Ejendomsskatteloven § 31

Efter gældende regler opkræves ejendomsværdiskatten via forskudsansættelsen og slutopgørelsen for ejeren af ejendommen, mens grundskyld af ejendomme ejet af fysiske personer opkræves af kommunalbestyrelsen direkte hos den fysiske ejer.

Forskudsskatten opkræves efter gældende ret på to måder, dvs. der findes to typer af forskudsskat. Den ene type forskudsskat benævnes A-skat. Den betales løbende ved, at en arbejdsgiver eller en anden indeholdelsespligtig på baggrund af skattekortet med trækprocent og skattekortfradrag indeholder skat før udbetalingen af løn, pension, overførselsindkomst m.v. Normalt kan hele den beregnede forskudsskat inklusive eventuel ejendomsværdiskat opkræves som A-skat af løn eller af anden A-indkomst ved hjælp af trækprocenten.

Den anden type forskudsskat benævnes B-skat. B-skat betaler den skattepligtige selv ved at anvende de indbetalingskort, som Skatteforvaltningen udsender sammen med forskudsopgørelsen. B-skatten betales normalt i op til 10 rater i løbet af indkomståret.

Efter indkomstårets udløb udarbejder Skatteforvaltningen en årsopgørelse for skattepligtige personer til Danmark, hvor der beregnes en slutskat på grundlag af samtlige af årets faktiske indkomster og fradrag samt beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten. På baggrund af den beregnede slutskat opgøres det, om de foreløbigt betalte B-skatterater har været tilstrækkelige til at dække den skat, der skal betales af den faktiske indkomst, eller om der er betalt for lidt eller for meget.

Det er fastsat i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 6, at for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, foretages en foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for indkomståret efter ejendomsværdiskattelovens § 3, når ejendomsvurderingen for indkomståret ikke er meddelt ejeren inden for oplysningsfristen for indkomståret, jf. skattekontrollovens §§ 10-13. Den foreløbige beregning efter ejendomsværdiskattelovens § 3 fastsættes ved at anvende beregningsgrundlaget efter stk. 1 ved den seneste vurdering. Når ejendomsvurderingen for indkomståret er meddelt ejeren, opgøres ejendomsværdiskatten endeligt efter ejendomsværdiskattelovens § 3.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 15, stk. l, 1. pkt., finder reglerne om anvendelse af indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning og hæftelse af indkomstskat, der er fastsat i kildeskatteloven, tilsvarende anvendelse, for så vidt angår ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven. Det er i ejendomsværdiskattelovens § 15, stk. l, 2. pkt., fastsat, at bestemmelserne i kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt., endvidere finder tilsvarende anvendelse.

Det er i kildeskattelovens § 24 A, 1. pkt., fastsat, at ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen efter kildeskattelovens § 24 A, 2. pkt.

Henvisningen til reglerne i kildeskatteloven indebærer, at det er kildeskattelovens regler, der skal følges ved opkrævning af ejendomsværdiskatten.

Henvisningen til kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt., indebærer, at ejendomsværdiskatten for ægtepar skal pålægges den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over ejendommen. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne der har rådighed over ejendommen, pålægges hver ægtefælle halvdelen.

Videre er det fastsat i § 27, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at forfalder en rate for grundskyld på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forudgående år endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag af den senest forudgående offentliggjorte almindelige vurdering eller omvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Efter § 27, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat gælder, at hvis der er en eventuel difference mellem den foreløbige beregning og den endelige beregning fordeles denne på årets øvrige rater.

Det foreslås i stk. 1, at ejendomsværdiskat af ejendomme nævnt i § 3 og grundskyld af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, og ubebyggede grunde, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, der alene er ejet af fysiske personer, opkræves af told- og skatteforvaltningen via forskuds- og årsopgørelsen hos den eller de fysiske personer, der ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register.

Forslaget skal ses i sammenhæng med boligskatteforliget, hvor det fremgår, at opkrævningen af grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer fra og med 2024 overgår til personskattesystemerne, hvor skatten opkræves personligt i lighed med ejendomsværdiskatten og ikke som efter gældende ret i to eller flere rater.

