lovforslagets § 55. Genoptagelse eller lignende af tidligere indkomstår vil dermed medføre, at ejeren vil skulle opkræves den for lidt betalte ejendomsværdiskat og grundskyld, som ejeren potentielt helt eller delvist ville have kunne optaget lån for efter den permanente indefrysningsordning eller skulle have udbetalt differencen som en overskydende skat.

Stiger eller falder ejendomsværdiskatten eller grundskylden som følge af en klage, en genoptagelse, revision eller lignende af en ejendomsvurdering i det indeværende indkomstår, vil lånet ikke være endeligt stiftet, jf. lovforslagets § 55, hvorfor lånet derfor vil skulle reguleres forholdsmæssigt til klagesagens påvirkning af ejendomsværdiskatten eller grundskylden i det indeværende indkomstår. Ændringerne, der indtræder, og som vil påvirke lånet i det indeværende indkomstår, vil derfor få samme virkning som ændringer, der indtastes på forskudsopgørelsen har i dag. Eksempelvis vil en indberetning af udlejning af en ejendom på forskudsopgørelsen, hvor ejendomsværdiskatten på forskudsopgørelsen nedreguleres forholdsmæssigt, medføre en forholdsmæssig nedregulering af lån efter den permanente indefrysningsordning.

Den foreslåede bestemmelse er ny. Dog svarer indholdet af bestemmelsen til dele af grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 1. pkt., som vedrører den midlertidige indefrysningsordning. Den midlertidige indefrysningsordning er beskrevet i pkt. 3.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til forskel fra grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 1. pkt., vil den foreslåede bestemmelse også at omfatte stigninger i ejendomsværdiskat, samt at ordningen gøres permanent, og at Skatteforvaltningen foreslås at blive långiver i stedet for kommunerne.

Lån efter den foreslåede permanente indefrysningsordning vil ikke skulle anses som en del af ansættelsen af ejendomsværdiskat og grundskyld.

I tabel 16 er der vist et eksempel på den permanente indefrysningsordning for en ejendom.

