Ejendomsskatteloven § 32

Det er i ejendomsværdiskattelovens § 15, stk. 2, 1. pkt., fastsat, at afgår en person ved døden, anses foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. I 2. pkt. er det videre fastsat, at reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, såfremt boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer (herefter dødsboskifteloven). Dermed undgås det, at det alene på grund af ejendomsværdiskatten bliver nødvendigt at foretage en afsluttende ansættelse.

I ejendomsværdiskattelovens § 15, stk. 2, 3. pkt., er det fastsat, at hvis der ikke er sket betaling af foreløbig ejendomsværdiskat efter 1. pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. Det betyder, at såfremt boet er undergivet skifte, hæfter boet for den skyldige ejendomsværdiskat.

I ejendomsværdiskattelovens § 15, stk. 2, 4. pkt., er det fastsat, at for krav vedrørende skyldig ejendomsværdiskat for indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, jf. dog 2. pkt., hvori dødsfaldet har fundet sted, finder reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87, stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. Ejendomsværdiskattelovens § 15, stk. 2, 4. pkt., anvendes, hvis det konstateres, at afdøde har betalt for lidt i ejendomsværdiskat i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. I disse tilfælde sker efterbetaling og hæftelse efter reglerne herom i dødsboskattelovens §§ 87 og 88.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at afgår en fysisk person ved døden, vil foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat og af grundskyld af ejendomme, jf. § 31, stk. 1, som er forfaldet før dødsfaldet, skulle anses for endelige for den afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, jf. dog § 2, stk. 4, og § 4, stk. 3.

Med forslaget vil der ikke skulle laves en afsluttende ansættelse af ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendomme, jf. lovforslagets § 31 for dødsåret. Afdødes foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendommen, som er forfaldet før dødsfaldet, vil blive anset for endelige. Dette indebærer, at der vil skulle betales ejendomsværdiskat og grundskyld af sådanne ejendomme ejet af fysiske personer frem til tidspunktet for dødsfaldet. Det betyder, at i perioden fra tidspunktet for dødsfaldet til tidspunktet, hvor ejendommen overtages af en ny ejer, vil der ikke blive opkrævet eller betalt ejendomsværdiskat og grundskyld.

I forhold til grundskyld omfatter den foreslåede bestemmelse kun grundskyld opkrævet via personskattesystemerne.

Har afdøde afhændet sin bolig inden dødsfaldet, vil den foreløbige ejendomsværdiskat og grundskyld, der er betalt indtil afhændelsesdatoen, være endelig. I perioden fra afhændelsesdatoen til dødsfaldet vil afdøde ikke have ejet ejendommen i et sådant tilfælde og vil derfor ikke skulle betale ejendomsværdiskat og grundskyld for denne periode. Bestemmelsen om endelighed vil også omfatte det indkomstår, der ligger forud for året for dødsfaldet, når boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg.

Det bemærkes, at for en længstlevende ægtefælle, som vælger at sidde i uskiftet bo, vil betaling af ejendomsværdiskat og grundskyld for den afdøde ægtefælles ejerandel påhvile den længstlevende ægtefælle fra og med dødsdagen, jf. lovforslagets § 2, stk. 4, og § 4, stk. 6.

Det foreslås i 2. pkt., at det foreslåede 1. pkt. tilsvarende vil finde anvendelse for det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, såfremt boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg i medfør af dødsboskiftelovens § 18.

Ved et boudlæg sker der ikke et egentligt skifte. Nogle bestemte aktiver, eksempelvis afdødes indbo og bankindestående, bliver udlagt til den eller dem, der betaler begravelsen, men aktiverne bliver ikke delt efter arvelovens almindelige regler. Der sker ingen indkaldelse af afdødes kreditorer, idet der ikke er nogen, som overtager afdødes gæld.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at er der ikke sket betaling af foreløbig ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendomme, jf. § 31, stk. 1, vil reglerne om hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende finde anvendelse.

