Ejendomsskatteloven § 35

Der findes ikke i gældende ret regler om en rabatordning for ejendomsværdiskat og grundskyld.

Efter ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendomsskat betales der ejendomsværdiskat af den ansatte ejendomsværdi reduceret med 20 pct. og grundskyld af den ansatte grundværdi reduceret med 20 pct., dog med skattestop for ejendomsværdiskatten og loft for stigninger i grundskylden, som benævnes grundskatteloftet. Om ejendomsværdiskattestoppet og grundskatteloftet henvises til pkt. 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 35, at der ydes en samlet rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld efter betingelserne i §§ 36 og 38 til fysiske personer, der pålægges højere samlet ejendomsværdiskat og grundskyld ved overgangen fra reglerne i den tidligere gældende ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020 med senere ændringer, og i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, til reglerne i denne lov.

Forslaget indebærer, at boligejere, der opfylder betingelserne i §§ 36 og 38, og som ved overgangen til reglerne i denne lov pålægges højere samlet ejendomsværdiskat og grundskyld set i forhold til reglerne i ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendomsskat, ydes en samlet rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendomsskat ophæves den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 83, stk. 5. Reglerne om ejendomsværdiskattestop i ejendomsværdiskatteloven og reglerne om grundskatteloft i lov om kommunal ejendomsskat foreslås ikke videreført med lovforslaget. Det betyder, at et stort antal boligejere vil få en stigning i deres beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat, som udgør den ansatte ejendomsværdi reduceret med 20 pct. og i deres beskatningsgrundlag for grundskyld, som udgør den ansatte grundværdi reduceret med 20 pct.

Forslaget skal videre ses i sammenhæng med boligskatteforliget, hvorefter der skal indføres en permanent skatterabat, der sikrer, at ingen boligejere skal betale højere samlede ejendomsskatter ved overgangen til reglerne i lovforslaget, end hvis reglerne ejendomsværdiskattestop og grundskatteloft blev videreført.

Forslaget har således til formål at sikre, at boligejere ikke vil skulle betale højere samlet ejendomsværdiskat og grundskyld for indkomståret 2024 ved overgangen til de nye skattesatser og nye vurderinger, end de ellers vil skulle, hvis gældende regler om ejendomsværdiskattestop og grundskatteloft videreføres til og med indkomståret 2024. Boligejere, der vil få beregnet højere samlet ejendomsværdiskat og grundskyld ved overgangen fra de gældende regler til reglerne i dette lovforslag – på trods af, at satserne for ejendomsværdiskat og grundskyld efter lovforslaget vil blive sat ned – vil således blive tildelt en samlet rabat.

Højere samlet ejendomsværdiskat og grundskyld indebærer, at beløbet for ejendomsværdiskat og beløbet for grundskyld vil skulle sammenholdes ved opgørelsen af den samlede rabat. Ved samlet rabat forstås således rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld under ét. Det betyder, at det opgjorte forskelsbeløb for ejendomsværdiskat efter lovforslagets § 37 og for grundskyld efter lovforslagets § 39 tilsammen vil udgøre den samlede rabat. I overensstemmelse med boligskatteforliget vil det opgjorte rabatbeløb som udgangspunkt blive fastholdt nominelt i hele den periode, der ydes rabat, jf. lovforslagets § 40, stk. 5. Om opgørelse af den samlede rabat henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 40.

Ved boligejere forstås fysiske personer, der opfylder betingelserne i lovforslagets §§ 36 og 38, herunder fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i lovforslagets § 3 for så vidt angår ejendomsværdiskat, jf. lovforslagets § 36, samt ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, for så vidt angår grundskyld, jf. lovforslagets § 38. Med forslaget vil fysiske personer, der ejer sådanne ejendomme, der i det følgende benævnes ejendomme, således blive omfattet af den foreslåede rabatordning. For landbrugs- og skovejendomme, hvor der er ansat en særskilt ejendomsværdi og grundværdi for boligdelen, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, vil den øvrige del af ejendommen således ikke være omfattet af den foreslåede rabatordning. Videre vil det med forslaget kun være fysiske personer, der ejer en eller flere ejendomme ved overgangen fra de gældende regler til reglerne i dette lovforslag, som vil blive omfattet af den foreslåede rabatordning. Fysiske personer, der ejer ejendomme sammen med juridiske personer, vil ikke være omfattet af rabatordningen fsva. grundskyld og juridiske personer og andre ejendomme, f.eks. erhvervsejendomme, vil ikke være omfattet af rabatordningen i sin helhed.

Det betyder, at juridiske personer, der ejer en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller andre ejendomme, f.eks. erhvervsejendomme, samt fysiske personer, der ejer andre ejendomme, ikke vil være omfattet af den foreslåede rabatordning.

Disse tilfælde vil i stedet blive omfattet af de foreslåede regler om en stigningsbegrænsningsordning for grundskyld efter lovforslagets kapitel 7. Dette vil ligeledes gælde for medlemmer af kongehuset, som er undtaget fra indkomstskat efter kildeskattelovens § 3, stk. 1. Fysiske og juridiske personer, der sammen ejer ejendomme, vil ligeledes blive omfattet af den foreslåede stigningsbegrænsningsordning for grundskyld. Dog vil de fysiske personer, der indgår i en sådan ejerskabskonstruktion, være omfattet af rabatordningen fsva. ejendomsværdiskat, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Om den foreslåede stigningsbegrænsningsordning henvises til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det betyder, at alle ejendomme, der pålægges grundskyld ved overgangen til 2024, vil være en ejendomstype, der enten vil kunne være omfattet af den foreslåede rabatordning efter lovforslagets kapitel 6 eller den foreslåede stigningsbegrænsningsordning efter lovforslagets kapitel 7.

For nærmere om betingelserne for opnåelse af rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, herunder om afgrænsning af personer og ejendomme, der er omfattet af den foreslåede rabatordning, henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 36 og 38.