Ejendomsskatteloven § 37

Der findes ikke i gældende ret regler om opgørelse af et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat til brug for opgørelsen af en samlet rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at til brug for opgørelse af det samlede rabatbeløb, jf. § 40, for ejendomme, jf. § 36, opgøres på helårsniveau for indkomståret 2024 et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat. Det foreslås videre i 2. pkt., at forskelsbeløbet beregnes som den opgjorte ejendomsværdiskat med fradrag for den opgjorte ejendomsværdiskat af samme ejendom for indkomståret 2024 opgjort efter den tidligere gældende ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020 med senere ændringer.

Med forslaget vil der til brug for opgørelsen af den samlede rabat efter lovforslagets § 40 skulle opgøres et forskelsbeløb for ejendomsværdiskatten for ejendomme, der er omfattet af lovforslagets § 36. Forskelsbeløbet vil udgøre forskellen mellem den ejendomsværdiskat, der efter lovforslaget vil skulle betales for indkomståret 2024, og den ejendomsværdiskat, der ville skulle betales for indkomståret 2024, hvis satserne og reglerne om ejendomsværdiskattestop og stigningsbegrænsning i ejendomsværdiskatteloven videreføres, således at vurderingen pr. 1. januar 2001 plus 5 pct. og vurderingen pr. 1. januar 2002 ville kunne anvendes. Om ejendomsværdiskattestoppet og stigningsbegrænsningen henvises til pkt. 3.1.1 og 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter lovforslagets § 13, stk. 1, vil ejendomsværdiskatten blive opgjort som beskatningsgrundlaget efter lovforslagets § 13, stk. 2-4, ganget med ejendomsværdiskattesatsen i lovforslagets § 22 med fradrag for nedslagsbeløb efter lovforslagets §§ 15, 23-25 og 27 og rabat efter lovforslagets § 40, stk. 2, og med tillæg efter lovforslagets § 26.

Med forslaget vil opgørelse af forskelsbeløbet ske ved, at ejendomsværdiskatten beregnes på helårsniveau opgjort den 1. januar 2024 efter reglerne i dette lovforslag med fradrag for den beregnede ejendomsværdiskat efter reglerne i ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020.

I forskelsbeløbet vil der være taget højde for nedslag efter ejendomsværdiskattelovens §§ 6 og 7, som foreslås videreført i lovforslagets §§ 23 og 24 med ændrede satser. I forskelsbeløbet indgår videre værdien af stigningsbegrænsningen, jf. ejendomsværdiskattelovens §§ 9, 9 a og 9 b. Ved opgørelsen ses der bort fra nedslag efter ejendomsværdiskattelovens § 8, som foreslås videreført i en ændret form i lovforslagets § 25.

I indkomståret 2024 vil forskelsbeløbet blive justeret for reduktioner på baggrund af udlejning, ubeboelighed m.v. samt ejerandel og tilhørende ejerperiode.

Opgørelsen af ejendomsværdiskat efter dette lovforslag vil skulle ske ud fra beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten, som udgør 80 pct. af den ansatte ejendomsværdi pr. 1. januar i det forudgående indkomstår, jf. lovforslagets § 13, stk. 2.

Som beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten efter ejendomsværdiskatteloven vil ejendomsværdiskattestoppet skulle anvendes, herunder den laveste af følgende værdier:

1. 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom i året før indkomståret.

2. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, foretages der en almindelig vurdering af fast ejendom hvert andet år. Efter stk. 2 vurderes ejerboliger i lige år, mens andre ejendomme vurderes i ulige år. Dog vurderes ejerboliger i ulige år, hvis ejendommens grundareal udgør 2 ha eller mere, hvis der på ejendommen er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, eller hvis der på ejendommen er opført eller er ret til at opføre en eller flere produktionsvindmøller eller et eller flere erhvervsmæssige solenergianlæg.

Grundlaget for beregning af forskelsbeløbet for ejendomsværdiskatten vil være en foreløbig 2022-vurdering, som gælder for indkomståret 2024, hvis der er tale om en ejerbolig, der vurderes i lige år efter ejendomsvurderingsloven. Landbrugs- og skovejendomme vurderes efter ejendomsvurderingsloven i ulige år, og grundlaget for opgørelsen af rabat i ejendomsværdiskat for boligdelen vil derfor indledningsvis være en foreløbig 2023-vurdering for indkomståret 2024. Forskelsbeløbet vil blive efterreguleret, når den foreløbige vurdering erstattes af en almindelig vurdering, jf. lovforslagets § 82.

