Ejendomsskatteloven § 33

Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 er der gennemført en omlægning af dækningsafgiften, så beskatningsgrundlaget for dækningsafgift fra og med 2022 er grundværdien for en erhvervsejendom, jf. § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.

Efter § 26, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat benævnes den periode, som grundskylden og dækningsafgiften pålægges for, skatteåret. Efter bestemmelsen løber skatteåret i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. december.

Efter § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat opkræves grundskyld og dækningsafgift i to eller flere lige store rater med forfaldstid den 1. i de måneder, som kommunalbestyrelsen bestemmer, jf. 1. pkt. Hvis de nævnte kommunale ejendomsskatter udgør mindre end 200 kr. årligt, opkræves beløbet dog ikke, jf. 3. pkt. Skatterne opgøres hver for sig. Hvis f.eks. grundskylden er 150 kr., og dækningsafgiften er 300 kr., opkræves grundskylden ikke, mens dækningsafgiften gør. Bestemmelsen i 3. pkt. foreslås ikke videreført med lovforslaget, da der fra og med 2024 foreslås at skulle ske opkrævning via skattekontoen, og da grundskyld og dækningsafgift bliver en del af den samlede opkrævning.

Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at hvis en rate dækningsafgift forfalder på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forudgående år endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag af den senest forudgående offentliggjorte almindelige vurdering eller omvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6. Dette indebærer, at den foreløbige dækningsafgift skal opkræves på baggrund af en videreført grundværdi fra 2012 eller en eventuel senere omvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. ejendomsvurderingslovens § 5. Når den nye ejendomsvurdering foreligger, vil den endelige dækningsafgift blive beregnet, og eventuelt for meget betalt skat vil herefter blive tilbagebetalt, ligesom eventuelt manglende skat vil blive efteropkrævet, jf. § 27, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat.

Det fremgår af § 27, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at frem til udsendelsen af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 udgør en foreløbigt beregnet dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat som minimum det samme beløb, som er opkrævet i dækningsafgift for skatteåret 2021, og den kan maksimalt stige med 30 pct. i forhold til det beløb, som er opkrævet i dækningsafgift for skatteåret 2021.

Det fremgår af § 27, stk. 2, 4. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at fastsætter kommunalbestyrelsen for skatteåret 2023 eller et senere skatteår en anden promille end promillen for det forudgående skatteår, reguleres grænserne som nævnt i 2. pkt. for den foreløbige opkrævning for det forudgående skatteår forholdsmæssigt. Af 5. pkt. fremgår det videre, at der beregnes en foreløbig dækningsafgift efter § 23 A på grundlag af den senest foretagne fordeling af ejendommens forskelsværdi frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.

Det fremgår af § 27, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat, at en eventuel difference mellem den foreløbige beregning, jf. stk. 2 eller 3, og den endelige beregning fordeles på årets øvrige rater. Er den endelige beregning mindre end den opkrævede foreløbige rate, udbetales det overskydende beløb til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, senest den 1. juli i det pågældende år. Den skattepligtige har ved udbetaling efter denne dato krav på en rente i henhold til § 29, stk. 4. Er vurderingen efter stk. 2 og 3 ikke offentliggjort inden betalingen af den sidste rate, udsendes der særskilt opkrævning af eventuelt manglende grundskyld eller dækningsafgift med frist den første i den anden måned efter udsendelsen af opkrævningen.

Efterreguleringen sker til den til enhver tid fastsatte ejer efter § 29, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat. En køber af en ejendom modtager derfor eventuel overskydende grundskyld og dækningsafgift, uanset at køberen ikke ejede ejendom i den periode, som der er opkrævet for meget grundskyld og dækningsafgift for. Ligeledes skal køberen betale en efteropkrævning af for lidt betalt grundskyld og dækningsafgift, uanset om dette beløb vedrørende en eller flere tidligere ejeres ejerskabsperioder.

Hertil fremgår det af Vurderingsstyrelsens vejledende udtalelse af 25. april 2022, at det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at en tilbagebetaling af grundskyld efter § 27, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat skal ske til den, der på tidspunktet for tilbagebetalingen, 1 ejer ejendommen. Det er samtidig Vurderingsstyrelsens opfattelse, at det tilsvarende må gælde, at en efteropkrævning af grundskyld efter § 27, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat også skal ske hos den, der på tidspunktet for efteropkrævningen, ejer ejendommen.

Det fremgår af § 27, stk. 5, lov om kommunal ejendomsskat, at sker betaling ikke senest på en af kommunalbestyrelsen fastsat dato efter forfaldsdagen, er kommunalbestyrelsen berettiget til at fordre skattebeløbet forrentet fra forfaldsdagen med en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 pct.-point for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.

