Ejendomsskatteloven § 44

Efter § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat betales der grundskyld af grundværdien reduceret med 20 pct. (forsigtighedsprincippet), og med grundskatteloft. Efter grundskatteloftet beregnes grundskylden med den grundskyldspromille, som kommunalbestyrelsen har fastsat, af den laveste af følgende grundværdier:

1. Ejendommens grundværdi som disse beløb er fastsat af Skatteforvaltningen ved den seneste vurdering. Der tages endvidere hensyn til fritagelser for grundskyld og fradrag for forbedringer.

2. Den skattepligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld for det forudgående år. Dette beløb forhøjes med en reguleringsprocent.

Med grundskatteloftet kan beskatningsgrundlaget som udgangspunkt højst udgøre det forudgående års afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Grundskatteloftet udgør dermed en stigningsbegrænsning i grundskylden i form af, at beskatningsgrundlaget, herunder grundværdien, som udgangspunkt højst kan udgøre det forudgående års afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reglerne om grundskatteloftet foreslås ikke videreført ikke med dette lovforslag. Der henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger herom.

Der findes ikke i gældende ret regler om en stigningsbegrænsningsordning for grundskyld, hvor stigninger i grundskylden indfases gradvist.

Det foreslås således i § 44, at der ydes rabat i form af begrænsning af stigninger i grundskyld, jf. § 45, til følgende fysiske og juridiske personer:

1. Fysiske personer, der ejer ejendomme, der ikke er nævnt i § 38, stk. 1, nr. 1.

2. Fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i § 38, stk. 1, nr. 1, sammen med juridiske personer, og fysiske personer, der efter kildeskattelovens § 3, stk. 1, er undtaget fra indkomstskat, jf. § 38, stk. 2, 1. pkt.

3. Juridiske personer, der ejer ejendomme.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at det følger af boligskatteforliget, at der for ejere af ejendomme, der ikke vil være omfattet af den foreslåede rabatordning efter lovforslagets kapitel 6, skal indføres en stigningsbegrænsningsordning for stigninger i grundskyld. Af boligskatteforliget fremgår det, at stigningsbegrænsningsordningen skal sikre tryghed om lejernes boligskat, så de ikke oplever store, pludselige stigninger i grundskylden (der typisk overvæltes i huslejen) fra et år til det næste. Denne tryghed skabes for boligejere via den permanente indefrysningsordning efter lovforslagets kapitel 8. Erhvervsejendomme m.v. kan ikke omfattes af en sådan indefrysningsordning, da erhvervsejendomme m.v. meget sjældent handles uden for portefølje, hvorved indefrysningen (skatteudskydelsen) ville blive meget langvarig. Dermed vil den indefrosne skat som hovedregel ikke komme til betaling. Den foreslåede stigningsbegrænsningsordning indebærer, at der vil blive skabt en rabat for erhvervsejendomme, herunder for lejeboliger, hvis grundskylden skulle stige hurtigt efter 2024.

Den foreslåede bestemmelse indebærer videre, at ejere af ejendomme, der ikke er ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, og som alene er ejet af fysiske personer, vil være omfattet af rabat i grundskyld i form af begrænsninger af stigninger i grundskylden.

Efter lovforslagets § 38, stk. 1, vil rabat i grundskyld kunne ydes til fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, ubebyggede grunde, hvorpå der kan opføres en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller ubebyggede grunde omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8.

Det betyder, at den foreslåede stigningsbegrænsningsordning vil omfatte juridiske personer, der ejer ejendomme, og fysiske personer, der ejer andre ejendomme end ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4.

Derudover vil den foreslåede stigningsbegrænsningsordning også omfatte fysiske personer, der sammen med juridiske personer ejer ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, ubebyggede grunde, hvorpå der kan opføres en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller ubebyggede grunde omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8.

Videre vil den foreslåede stigningsbegrænsningsordning omfatte medlemmer af kongehuset, der efter kildeskattelovens § 3, stk. 1, er undtaget fra indkomstskat. Medlemmer af kongehuset, som er undtaget fra indkomstskat, modtager ikke en forskuds- og årsopgørelse. Grundskyld af de ejendomme, som kongehusets medlemmer ejer personligt, vil derfor ikke kunne opkræves via personskattesystemerne, men vil i stedet fra og med indkomståret 2024 opkræves via opkrævningssystemet skattekontoen. Systemmæssigt er det ikke muligt, at ejere af ejendomme, hvor grundskyld opkræves via skattekontoen, vil kunne blive omfattet af den foreslåede rabatordning efter lovforslagets kapitel 6 eller af den foreslåede permanente indefrysningsordning efter lovforslagets kapitel 8. Sådanne ejere vil således i stedet blive omfattet af stigningsbegrænsningsordningen efter lovforslagets kapitel 7. Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Omfattet af stigningsbegrænsningsordningen er således alle andre ejendomme end de nævnte ejendomme i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, og de nævnte ubebyggede grunde, som alene er ejet af fysiske personer.

Det betyder, at ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, i forhold til grundskylden vil være omfattet af den foreslåede stigningsbegrænsningsordning. Det samme vil gøre sig gældende for ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, som er ejet af juridiske personer, eller som både ejes af fysiske og juridiske personer. Det vil videre sige, at alle ubebyggede grunde, hvorpå der ikke kan opføres en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, og som ikke er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, eller som er ejet af juridiske personer, vil være omfattet af den foreslåede stigningsbegrænsningsordning.

