Ejendomsskatteloven § 25

Efter ejendomsværdiskattelovens § 8, stk. 1, 1. pkt., nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med et beløb svarende til 3,7 promille af beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4 b, når den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Nedslaget kan efter ejendomsværdiskattelovens § 8, stk. 1, 2. og 3. pkt., dog højst udgøre 6.000 kr. pr. bolig for helårshuse og højst 2.000 kr. for sommerhuse. Maksimumsgrænsen på 6.000 kr. gælder også sommerhuse, der med tilladelse anvendes som helårsbolig. Der sker ingen årlig regulering af de pågældende maksimumsgrænser.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., er det for personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne, en betingelse for nedslag, at den pågældende giver Skatteforvaltningen de oplysninger om egne og samlevende ægtefælles indkomstforhold, der er nødvendige til brug for beregningen af nedslaget. Det er endvidere efter 2. pkt. en betingelse, at Skatteforvaltningen gennem administrativt samarbejde med skattemyndigheder i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne kan indhente oplysninger om den skattepligtiges og samlevende ægtefælles indkomstforhold.

Det er videre i ejendomsværdiskattelovens i § 8, stk. 3, 1. pkt., fastsat, at hvis den ægtefælle, der er ejer og folkepensionist, dør, gives nedslaget tilsvarende til en længstlevende ægtefælle, der bliver boende i en ejendom, der har tilhørt en af ægtefællerne, selv om den pågældende ikke selv opfylder betingelserne for at være pensionist. Det er efter 2. pkt. en betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den længstlevende ægtefælle gifter sig igen, bortfalder efter 3. pkt. retten til at i nedslaget. Retten ophører i det første indkomstår efter ægteskabets indgåelse.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at har den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med 6.000 kr. pr. boligenhed. Det foreslås endvidere i 2. pkt., at for fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig, udgør nedslaget dog udgøre 2.000 kr. pr. fritidsbolig. Det foreslås endvidere i 3. pkt., at ejendomsværdiskatten dog aldrig kan blive negativ.

Med forslaget vil nedslaget i ejendomsværdiskatten gælde for alle, der har nået folkepensionsalderen i henhold til § 1 a i lov om social pension, eller hvis en samlevende ægtefælle i henhold til samme bestemmelse i lov om social pension har nået folkepensionsalderen, uanset om de pågældende er hjemmehørende her i landet eller ej. Nedslaget vil således ikke være forbeholdt nuværende ejere, dvs. personer, der på en nærmere fastsat dato har nået folkepensionsalderen.

I tabel 7 er der vist eksempler på, hvorledes ejendomsværdiskatten beregnes efter gældende regler og efter lovforslaget for boligejere, der er folkepensionister i forskellige boligtyper erhvervet den 1. juli 1998 eller før. Det bemærkes, at pensionistnedslaget beregnes på samme måde for folkepensionister, der har erhvervet boligen efter den 1. juli 1998.

