Ejendomsskatteloven § 42

Der findes ikke i gældende ret regler om nedsættelse af den samlede rabat ved udlejning og andre former for ubeboelighed.

Det foreslås i stk. 1, at den samlede rabat, jf. § 40, stk. 1, nedsættes midlertidigt efter stk. 2 for ejendomme, for hvilke der i indkomståret 2024 eller et efterfølgende indkomstår er sket udlejning, eller ejendommen på anden måde ikke kan tjene til bolig for ejeren.

Efter lovforslagets § 2, stk. 3, vil der skulle betales ejendomsværdiskat af ejendomme, som ejeren har rådighed over til beboelse. Hvis ejendommen eksempelvis er udlejet, ubeboelig eller af anden grund ikke kan tjene til bolig for ejeren for indkomståret 2024, vil der således ikke skulle betales ejendomsværdiskat af ejendommen for indkomståret 2024. Ubeboelighed vil eksempelvis kunne skyldes, at der er indtruffet en skade på hele boligen, som gør den ubeboelig, og hvor årsagen hertil ikke skyldes ejerens forhold. Med lovforslaget tilsigtes ikke en ændring af praksis for, hvornår en ejendom anses og ikke anses at kunne tjene til bolig for ejeren.

Hvis en ejendom ikke kan tjene til bolig for ejeren, vil der ikke skulle betales ejendomsværdiskat af ejendommen, og der vil således heller ikke skulle ydes rabat i ejendomsværdiskatten. Er ejendommen ikke pålagt ejendomsværdiskat for indkomståret 2024, fordi ejendommen ikke kan tjene til bolig for ejeren for indkomståret 2024, vil forslaget indebære, at det samlede rabatbeløb vil blive nedsat.

Forslaget vil konkret indebære, at det samlede rabatbeløb nedsættes midlertidigt med det beløb, som forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat nedsættes med. Hvis hele ejendommen udlejes, vil nedsættelsen bestå af hele den del af den samlede rabat, som udgør forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat. Udlejning eller andre forhold, der medfører, at ejendommen ikke kan tjene til bolig for ejeren, vil ikke medføre en ændring af grundskylden og dermed ikke vil påvirke forskelsbeløbet for grundskyld.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at den samlede rabat, jf. § 40, stk. 1, for ejendomme omfattet af stk. 1 nedsættes med det beløb, som rabatten i ejendomsværdiskat nedsættes med. Det foreslås i 2. pkt., at rabatten i ejendomsværdiskat, jf. § 40, stk. 2, nedsættes forholdsmæssigt med samme forhold, som ejendomsværdiskatten for det pågældende indkomstår nedsættes som følge af udlejningen m.v. Det foreslås videre i 3. pkt., at nedsættelsen har virkning fra tidspunktet for nedsættelsen af ejendomsværdiskatten.

Forslaget indebærer, at den samlede rabat i det år, hvori udlejning, ubeboelighed m.v. indtræder, vil blive nedsat i samme forhold, som ejendomsværdiskatten bliver nedsat. Hvis hele ejendommen udlejes, vil det samlede rabatbeløb skulle nedsættes med hele rabatten i ejendomsværdiskat for den periode, ejendommen er udlejet.

Med forslaget vil det nedsatte rabatbeløb have virkning fra det tidspunkt, hvor ejendomsværdiskatten nedsættes. Rabatten i ejendomsværdiskat vil i det år, hvori udlejning, ubeboelighed m.v. indtræder, blive nedsat i samme forhold som ejendomsværdiskatten. Efter lovforslagets § 15, stk. 1, skal ejendomsværdiskatten opgøres på helårsniveau, men vil skulle nedsættes efter lovforslagets § 15, stk. 2, hvis ikke ejendommen kan tjene til bolig for ejeren hele indkomståret, eksempelvis fordi udlejning indtræder midt i indkomståret.

Det foreslås i stk. 3, at ophører udlejning af en ejendom, eller overgår en ejendom på anden måde til at kunne tjene til bolig for ejeren, for hvem der før udlejningen m.v. har været ydet rabat for ejendomsværdiskat, eller for hvem der ikke har været ydet rabat før udlejningen m.v., udgør rabatten i ejendomsværdiskat det beløb, der er opgjort efter § 40, stk. 2.