Efter ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, anses følgende ejendomme som ejerboliger, hvis ejendommen højst indeholder to boligenheder:

1. Ejendomme til helårsbeboelse.

2. Ejerlejligheder til helårsbeboelse.

3. Sommerhuse og andre fritidshuse.

4. Sommerhusejerlejligheder.

5. Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed grund.

6. Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme som nævnt under nr. 5.

7. Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m2, og hvor hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under nr. 1.

8. Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end 2.400 m2, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.

For ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, der ikke vurderes i lige år, herunder ejendomme, der anvendes til både erhvervsmæssige formål og boligformål, sker den almindelige vurdering i ulige år. Det betyder, at for disse ejendomme vil vurderingen pr. 1. januar 2023 være en almindelig vurdering, og den ansatte ejendomsværdi fra denne vurdering vil som udgangspunkt danne grundlag for beregning af forskelsbeløbet.

Et positivt forskelsbeløb for ejendomsværdiskat vil være udtryk for, at ejendomsværdiskatten opgjort for indkomståret 2024 efter lovforslagets § 13 vil være højere end den ejendomsværdiskat, der ville skulle betales, såfremt reglerne i ejendomsværdiskatteloven skulle anvendes for indkomståret 2024, dvs. med gældende skattesatser og med ejendomsværdiskattestoppet. Hvis lovforslaget indebærer en højere ejendomsværdiskat end ved opretholdelsen af reglerne i ejendomsværdiskatteloven, vil der udløses rabat i ejendomsværdiskatten.

Et negativt forskelsbeløb for ejendomsværdiskat vil derimod være et udtryk for, at ejendomsværdiskatten opgjort for indkomståret 2024 efter lovforslagets § 13 vil være lavere end den ejendomsværdiskat, der ville skulle betales, såfremt reglerne i ejendomsværdiskatteloven skulle anvendes for indkomståret 2024, dvs. med gældende skattesatser og med ejendomsværdiskattestoppet, på grundlag af de samme vurderinger. Hvis lovforslaget indebærer en lavere ejendomsværdiskat end ved opretholdelsen af reglerne i ejendomsværdiskatteloven, vil der ikke være grundlag for rabat i ejendomsværdiskatten.

I tabel 10 er der vist eksempler på, hvorledes forskelsbeløbet for ejendomsværdiskatten opgøres for ejendomme, der er erhvervet senest den 1. juli 1998 henholdsvis efter den 1. juli 1998. Det bemærkes, at eksemplerne viser den isolerede opgørelse af forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat uden hensyntagen til eventuel reduktion som følge af forskelsbeløbet for grundskyld.

