Ejendomsskatteloven § 28

Kommunalbestyrelsen skal efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fastsætte grundskyldspromillen i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget. I henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 1051 af 15. oktober 2019 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. skal forslag til kommunernes årsbudget udarbejdes af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen senest den 15. september forud for det pågældende regnskabsår. Videre skal kommunalbestyrelsen senest den 15. oktober forud for regnskabsåret vedtage årsbudgettet for regnskabsåret. Grundskyldspromillen vil dermed være kendt senest den 15. oktober.

Efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat skal grundskyldspromillen udgøre mindst 16 og højst 34.

Det fremgår videre af § 2, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at af ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, anses for landbrugsejendomme eller skovejendomme efter ejendomsvurderingsloven, opkræves grundskyld med en promille, der er 14,8 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldspromille efter § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat. Det indebærer, at den laveste sats, som grundskylden kan opkræves med, er 1,2 promille.

Det er i § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat videre fastsat, at i kommuner, hvor grundskyldspromillen er fastsat til mere end 22 promille, opkræves grundskylden af landbrugsejendomme og skovejendomme med 7,2 promille. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for landbrugsejendomme som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have, jf. 2. pkt.

Efter § 2, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen for skatteårene 2021-2028 ikke fastsætte grundskyldspromillen efter stk. 1 og 2 højere end promillen for skatteåret 2020.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen fastsætter satsen for grundskyld i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår.

Med forslaget vil det være kommunalbestyrelsen, der fastsætter satsen for grundskyld, som senest vil skulle vedtages på tidspunktet for kommunalbestyrelsens vedtagelse af årsbudgettet. Satsen vil angive forholdet mellem det beløb, som kommunalbestyrelsen vil skulle udskrive som grundskyld, og summen af de grundværdier, der vil skulle pålægges grundskyld. Dog vil der til og med indkomståret henholdsvis kalenderåret 2028 gælde et loft for satsen for grundskyld, jf. det foreslåede stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås videre i 2. pkt., at satsen højst kan udgøre 30 promille, jf. dog stk. 2.

Denne maksimumsgrænse for satsen for grundskyld vil gælde for alle ejendomme, bortset fra landbrugs- og skovejendomme, der foreslås reguleret i forslaget i stk. 2.

Den foreslåede maksimumsgrænse på 30 promille vil også gælde for stuehuse m.v. tilknyttet landbrugs- og skovejendomme, idet den grundværdi, der fastsættes for stuehuset med tilhørende grund og have m.v., ikke foreslås at indgå i den samlede grundværdi for landbrugs- og skovejendomme.

Forslaget i 2. pkt. skal ses i sammenhæng med boligskatteforliget, hvoraf det fremgår, at den øvre grænse for grundskyldspromillen skal sættes ned fra 34 til 30 promille. Det fremgår videre af boligskatteforliget, at den gældende minimumsgrænse for grundskyld på 16 promille skal ophæves, og den foreslås derfor ikke videreført med lovforslaget.

Det foreslås i 3. pkt., at for indkomstårene og kalenderårene 2024-2028 kan kommunalbestyrelsen dog ikke fastsætte satsen for grundskyld efter 1. og 2. pkt. højere end satsen angivet for den pågældende kommune i bilag 1.

Forslaget vil således indebære, at der vil blive fastsat et loft for grundskyldspromillen for hver enkelt kommune for kalenderårene 2024-2028. Forslaget skal ses i sammenhæng med kompensationsaftalen, hvorefter de kommunale grundskyldspromiller ikke kan sættes op i 2021-2028. Den fastsatte grundskyldspromille for hver enkelt kommune for årene 2021-2028 skal udgøre et loft for den grundskyldspromille, som kommunalbestyrelsen kan fastsætte. Loftet over stigninger i grundskylden skal sikre tryghed om boligbeskatningen. Det fremgår videre af aftaleteksten, at grundskyldspromillerne fastsættes ved lov, så provenuet fra grundskylden i hver enkelt kommune i 2024 svarer til, hvad grundskylden i 2024 ville udgøre med de skatteregler, der er gældende i 2023.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at kommunalbestyrelsen i 5-årsperioden 2024-2028 ikke vil kunne sætte satsen for grundskylden op i forhold til den sats, der er fastsat for den pågældende kommune i bilag 1.