Det er i § 27, stk. 6, i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at enhver af de nævnte skatter, dvs. grundskyld og dækningsafgift, kan inddrives af kommunalbestyrelsen med tillæg af renter, såfremt de ikke er betalt senest den 3. i den efter forfaldsdagen efterfølgende måned. Grundskyld og dækningsafgift er tidligere inddrevet af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Bestemmelsen i § 27, stk. 6, i lov om kommunal ejendomsskat foreslås ikke videreført med lovforslaget. Det skyldes, at Skatteforvaltningen fra og med 2024 overtager opgaven med opkrævning af grundskyld og dækningsafgift fra kommunerne. Juridiske personer som eksempelvis selskaber vil få opkrævet grundskyld og dækningsafgift via skattekontoen, og inddrivelsen vil blive varetaget af Skatteforvaltningen. Det betyder, at inddrivelsesopgaven vil skulle føres tilbage til Skatteforvaltningen fra kommunerne.

Det er i § 29, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at samtlige skatte- og afgiftsbeløb med påløbne renter hæfter på den pågældende ejendom i dens helhed med den for kommunale skatter og afgifter hjemlede pante- og fortrinsret og svares af den, der er ejer af ejendommen ifølge erhvervelsesdokument, tinglyst som adkomst, eller af brugeren, såfremt denne ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af ejendommen.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at grundskyld og dækningsafgift af andre ejendomme end ejendomme omfattet af § 31, stk. 1, stiftes den 1. januar i kalenderåret og opkræves af told- og skatteforvaltningen via skattekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5, i to rater med forfald og sidste rettidige betalingsdag den 1. i de måneder, som told- og skatteforvaltningen har fastsat for betalingen for det pågældende kalenderår. Det foreslås videre i 2. pkt., at falder sidste rettidige betalingsdag på en banklukkedag, forlænges fristen til den følgende bankdag.

Forslaget vil omfatte de ejendomme, der ikke er omfattet af lovforslagets § 31, stk. 1. Forslaget vil således for det første omfatte fysiske og juridiske personer, der ejer andre ejendomme end ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4. Det kan eksempelvis være et selskab, der ejer en ejendom med det formål at udleje denne eller med det formål at drive virksomhed. Det kan eksempelvis også være en fysisk person, der ejer en ejendom, der er kategoriseret som en erhvervsejendom eller en ejerbolig, der er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10. Det vil eksempelvis også omfatte den øvrige del af en landbrugs- eller skovejendom, hvor der er ansat en særskilt ejendomsværdi og grundværdi for boligdelen, og opkrævningen for boligdelen vil blive opkrævet via personskattesystemerne.

Forslaget vil for det andet omfatte juridiske personer, der ejer ejendomme. Det kan eksempelvis være et selskab, der ejer en bolig med henblik på at huse selskabets ansatte i forbindelse med udførelsen af deres arbejde.

Forslaget vil for det tredje omfatte fysiske personer, der ejer ejendomme sammen med juridiske personer.

Forslaget i 1. pkt. indebærer, at der for sådanne ejendomme vil blive opkrævet grundskyld og dækningsafgift af Skatteforvaltningen i to rater med forfald og sidste rettidige betalingsdag den 1. i de måneder, som Skatteforvaltningen bestemmer. Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. indebærer imidlertid, at hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en banklukkedag, vil fristen forlænges til den nærmest følgende bankdag.

Forslaget i 1. pkt. indebærer videre, at Skatteforvaltningen vil skulle opkræve grundskyld og dækningsafgift af de nævnte ejendomme efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5, som omhandler opkrævning via skattekontoen. Forslaget skal ses i lyset af, at det følger af boligskatteforliget, at det er Skatteforvaltningen, der vil skulle opkræve grundskyld og dækningsafgift. Grundskylden vil imidlertid forblive en kommunal skat, og dækningsafgiften vil på samme måde forblive en kommunal afgift. Det fremgår således videre af boligskatteforliget, at de beløb, som Skatteforvaltningen pålægger ejerne at skulle betale, vil skulle afregnes til kommunerne. Skatteforvaltningen opkræver dermed beløbene på vegne af kommunerne. Reglerne om Skatteforvaltningens afregning af opkrævede beløb for grundskyld og dækningsafgift foreslås reguleret i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.

Stiftelsestidspunkt for grundskyld og dækningsafgift foreslås fastsat til den 1. januar i kalenderåret. Det skyldes inddrivelsesmæssige og systemmæssige hensyn, herunder at stiftelse den 1. januar i kalenderåret i konkurstilfælde vil give Skatteforvaltningen mulighed for at modregne stiftede krav i overskydende skat, jf. konkurslovens § 42.

Efter konkurslovens § 42, stk. 1, kan den, som på fristdagen havde en fordring på skyldneren, selv om fordringen ikke var forfalden, benytte den til modregning med dens fulde beløb over for en fordring, som da tilkom skyldneren, medmindre modregning var udelukket på grund af fordringernes beskaffenhed. Efter stk. 2 kan modregning mellem fordringer, som begge er erhvervet efter fristdagen, men inden konkursdekretets afsigelse, ske efter reglerne i stk. 1.

Det foreslås i 3. pkt., at fysiske personer, der er undtaget fra indkomstskat, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, opkræves grundskyld efter 1. og 2. pkt.