Tabel 7. Eksempler på ejendomsværdiskat efter gældende regler og efter lovforslaget for ejere der er folkepensionister, der har erhvervet ejendommen den 1. juli 1998 eller før
Boligtype	Sommerhus	Ejerlejlighed	Parcelhus	Parcelhus
	Kr.	Kr.	Kr.	Kr.
Ejendomsværdiskat efter gældende regler
Ejendomsværdiskattegrundlag, gældende regler1)	1.000.000	1.100.000	1.800.000	6.000.000
9,2‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget op til 3.040.000 kr.	9.200	10.120	16.560	27.968
30‰ af grundlaget over 3.040.000 kr.	0	0	0	88.800
Nedslag på 1,8‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget	-1.800	-1.980	-3.240	-10.800
Nedslag på 3,7‰, maks. 1.200 kr. for parcelhuse og sommerhuse	-1.200	0	-1.200	-1.200
Nedslag for folkepensionister på 3,7‰, maks. 6.000 kr. for helårsboliger og maks. 2.000 kr. for sommerhuse2)	-2.000	-4.070	-6.000	-6.000
Ejendomsværdiskat efter gældende regler 3)	4.200	4.070	6.120	98.768
Ejendomsværdiskat efter lovforslaget
Ejendomsværdi, ny vurdering4)	2.000.000	2.200.000	3.600.000	12.000.000
Ejendomsværdiskattegrundlag, 80 pct. af ny vurdering	1.600.000	1.760.000	2.880.000	9.600.000
5,1‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget op til 9.200.000 kr.	8.160	8.976	14.688	46.920
14‰ af grundlaget over 9.200.000 kr.	0	0	0	5.600
Nedslag på 1,0‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget	-1.600	-1.760	-2.880	-9.600
Nedslag på 2,1‰, maks 1.200 kr. for parcelhuse og sommerhuse	-1.200	0	-1.200	-1.200
Nedslag for folkepensionister på 6.000 kr. for helårsboliger og 2.000 kr. for sommerhuse2)	-2.000	-6.000	-6.000	-6.000
Ejendomsværdiskat for folkepensionister efter lovforslaget 3)	3.360	1.216	4.608	35.720
1) Ejendomsværdiskattegrundlaget udgør det mindste beløb af ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 tillagt 5 pct., ejendomsværdien pr. 1. januar 2002 og 80 pct. af ejendomsværdien pr. 1. januar 2022. 2) Nedslaget er før eventuel indkomstgraduering. 3) for ejendomme købt 1. juli 1998 eller før 4) Det er beregningsteknisk forudsat, at ejendomsværdien efter den nye vurdering pr. 1. januar 2022 udgør godt det dobbelte af det gældende skattestopslåste ejendomsværdiskattegrundlag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en ændring af ejendomsværdiskattelovens § 8, stk. 1. Ændringen indebærer, at nedslaget ikke længere vil være afhængigt af beskatningsgrundlaget, men i stedet vil udgøre et fast nedslag på henholdsvis 6.000 kr. pr. boligenhed for helårsboliger og på 2.000 kr. pr. enhed for fritidsboliger. Ejendomsværdiskatten kan dog aldrig blive negativ.

Ændringen skal ses i lyset af, at det ikke systemmæssigt er muligt, at nedslaget efter indkomstreduktionen efter lovforslagets § 26 kan indgå i beregningen af den foreslåede rabatordning efter lovforslagets kapitel 6. Derfor foreslås afhængigheden af beskatningsgrundlaget ophævet således, at ingen folkepensionister vil opleve en reduktion i deres nedslag, uden at de kompenseres i rabatordningen. Om rabatordningen henvises til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Derved vil ingen folkepensionister opleve stigninger i ejendomsskatterne i 2024 ved overgangen fra de gældende regler til reglerne i dette lovforslag. Folkepensionister, der efter gældende regler er omfattet af nedslaget, men som ikke efter de gældende regler modtager det maksimale fradrag på 6.000 kr. for helårsboliger og på 2.000 kr. for fritidsboliger, vil derimod opleve en lempelse i deres ejendomsskattebetaling.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at for personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, eller som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, er det en betingelse for nedslag efter stk. 1, at den skattepligtige meddeler told- og skatteforvaltningen de oplysninger om egne og den samlevende ægtefælles indkomstforhold.

I kildeskattelovens § 1 er det fastsat, hvem der er fuldt skattepligtige til Danmark, herunder hvem der pligtig til at svare indkomstskat til staten. Dette er bl.a. personer, der har bopæl i Danmark.

Baggrunden for, at den pågældende med forslaget vil skulle give Skatteforvaltningen oplysninger om egne og den samlevende ægtefælles indkomstforhold, er, at nedslaget efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 26 vil skulle indkomstreguleres og reduceres med 5 pct. af et beskatningsgrundlag, der opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., der overstiger et grundbeløb på 174.600 kr. (2010-niveau). For samlevende ægtefæller er grundbeløbet på 268.600 kr. (2010-niveau).