Dette skal ses i sammenhæng med, at det fremgår af boligskatteforliget, at det er Skatteforvaltningen, der fra og med 2024 vil skulle opkræve grundskyld. Grundskylden vil imidlertid forblive en kommunal skat. Det følger videre af boligskatteforliget, at de beløb, som Skatteforvaltningen vil pålægge ejerne at betale, vil skulle afregnes til kommunerne. Skatteforvaltningen opkræver dermed beløbene på vegne af kommunerne. Reglerne om Skatteforvaltningens afregning af opkrævede beløb for grundskyld og dækningsafgift foreslås reguleret i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.

Forslaget indebærer, at det er Skatteforvaltningen, der vil skulle opkræve ejendomsværdiskat, og grundskyld af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, der alene er ejet af fysiske personer hos den eller de fysiske personer, der ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register.

Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identificere ejerskifter m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af den offentlige myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes løbende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningens administration. Det kan bl.a. være CPR, CVR og Ejerfortegnelsen. Ejerfortegnelsen opdateres af kommunerne og indeholder oplysninger om de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere, men også andre, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst.

Forslaget indebærer videre, at opkrævningen vil ske via forskuds- og årsopgørelsen. Det betyder, at ejendomsværdiskatten og grundskylden vil blive opkrævet via forskudsansættelsen og slutopgørelsen for ejeren af ejendommen. Det vil være en videreførelse af gældende ret for ejendomsværdiskat, men en nyskabelse for grundskyld af ejendomme nævnt lovforslagets i § 3, stk. 1, nr. 1-4, og ubebyggede grunde, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, der alene er ejet af fysiske personer. For så vidt angår landbrugs- og skovejendomme, hvor der er ansat en særskilt ejendomsværdi og grundværdi for boligdelen, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, vil grundskyld for den øvrige ejendom dog blive opkrævet via skattekontoen.

En ejendom, der er kategoriseret som ejerbolig, men hvor der er en erhvervsdel på ejendommen, vil ikke være en ejendom som nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, men være en ejendom som nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5. En ejendom der eksempelvis indeholder to selvstændige boligenheder, hvor 5 pct. bruges til erhvervsmæssige formål og de resterende 95 pct. bruges til boligformål, vil være en ejendom som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5, og vil ikke være omfattet af det foreslåede stk. 1.

Lovforslagets § 3 indeholder en afgrænsning af de typer af ejendomme, der omfattes af ejendomsværdiskat i Danmark, og som kan anvendes til beboelse af ejeren.

Forskellen på de typer af ejendomme, der opkræves ejendomsværdiskat og grundskyld via forskuds- og årsopgørelsen, skal ses i lyset af systemmæssige hensyn. Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, indeholder en afgrænsning af de typer af ejendomme, hvis ejer fra og med indkomståret 2024 vil få opkrævet grundskyld via forskuds- og årsopgørelsen. Følgende ejendomme er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4:

– Ejendomme, der kun indeholder én selvstændig boligenhed.

– Ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, er foretaget fordeling af ejendomsværdien.

– Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.

– Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.

Fysiske personer, der ejer ejendomme, der er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, vil blive opkrævet via skattekontoen. Følgende ejendomme er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10:

– Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige boligenheder, der både anvendes til boligformål og erhvervsmæssige formål, og hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en ansættelse af ejendomsværdien for boligdelen. Det samme gælder erhvervsejendomme m.v., som indeholder to selvstændige boligenheder, og hvor ejendomsværdien tillige fordeles på de to boligenheder efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.

– Lejligheder, som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med tre til seks boligenheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere.

– Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med tre til seks boligenheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne.

– Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to boligenheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en boligenhed i ejendommen.

– Ejendomme over 5.000 m2, der helt eller delvist er beliggende i landzone, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 36 fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren og på den øvrige del af ejendommen.

– Ejendomme, som i matriklen er samnoteret med en vindmølleparcel, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, ansættes for den del, der knytter sig til ejerboligen.