Forslaget indebærer, at medlemmer af kongehuset, der er undtaget fra indkomstskat, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, vil blive opkrævet grundskyld efter det forslåede 1. og 2. pkt. Medlemmer af kongehuset, som er undtaget fra indkomstskat, modtager ikke en forskuds- og årsopgørelse. Grundskyld af de ejendomme, som kongehusets medlemmer ejer personligt, vil derfor ikke kunne opkræves via forskud- og årsopgørelsen efter de foreslåede regler i lovforslagets § 31, men vil i stedet fra og med indkomståret 2024 blive opkrævet via opkrævningssystemet skattekontoen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en delvis videreførelse af § 27, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fsva. at grundskylden og dækningsafgiften fortsat opkræves i rater, og at grundskylden og dækningsafgiften opkræves hos hovedejer med den ændring, at grundskyld af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, der alene er ejet af fysiske personer, vil skulle opkræves via personskattesystemerne med de betingelser, der er fastsat efter lovforslagets § 31. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at grundskyld af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, ejet af fysiske personer fra og med 2024 vil blive opkrævet via personskattesystemerne, hvor kildeskattelovens regler finder anvendelse. Herudover foreslås det i overensstemmelse med boligskatteforliget, at opkrævningen fremover varetages af Skatteforvaltningen i stedet for de respektive kommuner. For det tredje foreslås det, at opkrævningen skal ske i to rater.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at grundskylden og dækningsafgiften af ejendomme omfattet af stk. 1 opkræves for kalenderåret hos den, der på forfaldstidspunktet er hovedejer af ejendommen i henhold til et autoritativt register, uanset om ejendommen ejes af en eller flere juridiske personer, eller om ejendommen ejes af en eller flere juridiske personer sammen med en eller flere fysiske personer.

Med forslaget vil grundskylden af alle andre ejendomme end ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, og dækningsafgiften blive opgjort og opkrævet for kalenderåret. Efter lovforslagets § 72 vil kalenderåret udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned.

I tilfælde af at der er flere ejere af ejendommen, vil opkrævningen af grundskylden og dækningsafgiften med forslaget i 1. pkt. skulle ske hos én af ejerne, herunder hovedejeren, med henblik på at lette opkrævningen. En hovedejer fastsættes i Ejerfortegnelsen af den kommune, hvori ejendommen er beliggende.

Dette vil følge gældende praksis. Visse erhvervsejendomme administreres af professionelle ejendomsadministratorer. I de nuværende systemer er der via en registrering i et autoritativt register, herunder i ejerregisteret, mulighed for at indsætte en administrator, som modtager opkrævningen på vegne af hovedejeren. Dette hensyn vil også kunne tilgodeses fremover, således at en eventuel fuldmagtshaver kan modtage opkrævningen på vegne af hovedejeren.

Selv om opkrævningen med forslaget vil blive modtaget af hovedejeren, vil grundskylden og dækningsafgiften hæfte forholdsmæssigt på ejerandele tilhørende samtlige ejere, der ejer ejendommen ifølge et autoritativt register, jf. de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 4, stk. 3, og § 11, stk. 3. Det vil således sige, at selv om grundskylden og dækningsafgiften vil blive opkrævet hos hovedejeren, vil det i det indbyrdes forhold mellem hovedejeren og de øvrige ejere stadig påhvile de øvrige ejer at betale en forholdsmæssig andel af den påløbne grundskyld og dækningsafgift, som svarer til deres forholdsmæssige ejerandel af den samlede ejendom. Betaler en eller flere øvrige ejere ikke deres forholdsmæssige andel til hovedejeren, vil hovedejerne have et regreskrav mod disse, forudsat at hovedejeren har betalt den samlede fordring på sin skattekonto.

Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identificere ejerskifter m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af den offentlige myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes løbende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningens administration. Det kan bl.a. være CPR, CVR og Ejerfortegnelsen. Ejerfortegnelsen opdateres af kommunerne og indeholder oplysninger om de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere, men også andre, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., er således en lovfæstelse af praksis om, at grundskylden og dækningsafgiften opkræves hos hovedejeren. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., er derudover en ændring af § 26, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, fordi skatteårsbegrebet ikke foreslås videreført med lovforslaget, fordi dette begreb ikke i øvrigt anvendes i reglerne for beskatning af personer og selskaber.

Det foreslås i 2. pkt., at for ejendomme omfattet af stk. 1, der ejes af en eller flere fysiske personer sammen med en eller flere juridiske personer, anses en juridisk person altid som hovedejer.

