Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 678 af 03/06/2023

Skatteministeriet

Ejendomsskatteloven § 45c

Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af ejendomsskatteloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme) d. 11/12/2024

For skatteåret 2023 udgør dækningsafgift af ejendomme omfattet af § 45 a det laveste af følgende beløb, jf. dog stk. 2:

  1. Dækningsafgift opgjort for skatteåret 2023 efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer.

  2. Dækningsafgift som opkrævet for skatteåret 2022 efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, og § 45 b, stk. 1, nr. 2, med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften efter nr. 1.

Stk. 2. For ejendomme, der i skatteåret 2023 blev pålagt dækningsafgift efter § 23 A i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, og som ikke var pålagt dækningsafgift i skatteåret 2022, udgør dækningsafgiften for skatteåret 2023 dækningsafgiften efter stk. 1, nr. 1.