Ejendomsskatteloven § 38

Der findes ikke i gældende ret regler om betingelser for rabat i grundskyld.

Det foreslås i stk. 1, at rabat i grundskyld, jf. § 35, ydes til fysiske personer, jf. dog stk. 2, der ejer ejendomme, som opfylder samtlige betingelser i de foreslåede bestemmelser i nr. 1-3.

Det foreslås i nr. 1, at det er en betingelse, at ejendommen er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, ejendommen er en ubebygget grund, hvorpå der kan opføres en ejendom nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller ejendommen er en ubebygget grund omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8.

Den foreslåede betingelse i nr. 1 indebærer, at der bl.a. vil kunne ydes rabat i grundskyld til fysiske personer, der ejer ejendomme, som er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, dvs. følgende ejendomme:

1. Ejendomme, der kun indeholder én selvstændig boligenhed.

2. Ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder, hvor der er foretaget fordeling af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2.

3. Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.

4. Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.

Efter lovforslagets § 36, stk. 1, vil ejendomme, som er nævnt i lovforslagets § 3, være omfattet af rabat i ejendomsværdiskat. Med forslaget i nærværende bestemmelse er det kun de ejendomme, der er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, som er omfattet af rabat i grundskyld. Forskellen på de typer af ejendomme, der er omfattet af henholdsvis rabat i ejendomsværdiskat og rabat i grundskyld, skal ses i lyset af, at lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, indeholder en afgrænsning af de typer af ejendomme, som får opkrævet grundskyld via personskattesystemerne, hvis ejendommene alene er ejet af fysiske personer. I den foreslåede bestemmelse om rabat i grundskyld henvises der således ikke til lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, som der gør, for så vidt angår rabat i ejendomsværdiskat, da grundskyld for disse ejendomstyper opkræves hos hovedejeren via Skatteforvaltningens opkrævningssystem skattekontoen. Det betyder, at fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, både vil være omfattet af rabatordningen efter lovforslagets kapitel 6, for så vidt angår ejendomsværdiskat, og af stigningsbegrænsningsordningen efter lovforslagets kapitel 7, for så vidt angår grundskyld. For så vidt angår landbrugs- og skovejendomme, vil det alene være boligdelen, der vil være omfattet af rabat i grundskyld, mens den øvrige del af ejendommen vil være omfattet af den foreslåede stigningsbegrænsningsordning for grundskyld efter lovforslagets kapitel 7.

En ejendom, der kun i meget begrænset omfang anvendes til erhvervsmæssige formål, vil ikke være en ejendom som nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4. En ejendom, der f.eks. indeholder to selvstændige boligenheder, hvor 5 pct. anvendes til erhvervsmæssige formål og de resterende 95 pct. anvendes til boligformål, vil være en ejendom som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5, og dermed ikke omfattet af rabat i grundskyld.

Dette betyder også, at hvor en meget lille del af grunden af en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, senere anvendes erhvervsmæssigt, vil ejendommen efter den ændret anvendelse falde ud af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, og typisk blive en ejendom som nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1. nr. 5. Hermed vil rabatten i grundskyld bortfalde og samtidig vil ejendommen ikke længere kunne få pensionist- eller indefrysningslån til betaling af grundskyld efter lovforslagets kapitel 8.

I den foreslåede bestemmelse henvises der heller ikke til lovforslagets § 3, stk. 2, som omfatter ejendomme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Det skyldes, at udenlandske ejendomme, ejendomme på Færøerne eller i Grønland, ikke pålægges grundskyld efter danske regler, hvorfor der således ikke vil være en grundskyld at yde rabat i.

Den foreslåede betingelse i nr. 1 indebærer endvidere, at der vil kunne ydes rabat i grundskyld til fysiske personer, der ejer ubebyggede grunde, hvorpå der kan opføres en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller som ejer ubebyggede grunde nævnt i ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8.

Ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 1-8, opremser typer af ejendomme, der forstås som ejerboliger i ejendomsvurderingslovens forstand. Efter nr. 7 forstås ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m2, og hvor hele grunden er udlagt til helårsbeboelse, som ejerboliger. Efter nr. 8 forstås ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end 2.400 m2, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse, som ejerboliger.

Forslaget indebærer, at en ejer i disse tilfælde alene vil blive ydet rabat i grundskyld, hvis der endnu ikke er opført en ejendom som nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, der er færdigmeldt senest den 1. januar 2024, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 36, stk. 2.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en køber erhverver en såkaldt projektbolig, og hvor der ved overgangen til 2024 endnu ikke findes en ejendom som nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, men alene en ubebygget grund. Det kan også være tilfældet, hvis en køber erhverver en ubebygget grund med henblik på at opføre en ejendom som nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1.