I tilfælde af, at der er flere ejere af ejendommen, og ejerne både er fysiske og juridiske personer, vil opkrævningen af grundskylden og dækningsafgiften med forslaget i 2. pkt. skulle ske hos en juridisk person, uanset om kommunen har fastsat den fysiske person som hovedejer i Ejerfortegnelsen. I tilfælde af, at ejendommen er ejet af flere juridiske personer, vil opkrævningen blive sendt til den juridiske person, som har det laveste CVR-nummer. Den foreslåede bestemmelse indeholder derfor ikke et krav om, at kommunerne vil skulle ændre eksisterende fysiske hovedejere, som ejer en ejendom i sameje med en eller flere juridiske personer. Bestemmelsen vil dermed alene vedrøre Skatteforvaltningens opkrævningsproces af grundskyld og dækningsafgift i sameje situationer mellem fysiske og juridiske personer.

Forslaget skyldes, at opkrævning foreslås at skulle forestås på skattekontoen, som alle virksomheder med et CVR-nummer har i forvejen. Med forslaget vil fysiske personer, der ejer ejendomme i sameje med juridiske personer, dermed ikke opleve ændringer i deres grundskyldsopkrævninger, som skyldes overgangen til statslig opkrævning af disse.

Det foreslås i 3. pkt., at betales beløbet ikke af hovedejeren inden for den sidste rettidige betalingsdag, jf. stk. 1, sendes en rykker til eventuelle andre ejere af ejendommen, inden beløbet overdrages til inddrivelse.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at andre ejere af en ejendom vil have mulighed for at afværge, at Skatteforvaltningen oversender betalingskravet vedrørende grundskylden og dækningsafgiften til inddrivelse, hvis hovedejeren ikke overholder den sidste rettidige betalingsdag.

Der vil ikke være tale om en ny opkrævning med en ny betalingsfrist, men blot en mulighed for andre ejere af ejendommen, til at betale kravet sendt til hovedejeren. Med den foreslåede bestemmelse vil morarenten dermed fortsat bliver beregnet fra den oprindeligt fastsatte betalingsfrist.

En hovedejer, der misligholder sin betalingsforpligtigelse, vil modtage en rykkerskrivelse fra Skatteforvaltningen. Overskrides betalingsfristen fastsat i rykkerskrivelsen, vil den foreslåede bestemmelse sikre, at Skatteforvaltningen udsender en rykkerskrivelse til de øvrige ejere af ejendommen, som dermed har muligheden for at afværge, at kravet hæftende på den fælles ejendomme oversendes til inddrivelse af restanceinddrivelsesmyndigheden.

En medejer af ejendommen, som vælger at opfylde hovedejerens betalingsforpligtigelse, må derefter søge regres mod hovedejeren og andre medejere af ejendommen. Ligeledes vil påløbne morarente være et mellemliggende mellem ejerne af ejendommen.

Det foreslås i 4. pkt., at sker betaling ikke rettidigt, forrentes beløbet fra forfaldsdagen med en rente i henhold til opkrævningslovens § 16 c for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.

Opkrævningslovens § 16 c omhandler forrentning af debit- og kreditsaldoer på skattekontoen. Grundskyld og dækningsafgift af andre ejendomme end ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, der alene er ejet af fysiske personer, foreslås i stk. 1 at skulle opkræves via skattekontoen.

Med den foreslåede bestemmelse vil der blive sikret ensartede regler for forrentning af krav på skattekontoen, herunder grundskyld og dækningsafgift.

Den foreslåede bestemmelse er med sproglige ændringer en videreførelse af § 27, stk. 5, i lov om kommunal ejendomsskat.

Videre foreslås i 5. pkt., at renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt og er ikke fradragsberettiget.

Renten vil ikke være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Det foreslås i stk. 3, at forfalder en rate for grundskyld eller dækningsafgift, jf. stk. 1, til betaling på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forudgående kalenderår endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag af den seneste offentliggjorte vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6, jf. dog lovforslagets § 82.

Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, foretages vurderingerne pr. 1. januar i vurderingsåret. Vurderingerne bliver i de fleste tilfælde offentliggjort i februar eller marts i året efter vurderingsåret. Det kan dermed forekomme, at vurderingen ikke er offentliggjort forud for opkrævningen af en rate af grundskyld eller dækningsafgift. Efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, foretages omvurderingerne pr. 1. januar i året efter en almindelig vurdering.

Bestemmelsen vedrører ikke efterregulering af foreløbige beskatningsgrundlag i indkomstårene 2024 og 2025, som i stedet omfattes af lovforslagets § 82. Der henvises til pkt. 3.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, er en videreførelse af § 27, stk. 2, 1., pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at viser den endelige beregning, at der er blevet opkrævet for meget grundskyld og dækningsafgift, udbetales via skattekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5, det overskydende beløb senest ved forfald af 2. rate i kalenderåret til ejendommens hovedejer.

Den foreslåede bestemmelse omhandler både den situation, hvor der er udsendt en foreløbige opkrævning af grundskyld og dækningsafgift efter det foreslåede stk. 3, på baggrund af den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering, samt i det tilfælde, hvor der er fastsat et foreløbigt beskatningsgrundlag for henholdsvis grundskyld, jf. lovforslagets § 17, stk. 4, og dækningsafgift, jf. lovforslagets § 20, stk. 3.

