Ejendomsskatteloven § 39

Der findes ikke i gældende ret regler om opgørelse af et forskelsbeløb for grundskyld til brug for opgørelsen af en samlet rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at til brug for opgørelse af det samlede rabatbeløb, jf. § 40, for ejendomme, jf. § 37, opgøres på helårsniveau for indkomståret 2024 et forskelsbeløb for grundskyld. Det foreslås videre i 2. pkt., at forskelsbeløbet beregnes som den opgjorte grundskyld med fradrag for den opgjorte grundskyld af samme ejendom for indkomståret 2024 opgjort efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, beregnet med anvendelse af den grundskyldspromille, som kommunalbestyrelsen har fastsat for indkomståret 2023, og med anvendelse af en reguleringsprocent på 2,8 pct.

Med forslaget vil der til brug for opgørelsen af den samlede rabat skulle opgøres et forskelsbeløb for grundskylden for ejendomme, der er omfattet af lovforslagets § 38. Forskelsbeløbet vil udgøre forskellen mellem den grundskyld, der efter lovforslaget vil skulle betales for indkomståret 2024, og den grundskyld, der ville skulle betales for indkomståret 2024, hvis reglerne i lov om kommunal ejendomsskat om grundskatteloftet var videreført, beregnet med anvendelse af den grundskyldspromille, som kommunalbestyrelsen har fastsat for indkomståret 2023. Om grundskatteloftet henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med forslaget vil opgørelse af forskelsbeløbet ske ved, at grundskylden beregnes på helårsniveau opgjort den 1. januar 2024 efter reglerne i dette lovforslag med fradrag for den beregnede grundskyld efter reglerne i lov om kommunal ejendomsskat. I det pågældende indkomstår vil forskelsbeløbet blive justeret forholdsmæssigt for reduktioner på baggrund af ejerandel, tilhørende ejerperiode m.v.

Ved den opgjorte grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat forstås grundskylden før fradrag for eventuelle beløb indefrosset i medfør af henholdsvis pensionistlåneordningen i grundskyldslånelovens kapitel 1 og den midlertidige indefrysningsordning i grundskyldslånelovens kapitel 2. Disse regler foreslås delvist videreført i lovforslagets kapitel 8, herunder med den ændring, at den midlertidige indefrysningsordning foreslås erstattet med en permanent indefrysningsordning.

Opgørelsen af grundskyld efter dette lovforslag vil skulle ske ud fra beskatningsgrundlaget for grundskylden, som udgør 80 pct. af den ansatte grundværdi pr. 1. januar i det nærmest forudgående kalenderår, jf. lovforslagets § 17, men den grundskyldspromille, der er fastsat for indkomståret 2024. Som beskatningsgrundlag for grundskylden efter lov om kommunal ejendomsskat vil grundskylden blive opgjort ud fra et beskatningsgrundlag, som udgør 80 pct. af den skattepligtige grundværdi med anvendelsen af grundskatteloftet, hvorefter den skattepligtige grundværdi er den laveste af følgende grundværdier:

1. Ejendommens grundværdi som disse beløb er fastsat af Skatteforvaltningen ved den seneste vurdering. Der tages endvidere hensyn til fritagelser for grundskyld og fradrag for forbedringer.

2. Den skattepligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld for det forudgående år. Dette beløb forhøjes med en reguleringsprocent.

Efter lov om kommunal ejendomsskat er beskatningsgrundlaget for grundskyld således den laveste værdi af enten grundværdien for skatteåret eller grundværdien for det forudgående år forhøjet med en reguleringsprocent. Ved beregning af forskelsbeløbet for grundskyld vil der derfor skulle anvendes en reguleringsprocent til brug for afgørelsen af, hvilken grundværdi, der vil være den laveste for indkomståret 2024. Med forslaget vil reguleringsprocenten for indkomståret 2024 udgøre 2,8 pct, som svarer til reguleringsprocenten i § 1, stk. 3, sidste pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.

Om grundskatteloftet henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, foretages der en almindelig vurdering af fast ejendom hvert andet år. Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, vurderes ejerboliger i lige år, mens andre ejendomme vurderes i ulige år. Dog vurderes ejerboliger i ulige år, hvis ejendommens grundareal udgør 2 ha eller mere, hvis der på ejendommen er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, eller hvis der på ejendommen er opført eller er ret til at opføre en eller flere produktionsvindmøller eller et eller flere erhvervsmæssige solenergianlæg.

Sker der ikke omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 pr. 1. januar i et år mellem de almindelige vurderinger, anvendes vurderingen fra den almindelige vurdering som beskatningsgrundlag for grundskylden i det mellemliggende år. Grundlaget for grundskylden vil dermed i sådanne tilfælde svare til grundlaget for grundskylden for den nærmest forudgående almindelige vurdering.

For så vidt angår grundlaget for opgørelsen af rabat i grundskyld, vil det for ejerboliger, der vurderes i lige år efter ejendomsvurderingsloven, indledningsvist være en foreløbig 2022-vurdering, der skal anvendes ved beregningen af rabatten for indkomståret 2024, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. Landbrugs- og skovejendomme vurderes efter ejendomsvurderingslovens i ulige år, og grundlaget for opgørelsen af rabat i grundskylden for boligdelen vil derfor indledningsvis være en foreløbig 2023-vurdering for indkomståret 2024. Forskelsbeløbet for grundskyld vil blive efterreguleret, når den foreløbige vurdering erstattes af den almindelige vurdering, jf. lovforslagets § 82.

Det betyder, at 2022-vurderingen og i visse tilfælde 2023-vurderigen vil indgå i beregningsgrundlaget for beregning af rabat i grundskyld, medmindre der er sket en omvurdering.