Forslaget vil for det første indebære, at ejeren vil blive ydet rabat i ejendomsværdiskat, hvis og når ejendommen igen kan tjene til bolig for ejeren, og ejeren som følge heraf vil blive pålagt at betale ejendomsværdiskat af ejendommen.

Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis en ejer senest den 31. december 2023 har overtaget en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, som i perioden 2026-2028 er udlejet. I dette tilfælde vil ejeren igen blive ydet rabat i ejendomsværdiskat fra det tidspunkt, hvor udlejningen ophører i 2029. Udover ophør af udlejning vil forslaget også vedrøre tilfælde, hvor en ejendom eksempelvis i perioden 2026-2027 er ubeboelig som følge af, at der er indtruffet en skade på hele boligen, og hvor årsagen hertil ikke skyldes ejerens forhold. I dette tilfælde vil ejeren igen blive ydet rabat i ejendomsværdiskat fra det tidspunkt, totalrenoveringen er afsluttet, og ejendommen igen kan tjene til bolig for ejeren i 2028.

Når udlejning ophører, eller ejendommen på anden måde overgår til at kunne tjene til bolig for ejeren, vil rabatten i ejendomsværdiskat falde tilbage til udgangspunktet. Med forslaget sikres det, at det nominelle rabatbeløb efter lovforslagets § 40 fastholdes og ikke eksempelvis vil blive påvirket i tilfælde, hvor ejendomsværdiskatten af ejendommen efter ophør af udlejning, ubeboelighed m.v. udgør det dobbelte af ejendomsværdiskatten før udlejningen m.v.

Da udlejning ikke vil medføre en ændring af grundskylden, vil ophør af udlejningen ikke medføre ændring af grundskylden og dermed heller ikke ændring af rabatten i grundskyld.

Forslaget indebærer videre, at ejeren vil blive ydet rabat i ejendomsværdiskat, hvis og når ejendommen igen kan tjene til bolig for ejeren, og ejeren som følge heraf vil blive pålagt at betale ejendomsværdiskat af ejendommen i de situationer, hvor ejeren ikke har været ydet rabat før udlejningen m.v.

Efter lovforslagets § 37, stk. 2, foreslås det, at der opgøres et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat som nævnt i lovforslagets § 37, stk. 1, som om ejendommen er pålagt ejendomsværdiskat, i de tilfælde, hvor en ejendom, der er overtaget senest den 31. december 2023, ikke er pålagt ejendomsværdiskat for indkomståret 2024, fordi ejendommen er udlejet helt eller på anden måde ikke kan tjene til bolig for ejeren.

Forslaget vedrører den situation, hvor forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er opgjort efter lovforslagets § 37, stk. 2. I situationen vil ejeren af den pågældende ejendom aldrig have været ydet en rabat i ejendomsværdiskat, idet ejendommen har været udlejet eller ikke har kunnet tjene til bolig for ejeren i hele indkomståret 2024 og i de eventuelle efterfølgende år. I stedet vil der blive ydet rabat for ejendomsværdiskat første gang, når ejendommen overgår til at kunne tjene til bolig for ejeren igen.

Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis en ejer senest den 31. december 2023 har overtaget en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, som i perioden 2023-2026 er udlejet. I dette tilfælde vil ejeren første gang blive ydet rabat i ejendomsværdiskat fra det tidspunkt, hvor udlejningen ophører i indkomståret 2026.

Det opgjorte forskelsbeløb for ejendomsværdiskat efter lovforslagets § 37, stk. 2, som i dette tilfælde lægger til grund for rabatten i ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets § 40, stk. 2, vil således kun skulle anvendes, når og hvis ejendommen pålægges ejendomsværdiskat. Det vil dermed kunne forekomme, at rabatten i ejendomsværdiskat aldrig vil skulle finde anvendelse i tilfælde, hvor rabatten for ejendommen bortfalder permanent efter lovforslagets § 43, inden ejendommen vil overgå til at kunne tjene til bolig for ejeren.

Da udlejning af en ejendom i mange tilfælde vil ophøre på andre tidspunkter end ved udgangen af et indkomstår, vil forskelsbeløbet for ejendomsværdiskatten i det indkomstår, hvor udlejningen ophører, eller hvor ejendommen kan tjene til bolig for ejeren, blive nedsat i samme forhold som ejendomsværdiskatten efter lovforslagets § 15, stk. 2. Dette vil både gælde for den foreslåede bestemmelse i stk. 2 og 3.