Det foreslåede 1. pkt., er en delvis videreførelse af § 27, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, fordi tilbagebetalingen fortsat vil skulle ske sammen med årets øvrige rater. Det foreslås ikke videreført i det foreslåede 1. pkt., at der også skal ske opkrævning af for lidt opkrævet grundskyld og dækningsafgift. Der henvises i stedet til det foreslåede § 33, stk. 5, for opkrævning af for lidt betalt grundskyld og dækningsafgift.

Det foreslås i 2. pkt., at er vurderingen ikke offentliggjort inden betalingen af 2. rate i kalenderåret, foretages der en særskilt tilbagebetaling af for meget opkrævet grundskyld eller dækningsafgift.

Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. indebærer, at Skatteforvaltningen vil skulle foretage en særskilt tilbagebetaling af for meget opkrævet grundskyld og dækningsafgift. Denne særskilte tilbagebetaling vil skulle registreres på skattekontoen hurtigst muligt, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, hvorfor bestemmelsen ikke vil være til hinder for, at tilbagebetalingen vil ske med den førstkommende rate i et efterfølgende kalenderår.

Det følger af opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, at krav på ind- og udbetalinger registreres på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Grundskyld og dækningsafgift vil efter den foreslåede § 33, stk. 1, blive opkrævet i to årlige rater, som forfalder den 1. i de måneder, som Skatteforvaltningen har fastsat for betalingen. Fastsætter Skatteforvaltningen f.eks. disse to rater til 1. januar og 1. juli, da vil en tilbagebetaling den 2. juli eller senere, skulle foretages særskilt efter dette foreslåede 2. pkt., da der ikke er flere ordinære rateopkrævninger for kalenderåret.

Det foreslåede 2. pkt. er en delvis videreførelse af § 27, stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, da der fortsat vil skulle ske en særskilt tilbagebetaling af for meget opkrævet grundskyld og dækningsafgift. Det foreslås ikke videreført i det foreslåede 2. pkt., at der også skal ske opkrævning af for lidt opkrævet grundskyld og dækningsafgift. Der henvises i stedet til den foreslåede § 33, stk. 5, for opkrævning af for lidt opkrævet grundskyld og dækningsafgift.

Det foreslås i 3. pkt., at tilbagebetalingen sendes til den hovedejer, som er blevet opkrævet for meget grundskyld og dækningsafgift.

Den foreslåede bestemmelse i 3. pkt., indebærer, at tilbagebetalingen af for meget opkrævet grundskyld og dækningsafgift vil skulle tilbagebetales til den hovedejer, som har ejet ejendomme i den periode, efterreguleringen vedrører.

Indtræder der et ejerskifte i perioden mellem tilbagebetalingen og den opkrævning, hvor Skatteforvaltningen opkrævede for meget grundskyld og dækningsafgift, vil tilbagebetalingen skulle ske til den tidligere hovedejer.

Er der indtrådt flere ejerskifter i perioden, da vil Skatteforvaltningen skulle foretage en forholdsmæssig tilbagebetaling til hver enkel hovedejer, som er blevet opkrævet for meget grundskyld og dækningsafgift.

Den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. er dermed en videreførelse af § 27, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, dog med den ændring, at tilbagebetalingen skal ske til den hovedejer, som er blevet opkrævet for meget grundskyld og dækningsafgift.

Det foreslås i 4. pkt., at hovedejeren har ved tilbagebetalingen krav på en forrentning i henhold til § 34, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hovedejeren vil have krav på en afsavnsrente efter lovforslagets § 34, stk. 4, for det for meget opkrævede grundskyld og dækningsafgift.

Det følger af lovforslagets § 34, stk. 4, 1. pkt., at medfører en ændring af vurderingen godtgørelse af betalt grundskyld eller dækningsafgift af ejendomme omfattet af § 33, vil hovedejeren have krav på forrentning efter opkrævningslovens § 7 beregnet fra og med den dag, hvor raten blev betalt, til og med den dag, hvor regulering af grundskyld og dækningsafgift foretages. Det følger videre af 2. pkt., at forrentningen efter 1. pkt. vil blive beregnet dagligt og tilskrives månedligt og vil ikke være skattepligtig.

Den foreslåede bestemmelse i 4. pkt. er en videreførelse af § 27, stk. 4, 3. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat dog med den ændring, at renten vil skulle opgøres efter lovforslagets § 34, stk. 3.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at viser den endelige beregning, at der ved den foreløbige beregning på forudgående beskatningsgrundlag, jf. stk. 3, er opkrævet for lidt, opkræves det manglende beløb på årets 2. rate.

Den foreslåede bestemmelse omhandler både den situation, hvor der er udsendt en foreløbige opkrævning af grundskyld og dækningsafgift efter det foreslåede stk. 3, på baggrund af den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering, samt i det tilfælde, hvor der er fastsat et foreløbigt beskatningsgrundlag for henholdsvis grundskyld, jf. lovforslagets § 17, stk. 4, og dækningsafgift, jf. lovforslagets § 20, stk. 3.

