Ejendomsskatteloven § 40

Der findes ikke i gældende ret regler om opgørelse af en samlet rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld.

Det foreslås i stk. 1, at rabat i ejendomsværdiskat, jf. stk. 2, og rabat i grundskyld, jf. stk. 3, tilsammen udgør den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. dog § 75.

Forslaget indebærer, at den samlede rabat vil blive udgjort af summen af en rabat for ejendomsværdiskat efter det foreslåede stk. 2 og en rabat for grundskyld efter det foreslåede stk. 3.

Boligejeren vil alene blive ydet rabat, hvis summen er positiv. Hvis summen er positiv, vil det betyde, at boligejeren vil blive pålagt at betale højere samlet ejendomsværdiskat og grundskyld med nye skattesatser på nye vurderinger for indkomståret 2024, end hvis ejendomsværdiskatteloven, herunder reglerne om ejendomsværdiskattestop, og lov om kommunal ejendomsskat, herunder reglerne om grundskatteloft for grundskyld, videreførtes til og med indkomståret 2024.

Den samlede rabat vil blive ydet for hver enkelt ejendom med undtagelse af f.eks. visse tofamiliehuse, jf. det foreslåede i stk. 4. Har en skattepligtig flere ejendomme, for hvilke der vil blive ydet rabat, vil der for hver enkelt ejendom således blive ydet én samlet rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld. Den skattepligtige vil dog få ét samlet rabatbeløb indregnet i årsopgørelsen for alle ejendomme, hvor rabatbeløbet for hver enkelt ejendom også vil fremgå. Den samlede rabat vil blive ydet i den ejendomsværdiskat henholdsvis grundskyld, som ejeren vil blive pålagt at betale af ejendommen.

For tofamiliehuse vil den samlede rabat som hovedregel blive opgjort pr. boligenhed efter samme principper som for øvrige ejendomme. Dog vil forskelsbeløbet for grundskyld blive beregnet på baggrund fordelingstallet for grundskyld. Forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat vil blive beregnet på baggrund af ejendomsværdiskatten for den enkelte boligenhed.

Hvis eksempelvis en person i ejerkredsen af et tofamiliehus ejer en andel af begge boligenheder i ejendommen, vil vedkommendes rabat blive beregnet selvstændigt på baggrund vedkommendes ejerandele af begge boligenheder. For vedkommende vil der således blive beregnet samlede forskelsbeløb for henholdsvis grundskyld og ejendomsværdiskat baseret på vedkommendes ejerandele af de to boligenheder. Disse samlede forskelsbeløb vil indgå i den tværgående rabatberegning.

Det bemærkes, at den samlede rabat på forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025 ikke vil blive opgjort, som det fremgår af det foreslåede stk. 2 og 3. På forskudsopgørelsen for disse indkomstår vil den samlede rabat i stedet skulle opgøres efter lovforslagets § 75.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at rabat i ejendomsværdiskat opgøres som forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, hvis dette er positivt, tillagt forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, hvis dette er negativt. Det foreslås videre i 2. pkt., at rabatten i ejendomsværdiskat dog ikke kan blive mindre end 0 kr. Endelig foreslås i 3. pkt., at rabatten i ejendomsværdiskat fastsættes til 0 kr. i følgende tilfælde:

1. Summen af et positivt forskelsbeløb for ejendomsværdiskat, jf. § 37, og et negativt forskelsbeløb for grundskyld, jf. § 39, er 0 kr. eller et negativt beløb.

2. Forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er 0 kr. eller et negativt beløb.

3. Der ikke er opgjort et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat, jf. § 37.

Tilsvarende for grundskyld foreslås det i stk. 3, 1. pkt., at rabat i grundskyld opgøres som forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, hvis dette er positivt, tillagt forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, hvis dette er negativt. Det foreslås videre i 2. pkt., at rabatten i grundskyld dog ikke kan blive mindre end 0 kr. Endeligt foreslås i 3. pkt., at rabatten i grundskyld fastsættes til 0 kr. i følgende tilfælde:

1. Summen af et positivt forskelsbeløb for grundskyld, jf. § 39, og et negativt forskelsbeløb for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er 0 kr. eller et negativt beløb.

2. Forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, er 0 kr. eller et negativt beløb.

3. Der ikke er opgjort et forskelsbeløb for grundskyld, jf. § 39.

Forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat vil efter lovforslagets § 37 udgøre forskellen mellem den ejendomsværdiskat, der vil skulle betales for indkomståret 2024, og den ejendomsværdiskat, der ville skulle betales for indkomståret 2024, hvis ejendomsværdiskatteloven, herunder reglerne om ejendomsværdiskattestop og gældende satser, videreføres.

Forskelsbeløbet for grundskyld vil efter lovforslagets § 39 udgøre forskellen mellem den grundskyld, der vil skulle betales for indkomståret 2024, og den grundskyld, der ville skulle betales for indkomståret 2024, hvis lov om kommunal ejendomsskat, herunder reglerne om grundskatteloft, videreførtes, beregnet med anvendelse af den grundskyldspromille, som kommunalbestyrelsen har fastsat for indkomståret 2023.

Om ejendomsværdiskattestoppet og grundskatteloftet henvises til pkt. 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med forslagene i stk. 2 og stk. 3 vil der blive opgjort en rabat i henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld på baggrund af forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat efter lovforslagets § 37 og af forskelsbeløbet for grundskyld efter lovforslagets § 39.

Efter forslaget i stk. 2 vil rabatten i ejendomsværdiskat blive opgjort som forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets § 37, hvis dette er positivt, tillagt forskelsbeløbet for grundskyld, jf. lovforslagets § 39, hvis dette er negativt.

Hvis eksempelvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er positivt med 3.000 kr., og forskelsbeløbet for grundskyld er negativt med 1.000 kr., vil rabatten i ejendomsværdiskat i dette tilfælde udgøre 2.000 kr., jf. forslaget i stk. 2. Da forskelsbeløbet for grundskyld er negativt, vil rabatten i grundskyld i dette tilfælde udgøre 0 kr., jf. forslaget i stk. 3. Da den samlede rabat efter forslaget i stk. 1 udgør summen af rabatten i henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld, vil den samlede rabat i dette eksempel således udgøre 2.000 kr.

Hvis eksempelvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er positivt med 4.000 kr., og forskelsbeløbet for grundskyld også er positivt med 4.000 kr., vil rabatten i ejendomsværdiskat i dette tilfælde udgøre 4.000 kr. Da forskelsbeløbet for grundskyld er positivt med 4.000 kr., vil dette beløb udgøre rabatten i grundskyld, jf. forslaget i stk. 3. Da den samlede rabat efter forslaget i stk. 1 udgør summen af rabatten i henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld, vil den samlede rabat i dette eksempel således udgøre 8.000 kr.

Forslaget i stk. 2 indebærer videre, at rabatten i ejendomsværdiskat dog ikke vil kunne blive mindre end 0 kr. Efter forslaget vil rabatten i ejendomsværdiskat blive fastsat til 0 kr., hvis summen af et positivt forskelsbeløb for ejendomsværdiskat, jf. § 37, og et negativt forskelsbeløb for grundskyld, jf. § 39, er 0 kr. eller et negativt beløb.

Hvis eksempelvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er positivt med 3.000 kr., og forskelsbeløbet for grundskyld er negativt med 4.000 kr., vil rabatten i ejendomsværdiskat i dette tilfælde ikke blive negativt med 1.000 kr., men udgøre 0 kr.

Videre vil rabatten i ejendomsværdiskatten efter forslaget blive fastsat til 0 kr., hvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets § 37, er 0 kr. eller er et negativt beløb.

Hvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er negativt med eksempelvis 1.000 kr. eller er 0 kr., vil rabatten i ejendomsværdiskat således blive fastsat til 0 kr.

Endelig vil rabatten i ejendomsværdiskat efter forslaget blive fastsat til 0 kr., hvis der ikke er opgjort et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets § 37. Det kan eksempelvis være i de tilfælde, hvor en nybygget ejendom ikke er færdigbygget senest den 1. januar 2024.