Kommunalbestyrelsen vil således kunne fastsætte en lavere sats, herunder 0 promille, for et eller flere år i 5-årsperioden, men den vil ikke kunne fastsætte en højere sats end angivet i bilag 1. Kommuner, hvor loftet for grundskyldspromillen på 30 umiddelbart reducerer provenuet af grundskylden i 2024, vil fuldt ud blive kompenseret af staten af mindreprovenuet. Kompensationen til kommunerne videreføres til og med kommunernes budgetår 2028.

Fra og med kalenderåret henholdsvis indkomståret 2029 vil kommunalbestyrelsen frit kunne sætte satsen for grundskylden op i forhold til det loft, der foreslås at gælde for 2024-2028, dog højst til 30 promille, jf. forslaget i stk. 1, 2. pkt.

Efter lov om kommunal ejendomsskat anvendes for grundskyld begrebet skatteåret. Det foreslås, at skatteårsbegrebet ikke videreføres med lovforslaget, da dette begreb ikke i øvrigt anvendes i reglerne for beskatning af personer og selskaber. Det foreslås i stedet at anvende både indkomstår og kalenderår for grundskyld.

Det følger af boligskatteforliget, at staten overtager opkrævningen af grundskyld fra kommunerne fra og med 2024. Som følge af statens overtagelse vil grundskylden fra og med 2024 blive opdelt i to separate skattearter. For fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, vil grundskylden blive opkrævet og inddrevet som A- eller B-skat, ligesom ejendomsværdiskatten opkræves og inddrives i dag. For andre ejendomme vil grundskylden fortsat hvile på ejendommen med pante- og fortrinsret og blive opkrævet hos hovedejeren, jf. pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det vil også gælde for den øvrige del af ejendommen for landbrugs- og skovejendomme, hvor der er ansat en særskilt ejendomsværdi og grundværdi for boligdelen. Opkrævningen for boligdelen vil blive opkrævet via personskattesystemerne. Det vil ikke være muligt generelt at benævne den periode, som skal være grundlag for grundskyld, for indkomstår. Det skyldes, at der vil være pligtsubjekter for grundskyld, som ikke er indkomstskattepligtige, og som dermed ikke har et skattemæssigt indkomstår. Den periode, som vil være grundlaget for grundskyld for sådanne ikkeindkomstskattepligtige pligtsubjekter for grundskyld, vil derfor være kalenderåret. Det samme vil være tilfældet for selvstændigt erhvervsdrivendes erhvervsejendomme og juridiske personers ejendomme.

For fysiske personer, der ejer en ejendom nævnt i lovforslaget § 3, stk. 1, nr. 1-4, foreslås det i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, at grundskylden vil skulle opkræves via personskattesystemerne. De pågældende ejere af sådanne ejendomme vil efter det foreslåede dermed i kraft af denne opkrævningsmåde få et indkomstår for grundskyld, ligesom ejerne har et indkomstår i kraft af, at ejendomsværdiskatten efter gældende regler opkræves via personskattesystemerne. Der vil således for sådanne ejendomme være sammenfald mellem det indkomstår, der foreslås anvendt for opkrævning af grundskyld, og det indkomstår, der foreslås anvendt for opkrævning af ejendomsværdiskat.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat og indebærer en ændring i forhold til § 2, stk. 1, 2. pkt. Ændringen indebærer, at den gældende minimumsgrænse for grundskyld på 16 promille ikke foreslås videreført i lovforslaget. Spændet for grundskyldspromillen foreslås således ændret fra mellem 16 og 34 promille til højst 30 promille med henblik på at sikre, at de højere nye vurderinger ikke umiddelbart vil føre til øgede indtægter for kommunerne fra grundskylden. Den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. er i det væsentlige ny og indebærer ændringer i forhold til § 2, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at satsen for grundskyld af produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3, mindst skal udgøre 1,2 promille og højst må udgøre 7,2 promille.

Efter ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 1, sker vurderingerne af produktionsjord for landbrugs- og skovejendomme efter en særlig vurderingsnorm ved fremskrivning til vurderingstidspunktet af den seneste gennemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-48. Formålet med den særlige vurderingsnorm er at videreføre de vurderinger, der under den tidligere vurderingsordning efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme blev foretaget efter de særlige regler om vurderinger af skovejendomme og den såkaldte bondegårdsregel, der indebar, at jord skulle ansættes til samme beløb pr. arealenhed, uanset størrelsen på den ejendom, som jorden tilhørte, hvis forholdene var ensartede.

Ved fremskrivninger for produktionsjord tilhørende landbrugs- eller skovejendomme anvendes prisindeks efter ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 5. Prisindeks udarbejdes af Danmarks Statistik med anvendelse af de statistiske principper og metoder, som Danmarks Statistik vælger at anvende, jf. § 44, stk. 2.