Forskudsskatten vil blive opkrævet på to måder, dvs. der findes to typer af forskudsskat. Den ene type forskudsskat benævnes A-skat. Den betales løbende ved, at en arbejdsgiver eller en anden indeholdelsespligtig på baggrund af skattekortet med trækprocent og skattekortfradrag indeholder skat før udbetalingen af løn, pension, overførselsindkomst m.v. Normalt kan hele den beregnede forskudsskat inklusive eventuel ejendomsværdiskat opkræves som A-skat af løn eller af anden A-indkomst ved hjælp af trækprocenten. Den anden type forskudsskat benævnes B-skat. B-skat betaler den skattepligtige selv ved at anvende de indbetalingskort, som Skatteforvaltningen udsender sammen med forskudsopgørelsen. B-skatten betales normalt i op til 10 rater i løbet af indkomståret.

Efter indkomstårets udløb vil Skatteforvaltningen udarbejde en årsopgørelse for skattepligtige personer til Danmark, hvor der beregnes en slutskat på grundlag af samtlige af årets faktiske indkomster og fradrag samt beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten og grundskylden.

Med forslaget vil ejendomsværdiskat af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3 altid blive opkrævet af Skatteforvaltningen via forskuds- og årsopgørelsen. Det vil således være tilfældet, uanset om den fysiske person ejer ejendommen med en eller flere fysiske eller juridiske personer.

Med forslaget vil grundskyld af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, og ubebyggede grunde, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, derimod ikke altid blive opkrævet af Skatteforvaltningen via forskuds- og årsopgørelsen. Det afgørende for, at grundskylden for disse ejendomme vil skulle opkræves via forskuds- og årsopgørelsen, er, at ejendommen alene er ejet af fysiske personer. Det betyder, at i de tilfælde de omfattede ejendomme er ejet af en fysisk person i sameje med en eller flere juridiske personer i civilretlig forstand, såsom selskaber og foreninger, vil der i stedet ske opkrævning af grundskyld via skattekontoen, jf. lovforslagets § 33.

I et eksempel, hvor en fysisk person er ejendomsværdiskattepligtig af en ejendom, og den fysiske person ejer ejendommen i sameje med en juridisk person, vil det betyde, at den fysiske person vil få opkrævet ejendomsværdiskat via forskuds- og årsopgørelsen og vil få opkrævet grundskyld via skattekontoen.

Grundskyld af ejendomme i eksempelvis i andelsboligforeninger vil ikke skulle opkræves via forskuds- og årsopgørelsen, idet sådanne ejendomme ejes af foreningen og ikke af en eller flere fysiske personer. Lejere i boligforeninger vil på samme baggrund heller ikke være omfattet af opkrævning af grundskylden via lejerens forskuds- og slutskatteansættelse. Det samme vil være tilfældet for ejendomme, der ejes af boligaktie- og boliganpartsselskaber. For sådanne ejendomme vil grundskylden således blive opkrævet efter lovforslagets § 33.

For et boliginteressentskab m.v. med fysiske personer som interessenter vil grundskylden heller ikke skulle opkræves via personskattesystemerne, idet det så vil være boliginteressentskabet, som er en juridisk person i civilretlig forstand, der ejer den pågældende ejendom. Dette vil også gælde, selv om de fysiske personer skattemæssigt måtte anses som ejere af ejendommen. De fysiske personer, der indgår i et sådant boliginteressentskab, og som er ejendomsværdiskattepligtige, vil dog få opkrævet ejendomsværdiskatten via forskuds- og årsopgørelsen. Der tiltænkes fsva. ejendomsværdiskatten således ingen ændringer af den gældende retstilstand herom.

For ejendomsværdiskat omfatter forslaget de ejendomme, som er nævnt i lovforslagets § 3, og for grundskyld omfatter forslaget de ejendomme, som er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4. Forskellen for typer af ejendomme, der er omfattet af forslaget alt afhængigt af, om der er tale om ejendomsværdiskat eller grundskyld, skal ses i lyset af, at ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, som alene er ejet af fysiske personer, vil blive opkrævet grundskyld via personskattesystemerne. I den foreslåede bestemmelse henvises der for grundskyld således ikke til lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, fordi grundskyld for disse ejendomstyper opkræves hos hovedejeren via skattekontoen. Det betyder, at en fysisk person, der ejer en ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, således vil blive opkrævet ejendomsværdiskat via personskattesystemerne og opkrævet grundskyld via skattekontoen efter lovforslagets § 33. Det vil også gælde for den øvrige del af ejendommen for landbrugs- og skovejendomme, hvor der er ansat en særskilt ejendomsværdi og grundværdi for boligdelen. Opkrævningen for boligdelen vil blive opkrævet via personskattesystemerne.