Et positivt forskelsbeløb for grundskyld vil være et udtryk for, at grundskylden opgjort efter lovforslaget på grundlag af de vurderinger, der vil være grundlaget for beregningen af grundskylden for indkomståret 2024, vil være højere end den grundskyld, der ville skulle betales, såfremt reglerne i lov om kommunal ejendomsskat skulle anvendes for indkomståret 2024, dvs. med gældende promiller for indkomståret 2023 og reglerne om grundskatteloftet. Hvis reglerne i nærværende lovforslag vil indebære en højere grundskyld end ved opretholdelsen af reglerne i lov om kommunal ejendomsskat, udløses der rabat i grundskylden.

Et negativt forskelsbeløb for grundskyld vil derimod være et udtryk for, at grundskylden opgjort efter lovforslaget på grundlag af de vurderinger, der er grundlaget for grundskylden for indkomståret 2024, vil være lavere end den grundskyld, der ville skulle betales, såfremt reglerne i lov om kommunal ejendomsskat skulle anvendes for indkomståret 2024, dvs. med gældende promiller for indkomståret 2023 og reglerne om et loft for stigninger i grundskylden, på grundlag af de samme vurderinger. Hvis reglerne i nærværende lovforslag indebærer en lavere grundskyld end ved opretholdelsen af reglerne i lov om kommunal ejendomsskat, vil der ikke være grundlag for rabat i grundskylden.

I tabel 12 er der vist eksempler på, hvorledes forskelsbeløbet for grundskylden opgøres. Det bemærkes, at eksemplerne viser den isolerede opgørelse af forskelsbeløbet for grundskyld uden hensyntagen til eventuel reduktion som følge af forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat.

Tabel 12. Eksempler på opgørelse af rabatbeløb i 2024 for grundskyld
		Bolig I	Bolig II
		Kr.	Kr.
Grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat
Beregningsgrundlaget for grundskyld udgør det mindste af:
- Grundværdi pr. 1. okt. 2011 med reduktion2)	(1)	250.000	700.000
- Stigningsbegrænset grundværdi, grundskatteloftværdi	(2)	200.000	700.000
- 80 pct. af grundværdi ved ny vurdering pr. 1. jan. 2022	(3)	1.200.000	1.200.000
Grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat	(4)=26‰ af (2)	5.200	18.200
Grundskyld efter lovforslaget
Grundværdi, ny vurdering pr. 1. jan. 2022	(5)	1.500.000	1.500.000
Beregningsgrundlag for grundskyld, 80 pct. af ny vurdering	(6)	1.200.000	1.200.000
Grundskyld efter lovforslaget1)	(7)=7‰ af (6)	8.400	8.400
Forskelsbeløb for grundskyld	(8)=(7)-(4)	3.200	-9.800
Rabatbeløb for grundskyld 3)	(9)=(8)>0	3.200	0
1) Det er beregningsteknisk forudsat, at grundskyldspromillen i den pågældende kommune nedsættes fra 26 til 7. 2) Reduktionen af grundværdien pr. 1. okt. 2011 udgør 5 pct. af grundværdien til og med 100.000 kr. og 2,5 pct. for den del af vurderingen, der ligger over det nævnte beløb. Den beregnede nedsættelse reduceres med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr. 3) Rabatbeløbet er opgjort før evt. modregning af skattelettelse i ejendomsværdiskat, jf. eksemplerne i tabel 11.

For tofamiliehuse vil grundskylden blive fordelt på de to boligenheder efter fordelingstallet som oplyst i autoritativt register. Det følger heraf, at også forskelsbeløbet for grundskyld fordeles efter fordelingstallet.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at er en ejendom omfattet af § 38, stk. 1, ikke pålagt grundskyld for indkomståret 2024, fordi ejendommen er fritaget for grundskyld efter kapitel 1, opgøres der ikke et forskelsbeløb for grundskyld som nævnt i stk. 1 eller ydes rabat, uanset om fritagelsen efterfølgende bortfalder.

Efter lovforslagets kapitel 1 foreslås det, at en ejendom i visse tilfælde vil være fritaget for grundskyld. Det gælder f.eks. fredede ejendomme eller bebyggede grunde, gårdspladser og haver til forsamlingshuse, aktivitetshuse, beboerhuse og lignende, der ikke drives erhvervsmæssigt.

Med forslaget vil der ikke skulle opgøres et forskelsbeløb for grundskyld efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, hvis en ejendom ikke er pålagt grundskyld for indkomståret 2024 som følge af, at ejendommen er fritaget for grundskyld efter lovforslagets kapitel 1. Det skyldes, at der ikke vil skulle ydes rabat i grundskylden, hvis der ikke betales grundskyld af ejendommen. Det betyder, at i tilfælde, hvor 100 pct. af grundværdien er fritaget for grundskyld, vil der ikke skulle opgøres et forskelsbeløb for grundskyld. Med forslaget vil der således ikke blive ydet rabat i grundskyld, uanset om fritagelsen bortfalder i indkomståret 2024 eller i et efterfølgende indkomstår.

Det foreslås i 2. pkt., at er en del af ejendommen fritaget for grundskyld efter kapitel 1, opgøres et forskelsbeløb for grundskyld som nævnt i stk. 1 for den del af grundværdien, der ikke er fritaget for grundskyld.

Forslaget indebærer, at er eksempelvis kun 30 pct. af grundværdien fritaget for grundskyld, vil der skulle opgøres et forskelsbeløb for grundskyld efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 for den del af grundværdien, som ikke er fritaget for grundskyld, dvs. de resterende 70 pct. af grundværdien.