Ejendomsskatteloven § 34

Det er i § 29, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at påklage af en sket ansættelse vedrørende grundskyld og dækningsafgift ikke fritager for pligt til betaling til forfaldstid.

Det er i § 29, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at ændres en ansættelse ifølge klage eller revision, bliver eventuel berigtigelse at foretage senest ved førstkommende opkrævning.

Det er i § 29, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at hvor en ændring af ansættelsen eller skatteberegningen medfører godtgørelse af betalt grundskyld eller dækningsafgift, har ejeren krav på rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 pct.-point for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.

Østre Landsret har ved kendelse afsagt den 7. april 1959, anke I 355/1958, fastslået, at den i amtstueforordningen fastsatte virkningsperiode på 2 år og 3 måneder ikke suspenderes ved oprettelse af en henstandsordning.

Det foreslås i stk. 1, klage over ansættelse af ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der er opkrævet efter §§ 31 eller 33, fritager ikke for pligt til betaling til forfaldstid.

Forslaget i stk. 1 indebærer, at en ejendomsejer vil være forpligtet til at betale ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, uanset om ejeren har påklaget ansættelsen. Dette vil gælde for alle ejendomme, og uanset om ejeren er en fysisk eller juridisk person. En ejendomsejer vil dog i nogen tilfælde kunne ansøge om henstand efter de almindelige regler i skatteforvaltningslovens § 51.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., at Skatteforvaltningen efter ansøgning kan give henstand med betaling af en skat, hvis afgørelsen er indbragt for domstolene eller påklaget. Det følger af 2. pkt., at det dog ikke gælder afgørelser efter toldlovgivningen, jf. artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelsen af en EF-toldkodeks.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand for, opkræves særskilt.

Ejendomsværdiskat og grundskyld opkrævet efter lovforslagets § 31, vil blive opkrævet via forskudsopgørelsen som en del af den samlede indkomstskat, hvorfor der ikke vil kunne gives henstand for betaling via A- eller B-skatterater.

Hertil følger det af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 2, 2. pkt., at der ikke gives henstand med beløb, der efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, overføres som tilsvar for et efterfølgende år (indregnet restskat).

Restskatter opgøres på årsopgørelsen efter kildeskattelovens § 61, stk. 1, som det beløb, hvormed slutskatten (årsopgørelsen) med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og af eventuel afgift omfattet af pensionistbeskatningslovens § 25 A, stk. 5-9, måtte overstige de foreløbige skatter (forskudsopgørelsen), der modregnes efter kildeskattelovens § 60.

Det følger hertil af kildeskattelovens § 61, stk. 3, 1. pkt., at er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober i året efter indkomståret, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter kildeskattelovens § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau), med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A-skat, B-skat eller arbejdsmarkedsbidrag for dette år.

Det betyder, at en restskat, der ikke overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau), ligeledes er undtaget fra reglerne om henstand i skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1.

Grundskyld og dækningsafgift opkrævet efter lovforslagets § 33 vil blive opkrævet via skattekontoen som en del af den samlede saldoopkrævning. Hver fordring, som til sammen udgør saldoen på skattekontoen, kan dog udskilles som separate opkrævninger, dvs. det kan klart udskilles, hvilken del af saldoen der f.eks. udgøres af en ratebetaling for grundskyld efter lovforslagets § 33.

Det vil betyde, at grundskyld og dækningsafgift opkrævet via skattekontoen, jf. lovforslagets § 33, vil være omfattet af skatteforvaltningslovens almindelige regler om henstand.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, er en videreførelse af § 29, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat for så vidt angår grundskyld og dækningsafgift med den ændring, at bestemmelsen udvides til også at gælde ejendomsværdiskat. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at det i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love foreslås, at grundskyld og dækningsafgift fra og med 2024 omfattes af skatteforvaltningslovens regler.

Det foreslås i stk. 2, at gives der henstand med betaling af grundskyld og dækningsafgift opkrævet efter § 33, stk. 1, som hviler på den faste ejendom i dens helhed med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., og § 11, stk. 5, 1. pkt., forlænges pante- og fortrinsretten tilsvarende med den periode, der gives henstand for.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at Østre Landsrets kendelse af 7. april 1959, anke I 355/1958, om at den i amtstueforordningen fastsatte virkningsperiode på 2 år og 3 måneder ikke suspenderes ved oprettelse af en henstandsordning, ikke længere har betydning. Det skyldes, at pante- og fordringsretten på 2 år og 3 måneder forlænges tilsvarende med den henstandsperiode, som Skatteforvaltningen giver ejendomsejer med betalingen af grundskyld og dækningsafgift.

Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., hvorefter Skatteforvaltningen efter ansøgning kan give henstand med betaling af ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift efter Skatteforvaltningslovens § 51. Bestemmelsen vil ligeledes skulle ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 4, stk. 5, 1. pkt., og 11, stk. 5, 1. pkt., om, at henholdsvis grundskyld og dækningsafgift hæfter på ejendommen i 2 år og 3 måneder, hvorefter pante- og fortrinsretten bortfalder og der alene vil bestå et simpelt krav mod ejeren (skyldneren).

Det er alene grundskyld og dækningsafgift, der foreslås omfattet af pante- og fortrinsretten. Med forslaget sikres det, at restanceinddrivelsesmyndigheden fortsat vil kunne inddrive ubetalt grundskyld og dækningsafgift, som er forsøgt opkrævet efter lovforslagets § 33, stk. 1, uanset hvor lang tid Skatteforvaltningen har givet henstand med betalingen.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at ændres en ansættelse vedrørende ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendomme omfattet af § 31, foretages en berigtigelse for de indkomstår, som ændringen vedrører. Det foreslås videre i 2. pkt., at ændres en ansættelse vedrørende grundskyld og dækningsafgift af ejendomme omfattet af § 33, foretages en berigtigelse på årets 2. rate eller en ekstra reguleringsrate for kalenderåret.

Forslaget vedrører således, hvornår der vil blive foretaget en berigtigelse i forbindelse med klage.

Ved tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld og dækningsafgift i en periode, hvor der har været flere hovedejere i den periode, som tilbagebetalingen vedrører, vil tilbagebetalingen skulle ske med forholdsvise andele til de pågældende hovedejere.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er for den del, der vedrører ejendomme omfattet af § 33, en videreførelse af § 29, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at medfører en ændring af vurderingen godtgørelse af betalt grundskyld og dækningsafgift af ejendomme omfattet af § 33, vil hovedejeren have krav på forrentning efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint beregnet fra og med ratens sidste rettidige betalingsdag og til og med den dag, hvor regulering af grundskyld og dækningsafgift foretages. Det foreslås i 2. pkt., at forrentningen beregnes dagligt og tilskrives månedligt.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter således en afsavnsrente til henholdsvis fysiske og juridiske personer i tilfælde af for meget betalt grundskyld og dækningsafgift opkrævet efter lovforslagets § 33, som følge af berigtigelse af vurderingen, som udgør beskatningsgrundlaget for grundskylds- og dækningsafgiftsbetalingen. Renten vil blive beregnet dagligt og tilskrives skattekontoen månedligt, indtil reguleringen er færdiggjort og beløbet tilbagebetalt. Renten vil blive beregnet fra og med ratens sidste rettidige betalingsdag, jf. lovforslagets § 33, stk. 1, 1. pkt.

Det følger af opkrævningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at renten fastsættes for kalenderåret. Det følger af 2. pkt., at renten offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have virkning. Det følger af 3. pkt., at renten for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår. Det følger af 4. pkt., at den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber (ECB/2001/18). Det følger af pkt. 5, at den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til én decimal.

Denne opgjort rente vil skulle tillægges 0,4 procentpoint, hvorved den endelige afsavnsrente, som vil skulle tilskrives skattekontoen månedligt, indtil reguleringen er færdiggjort, er fuldt opgjort.

Skatteforvaltningen vil først blive bekendt med, om der er blevet opkrævet for meget grundskyld og dækningsafgift, når ejendomsvurderingen ændres, f.eks. på baggrund af en genoptagelse, jf. skatteforvaltningens § 33, som kan indtræde op til den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige opkrævning er foretaget.

Afsavnsrenter for overskydende ejendomsværdiskat og grundskyld, som er indbetalt via forskudsopgørelsen, vil være omfattet af kildeskattelovens § 62, stk. 2, 1. pkt., hvorfor de ikke foreslås omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det følger af kildeskattelovens § 62, stk. 2, 2. pkt., at ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige et procenttillæg af beløbet i godtgørelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en videreførelse af § 29, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat med den ændring, at afsavnsrenten vil blive beregnet fra ratens betaling.