Efter lovforslagets § 4, stk. 1, vil der skulle betales grundskyld af de grunde, for hvilke der efter ejendomsvurderingsloven ansættes en grundværdi. Der ansættes en grundværdi for forskellige ejendomstyper, herunder både ejerboliger og erhvervsejendomme. Med de nævnte ejendomstyper i den foreslåede bestemmelse i nr. 1 vil det kun være ejendomme, der er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, som vil være omfattet af rabat i grundskyld. Ejere af eksempelsevis ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, vil i stedet være omfattet af de foreslåede regler om en stigningsbegrænsningsordning for grundskyld efter lovforslagets kapitel 7.

De nævnte ejendomme, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, ubebyggede grunde, hvorpå der kan opføres en ejendom nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller ubebyggede grunde omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, der er omfattet af rabatordningen, benævnes i det følgende ejendomme.

Det foreslås videre i nr. 2, at det er en betingelse, at ejendommen er overtaget senest den 31. december 2023.

Den foreslåede betingelse i nr. 2 indebærer en skæringsdato for, hvornår ejendommen senest skal være overtaget for at være omfattet af rabat i grundskyld. Det afgørende for, at ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, en ubebygget grund, hvorpå der kan opføres en ejendom nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller en ubebygget grund omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, anses for overtaget senest den 31. december 2023, vil være, om den overtagelsesdato, der fremgår af købsaftaler, tinglyste skøder eller lignende, er fastsat til senest den 31. december 2023.

Med forslaget vil ejere, der har overtaget sådanne ejendomme senest den 31. december 2023, være omfattet af rabat i grundskyld. Ejere, der overtager sådanne ejendomme den 1. januar 2024 eller senere, vil således ikke opfylde betingelsen om rettidig overtagelse og vil ikke være omfattet af rabat i grundskyld.

Overtagelsesdatoen er en tilgængelig oplysning, som vil fremgå af købsaftaler eller tinglyste skøder, jf. tinglysningslovens § 6. Med forslaget i nr. 2 sikres det således, at skæringsdatoen for erhvervelse er en tilgængelig oplysning, der kan understøttes it-mæssigt. Derudover vil alle fysiske personer, der er omfattet af grundskyld af en given ejendom, der er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, i indkomståret 2023, blive sikret mod stigninger i grundskylden ved overgangen til reglerne i dette lovforslag pr. 1. januar 2024.

Videre foreslås det i nr. 3, at det er en betingelse, at ejendommen er omfattet af grundskyld for indkomståret 2024.

Den foreslåede betingelse i nr. 3 indebærer, at ejeren vil skulle pålægges at betale grundskyld af grunden i 2024, for at denne vil blive omfattet af rabat i grundskyld.

Betingelsen om, at ejendommen for indkomståret 2024 skal være pålagt grundskyld, er afgørende for, at der vil kunne opgøres et forskelsbeløb for grundskyld efter lovforslagets § 39, stk. 1, som skal anvendes til opgørelsen af det samlede rabatbeløb efter lovforslagets § 40.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil således indebære, at fysiske personer, der ejer en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, en ubebygget grund, hvorpå der kan opføres en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller en ubebygget grund, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, og som er overtaget senest den 31. december 2023 og omfattet af grundskyld for 2024, vil kunne opnå rabat i grundskyld.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i stk. 1 sammen med juridiske personer, og fysiske personer, der er undtaget fra indkomstskat, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, ikke er omfattet af rabat i grundskyld.

Forslaget indebærer, at fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, med blandet ejerforhold bestående af en ejerskabskonstruktion med mindst én juridisk person, ikke vil være omfattet af den foreslåede rabatordning for grundskyld efter lovforslagets kapitel 6. Fysiske personer i en sådan ejerskabskonstruktion, hvor der efter lovforslaget vil skulle betales ejendomsværdiskat, vil dog blive omfattet af den foreslåede rabatordning for ejendomsværdiskat efter lovforslagets kapitel 6, hvis betingelserne herfor i lovforslagets § 36 er opfyldt.