Tabel 10. Eksempler på opgørelse af rabatbeløb i 2024 for ejendomsværdiskatten for ejere under folkepensionsalderen
		Bolig I	Bolig II	Bolig III
		Kr.	Kr.	Kr.
Ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskattelovens regler
Ejendomsværdiskattegrundlaget udgør det mindste beløb af:
- Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 tillagt 5 pct.	(1)	920.000	1.800.000	6.000.000
- Ejendomsværdien pr. 1. januar 2002	(2)	850.000	1.950.000	6.090.000
- 80 pct. af ejendomsværdien pr. 1. jan 2022	(3)	1.800.000	2.880.000	9.600.000
9,2‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget op til 3.040.000 kr.	(4)	7.820	16.560	27.968
30‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget over 3.040.000 kr.	(5)	0	0	88.800
Nedslag på 1,8‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget	(6)	-1.530	-3.240	-10.800
Nedslag på 3,7‰, maks. 1.200 kr. af ejendomsværdiskattegrundlaget	(7)	-1.200	-1.200	-1.200
Ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for ejendomme købt 1. juli 1998 eller før	(8)=(4)+(5) +(6)+(7)	5.090	12.120	104.768
Ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for ejendomme købt efter 1. juli 1998	(9)=(4)+(5)	7.820	16.560	116.768
Ejendomsværdiskat efter lovforslaget
Ejendomsværdi, ny vurdering	(10)	2.250.000	3.600.000	12.000.000
Ejendomsværdiskattegrundlag, 80 pct. af ny vurdering	(11)	1.800.000	2.880.000	9.600.000
5,1‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget op til 9.200.000 kr.	(12)	9.180	14.688	46.920
14‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget over 9.200.000 kr.	(13)	0	0	5.600
Nedslag på 1,0‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget	(14)	-1.800	-2.880	-9.600
Nedslag på 2,1‰, maks 1.200 kr. af ejendomsværdiskattegrundlaget	(15)	-1.200	-1.200	-1.200
Ejendomsværdiskat efter lovforslaget for ejendomme købt 1. juli 1998 eller før	(16)=(12)+(13) +(14)+(15)	6.180	10.608	41.720
Ejendomsværdiskat efter lovforslaget for ejendomme købt efter 1. juli 1998	(17)=(12)+(13)	9.180	14.688	52.520
Forskelsbeløb for ejendomsværdiskat:
For boligen købt 1. juli 1998 eller før	(18)=(16)-(8)	1.090	-1.512	-63.048
For boligen købt efter 1. juli 1998	(19)=(17)-(9)	1.360	-1.872	-64.248
Forskelsbeløb for rabatbeløb for ejendomsværdiskat 1) :
For boligen købt 1. juli 1998 eller før	(20)=(18)>0	1.090	0	0
For boligen købt efter 1. juli 1998	(21)=(19)>0	1.360	0	0
1) Rabatbeløbet er opgjort før evt. modregning af skattelettelse i grundskyld, jf. eksemplerne i tabel 12.

I tabel 11 er der vist eksempler på, hvorledes forskelsbeløbet for ejendomsværdiskatten opgøres for ejere over folkepensionsalderen.

Tabel 11. Eksempler på opgørelse af rabatbeløb i 2024 for ejendomsværdiskatten for ejere over folkepensionsalderen
		Bolig I	Bolig II	Bolig III
		Kr.	Kr.	Kr.
Ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskattelovens regler
Ejendomsværdiskattegrundlaget udgør det mindste beløb af:
- Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 tillagt 5 pct.	(1)	920.000	1.800.000	6.000.000
- Ejendomsværdien pr. 1. januar 2002	(2)	850.000	1.950.000	6.090.000
- 80 pct. af ejendomsværdien pr. 1. jan 2022	(3)	1.600.000	2.880.000	9.600.000
9,2‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget op til 3.040.000 kr.	(4)	7.820	16.560	27.968
30‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget over 3.040.000 kr.	(5)	0	0	88.800
Nedslag for folkepensionister på 3,7‰, maks. 6.000 kr. for helårsboliger og maks. 2.000 kr. for sommerhuse	(6)	-3.145	-6.000	-6.000
Ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven	(7)=(4)+ (5)+(6)	4.675	10.560	110.768
Ejendomsværdiskat efter lovforslaget
Ejendomsværdi, ny vurdering	(8)	2.000.000	3.600.000	12.000.000
Ejendomsværdiskattegrundlag, 80 pct. af ny vurdering	(9)	1.600.000	2.880.000	9.600.000
5,1‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget op til 9.200.000 kr.	(10)	8.160	14.688	46.920
14‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget over 9.200.000 kr.	(11)	0	0	5.600
Nedslag for folkepensionister på 6.000 kr. for helårsboliger og 2.000 kr. for sommerhuse	(12)	-6.000	-6.000	-6.000
Ejendomsværdiskat efter lovforslaget	(13)=(10)+ (11)+(12)	2.160	8.688	46.520
Forskelsbeløb for ejendomsværdiskatten inden nedslag	(14)	340	-1.872	-64.248
Forskelsbeløb for rabat for ejendomsværdiskat1):	(15)=(14)>0	340	0	0
Ejendomsværdiskat efter nedslag efter lovforslaget	(16)=(13)-(15)	1.820	8.688	46.520
1) Rabatbeløbet er opgjort før evt. modregning af skattelettelse i grundskyld, jf. eksemplerne i tabel 12.