Det foreslåede 1. pkt. er en delvis videreførelse af § 27, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, fordi opkrævning af for lidt opkrævet grundskyld og dækningsafgift fortsat vil skulle ske sammen med årets øvrige rater. Det foreslås ikke videreført i det foreslåede 1. pkt., at der også skal ske tilbagebetaling af for meget opkrævet grundskyld og dækningsafgift. Der henvises i stedet til det foreslåede § 33, stk. 4, for opkrævning af for meget betalt grundskyld og dækningsafgift.

Det foreslås i 2. pkt., at er vurderingen ikke offentliggjort inden udsendelsen af 2. rate i kalenderåret, foretages der en særskilt opkrævning af for lidt opkrævet grundskyld og dækningsafgift for det indeværende kalenderår.

Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. indebærer, at Skatteforvaltningen vil skulle foretage en særskilt opkrævning af for lidt opkrævet grundskyld og dækningsafgift. Denne særskilte opkrævning vil skulle registreres på skattekontoen hurtigst muligt, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, hvorfor bestemmelsen ikke vil være til hinder for, at opkrævning vil ske med den først kommende rate i et efterfølgende kalenderår, hvis dette vil være den hurtigste tilbagebetaling.

Det følger af opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, at krav på ind- og udbetalinger registreres på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Grundskyld og dækningsafgift vil efter det foreslåede § 33, stk. 1, blive opkrævet i to årlige rater, som forfalder den 1. i de måneder, som Skatteforvaltningen har fastsat for betalingen. Fastsætter Skatteforvaltningen f.eks. disse to rater til den 1. januar og den 1. juli, da vil en opkrævning den 2. juli eller senere skulle foretages særskilt efter det foreslåede 2. pkt., da der ikke er flere ordinære rateopkrævninger for kalenderåret.

Denne særskilte opkrævning vil i ovennævnte eksempel kunne indtræde fra august måned i kalenderåret og frem, herunder i et fremtidigt kalenderår, forudsat at dette er den tidligst mulige opkrævning. Det vil f.eks. kunne ske, hvor beskatningen er sket efter det foreslåede stk. 3, dvs. på baggrund af den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering, fordi den ejendomsvurdering, som udgør beskatningsgrundlaget for kalenderåret, endnu ikke er blevet offentliggjort. Offentliggøres denne ejendomsvurdering f.eks. først i det efterfølgende kalenderår, vil den 3. rateopkrævning først kunne udsendes på dette tidspunkt.

Det foreslåede 2. pkt. er en delvis videreførelse af § 27, stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, fordi der fortsat vil skulle ske en særskilt opkrævning af for lidt opkrævet grundskyld og dækningsafgift. Det foreslås ikke videreført i det foreslåede 2. pkt., at der også skal ske en tilbagebetaling af for meget opkrævet grundskyld og dækningsafgift, fordi den situation i stedet reguleres efter det foreslåede § 33, stk. 4.

Det foreslås i 3. pkt., at pante- og fortrinsrettens virkningsperiode på 2 år og 3 måneder, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., og § 11, stk. 5, 1. pkt., løber fra forfaldstidspunktet for opkrævningen efter 1 og 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. indebærer, at pante- og fortrinsrettens virkningsperiode løber fra tidspunktet for udsendelsen af den rateopkrævning, som efteropkrævningen af det for lidt betalte grundskyld og dækningsafgift foretages sammen med.

Det vil f.eks. betyde, at for en ejer, der via skattekontoen er blevet opkrævet grundskyld af sin ejendom på baggrund af en foreløbige 2023-vurdering, som danner beskatningsgrundlag for kalenderårene 2024 og 2025, og som efteropkræves for lidt betalt grundskyld og dækningsafgift for disse kalenderår ved udsendelsen af den almindelige 2023-vurdering, løber pante- og fortrinsrettens virkningsperiode på 2 år og 3 måneder fra forfaldstidspunktet for den nye rateopkrævning, som indeholder efteropkrævningen af grundskyld og dækningsafgift. Det gælder, uanset om efteropkrævningen udsendes som en del af årets 2. rate, jf. det foreslåede 1. pkt., eller på en særskilt rate, jf. det foreslåede 2. pkt.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 5, 1. pkt., at grundskyld af ejendomme omfattet af stk. 4 hviler på den faste ejendom i dens helhed med pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder.

Det følger af lovforslagets 11, stk. 5, 1. pkt., at dækningsafgift af ejendomme omfattet af stk. 4 hviler på den faste ejendom i dens helhed med pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder.

I tilfælde af et ejerskifte i perioden mellem den ordinære opkrævning og efteropkrævningen vil pante- og fortrinsrettens virkningsperioden på 2 år og 3 måneder fortsat skulle løbe fra forfaldstidspunktet af efteropkrævningen.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 6, 2. pkt., for en beskrivelse af pante- og fortrinsretten, skattepligt for grundskyld og ejerskifte. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk. 6, 2. pkt., for en beskrivelse af pante- og fortrinsretten, skattepligt for dækningsafgift og ejerskifte.