Fordi der ikke betales grundskyld af ejendomme beliggende i udlandet, omfatter forslaget for grundskyld således heller ikke de ejendomme, der er beliggende udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 for nærmere afgrænsning af de ejendomme, der er omfattet af forslaget.

For ubebyggede grunde vil det med forslaget være en forudsætning, at grundene er udlagt til opførelse af ejendomme nævnt i ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 eller 8.

Omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7, er ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m2, og hvor hele grunden er udlagt til helårsbeboelse.

Omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 8, er ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end 2.400 m2, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse.

Med forslaget vil det være en forudsætning, at grundene er udstykket til opførelse af én af sådanne ejendomme.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at reglerne om indkomstår, stiftelse, forfaldstidspunkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning, sidste rettidige betalingsdag og hæftelse for indkomstskat som fastsat i kildeskatteloven finder anvendelse for ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendomme og ubebyggede grunde omfattet af stk. 1. Det foreslås i 2. pkt., at reglerne om forskudt indkomstår i kildeskatteloven dog kun finder anvendelse for ejendomsværdiskat af ejendomme omfattet af stk. 1. Det foreslås i 3. pkt., at ejendomsværdiskat i det forskudte indkomstår skal registreres digitalt af den skattepligtige via told- og skatteforvaltningens hjemmeside. Det foreslås videre i 4. pkt., at reglerne i kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt., om fordeling af indkomsten mellem ægtefæller tilsvarende finder anvendelse for ejendomsværdiskat af ejendomme omfattet af stk. 1.

Med forslaget i 1. pkt. vil de nævnte regler i kildeskatteloven i forhold til ejendomsværdiskat gælde for ejendomme, der er nævnt i lovforslagets § 3. Med forslaget vil de nævnte regler i kildeskatteloven i forhold til grundskyld gælde for ejendomme, der er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, samt ubebyggede grunde, der er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8.

Henvisningen til reglerne i kildeskatteloven om indkomstår indebærer, at kildeskattelovens § 22 om indkomståret vil finde anvendelse ved opkrævning af ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3 fsva ejendomsværdiskat, og ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, fsva. grundskyld.

Det forhold, at reglerne i kildeskatteloven om indkomstår vil skulle finde anvendelse for grundskyld af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, som alene ejet af fysiske personer, indebærer, at den periode, der er beskatningsgrundlaget for grundskylden, skal være indkomståret, der kan være forskudt i forhold til kalenderåret. Det vil være en ændring i forhold til gældende ret, hvor grundskylden opkræves for et skatteår, der svarer til kalenderåret.

Efter kildeskattelovens § 22 opgøres den skattepligtige indkomst på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten kun i en del af et år, er indkomståret det nævnte tidsrum. Efter lovforslagets § 72 vil indkomståret udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned.

Efter § 22 kan en selvstændigt erhvervsdrivende vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Har den selvstændigt erhvervsdrivende et andet indkomstår end kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Et bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 1. marts i kalenderåret forud for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. februar i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.

En selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende et andet indkomstår end kalenderåret, hvis det er begrundet i de forhold, der gør sig gældende for den skattepligtige, såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie eller nye forretningsforbindelser.

Med forslaget i 2. pkt. vil reglerne om det forskudte indkomstår alene finde anvendelse for ejendomsværdiskatten. Det betyder, at en selvstændigt erhvervsdrivende ikke vil kunne vælge at anvende forskudt indkomstår for grundskylden, hvilket skyldes systemmæssige hensyn. Om skatteforvaltningens systemlandskab på ejendomsområdet henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Henvisningen i 1. pkt. til reglerne i kildeskatteloven om forfaldstidspunkt indebærer, at kildeskattelovens § 58 om betaling af B-skat og arbejdsmarkedsbidrag, § 61 om betaling af restskat og § 62 A om modregning af uforfaldne restskattebeløb ved udbetaling af nedsat eller bortfalden restskat vil finde anvendelse ved opkrævning af ejendomsværdiskat og grundskyld for ejerboliger alene ejet af fysiske personer.

