Ejendomsskatteloven § 24

Efter ejendomsværdiskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat endvidere med et beløb svarende til 3,7 promille af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens §§ 4 a og 4 b, når den skattepligtige har erhvervet en ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1, 3-5 og 9-11, senest den 1. juli 1998.

Ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1, 3-5 og 9-11, omfatter følgende ejendomme:

– Ejendomme, som kun indeholder én selvstændig lejlighed.

– Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.

– Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.

– Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en ansættelse af ejendomsværdien på boligdelen.

– Ejendomme over 5.000 m², der helt eller delvis er beliggende i landzone, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 36 fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren og på den øvrige del af ejendommen.

– Ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, ansættes på den del, der knytter sig til ejerboligen.

– Ejendomme af den i nr. 1-5, 9 og 10 nævnte art, der er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt., nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med 3,7 promille af beregningsgrundlaget for hele ejendommen for ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 2. Bestemmelsen omfatter ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder, hvor der er foretaget fordeling af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2.

Med ejendomsværdiskattelovens § 7 opnår de pågældende ejendomme således et yderligere nedslag ud over det nedslag, der gives efter § 6.

Efter bestemmelsen er det afgørende for, om den skattepligtige har erhvervet ejendommen senest den 1. juli 1998, om både køber og sælger har underskrevet en købsaftale senest denne dato.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 7, stk. 2, 1. pkt., kan nedslaget efter stk. 1 maksimalt udgøre 1.200 kr. pr. selvstændig boligenhed. Det maksimale nedslag ligger nominelt fast. Der beregnes i praksis ét nedslag på 1.200 kr. pr. selvstændig boligenhed.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 7, stk. 2, 2. pkt., gives nedslaget ikke til ejere af ejerlejligheder og fredede ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 K, der omhandler fradrag for driftsudgifter på og udgifter til istandsættelse af fredede bygninger.

Nedslaget efter ejendomsværdiskattelovens § 7, der blev indført som led i overgangen fra beskatningen af lejeværdi af egen bolig til ejendomsværdiskatten fra 2000, er en pendant til det tidligere såkaldte standardfradrag for vedligeholdelsesudgifter ved lejeværdibeskatningen, der blev givet til ejerboliger, herunder parcelhuse og stuehuse, undtagen ejerlejligheder. Det forhold, at standardfradraget ikke blev givet til ejerlejligheder, er historisk betinget og stammer fra indførelsen af reglerne om adgang til udstykning af lejeboliger i selvstændige ejerlejligheder. I den forbindelse blev ejerlejligheder ikke omfattet af standardfradraget, hvilket blev fastholdt ved overgangen til ejendomsværdiskatten.

Nedslaget på 3,7 promille, der højst kan udgøre 1.200 kr., bortfalder efter ejendomsværdiskattelovens § 7, stk. 2, 3. pkt., ved ejerskifte, idet det dog ikke bortfalder ved ejerskifte mellem ægtefæller. Nedslaget gives tilsvarende til en længstlevende ægtefælle, der ikke opfylder betingelsen for nedslag, og som bliver boende i en ejendom, der har tilhørt den anden ægtefælle. Efter 4. pkt. finder § 6, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Nedslaget i stk. 1 gives således tilsvarende til en længstlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne for nedsættelse, og som bliver boende i en ejendom, der har tilhørt den anden ægtefælle.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at har den skattepligtige senest den 1. juli 1998 erhvervet en ejendom som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, 3-5, 9 og 10, og stk. 2, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat ud over nedslaget i § 23 skulle nedsættes med et beløb svarende til 2,1 promille af beskatningsgrundlaget efter §§ 13 og 14, jf. dog stk. 2.

Forslaget vil således videreføre den overgangsordning, der – ud over nedslaget efter lovforslagets § 23 – indebærer en nedsættelse af ejendomsværdiskatten for visse ejendomme, der er erhvervet senest den 1. juli 1998.

Efter lovforslagets § 23, stk. 1, gives et nedslag i ejendomsværdiskatten for alle ejendomme, der er erhvervet senest den 1. juli 1998, og efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er det kun visse ejendomme, der kan opnå et nedslag ud over nedslaget efter lovforslagets § 23.

Efter den foreslåede bestemmelse vil den skattepligtige, der senest den 1. juli 1998 har erhvervet en ejendom omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1, 3-5 9 og 10, og stk. 2, få en yderligere nedsættelse af den beregnede ejendomsværdiskat på 2,1 promille af beskatningsgrundlaget efter lovforslagets §§ 13 og 14. For danske ejendomme vil nedsættelsen således skulle ske i forhold til 80 pct. af ejendomsværdien. Det samme vil gælde for udenlandske ejendomme, medmindre der ikke findes en udenlandsk ejendomsvurdering, der kan sidestilles med en dansk ejendomsvurdering. I sådanne situationer vil lovforslagets § 14, stk. 2, finde anvendelse.

Lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1, 3-5, 9 og 10, og stk. 2, omfatter følgende ejendomme:

– Ejendomme, der kun indeholder én selvstændig boligenhed.

– Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.

– Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.

– Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige boligenheder, der anvendes til såvel boligformål som erhvervsmæssige formål, og hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en ansættelse af ejendomsværdi for boligdelen.

– Ejendomme over 5.000 m2, der helt eller delvist er beliggende i landzone, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 36 fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren og på den øvrige del af ejendommen.

– Ejendomme, som i matriklen er samnoteret med en vindmølleparcel, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, ansættes for den del, der knytter sig til ejerboligen.

– Ejendomme nævnt i nr. 1-5, 9 og 10, og som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Det foreslås i 2. pkt., at har den skattepligtige senest den 1. juli 1998 erhvervet en ejendom som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat ud over nedslaget i § 23 med et beløb svarende til 2,1 promille af beskatningsgrundlaget efter § 13, stk. 2, og § 14, stk. 1 og 2, for hele ejendommen, jf. dog stk. 2.

Lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2, omfatter ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, er foretaget fordeling af ejendomsværdien.

For ejendomme omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2, vil nedsættelsen ske i forhold til beskatningsgrundlaget efter lovforslagets § 13, stk. 2, og § 14, stk. 1 og 2, for hele ejendommen. Efter lovforslagets § 13, stk. 2, vil beskatningsgrundlaget for danske ejendomme være 80 pct. af ejendomsværdien for hele ejendommen. Efter lovforslagets § 14, stk. 1, vil beskatningsgrundlaget for udenlandske ejendomme tillige være 80 pct. af ejendomsværdien, medmindre der ikke findes en udenlandsk ejendomsvurdering, der kan sidestilles med en dansk ejendomsvurdering. I sådanne situationer vil lovforslagets § 14, stk. 2, finde anvendelse. At nedsættelsen skal ske for hele ejendommen, vil således indebære, at nedsættelsen beregnes med udgangspunkt i 80 pct. af ejendomsværdien for hele tofamilieshuset og hermed 80 pct. af ejendomsværdien for begge boligenheder og ikke blot for den ene boligenhed.

Den foreslåede sats for nedslag på 2,1 promille følger proportionalt den foreslåede nedsættelse af den almindelige ejendomsværdiskattesats fra 9,2 promille til 5,1 promille, jf. lovforslagets § 22.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil ligesom den foreslåede overgangsbestemmelse i lovforslagets § 23 skulle anvendes i en årrække endnu. Ligesom i gældende ret vil det være afgørende for, om den skattepligtige har erhvervet ret til ejendommen den 1. juli 1998, være, om både køber og sælger har underskrevet en købsaftale senest denne dato.

Hvis en ejendom, der er anskaffet den 1. juli 1998 eller før, er brændt og genopført, vil ejeren stadig have ret til nedslag efter den foreslåede bestemmelse. Nedslaget vil dog kun kunne opretholdes, når ejendommen genopføres efter at være ødelagt ved en uforudsigelig skade.

Eksempler på beregning af nedslaget i ejendomsværdiskatten for ejere, der har erhvervet boligen senest den 1. juli 1998, fremgår af tabel 6 nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., med den ændring, at satsen for nedslag nedsættes fra 3,7 promille til 2,1 promille og dermed proportionalt med den foreslåede nedsættelse af den almindelige ejendomsværdiskattesats fra 9,2 promille til 5,1 promille. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt., med samme ændring af nedsættelsen af satsen for nedslag som i 1. pkt. og med den præcisering, at nedslaget skal ske i forhold til beskatningsgrundlaget efter § 13, stk. 2, og § 14, stk. 1 og 2, for hele ejendommen. Præciseringen indebærer, at nedsættelsen vil skulle ske med udgangspunkt i 80 pct. af ejendomsværdien for hele ejendommen. Præciseringen tydeliggør således, at forsigtighedsprincippet finder anvendelse ved nedsættelsen for tofamiliehuse. Der tiltænkes således ingen indholdsmæssig ændring af gældende ret.

Nedslag, der er givet efter ejendomsværdiskattelovens § 7, foreslås således videreført med lovforslaget.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at nedslag efter stk. 1 maksimalt kan udgøre 1.200 kr. pr. selvstændig boligenhed. Det foreslås videre i 2. pkt., at ejere af ejerlejligheder og fredede ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 K ikke kan opnå nedslag.