Det foreslåede 3. pkt., er en videreførelse af praksis for efteropkrævning af grundskyld og dækningsafgift efter § 27, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat, dog med den ændring, at praksis fremadrettet fremgår eksplicit af lovteksten.

Det foreslås i 4. pkt., at opkrævningen sendes til den hovedejer, som er blevet opkrævet for lidt grundskyld og dækningsafgift.

Den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. indebærer, at en opkrævning af for lidt opkrævet grundskyld og dækningsafgift vil skulle opkræves hos den hovedejer, som har ejet ejendomme i den periode, efterreguleringen vedrører.

Indtræder der et ejerskifte i perioden mellem tilbagebetalingen og den opkrævning, hvor Skatteforvaltningen opkrævede for lidt grundskyld og dækningsafgift, da vil opkrævningen skulle ske til den tidligere hovedejer.

Er der indtrådt flere ejerskifter i perioden, da vil Skatteforvaltningen skulle foretage en forholdsmæssig opkrævning hos hver enkelt hovedejer, som er blevet opkrævet for lidt grundskyld og dækningsafgift.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i relation til lovforslagets § 4, stk. 5, 1. pkt., og § 11, stk. 5, 1. pkt., hvorefter grundskyld og dækningsafgift ligeledes hæfter på ejendommen med en pante- og fortrinsret. Der opstår derfor en tredjemandspanteret ved ejerskifte, hvorfor den nuværende ejer af ejendommen vil kunne risikere at skulle betale efteropkrævningen, hvis den tidligere hovedejer, ikke betaler opkrævningen.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 5, 1. pkt. at grundskyld af ejendomme omfattet af stk. 3 hviler på den faste ejendom i dens helhed med pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder.

Det følger af lovforslagets § 11, stk. 5, 1. pkt., at dækningsafgift af ejendomme omfattet af stk. 4 hviler på den faste ejendom i dens helhed med pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder.

Det følger af begge bestemmelser at pante- og fortrinsretten vil skulle anses for at være sidestillet med den personlige hæftelse, som hovedejeren efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 5, 3., pkt. vil have. Det foreslås derfor i § 4, stk. 7 og § 11, stk. 7, at den nuværende ejer vil skulle underrettes af restanceinddrivelsesmyndigheden om den solidariske subsidiære og begrænsede hæftelse på vedkommendes ejendom.

Det foreslås i 5. pkt., at manglende grundskyld og dækningsafgift opkrævet efter 2. pkt. opkræves af told- og skatteforvaltningen via skattekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5, og forfalder til betaling den 1. i den efterfølgende måned efter registreringen på skattekontoen, med sidste rettidige betalingsdag samme dag.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indtræder registreringen f.eks. den 1. juli, vil forfaldsdagen være den 1. august og den sidste rettidige betalingsdag den samme dag, dvs. ligeledes 1. august.

Indtræder der f.eks. en registrering den 15. juli, vil forfaldsdagen og den sidste rettidige betalingsdag ligeledes være den 1. august, jf. dog det foreslåede 5. pkt., hvor den sidste rettidige betalingsdag forlænges.

Ved registreringen henvises til opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, hvoraf det følger, at krav på ind- og udbetalinger registreres på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Det foreslås i 6. pkt., at falder sidste rettidige betalingsdag på en banklukkedag, forlænges fristen til den følgende bankdag.

Det foreslås i stk. 6, 1 pkt., at frem til udsendelsen af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 kan den foreløbigt beregnede dækningsafgift efter § 20, stk. 3, ved ejendomsejers henvendelse til told- og skatteforvaltningen ændres, så den udgør det samme beløb, som er opkrævet i dækningsafgift for kalenderåret 2023. Det foreslås i 2. pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendelse for så vidt angår ejendomme, der bliver dækningsafgiftspligtige pr. 1. januar 2024 eller senere eller for så vidt angår ejendomme, som ikke er opkrævet dækningsafgift for kalenderåret 2023.

De foreslåede bestemmelser i 1. og 2. pkt. vil finde anvendelse frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Forslaget vil ikke have indflydelse på beregningen og opkrævningen af den endelige dækningsafgift. Når ejeren modtager den nye vurdering, vil den endelige dækningsafgift kunne beregnes, og der vil ske efterregulering. Er den endelige dækningsafgift højere end dækningsafgiften for 2023, vil differencen således blive opkrævet, når den nye vurdering foreligger, og den endelige dækningsafgift kan beregnes. Er den endelige dækningsafgift derimod lavere end dækningsafgiften for 2023, vil differencen blive udbetalt.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at der i kommunen fremover ikke skal opkræves dækningsafgift, vil de foreslåede bestemmelser i 1. og 2. pkt. ikke være relevante, da der ikke vil skulle opkræves dækningsafgift foreløbigt fra og med det år, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet ikke at opkræve dækningsafgift.