Henvisningen i 1. pkt. til reglerne i kildeskatteloven om forrentning indebærer, at reglerne om renter i kildeskattelovens afsnit III om den skattepligtige indkomst vil finde anvendelse ved opkrævning af ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendommen.

Henvisningen i 1. pkt. til reglerne i kildeskatteloven om procenttillæg indebærer, at reglerne i kildeskattelovens § 61 om betaling af et procenttillæg til staten af restskatten og § 62 om ydelse af et procenttillæg ved tilbagebetaling af overskydende skat vil finde anvendelse ved opkrævning af ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendommen.

Henvisningen i 1. pkt. til reglerne i kildeskatteloven om opkrævning indebærer, at reglerne i kildeskattelovens § 40 om opkrævning, § 51 A, hvorefter der ved fastsættelsen af grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat tages hensyn til indeholdelse af udbytteskat, og kildeskattelovens §§ 66 og 66 A om opkrævning af A-skat vil finde anvendelse ved opkrævning af ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendommen. Derudover vil kildeskattelovens § 88 også finde anvendelse, hvorefter skatteministeren bemyndiges til bl.a. at indgå aftaler med fremmede stater, Færøerne eller Grønland om, at danske foreløbige skatter vedrørende en indkomst kan overføres til dækning af den anden stats skattekrav af samme indkomst.

Henvisning i 1. pkt. til reglerne i kildeskatteloven om sidste rettidige betalingsdag indebærer, at reglerne i kildeskattelovens § 43, stk. 2, og § 59, stk. 1, vil finde anvendelse for krav opkrævet som A-skat eller B-skat.

Henvisningen i 1. pkt. til reglerne i kildeskatteloven om hæftelse indebærer, at reglerne i kildeskattelovens afsnit VII om hæftelsesbestemmelser m.v. vil finde anvendelse ved opkrævning af ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendommen.

Det bemærkes, at grundskyld af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, der alene ejet af fysiske personer, vil skulle inddrives efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige på samme måde som ejendomsværdiskatten, da både grundskyld og ejendomsværdiskat vil være omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og vil skulle inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, da såvel grundskyld som ejendomsværdiskat fra og med 2024 foreslås at skulle opkræves af staten. Det er derfor en fejl, når det i ejendomsværdiskattelovens § 15, stk. 1, er fastsat, at reglerne om inddrivelse af indkomstskat som fastsat i kildeskatteloven finder tilsvarende anvendelse for ejendomsværdiskat, idet reglerne som nævnt er fastsat i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Forslaget i 3. pkt. indebærer, at den skattepligtige vil skulle registrere det forskudte indkomstår digitalt via den digitale udstillingsløsning på Skat.dk. Det bemærkes, at det som konsekvens heraf ikke vil være muligt for ikkedigitale borgere at anvende forskudt indkomstår.

Henvisningen i 4. pkt. til kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt., indebærer, at ejendomsværdiskatten for ægtepar vil skulle pålægges den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over ejendommen. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne der har rådighed over ejendommen, vil hver ægtefælle blive pålagt halvdelen hver. Disse regler vil ikke gøre sig gældende for grundskyld af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, der alene er ejet af fysiske personer, da grundskylden ikke er en skat, der er afhængig af rådighed, ligesom det er tilfældet for ejendomsværdiskatten, jf. lovforslagets § 2, stk. 3.