Med henvisningen til dødsboskattelovens § 88 indebærer forslaget, at såfremt boet er undergivet skifte, vil boet skulle hæfte for den skyldige ejendomsværdiskat og grundskyld. Såfremt arvingerne har delt boet uden at sikre sig, at boets gældsposter er afviklet, vil arvingerne hæfte personligt og solidarisk for gælden.

Er boet uskiftet, vil betalingen af afdødes ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendommen påhvile den længstlevende ægtefælle. Hvis afdøde ud over fællesboet også efterlod sig et særbo, som er skiftet, vil særboet og den længstlevende ægtefælle hæfte solidarisk for afdødes ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendommen. Hvis et uskiftet bo skiftes i den længstlevende ægtefælles levende live, vil boet og den længstlevende ægtefælle hæfte solidarisk for eventuelle krav på ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendommen mod afdøde.

Hvis boet er under insolvensbehandling, vil afdødes længstlevende ægtefælle og arvinger blive fritaget for hæftelsen for skyldig ejendomsværdiskat og grundskyld.

Det foreslås i 2. pkt., at for krav vedrørende skyldig ejendomsværdiskat og grundskyld for ejerboliger, jf. § 31, stk. 1, for indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, jf. dog stk. 1, 2. pkt., hvori dødsfaldet har fundet sted, vil reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87, stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende finde anvendelse.

Forslaget indebærer, at hvis dødsfaldet finder sted, inden der er foretaget en ansættelse af ejendomsværdiskatten og grundskylden eller en eventuel efterfølgende ændret ansættelse heraf, vil hæftelsesreglerne i dødsboskattelovens § 88 finde anvendelse, og et eventuelt efterbetalingskrav vil skulle opgøres efter de almindelige regler for krav vedrørende personlige skatter i dødsboskattelovens § 87.

Efterbetalingskravet vil skulle fremsættes over for den eller dem, der hæfter for krav mod afdøde, senest 3 måneder efter, at Skatteforvaltningen har modtaget en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen. I boer, der er udleveret til den længstlevende ægtefælle efter dødsboskiftelovens § 22, vil fristen ligeledes være tre måneder, dog tidligst fra meddelelsen om boets udlevering til længstlevende ægtefælle.

Skatteforvaltningen vil kunne anmode om yderligere oplysninger efter skattekontrollovens § 63 vedrørende afdødes aktiver og passiver. Såfremt boet m.v. ikke er fremkommet med oplysningerne inden for en nærmere fastsat frist, vil 3-måneders-fristen blive udskudt således, at den først udløber 2 måneder efter, at Skatteforvaltningen har modtaget oplysningerne, jf. dødsboskattelovens § 87, stk. 3. Reglerne i skattekontrollovens § 63, hvorefter Skatteforvaltningen kan anmode om yderligere oplysninger, anses for tilstrækkelige for at beregne den endelige ejendomsværdiskat og grundskyld. Reglerne om udstedelse af proklama i dødsboer i dødsboskifteloven anvendes ikke over for skattekrav, medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse, jf. dødsboskattelovens § 87, stk. 5. Denne bestemmelse vil tilsvarende skulle anvendes på ejendomsværdiskat og grundskyld.

De foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 15, stk. 2, dog med den ændring, at reglerne foreslås udvidet til også at gælde for grundskyld af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, ejet af fysiske personer. Den foreslåede ændring indebærer, at der i modsætning til gældende ret ikke vil skulle betales grundskyld af disse ejendomme i perioden fra tidspunktet for dødsfaldet og indtil det tidspunkt, hvor ejendommen overtages af en ny ejer. De gældende regler for ejendomsværdiskat ved dødsfald foreslås ikke ændret med lovforslaget. Den foreslåede ændring vil alene omfatte den grundskyld, der påhviler boligdelen på landbrugs- eller skovejendomme, når der er ansat en særskilt ejendomsværdi og grundværdi for boligdelen, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4. Den øvrige del af ejendommen er ikke omfattet af ændringen. Der vil derfor skulle betales grundskyld af den øvrige del af ejendommen i perioden fra tidspunktet fra dødsfaldet og indtil det tidspunkt, hvor ejendommen overtages af en ny ejer.