Beskatningsgrundlaget vil skulle opgøres efter de danske skatteregler, herunder reglerne i personskatteloven om personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst m.v. Ved beregningen af nedslaget vil samtlige af den pågældendes danske såvel som udenlandske indkomster skulle medtages. Indkomsterne vil skulle opgøres, som om alle indkomster havde været danske. Herved sikres den nødvendige ligestilling mellem danske og udenlandske ejere af fast ejendom i Danmark.

Det foreslås i 2. pkt., at det endvidere er en betingelse, at told- og skatteforvaltningen gennem administrativt samarbejde med skattemyndigheder i fremmede stater, på Færøerne eller i Grønland kan indhente oplysninger om den skattepligtiges og samlevende ægtefælles indkomstforhold.

Verifikationen af den pågældendes indkomstoplysninger vil kunne ske via EU’s direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 8, stk. 2, med den ændring, at sætningen »der er nødvendige for beregningen af nedslaget« foreslås at udgå.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at nedslag efter stk. 1 tilsvarende gives til en længstlevende ægtefælle, der ikke opfylder betingelserne for nedsættelse, hvis denne efter ægtefællens død eller flytning på plejehjem bevarer rådigheden over en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Det foreslås i 2. pkt., at det er en betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet eller flytningen.

Med forslaget vil den længstlevende ægtefælle, der ikke har nået folkepensionsalderen, overtage nedslaget, medmindre ægtefællerne var separerede ved dødsfaldet eller ved flytningen på plejehjem. Overtagelsen af nedslaget vil efter forslaget være betinget af, at den længstlevende ægtefælle vil bevare rådigheden over den ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne.

Det foreslås i 3. pkt., at hvis den længstlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, ophører retten til at indtræde i nedslaget med virkning fra og med det indkomstår, hvori ægteskabet indgås.

Det betyder, at den længstlevendes ægtefælles ret til at succedere i nedslaget vil bortfalde fra og med det indkomstår, hvori nyt ægteskab indgås. Retten til at succedere i nedslaget vil således bortfalde med virkning fra og med det indkomstår, hvori ægteskabet indgås og ikke først det efterfølgende indkomstår.

Med forslaget harmoniseres reglen til reglerne i skattelovgivningen vedrørende beskatningen af ægtefæller. Forslaget vil dermed bidrage til en forenkling af skattelovgivningen. I personskatteloven er der en række sambeskatningselementer, der giver mulighed for overførsel mellem ægtefæller/registrerede partnere af uudnyttede bundfradrag, personfradrag og underskud.

Dette har konsekvenser for beregningen af skatten for den enkelte. Ægtefællernes kapitalindkomst og aktieindkomst bliver også opgjort hver for sig, men skatten beregnes under ét. De nævnte sambeskatningseffekter forudsætter, at ægtefællernes anses for samlevende i skattemæssig henseende.

Om ægtefællerne kan anses for at være samlevende i skattemæssig henseende, skal afgøres efter kildeskattelovens § 4, stk. 3-6. Disse bestemmelser omhandler, hvornår samlivet i skattemæssig henseende anses for at være ophævet. Samlivet ophæves i skattemæssig forstand enten ved separation eller skilsmisse eller ved faktisk ophør af samlivet uden separation eller skilsmisse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 8, stk. 3, med den ændring, at affattelsen af betingelsen for at bevare nedslaget ændres fra »bliver boende« til »bevarer rådigheden«. Den foreslåede ændring er en tilpasning af, at ejendomsværdibeskatning er en beskatning af rådigheden over en bolig og ikke kun beskatning i tilfælde, hvor ejeren faktisk bor i ejendommen. Derudover vil retten til at succedere i nedslag, jf. den foreslåede regel i 3. pkt., bortfalde med virkning fra og med det indkomstår, hvor den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, og ikke – som i gældende ret – med virkning fra og med det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori ægteskabet indgås.