Efter forslaget i stk. 3 vil rabatten i grundskyld blive opgjort som forskelsbeløbet for grundskylden, jf. § lovforslagets 39, hvis dette er positivt, tillagt forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets § 37, hvis dette er negativt.

Hvis eksempelvis forskelsbeløbet for grundskyld er positivt med 5.000 kr., og forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er negativt med 4.000 kr., vil rabatten i grundskyld i dette tilfælde udgøre 1.000 kr. Da forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er negativt, vil rabatten i ejendomsværdiskat i dette tilfælde udgøre 0 kr., jf. forslaget i stk. 2. Da den samlede rabat efter forslaget i stk. 1 udgør summen af rabatten i henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld, vil den samlede rabat i dette eksempel således udgøre 1.000 kr.

Hvis eksempelvis forskelsbeløbet for grundskyld er positivt med 5.000 kr., og forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat også er positivt med 5.000 kr., vil rabatten i grundskyld i dette tilfælde udgøre 5.000 kr. Da forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er positivt med 5.000 kr., vil dette beløb udgøre rabatten i ejendomsværdiskat, jf. forslaget i stk. 2. Da den samlede rabat efter forslaget i stk. 1 udgør summen af rabatten i henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld, vil den samlede rabat i dette eksempel således udgøre 10.000 kr.

Forslaget i stk. 3 indebærer videre, at rabatten i grundskylden dog ikke vil kunne blive mindre end 0 kr. Efter forslaget vil rabatten i grundskyld blive fastsat til 0 kr., hvis summen af et positivt forskelsbeløb for grundskyld, jf. § 39, og et negativt forskelsbeløb for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er 0 kr. eller et negativt beløb.

Hvis eksempelvis forskelsbeløbet for grundskyld er positivt med 4.000 kr., og forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er negativt med 5.000 kr., vil rabatten i grundskyld i dette tilfælde ikke blive negativt med 1.000 kr., men udgøre 0 kr.

Videre vil rabatten i grundskyld efter forslaget fastsættes til 0 kr., hvis forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, er 0 kr. eller et negativt beløb.

Hvis forskelsbeløbet for grundskyld er negativt med eksempelvis 1.000 kr. eller er 0 kr., vil rabatten i grundskyld således fastsættes til 0 kr.

Endelig vil rabatten i grundskyld efter forslaget fastsættes til 0 kr., hvis der ikke er opgjort et forskelsbeløb for grundskyld, jf. § 37. Det kan eksempelvis være i de tilfælde, hvor ejendom er fritaget for grundskyld ved overgangen til indkomståret 2024.

I det disse tilfælde vil den samlede rabat udgøre rabat i ejendomsværdiskat efter forslaget i stk. 2, herunder forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, hvis dette er positivt. Den samlede rabat vil dog i disse tilfælde udgøre 0 kr., hvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er 0 kr. eller et negativt beløb.

I tabel 13 er der vist eksempler på, hvorledes forskelsbeløbene for henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld opgøres til ét samlet rabatbeløb.

Tabel 13. Eksempler på opgørelse af samlet rabatbeløb for ejendomsværdiskat og grundskyld
		Bolig I	Bolig II	Bolig III
		Kr.	Kr.	Kr.
Opgjort potentielt rabatbeløb i ejendomsværdiskat
Ejendomsværdiskat efter lovforslaget	(1)	10.800	10.800	7.200
Ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven	(2)	9.000	9.000	11.000
Forskelsbeløb for ejendomsværdiskat	(3)=(1)-(2)	1.800	1.800	-3.800
Opgjort potentielt rabatbeløb i grundskyld
Grundskyld efter lovforslaget	(4)	14.400	14.400	14.400
Grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat	(5)	13.200	14.800	13.200
Forskelsbeløb for grundskyld	(6)=(4)-(5)	1.200	-400	1.200
Rabatbeløb i ejendomsværdiskat efter modregning af evt. negativt forskelsbeløb vedrørende grundskyld	(7)	1.800	1.400	0
Rabatbeløb i grundskyld efter modregning af evt. negativt forskelsbeløb vedrørende ejendomsværdiskat	(8)	1.200	0	0
Samlet rabatbeløb for ejendommen	(9)=(7)+(8)	3.000	1.400	0