Det vil ikke være et krav, at ejendommen, der kan anvendes til beboelse af ejeren, rent faktisk vil blive anvendt til beboelse af ejeren. Ejeren vil således kunne udleje ejendommen eller en del heraf, som vil kunne være anvendt til beboelse af ejeren, uden at det vil medføre, at reglerne om anvendelse af indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning, sidste rettidige betalingsdag og hæftelse for indkomstskat ikke skal finde anvendelse for grundskylden.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil reglerne i kildeskatteloven ikke skulle finde anvendelse for grundskyld af eksempelvis ejendomme i andelsboligforeninger eller lejere i boligforeninger. Det samme vil være tilfældet for ejendomme, der ejes af boligaktieselskaber. Andelsboligforeninger er kendetegnet ved, at der er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i foreningens ejendom til andelsbeviset. Et boligaktieselskab er et aktieselskab, hvor der er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i selskabets ejendom til aktien.

Reglerne i kildeskatteloven vil heller ikke skulle finde anvendelse for grundskyld af ejendomme ejet af et boliginteressentskab med fysiske personer som interessenter. Dette gælder også, selv om de fysiske personer skattemæssigt måtte anses som ejere af ejendommen. Har ejerne derimod direkte ejerskab til ejendommen, uden at ejerne har organiseret sig som en forening, ejes ejendommen af fysiske personer. I et sådant tilfælde vil reglerne i kildeskatteloven finde anvendelse, dog ikke hvis ejendommen er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, da disse ejendomme ligeledes ikke vil være omfattet af forslaget for grundskyld, uanset om ejendommen alene er ejet af en eller flere fysiske personer.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., er således en ændring i forhold til ejendomsværdiskattelovens § 15, stk. 1, 1. pkt., idet reglerne i kildeskatteloven om indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning og procenttillæg m.v. foreslås udvidet til også at gælde for grundskyld af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, der alene er ejet af fysiske personer. Fra og med 2024 foreslås grundskyld af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, der alene er ejet af fysiske personer, således at skulle opkræves via personskattesystemerne, ligesom ejendomsværdiskatten gør efter gældende regler. Reglerne i 2. og 3. pkt. er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 15, stk. 1, 1. pkt., fsva. at den skattepligtige kan vælge et forskudt indkomstår for ejendomsværdiskatten. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 4. pkt., er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 15, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i stk. 3, at opkræves ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendomme omfattet af stk. 1 på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forudgående indkomstår endnu ikke er afsendt til ejeren, beregnes ejendomsværdiskatten efter § 13 og grundskylden efter § 17 foreløbigt på grundlag af den senest ansatte ejendomsvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Den foreslåede bestemmelse foreslås at gælde frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, foretages vurderingerne pr. 1. januar i vurderingsåret. Vurderingerne bliver i de fleste tilfælde offentliggjort i februar eller marts i året efter vurderingsåret. Det kan dermed forekomme, at vurderingen ikke er offentliggjort forud for opkrævningen af ejendomsværdiskat og grundskyld. Efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, foretages omvurderingerne pr. 1. januar i året efter en almindelig vurdering.

Den foreslåede bestemmelse vil vedrøre situationer, hvor vurderingen foretaget i det forudgående år, som er beskatningsgrundlaget, endnu ikke er offentliggjort på tidspunktet for forskudsregistreringen. I disse tilfælde vil en fysisk person blive opkrævet ejendomsværdiskat og grundskyld på et foreløbigt grundlag og senere blive berigtiget via personskattesystemerne, hvis der viser sig at være en difference mellem det foreløbige og endelige beskatningsgrundlag, jf. forslaget til stk. 4.

Bestemmelsen vedrører ikke efterregulering af foreløbige beskatningsgrundlag i indkomstårene 2024 og 2025, som i stedet omfattes af lovforslagets § 82. Der henvises til pkt. 3.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er, for så vidt angår ejendomsværdiskat, en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 6, 1. og 2. pkt., og for så vidt angår grundskyld en delvis videreførelse af § 27, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at når det endelige beskatningsgrundlag foreligger og afløser det foreløbige beskatningsgrundlag efter stk. 3, § 13, stk. 5, og § 17, stk. 4, opgøres ejendomsværdiskatten endeligt efter § 13 og grundskylden endeligt efter § 17. Det foreslås i 2. pkt., at opstår der på baggrund heraf en difference i forhold til det beløb, der er beregnet efter stk. 3, opkræves eller udbetales differencebeløbet efter kildeskattelovens § 62 A.