Forslaget vil eksempelvis omfatte tilfælde, hvor en af de nævnte ejendomme er ejet af en virksomhed og virksomhedens hovedaktionær. Fordelingen mellem ejerne vil være uden betydning. Virksomheden vil eksempelvis kunne eje 1 pct. af ejendommen, mens en eller flere fysiske personer vil kunne eje de resterende 99 pct.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at grundskylden som udgangspunkt er en skat på ejendommen. Systematikken i Skatteforvaltningens it-systemer er, at grunde ikke kan ejerfordeles, hvorefter systemerne kun vil kunne foretage én beregning af grundskylden gældende for alle ejere. Systemerne kan således ikke håndtere, at der både ydes rabat efter lovforslagets kapitel 6 og stigningsbegrænsning efter lovforslagets kapitel 7. Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

En fysisk person i en sådan ejerskabskonstruktion vil blive opkrævet grundskyld af ejendommen på samme måde, som juridiske personer efter forslaget vil blive opkrævet grundskyld fra og med 2024, dvs. i form af to årlige rater efter lovforslagets § 33, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, 1. pkt. Dette er i modsætning til alle andre fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, som vil blive opkrævet grundskyld via personskattesystemerne, jf. lovforslagets § 31. I personskattesystemerne er det muligt at ejerfordele grundskylden, da det er den samme ejerfordeling, der anvendes til opkrævning af ejendomsværdiskat, som der anvendes til opkrævning af grundskyld.

Fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, med blandet ejerforhold bestående af en ejerskabskonstruktion med mindst én juridisk person, vil i stedet blive omfattet af stigningsbegrænsningsordningen efter lovforslagets kapitel 7 for så vidt angår grundskylden, jf. lovforslagets § 44.

Det vil således sige, at fysiske personer i en sådan ejerskabskonstruktion vil kunne blive omfattet af de to foreslåede rabatordninger på samme tid, dvs. rabat i ejendomsværdiskat efter rabatordningen efter lovforslagets kapitel 6 og rabat i grundskyld efter stigningsbegrænsningsordningen efter lovforslagets kapitel 7.

Foruden fysiske personer, der ejer sådanne ejendomme sammen med juridiske personer, vil forslaget indebære, at medlemmer af kongehuset, der er undtaget fra indkomstskat, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, heller ikke vil være omfattet af den foreslåede rabatordning for grundskyld efter lovforslagets kapitel 6. Medlemmer af kongehuset, som er undtaget fra indkomstskat, modtager ikke en forskuds- og årsopgørelse. Grundskyld af de ejendomme, som kongehusets medlemmer ejer personligt, vil derfor ikke kunne blive opkrævet via personskattesystemerne, men vil i stedet fra og med indkomståret 2024 blive opkrævet via opkrævningssystemet skattekontoen. Systemmæssigt er det ikke muligt, at ejere af ejendomme, hvor grundskyld opkræves via skattekontoen, vil kunne blive omfattet af den foreslåede rabatordning efter lovforslagets kapitel 6 eller af den foreslåede permanente indefrysningsordning efter lovforslagets kapitel 8. Sådanne ejere vil i stedet blive omfattet af stigningsbegrænsningsordningen efter lovforslagets kapitel 7. Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For nærmere om stigningsbegrænsningsordningen efter lovforslagets kapitel 7 henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 44 og 45.

Det foreslås i 2. pkt., at fysiske personer, der ejer ejendomme sammen med et dødsbo, ikke er omfattet af 1. pkt.

Forslaget vedrører den situation, hvor en eller flere fysiske personer ejer en ejendom sammen med en fysisk person, som afgår ved døden. I den situation vil de eller den efterlevende fysiske person eje ejendommen sammen med en juridisk person i form af dødsboet for den afdødes fysiske persons ejerandel af ejendommen, indtil skifteretten træffer afgørelse om skifte af boet.

Som det eneste tilfælde, hvor en fysisk og juridisk person ejer en ejendom sammen, vil fysiske personer, der ejer en ejendom sammen med et dødsbo, blive opkrævet grundskyld via personskattesystemerne efter lovforslagets § 31, stk. 1, ligesom før den afdøde fysiske persons død.

Forslaget vil i overensstemmelse hermed indebære, at selv om den eller de efterlevende fysiske personer ejer ejendommen sammen med en juridisk person i form af dødsboet, vil den eller de efterlevende fysiske person/personer, som ejede ejendommen sammen med afdøde, være omfattet af rabat i grundskyld og bevare rabatten for dennes ejerandel. Det bemærkes, at en længstlevende ægtefælle vil kunne overtage rabatten for den afdøde ægtefælles ejerandel, hvis ægtefællen overtager ejerandelen, jf. lovforslagets § 43, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. modificerer således den foreslåede bestemmelse i 1. pkt., hvorefter fysiske personer, der ejer en ejendom sammen med juridiske personer, ikke vil være omfattet af rabat i grundskyld, men i stedet vil være omfattet af den foreslåede stigningsbegrænsningsordning efter lovforslagets kapitel 7.