Det betyder endvidere, at ejendomme, som er en erhvervsejendom, en landbrugs- eller skovejendom, grunde der ligger i et kolonihaveområde, eller anden ejendom vil være omfattet af den foreslåede stigningsbegrænsningsordning. Anden ejendom kan eksempelvis være andelsboligforeninger eller almene boliger, som dermed også vil være omfattet af stigningsbegrænsningsordningen.

Med forslaget vil produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3, således være omfattet af den foreslåede stigningsbegrænsningsordning.

Efter ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3, forstås følgende arealer som produktionsjord:

– Arealer i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme, når sådanne arealer anvendes til landbrugsmæssige formål eller er undergivet fredskovpligt og ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål.

– Grundarealer tilhørende driftsbygninger, som anvendes til landbrugsmæssige eller skovbrugsmæssige formål, og som er beliggende på arealer i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme.

– Naturarealer i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme, hvis de pågældende arealer ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål.

– Fredskovspligtige arealer tilhørende landbrugs- eller skovejendomme uden for landzone.

– Grundarealer tilhørende driftsbygninger, som anvendes til landbrugsmæssige eller skovbrugsmæssige formål, og som er beliggende på naturarealer i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme eller fredskovspligtige arealer tilhørende landbrugs- eller skovejendomme.

Efter ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 1, sker vurderingerne af produktionsjord for landbrugs- og skovejendomme efter en særlig vurderingsnorm ved fremskrivning til vurderingstidspunktet af den seneste gennemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-48. For nærmere om beskatning af produktionsjord henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 17.

Derudover vil andre ejendomme, herunder erhvervsejendomme og grunde beliggende i et kolonihaveområde, således også blive omfattet af den foreslåede stigningsbegrænsningsordning. Anden ejendom kan eksempelvis være andelsboliger eller almene boliger.

Forslaget vil således omfatte selskaber og andre juridiske personer, som ejer sådanne ejendomme. Det kan eksempelvis være et selskab, der ejer en ejendom med det formål at udleje denne eller med det formål at drive virksomhed. Forslaget vil endvidere omfatte selskaber og andre juridiske personer, der ejer ejendomme, og fysiske og juridiske personer, der sammen ejer ejendomme. Det kan eksempelvis være et selskab, der ejer en bolig med henblik på at huse selskabets ansatte i forbindelse med udførelsen af deres arbejde. Forslaget vil endelig omfatte fysiske personer, der ejer andre ejendomme end ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4. Det kan eksempelvis være en fysisk person, der ejer en ejendom, der er kategoriseret som en erhvervsejendom. Det kan eksempelvis også være en ejendom, der er kategoriseret som ejerbolig, men hvor der er en erhvervsdel på ejendommen, og ejendommen vil være en ejendom som nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5. En ejendom der eksempelvis indeholder to selvstændige boligenheder, hvor 5 pct. anvendes til erhvervsmæssige formål og de resterende 95 pct. anvendes til boligformål, vil være en ejendom som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5, og vil være omfattet af den foreslåede stigningsbegrænsningsordning.

For så vidt angår landbrugs- og skovejendomme, hvor der er ansat en særskilt ejendomsværdi og grundværdi for boligdelen, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, vil grundskyld for den øvrige ejendom være omfattet af stigningsbegrænsningsordningen, mens grundskylden for boligdelen vil være omfattet af den foreslåede rabatordning efter lovforslagets kapitel 6.

Alle ejendomme, der pålægges grundskyld ved overgangen til indkomståret eller kalenderåret 2024, vil således være omfattet af en ejendomskategori, der enten vil være omfattet af rabat i grundskyld efter lovforslagets kapitel 6 om rabatordning for ejendomsværdiskat og grundskyld eller være omfattet af rabat i grundskyld efter lovforslagets kapitel 7 om stigningsbegrænsningsordning for grundskyld, hvis betingelserne for at være omfattet af ordningerne ellers er opfyldt.

Det fremgår af boligskatteforliget, at den foreslåede stigningsbegrænsningsordning alene vil skulle gælde for grundskylden og ikke for dækningsafgiften. Ordningen vil sikre mod pludselige stigninger i grundskylden og vil omfatte alle grundskyldsstigninger. Hvis vurderingerne på et tidspunkt fra og med 2025 skulle stige mærkbart fra det ene år til det næste, vil stigningsbegrænsningsordningen således have den virkning, at den forhøjede grundskyld vil indfases over tid, og at en stor stigning i grundskylden gradvist vil få fuld effekt. Det samme vil gælde i tilfælde, hvor en forhøjet grundskyld eksempelvis vil skyldes bortfald af fradrag for grundforbedringer efter ejendomsvurderingslovens §§ 22 og 23 eller bortfald af fritagelse for grundskyld.

Da stigninger i grundskyld vil indfases over tid, vil det medføre, at rabatten i form af begrænsninger af stigninger i grundskylden omvendt vil udfases over tid. I modsætning til fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, hvor rabatten efter lovforslagets kapitel 6 som udgangspunkt videreføres nominelt indtil ejerskifte, udfases den foreslåede stigningsbegrænsningsordning uanset ejerforhold, og om der er sket ejerskifte.