Tabel 16. Eksempel på opgørelse af lånebeløb i den permanente indefrysningsordning vedrørende ejendomsværdiskat og grundskyld
	Enhed	Note	2023	2024 gl. regler	2024 nye regler	2025	2026
Ejendomsværdiskatteprocent under progressionsgrænsen	promille	(1)	9,2	9,2	5,1	5,1	5,1
Gældende grundskyldspromille (eksempel)	promille	(2)	26,0	26,0	7,0	7,0	7,0
Ejendomsvurdering pr. 1. januar		(3)	2022	2022	2022	2024	2024
Ejendomsværdi	kr.	(4)	5.000.000	5.000.000	5.000.000	5.500.000	5.500.000
Grundværdi	kr.	(5)	3.000.000	3.000.000	3.000.000	3.300.000	3.300.000
Beskatningsgrundlag	kr.	(6)	1.500.000	1.500.000	4.000.000	4.400.000	4.400.000
Ejendomsværdiskat før skatterabat	kr.	(7)	13.800	13.800	20.400	22.440	22.440
Beskatningsgrundlag	kr.	(8)	500.000	514.000	2.400.000	2.640.000	2.640.000
Grundskyld før skatterabat	kr.	(9)	13.000	13.364	16.800	18.480	18.480
Ejendomsskatter før rabat	kr.	(10)	26.800	27.164	37.200	40.920	40.920
Rabat Ejendomsværdiskat	kr.	(11)	0	0	6.600	6.600	6.600
Rabat Grundskyld	kr.	(12)	0	0	3.436	3.436	3.436
Ejendomsskatter efter rabat	kr.	(13)	26.800	27.164	27.164	30.884	30.884
Forskelsbeløb ift. sammenligningsår, ejendomsværdiskat	kr.	(14)	-	-	0	2.040	2.040
Forskelsbeløb ift. sammenligningsår, grundskyld	kr.	(15)	354	718	718	2.398	2.398
Nyt beløb til indefrysning i den midlertidige indefrysningsordning	kr.	(16)	354	718	-	-	-
Nyt beløb til indefrysning i den permanente indefrysningsordning	kr.	(17)	-	-	718	4.438	4.438
Samlet ejendomsskat til opkrævning	kr.	(18)	26.446	26.446	26.446	26.446	26.446
(1) I 2021 nedsættes den almindelige ejendomsværdiskattesats fra 1 pct. til 0,92 pct. I 2024 forventes at ejendomsværdiskatten nedsættes yderligere til 0,51 pct.
(2) I 2024 kalibreres nye grundskyldspromiller for hver kommune. I tabellen anvendes et eksempel hvor grundskyldspromillen nedsættes fra 26 til 7 promiller.
(3) Fra 2020 foretages der nye vurderinger for ejendomme vurderet i lige år. Det sker hvert andet år pr. 1. januar og første gang i 2020. Vurderingerne danner derefter beskatningsgrundlaget i de næste to år efter vurderingsåret.
(4) Ejendomsværdien forudsættes at udgøre 5.000.000 kr. pr. 1. januar 2022. Pr. 1. januar 2024 antages vurderingen at stige til 5.500.000 kr.
(5) Grundværdien forudsættes at udgøre 3.000.000 kr. pr. 1. januar 2022. Pr. 1. januar 2024 antages vurderingen at stige til 3.300.000 kr.
(6) Beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten i 2023 og 2024 med gældende regler svarer til skattestopsgrundlaget, som udgør den laveste værdi af 2001-vurdering med tillæg af 5 pct., 2002-vurdering og 80 pct. af den gældende ejendomsvurdering. Det antages at skattestopsværdien udgør 1.500.000 kr. Beskatningsgrundlaget fra og med 2024 (nye regler) svarer til den gældende ejendomsvurdering fratrukket 20 pct. forsigtighedsprincip.
(7) Ejendomsværdiskatten under progressionsgrænsen beregnes på baggrund af den gældende ejendomsværdiskattesats og beskatningsgrundlaget.
(8) Beskatningsgrundlaget for grundskylden i 2023 og 2024 med gældende regler svarer til stigningsbegrænsningsgrundlaget. I 2022-2024 må grundlaget stige årligt med maksimalt 2,8 pct. Det antages, at stigningsbegrænsningsgrundlaget udgør 500.000 kr. i 2023 og stiger med 2,8 pct. til 514.000 i 2024. Beskatningsgrundlaget fra og med 2024 (nye regler) svarer til den gældende grundvurdering fratrukket 20 pct. forsigtighedsprincip.
(9) Grundskyld beregnes på baggrund af den gældende grundskyldspromille og beskatningsgrundlaget.
(10) = (7)+(9)
(11) Skatterabatten for ejendomsværdiskatten udgør forskellen mellem ejendomsværdiskatten i 2024 med videreførelse af gældende regler og ejendomsværdikatten i 2024 med de nye regler.
(12) Skatterabatten for grundskylden udgør forskellen mellem grundskylden i 2024 med videreførelse af gældende regler og grundskylden i 2024 med de nye regler.
(13) Ejendomsskatter til betaling. (13)=(10)-(11)-(12)
(14) Forskelsbeløbet opgøres som forskel af den opgjorte ejendomsværdiskat i det gældende indkomstår fratrukket den opgjorte ejendomsværdiskat i 2024 med nye regler.
(15) Forskelsbeløbet opgøres som forskel af den opgjorte grundskyld i det gældende indkomstår fratrukket den opgjorte grundskyld i sammenligningsåret. Sammenligningsåret for grundskyld kan tidligst være 2017 og senest ved indtrædelse i den midlertidige eller permanente indefrysningsordning.
(16) I 2018-2023 kan nominelle stigninger i grundskylden indfryses rentefrit i den midlertidige indefrysningsordning. I eksemplet indefryser ejeren i 2023 354 kr. under den midlertidige indefrysningsordning. Fra 2023 til 2024 må beskatningsgrundlaget maksimalt stige med 2,8 pct. Ejeren vil under videreførelse af gældende regler kunne indefryse 718 kr. i den midlertidige indefrysningsordning. Ved ikrafttrædelse af de nye regler vil dette beløb dog blive indefrosset i den permanente frem for den midlertidige indefrysningsordning.
(17) Fra og med 2024 kan nominelle stigninger i grundskylden og ejendomsværdiskatten indfryses i den permanente indefrysningsordning, hvoraf der skal betales rente. Lån i den permanente indefrysningsordning bliver dog først stiftet d. 1. januar året efter. Se tabel 17 for en illustration af gældsudviklingen ved indefrysningsordningen.
(18) Samlet ejendomsskatter efter skatterabat, fratrukket beløbet, som kan lånes i den permanente indefrysningsordning.

I tabel 17 er der vist et eksempel på gældsudviklingen i den permanente indefrysningsordning for en ejendom gennem en årrække.