Med forslaget vil ejere af ejerlejligheder ikke være omfattet af nedslaget på 2,1 promille af beskatningsgrundlaget. Dette vil omfatte alle ejerlejlighedsejere. Ejere af fredede ejendomme, der kan få fradrag efter ligningslovens § 15 K, vil efter forslaget heller ikke kunne opnå nedslag.

Den foreslåedes bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt. Det maksimale nedslag fastholdes uændret i forhold til gældende regler. Den reducerede nedslagspromille indebærer dog, at det maksimale nedslag først opnås ved en højere ejendomsværdi end efter gældende ret, hvilket harmonerer med, at ejendomsvurderingerne efter ejendomsvurderingsloven vil blive højere end de hidtidige vurderinger efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme.

I tabel 6 er der vist eksempler på, hvorledes ejendomsværdiskatten beregnes efter gældende regler og efter lovforslaget for boligejere, der ikke er folkepensionister, i forskellige boligtyper erhvervet den 1. juli 1998 eller før, som både vedrører lovforslagets §§ 23 og 24.

Tabel 6. Eksempler på ejendomsværdiskat efter gældende regler og efter lovforslaget for ejere under folkepensionsalderen, der har erhvervet ejendommen den 1. juli 1998 eller før
Boligtype	Sommerhus	Ejerlejlighed	Parcelhus	Parcelhus
	Kr.	Kr.	Kr.	Kr.
Ejendomsværdiskat efter gældende regler
Ejendomsværdiskattegrundlag, gældende regler1)	1.000.000	1.100.000	1.800.000	6.000.000
9,2‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget op til 3.040.000 kr.	9.200	10.120	16.560	27.968
30‰ af grundlaget over 3.040.000 kr.	0	0	0	88.800
Nedslag på 1,8‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget	-1.800	-1.980	-3.240	-10.800
Nedslag på 3,7‰, maks. 1.200 kr. for parcelhuse og sommerhuse	-1.200	0	-1.200	-1.200
Ejendomsværdiskat efter gældende regler2)	6.200	8.140	12.120	104.768
Ejendomsværdiskat efter lovforslaget
Ejendomsværdi, ny vurdering3)	2.000.000	2.200.000	3.600.000	12.000.000
Ejendomsværdiskattegrundlag, 80 pct. af ny vurdering	1.600.000	1.760.000	2.880.000	9.600.000
5,1‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget op til 9.200.000 kr.	8.160	8.976	14.688	46.920
14‰ af grundlaget over 9.200.000 kr.	0	0	0	5.600
Nedslag på 1,0‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget	-1.600	-1.760	-2.880	-9.600
Nedslag på 2,1‰, maks 1.200 kr. for parcelhuse og sommerhuse	-1.200	0	-1.200	-1.200
Ejendomsværdiskat efter lovforslaget2)	5.360	7.216	10.608	41.720
1) Ejendomsværdiskattegrundlaget udgør det mindste beløb af ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 tillagt 5 pct., ejendomsværdien pr. 1. januar 2002 og 80 pct. af ejendomsværdien pr. 1. januar 2022. 2) For ejendomme købt 1. juli 1998 eller før 3) Det er beregningsteknisk forudsat, at ejendomsværdien efter den nye vurdering pr. 1. januar 2022 udgør godt det dobbelte af det gældende skattestopslåste ejendomsværdiskattegrundlag.

Det foreslås i stk. 3, at § 23, stk. 2 og 3, tilsvarende finder anvendelse.

Efter lovforslagets § 23, stk. 2, bortfalder nedslaget ved ejerskifte, dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller eller medejere. Efter lovforslagets § 23, stk. 3, gives nedslaget tilsvarende til en længstlevende ægtefælle, der ikke opfylder betingelserne for nedslag, og som bevarer rådigheden over en ejendom, der har tilhørt den anden ægtefælle. Med forslaget i stk. 3 vil dette også gøre sig gældende for det yderligere nedslag efter lovforslagets § 24. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 23, stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 7, stk. 2, 3. og 4. pkt. Nedslag, der er bortfaldet efter ejendomsværdiskattelovens § 7 senest den 31. december 2023, vil dermed også blive anset som bortfaldet efter lovforslaget. Nedslag, som en ægtefælle eller en medejer efter ejendomsværdiskattelovens § 7 har opnået senest den 31. december 2023, samt nedslag, der er givet til en længstlevende ægtefælle senest den 31. december 2023, vil med forslaget tillige blive videreført efter den nævnte dato.