De foreslåede bestemmelser i 1. og 2. pkt. er en videreførelse af reglen i § 27, stk. 2, 2. og 4.pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, dog med den ændring, at det vil være valgfrit for ejendomsejeren, om vedkommende vil beskattes på baggrund af en foreløbige vurdering, eller om der indtil udsendelse af den første almindelige vurdering skal ske opkrævning af dækningsafgift med samme beløb som i 2023. Den foreslåede bestemmelse i § 85 skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, hvori det foreslås, at ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift i 2024 og 2025 skal opkræves på baggrund af foreløbige 2022-/2023-vurderinger, indtil de almindelige vurderinger foreligger, og at de foreløbige vurderinger bl.a. ikke vil kunne påklages. De foreslåede bestemmelser skal således sikre, at en ejer af en ejendom med en foreløbig vurdering, der efter ejerens opfattelse er for høj, kan vælge i stedet at blive opkrævet dækningsafgift svarende til i 2023, indtil den almindelige vurdering foreligger.

Der henvises til pkt. 3.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger, som beskriver efterregulering af foreløbige vurderinger, der erstatter 2022-/2023-vurderinger.

Det foreslås i 3. pkt., at der beregnes en foreløbig dækningsafgift efter § 20, stk. 3, på grundlag af den senest foretagne fordeling af ejendommens forskelsværdi frem til udsendelsen af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.

Frem til udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme foreslås det således, at der for eksisterende ejendomme foreløbigt opkræves dækningsafgift på grundlag af den senest foretagne fordeling af ejendommens forskelsværdi. Blev der for 2021 opkrævet dækningsafgift af 60 pct. af forskelsværdien, vil der således frem til udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger for erhverv foreløbigt skulle opkræves dækningsafgift af 60 pct. af den videreførte 2012-grundværdi. Efter udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger for erhverv vil der skulle ske en efterregulering af dækningsafgift fra og med 2022 på baggrund af de faktiske bygningsarealer i Bygnings- og Boligregistret.

Den foreslåede bestemmelse i 3. pkt., er en videreførelse af § 27, stk. 2, 5. pkt., med sproglige ændringer, herunder som følge af, at stigningsbegrænsningen for dækningsafgift, jf. § 27, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, foreslås ændret, jf. det foreslåede 1. og 2. pkt.

Det 3. pkt. i § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat hvorefter kommunalbestyrelsen for skatteåret 2022 kan have fastsat en lavere promille end den kommunespecifikke promille, foreslås ikke videreført, fordi bestemmelsen knytter sig til reglen om en maksimal stigning på 30 pct. i dækningsafgiften i § 27, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, som foreslås videreført i den foreslåede § 20, stk. 3.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at hovedejere af ejendomme, der er omfattet af stk. 1, og som hverken har et CVR- eller CPR-nummer, skal lade sig registrere som en juridisk enhed i Erhvervsstyrelsens it-system. Det foreslås i 2. pkt., at dette gælder dog ikke, såfremt der er tale om et dødsbo. Det foreslås i 3. pkt., at skatteministeren efter forhandling med erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om registreringsforpligtigelsen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 indebærer, at ejere af ejendomme, som opkræves grundskyld og dækningsafgift efter det foreslåede stk. 1, vil have en pligt til at lade sig registrere i CVR, der administreres af Erhvervsstyrelsen, så det sikres, at Skatteforvaltningen vil kunne opkræve grundskyld og dækningsafgift via opkrævningssystemet skattekontoen.

Ejere af ejendomme omfattet af stk. 1, vil være skattepligtige efter lovforslagets §§ 4, 11 og 12, dvs. vil have en pligt til at betale grundskyld og dækningsafgift af deres ejendom.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med pkt. 3.11.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, som omhandler statens overtagelse af den kommunale opkrævningsopgave af grundskyld og dækningsafgift. Grundskyld og dækningsafgift af ejere omfattet af det foreslåede stk. 1, det vil sige andre ejendomme end ejendomme, som er nævnt i lovforslagets § 4, stk. 1, 1-4, som alene er ejet af fysiske personer, vil blive opkrævet via opkrævningssystemet skattekontoen.

Det er en forudsætning for opkrævning via skattekontoen, at de omtalte ejere har et CVR- eller CPR-nummer. Den foreslåede bestemmelse omhandler derfor de tilfælde, hvor en ejer omfattet af den foreslåede stk. 1, hverken har et CVR- eller CPR-nummer, hvorfor ejeren ikke vil kunne betale sin grundskyld og dækningsafgift.

Dødsbo efter fysiske personer, som er opkrævet via personskattesystemerne, jf. lovforslagets § 31, foreslås ikke omfattet af pligten til at lade sig registrere hos Erhvervsstyrelsen. Det begrundes med, at det ikke anses for rimeligt, at de efterladte pålægges en sådan pligt. Den foreslåede bestemmelse vil dog ikke være til hinder for, at Skatteforvaltningen forestår registreringen på vegne af dødsboet.

Skatteministeren vil efter forhandling med erhvervsministeren kunne fastsætte nærmere regler om registreringsforpligtigelsen.