Tabel 17. Eksempel på gældsudvikling ved permanent indefrysningsordning
	Enhed	Note	2022	2023	2024	2025	2026	2027
Rente i permanent indefrysningsordning	pct.			-	1,1	1,2	1,2	1,2
Nyt beløb til indefrysning i den midlertidige indefrysningsordning	kr.	(2)	344	354	-	-	-	-
Nyt beløb til indefrysning i den permanente indefrysningsordning	kr.	(3)	-	-	718	4.438	4.438	4.938
Akkumuleret lån i midlertidig indefrysningsordning (ultimo)	kr.	(4)	344	698	-	-	-	-
Akkumuleret lån i permanent indefrysningsordning (ultimo)	kr.	(5)	-	-	-	718	5.854	10.292
Akkumuleret rente i permanent indefrysningsordning (ultimo)	kr.	(6)	-	-	-	9	79	211
Samlet gæld til staten (ultimo)	kr.	(7)	-	-	-	727	5.933	10.503
(1) Det indefrosne beløb forrentes med den gennemsnitlige effektive rente for alle udestående realkreditobligationer (svarende til renten i den nuværende indefrysningsordning for pensionister) fratrukket nedslag for rentefradraget. Der forudsættes en effektive rente på 1,1 pct. i 2024 og 1,2 pct. i 2025 og frem. (2) I 2018-2023 kan nominelle stigninger i grundskylden indfryses rentefrit i den midlertidige indefrysningsordning. I eksemplet indefryser ejeren 344 kr. i 2022 og 354 kr. i 2023 under den midlertidige indefrysningsordning. (3) Fra og med 2024 kan nominelle stigninger i grundskylden og ejendomsværdiskatten indfryses i den permanente indefrysningsordning, hvoraf der skal betales rente. Lån i den permanente indefrysningsordning bliver dog først stiftet d. 1. januar året efter. (4) De midlertidige indefrysningslån bliver stiftet i løbet af året, hvor stigningen opstår, samtidig med opkrævningen af grundskylden. Det akkumulerede lån i den midlertidige indefrysningsordning svarer således til summen af alle lån stiftet under ordningen siden indtrædelse i ordningen indtil det pågældende indkomstår. Lån i den midlertidige indefrysningsordning er rentefrie. (5) Lån i den permanente indefrysningsordning bliver først stiftet d. 1. januar året efter stigningen er opstået. Den akkumulerede lån i den midlertidige indefrysningsordning bliver pr. 1. januar 2026 stiftet som lån i den permanente indefrysningsordning, hvoraf der forfalder rente fremadrettet. (6) Renten i den permanente indefrysningsordning opgøres som en månedsrente, som tilskrives lånet månedligt igennem året ved udgangen af hver måned. Der forfalder ikke renters rente. (7) Den samlede gæld til staten opgøres som det akkumulerede lån og den akkumulerede rente i den permanente indefrysningsordning. Inden staten overtager lån i den midlertidige indefrysningsordning i 2026, er kommunerne kreditorer af de midlertidige indefrysningslån.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at fysiske personer, der ikke senest den 1. september 2023 har fravalgt lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, anses for at have tilvalgt lån efter stk. 1. Det foreslås i 2. pkt., at 1. pkt. ikke gælder for fysiske personer, der sammen med juridiske personer ejer ejendomme omfattet af kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 foreslås af hensyn til Skatteforvaltningens administration af opkrævningen af grundskyld og lån til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld fra og med 2024. Grundskylden vil fra og med 2024 blive opkrævet via personskattesystemerne ud fra en forskudsopgørelse og en årsopgørelse. Data til brug for dannelsen af forskudsopgørelsen, som udgør en foreløbig oversigt over en fysisk persons forventede skatteindbetalinger, bliver indhentet den 1. september, hvorfor et manglende fravalg af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning foreslås at skulle medføre et automatisk tilvalg af den permanente indefrysningsordning, jf. det foreslåede stk. 1, således at ejeren automatisk vil indtræde i den permanente indefrysningsordning.

Bestemmelsen vil dermed have den virkning, at en fysisk person, der ejer en ejendom, vil blive ydet lån til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld via den permanente indefrysningsordning, hvis ejeren ikke har fravalgt lån efter den midlertidige indefrysningsordning. Ejeren vil dog fra og med åbningen af forskudsopgørelsen for indkomståret 2024 og til og med den 31. december 2024 kunne fravælge lån efter den permanente indefrysningsordning, jf. lovforslagets § 65, stk. 2, fordi lånet først endeligt stiftes den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 55, stk. 1. En ejer vil dermed have ca. 13 måneder til at fravælge den permanente indefrysningsordning, hvorfor ejeren ikke blive bundet til at stifte et nyt lån efter den permanente indefrysningsordning, hvis ejeren ikke fravælger sit lån efter den midlertidige indefrysningsordning inden den 1. september 2023. Skatteforvaltningen vil udsende kommunikation vedrørende dette.

En ejer, som fravælger den midlertidige indefrysningsordning inden den 1. september 2023, vil skulle tilbagebetale det samlede lån optaget efter den midlertidige indefrysningsordning, jf. grundskyldslånelovens § 9 d. En ejer, der i stedet fravælger fremtidige indefrysningslån efter lovforslagets § 61, stk. 2, vil kunne beholde sit lån optaget efter den midlertidige indefrysningsordning indtil forfaldsbetingelser i lovforslagets § 58 indtræder, hvilket typisk vil være ejerskifte.

Fysiske personer, som ejer ejendom i sameje med en juridisk person, vil med forslaget i 2. pkt. ikke blive anset for at have tilmeldt sig den permanente indefrysningsordning efter det foreslåede 1. pkt. Dette skyldes, at fysiske personer, som ejer ejendomme i sameje med juridiske personer, ikke vil være berettiget til at tilvælge lån til betaling af stigninger i grundskyld, jf. lovforslagets § 49, stk. 3.

Begrundelsen herfor er administrative hensyn, som medfører, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne ejerfordele den opgjorte grundskyld, således at der ville kunne foretages en beregning af både rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. lovforslagets kapitel 6, stigningsbegrænsningsordningen for grundskyld, jf. kapitel 7, og lån efter den permanente indefrysningsordning, jf. lovforslagets kapitel 8. De berørte boligejere vil derfor fsva. stigninger i grundskyld blive omfattet af stigningsbegrænsningsordningen for grundskyld efter lovforslagets kapitel 7.