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at kan der ikke opgøres en samlet rabat efter stk. 1, fordi der ikke kan opgøres en rabat i ejendomsværdiskat, jf. stk. 2, og en rabat i grundskyld, jf. stk. 3, opgøres rabatten særskilt for ejendomsværdiskat og grundskyld. Det foreslås videre i 2. pkt., at i tilfælde omfattet af 1. pkt. udgør rabat i ejendomsværdiskat forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, hvis dette er positivt, og rabat i grundskyld udgør forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, hvis dette er positivt.

Forslaget vil tage højde for, at der kan være situationer, hvor der ikke vil kunne beregnes rabat på tværs af ejerfordelinger af ejendommen. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet for visse tofamiliehuse, hvor grundskyld vil blive beregnet for den samlede ejendom, og herefter vil der blive beregnet et forskelsbeløb for grundskyld for den samlede ejendom. Dette forskelsbeløb vil herefter blive fordelt efter ejerandele, og forskelsbeløbet vil ikke blive udlignet med et eventuelt negativt forskelsbeløb for ejendomsværdiskat.

Det foreslås i stk. 5, at den samlede rabat i ejedomsværdiskat og grundskyld fastholdes nominelt, jf. dog §§ 41 og 42.

Forslaget indebærer, at rabatten i ejendomsværdiskat og grundskyld som udgangspunkt vil blive fastholdt nominelt i efterfølgende år, indtil rabatten bortfalder efter lovforslagets § 43.

Den nominelle fastholdelse af den samlede rabat indebærer, at rabatten som udgangspunkt vil være et fastlåst beløb og være uafhængigt af den fremtidige prisudvikling og de fremtidige offentlige ejendomsvurderinger.

Det fremgår af boligskatteforliget, at der vil skulle tages højde for situationer, hvor det oprindelige grundlag for opgørelse af den samlede rabat ændrer sig. Dette kan for det første skyldes midlertidige hændelser som eksempelvis udleje. I eksemplet med udlejning vil det indebære, at den samlede rabat skal reduceres, da pligten til at betale ejendomsværdiskat vil bortfalde som følge af udlejningen. Når udlejningen ophører, vil ejeren igen skulle betale ejendomsværdiskat, og ejeren vil igen blive ydet rabat i ejendomsværdiskat. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 42.

Ud over midlertidige hændelser vil den samlede rabat også blive reduceret som følge af permanente hændelser, eksempelvis på grund af et reduceret beskatningsgrundlag. Dette vil dog, jf. lovforslagets § 41, kun være tilfældet ved delvist ejerskifte.

Ændringer af en ejendom i indkomståret 2024 eller senere indkomstår, som efter ejendomsvurderingslovens § 6 vil føre til omvurdering, vil derimod ikke påvirke den samlede rabat. Den samlede rabat vil således ikke blive reduceret i tilfælde, hvor ændringer af en ejendom vil medføre et reduceret beskatningsgrundlag, hvor den ansatte ejendomsværdi og den ansatte grundværdi reduceres m.v., jf. ejendomsvurderingslovens § 6. Fritagelse for grundskyld efter lovforslagets kapitel 1 i indkomståret 2024 eller senere indkomstår vil heller ikke påvirke den samlede rabat. Den samlede rabat vil således ikke blive reduceret i tilfælde, hvor en ejendom helt eller delvist fritages for grundskyld. At disse ændringer ikke vil påvirke den samlede rabat skyldes, at Skatteforvaltningens it-systemer ikke vil kunne håndtere en sådan genberegning. Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår videre af boligskatteforliget, at rabatten skal reduceres i situationer, hvor den samlede boligskat inklusive skatterabat ellers vil blive negativ. Den samlede rabat vil således også kunne nedsættes midlertidigt, hvis de samlede boligskatter inklusive den samlede rabat vil blive negativ, jf. lovforslagets § 41, stk. 3.