Det foreslås i stk. 2, at er ejeren af en ejendom ikke pålagt ejendomsværdiskat for indkomståret 2024, fordi ejendommen er udlejet helt eller på anden måde ikke kan tjene til bolig for ejeren, opgøres der et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat som nævnt i stk. 1, som om ejeren af ejendommen er pålagt ejendomsværdiskat for indkomståret 2024.

Efter lovforslagets § 36 er udgangspunktet for at være omfattet af rabat i ejendomsværdiskat, at en ejendom nævnt i lovforslagets § 3 vil skulle være overtaget senest den 31. december 2023, og at ejeren af ejendommen i indkomståret 2024 vil skulle være ejendomsværdiskattepligt af ejendommen, før der for indkomståret 2024 vil kunne opgøres et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat for ejendommen. Efter lovforslagets § 2, stk. 3, skal der betales ejendomsværdiskat af ejendomme, som ejeren har rådighed over til beboelse. Det vil sige, hvis ejendommen eksempelvis er udlejet, ubeboelig eller af anden grund ikke kan tjene til bolig for ejeren i indkomståret 2024, vil ejeren ikke skulle betale ejendomsværdiskat af ejendommen i indkomståret 2024.

I den periode, ejeren ikke vil skulle betales ejendomsværdiskat af ejendommen, vil ejeren heller ikke blive ydet rabat. Er ejendommen ikke pålagt ejendomsværdiskat for indkomståret 2024, fordi ejendommen ikke kan tjene til bolig for ejeren i indkomståret 2024, vil den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. indebære, at der alligevel vil blive opgjort et forskelsbeløb som nævnt i den foreslåede bestemmelse i stk. 1, som om ejeren af ejendommen er ejendomsværdiskattepligtig for indkomståret 2024 med henblik på at opgøre en rabat i ejendomsværdiskat efter lovforslagets § 40, stk. 2. Ejeren vil således blive ydet rabat fra et senere tidspunkt, såfremt ejeren af ejendommen igen vil blive ejendomsværdiskattepligtig af ejendommen.

Dette kan eksempelvis være i tilfælde, hvor ejeren af en ejendom udlejer denne fra og med indkomståret 2023 til og med indkomståret 2026. I dette tilfælde vil rabat i ejendomsværdiskat blive ydet fra og med indkomståret 2027, hvor udlejningen er ophørt, og ejeren igen har rådighed over ejendommen til beboelse. Som et andet eksempel kan det også være i tilfælde, hvor en ejendom har været ubeboelig efter lovforslagets § 15, stk. 2, fra og med september 2023 til og med marts 2024 som følge af en vandskade. I dette tilfælde vil den fysiske person, der ejer ejendommen, igen skulle betale ejendomsværdiskat og blive ydet rabat i ejendomsværdiskat fra og med april i indkomståret 2024, hvor skaden på ejendommen er udbedret, og ejendommen igen kan tjene til bolig for ejeren.

Forslaget indebærer videre, at Skatteforvaltningen for alle ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, der er ejet af fysiske personer, og som er overtaget senest den 31. december 2023, vil skulle opgøre et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat, selv om ejeren af ejendommen ikke er ejendomsværdiskattepligtig af ejendommen for indkomståret 2024, når ejendommen er udlejet eller på anden måde ikke kan tjene til bolig for ejeren i indkomståret 2024.

Med forslaget vil forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat skulle opgøres på samme måde som efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 for ejere af ejendomme, der faktisk er ejendomsværdiskattepligtige i indkomståret 2024. Det betyder, at forskelsbeløbet vil udgøre forskellen mellem den ejendomsværdiskat, der efter reglerne i nærværende lovforslag vil skulle betales for indkomståret 2024, og den ejendomsværdiskat, der ville skulle betales for indkomståret 2024 efter reglerne i ejendomsværdiskatteloven. Om opgørelse af forskelsbeløbet henvises der således til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil alene omfatte de tilfælde, hvor ejeren af ejendommen i sin helhed ikke er ejendomsværdiskattepligtig af ejendommen i indkomståret 2024. Tilfælde, hvor ejeren af ejendommen delvist er ejendomsværdiskattepligtig af ejendommen, eksempelvis på grund af udlejning en del af året, vil være omfattet af den foreslåede regel i lovforslagets § 42. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 42.