Forslaget i 1. pkt. indebærer, at når det endelige beskatningsgrundlag foreligger, vil der blive foretaget en efterregulering af det beløb, der er beregnet på baggrund af det forudgående beskatningsgrundlag efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, lovforslagets § 13, stk. 5, og § 17, stk. 4.

For ejendomme, hvor der er sket nybyggeri, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4, ansætter Skatteforvaltningen et foreløbigt beskatningsgrundlag for indkomståret til brug for opkrævning af ejendomsværdiskat frem til tidspunktet for udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering, jf. lovforslagets § 13, stk. 5. Ved udsendelsen af denne almindelige vurdering eller omvurdering, vil den foreløbigt opgjorte ejendomsværdiskat skulle endeligt opgøres efter denne foreslåede bestemmelse.

For ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. lovforslagets § 4, stk. 1, i vurderingsåret før kalenderåret, ansætter Skatteforvaltningen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for indkomståret, som foreløbigt beskatningsgrundlag for opkrævningen af grundskyld frem til udsendelsen af den første almindelige vurdering eller omvurdering, jf. lovforslagets § 17, stk. 4. Ved udsendelsen af denne almindelige vurdering eller omvurdering, vil den foreløbigt opgjorte grundskyld skulle endeligt opgøres efter denne foreslåede bestemmelse.

Forslaget i 2. pkt. omhandler den situation, hvor der bliver opgjort en difference mellem den endelige opgjorte ejendomsværdiskat og grundskyld efter det foreløbige beskatningsgrundlag og endelige beskatningsgrundlag. En sådan difference vil medføre en ændring til en årsopgørelse, hvilket både kan udløse en restskat eller overskydende skat, som forrentes og opkræves eller udbetales efter reglerne i kildeskattelovens § 62 A.

Det følger af kildeskattelovens § 62 A, stk. 1, at medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i kildeskattelovens § 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet med tillæg efter kildeskattelovens § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den opkrævning, der sker efter kildeskattelovens § 61, stk. 5, eller den overførsel, der er sket efter § 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat m.v. Restskat eller yderligere restskat efter 1. pkt. med tillæg efter kildeskattelovens § 61, stk. 2, forrentes med renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 pct.-point pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen

Det følger af kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, at medfører en ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 62, skal beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse efter kildeskattelovens § 62, stk. 2. Det samlede beløb efter 1. pkt. forrentes med renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 pct.-point pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen. Tilbagebetaling sker efter kildeskattelovens § 61, stk. 4.

Det følger af kildeskattelovens § 62 A, stk. 3, at medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten er nedsat med, med tillæg efter kildeskattelovens § 61, stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente svarende til renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 pct.-point pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret. Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter. Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter reglerne i kildeskattelovens § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den overførsel af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk. 3

Det følger af kildeskattelovens § 62 A, stk. 4, at medfører en ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter kildeskattelovens § 62, stk. 2, og eventuelle renter efter kildeskattelovens § 62, stk. 3, 2. pkt., inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter.

Med bestemmelsen vil ændringer til en årsopgørelse, som skyldes ændringer til ejendomsværdiskatten og grundskylden, blive omfattet af de eksisterende regler og processer for indkomstskatter, herunder forretning, betalingsfrist, sidste rettidige betalingsfrist m.v.

Forslaget vil for grundskylden særligt skulle ses i lyset af, at grundskyld af ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, som alene er ejet af fysiske personer, foreslås opkrævet som indkomstskat gennem personskattesystemerne fra den 1. januar 2024, som A-skat eller B-skat, ligesom for ejendomsværdiskat og personlig indkomst.

Bestemmelsen vil dermed sikre ensrettet forvaltning af ændringer til en årsopgørelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., er, for så vidt angår ejendomsværdiskat, en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 6, 3. pkt., og en videreførelse af § 27, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat for grundskyld af ejendomme, der er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, som er ejet af fysiske personer. For andre ejendomme henvises til lovforslagets § 33. Derudover vil efterreguleringen af ejendomsværdiskat og grundskyld skulle ske efter kildeskattelovens regler.