Ved produktionsjord forstås efter ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2, arealer i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme, når sådanne arealer anvendes til landbrugsmæssige formål eller er undergivet fredskovpligt og ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål.

Efter ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 3, betragtes naturarealer i landzone, der hører til landbrugs- eller skovejendomme, som produktionsjord, hvis de pågældende arealer ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål. Fredskovspligtige arealer uden for landzone betragtes ligeledes som produktionsjord. Det betyder, at fredskovsarealer tilhørende landbrugs- eller skovejendomme betragtes som produktionsjord, uanset om de er beliggende i landzone, byzone eller sommerhusområde.

Grundarealer tilhørende driftsbygninger, som anvendes til land- eller skovbrugsmæssige formål, og som er beliggende på arealer som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., betragtes som produktionsjord, jf. stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt.

Den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven skal ansættes for en skovejendom, er som udgangspunkt den samme pr. hektar, uanset om skoven er nytilplantet, eller om den er hugstmoden. Dette er en følge af den fremskrivningsordning, der efter ejendomsvurderingslovens § 28 gælder ved ansættelsen af grundværdier for landbrugs- og skovejendomme.

Det foreslås i 2. pkt., at for kalenderårene 2024-2028 kan kommunalbestyrelsen dog ikke fastsætte satsen for grundskyld efter 1. pkt. højere end satsen for skatteåret 2023.

Forslaget vil således indebære, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fastsætte satsen for grundskyld af produktionsjord højere end den sats, der er fastsat for skatteåret 2023. Forslaget skal ses i sammenhæng med kompensationsaftalen, hvorefter de kommunale grundskyldspromiller ikke kan sættes op i 2021-2028. Loftet over stigninger i grundskylden skal sikre tryghed om boligbeskatningen. Det fremgår videre af aftaleteksten, at grundskyldspromillerne fastsættes ved lov, så provenuet fra grundskylden i hver enkelt kommune i 2024 svarer til, hvad grundskylden i 2024 ville udgøre med de skatteregler, der er gældende i 2023.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at kommunalbestyrelsen i 5-årsperioden 2024-2028 ikke vil kunne sætte satsen for grundskylden op i forhold til den sats, der er fastsat for skatteåret 2023.

Fra og med kalenderåret 2029 vil kommunalbestyrelsen frit kunne sætte satsen for grundskylden på mindst 1,2 promille og højst 7,2 promille, jf. forslaget i stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af boligskatteforliget, at den eksisterende regel om, at grundskyldspromillen for produktionsjord er lig den almindelige grundskyldspromille fratrukket 14,8 promille-point, skal ophæves. Reglen foreslås derfor ikke videreført i den gældende form, men den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt. vil dog svare til og indebære en videreførelse af det nuværende spænd for fastsættelse af grundskyldspromillen for landbrugsejendomme og skovejendomme i § 2, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt. er en videreførelse af § 2, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat fsva. den del af bestemmelsen, der vedrører loft for grundskyldspromillen for produktionsjord.

I tabel 9 er der vist eksempler på, hvorledes grundskylden beregnes efter gældende regler og efter lovforslaget.

Tabel 9. Eksempler på grundskyld i 2024 efter gældende regler og efter lovforslaget
		Kr.	Kr.
Grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat
Beregningsgrundlaget for grundskyld udgør det mindste af:
- Grundværdi pr. 1. okt. 2011 med reduktion1)	(1)	600.000
- Stigningsbegrænset grundværdi, grundskatteloftværdi	(2)	550.000
- 80 pct. af grundværdi ved ny vurdering pr. 1. jan. 2022	(3)	1.760.000
Grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat	(4)=26‰ af (3)		14.300
Grundskyld efter lovforslaget
Grundværdi, ny vurdering pr. 1. jan. 2022	(5)	2.200.000
Beregningsgrundlag for grundskyld, 80 pct. af ny vurdering	(6)	1.760.000
Grundskyld efter lovforslaget 2)	(7)=7‰ af (6)		12.320
1) Reduktionen af grundværdien pr. 1. okt. 2011 udgør 5 pct. af grundværdien til og med 100.000 kr. og 2,5 pct. for den del af vurderingen, der ligger over det nævnte beløb. Den beregnede nedsættelse reduceres med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr. 2) Det er beregningsteknisk forudsat, at grundskyldspromillen i den pågældende kommune nedsættes fra 26 til 7.