LOV nr 678 af 03/06/2023
Skatteministeriet
Ejendomsskatteloven § 23
Har den skattepligtige erhvervet ejendommen senest den 1. juli 1998, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med et beløb svarende til 1,0 promille af beskatningsgrundlaget efter §§ 13 og 14.
Stk. 2. Nedslag efter stk. 1 bortfalder ved ejerskifte. Det gælder dog ikke ved ejerskifte mellem medejere, som har erhvervet en del af ejendommen før den 1. juli 1998, eller mellem ægtefæller.
Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 gives tilsvarende til en længstlevende ægtefælle, der ikke opfylder betingelserne for nedsættelse, og som bevarer rådigheden over en ejendom, der har tilhørt den anden ægtefælle.
Forarbejder til Ejendomsskatteloven § 23
RetsinformationEfter ejendomsværdiskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med et beløb svarende til 1,8 promille af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der omhandler beregningsgrundlaget for ejendomme i Danmark, og § 4 b, der omhandler beregningsgrundlaget for ejendomme i udlandet, når den skattepligtige har erhvervet ejendommen senest den 1. juli 1998. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte, jf. 2. pkt. Nedslaget bortfalder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller, jf. 3. pkt.
Efter bestemmelsen i ejendomsværdiskattelovens § 6, stk. 1, er det afgørende for, om den skattepligtige har erhvervet ejendommen den 1. juli 1998, om både køber og sælger har underskrevet en købsaftale senest denne dato.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 6, stk. 2, gives nedslaget efter stk. 1 tilsvarende til en længstlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne for nedsættelse, og som bliver boende i en ejendom, der har tilhørt den anden ægtefælle.
Det foreslås i stk. 1, at har den skattepligtige erhvervet ejendommen senest den 1. juli 1998, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med et beløb svarende til 1,0 promille af beskatningsgrundlaget efter §§ 13 og 14.
Forslaget vil således videreføre den overgangsordning, der indebærer en nedsættelse af ejendomsværdiskatten for ejendomme, der er erhvervet den 1. juli 1998 eller før.
Efter den foreslåede bestemmelse vil skattepligtige, der senest den 1. juli 1998 har erhvervet en ejendom, få en nedsættelse af den beregnede ejendomsværdiskat på 1,0 promille af beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten efter lovforslagets §§ 13 og 14. Det betyder, at ejerne vil skulle betale 4,1 promille i ejendomsværdiskat af den del af beskatningsgrundlaget, der ikke overstiger 9,2 mio. kr. i 2024 og 13,0 promille af den del af beskatningsgrundlaget, der overstiger 9,2 mio. kr.
Eksempler på beregning af nedslaget i ejendomsværdiskatten for ejere, der har erhvervet boligen senest den 1. juli 1998, fremgår af tabel 6 i bemærkningerne til lovforslagets § 24.
Selv om den foreslåede bestemmelse har karakter af en overgangsregel, vil reglen fortsat skulle anvendes i en årrække. Ligesom i gældende ret er det afgørende for, om den skattepligtige har erhvervet ret til ejendommen senest den 1. juli 1998, om både køber og sælger har underskrevet en købsaftale senest denne dato.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., med den ændring, at satsen på 1,8 promille (0,18 pct.) foreslås nedsat til 1,0 promille og dermed proportionalt med nedsættelsen af den almindelige ejendomsværdiskattesats fra 9,2 promille til 5,1 promille. Nedslag, der er givet efter ejendomsværdiskattelovens § 6, foreslås således videreført med lovforslaget.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at nedslag efter stk. 1 bortfalder ved ejerskifte. Det foreslås videre i 2. pkt., at det dog ikke gælder ved ejerskifte mellem medejere, som har erhvervet en del af ejendommen før den 1. juli 1998, eller mellem ægtefæller.
At nedslaget ikke vil bortfalde ved ejerskifte mellem ægtefæller, gælder både, mens ægtefællerne er gift og ved skilsmisse. Det betyder, at selv om den ægtefælle, der overtager ejendommen, ikke var ejer af ejendommen den 1. juli 1998, vil den pågældende ægtefælle få nedsat ejendomsværdiskatten ved overtagelse af ejendommen efter den nævnte dato.
Var begge ægtefæller ejere af ejendommen den 1. juli 1998, vil den ægtefælle, der i forbindelse med skilsmisse overtager hele ejendommen, få fuldt nedslag på grundlag af hele beskatningsgrundlaget. Sådanne tilfælde vil ikke blive anset som ejerskifte.
Det foreslås videre i overensstemmelse med gældende praksis, at nedslaget ikke skal bortfalde ved ejerskifte mellem medejere, som har erhvervet en del af ejendommen før den 1. juli 1998 eller før. Det fremgår af bl.a. af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C. H. 3.5.5.1.
Forudsætningen for, at en medejer vil kunne opnå nedslag, er, at den pågældende senest den 1. juli 1998 havde erhvervet en del af ejendommen og dermed fik nedslag. Ved erhvervelse af en yderligere del af ejendommen eller den resterende del af ejendommen den 2. juli 1998 eller senere sker der en forøgelse af beskatningsgrundlaget for nedslaget. I andre ejerskiftesituationer vil nedslaget bortfalde.
Hvis en ejendom, der er anskaffet den 1. juli 1998 eller før, er brændt og genopført, vil ejeren stadig have ret til nedslag efter den foreslåede bestemmelse. Nedslaget vil dog kun kunne opretholdes, når ejendommen genopføres efter at være ødelagt ved en uforudsigelig skade.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 6, stk. 1, 2. og 3. pkt., med den ændring, at gældende praksis, hvorefter nedslaget ikke bortfalder ved ejerskifte mellem medejere, foreslås lovfæstet. Nedslag, der er bortfaldet efter ejendomsværdiskattelovens § 6 senest den 31. december 2023, vil dermed også blive anset som bortfaldet efter lovforslaget. Nedslag, som en ægtefælle eller en medejer efter ejendomsværdiskattelovens § 6 har opnået senest den 31. december 2023, samt nedslag, der er givet til en længstlevende ægtefælle senest den 31. december 2023, vil med forslaget tillige blive videreført efter den nævnte dato.
Det foreslås i stk. 3, at nedslag efter stk. 1 tilsvarende gives til en længstlevende ægtefælle, der ikke opfylder betingelserne for nedsættelse, og som bevarer rådigheden over en ejendom, der har tilhørt den anden ægtefælle.
Forslaget indebærer, at den efterlevende ægtefælle vil bevare nedslaget, hvis ejendommen er omfattet af ejendomsværdiskat. Det betyder, at nedslaget bevares både for helårshuse og fritidsboliger, da ejendomsværdiskatten er en beskatning af rådigheden over boligen og ikke kun ved en faktisk beboelse af ejendommen.
En længstlevende ægtefælle, der bevarer rådigheden over en ejendom, der har tilhørt den afdøde ægtefælle, vil således efter forslaget kunne overtage nedslaget, selv om ægtefællen ikke selv var ejer af ejendommen den 1. juli 1998. Det betyder, at selv om den ægtefælle, der bliver boende i ejendommen, ikke var registreret som ejer af ejendommen den 1. juli 1998, vil den pågældende få nedsat ejendomsværdiskatten.
Der vil også efter forslaget kunne ske overtagelse af nedslaget ved ægtefællens død, selv om ægtefællerne var separerede inden dødsfaldet. Selv om den længstlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, vil retten til at succedere i nedslagene ikke ophøre.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 6, stk. 2, med den ændring, at affattelsen af betingelsen for at bevare nedslaget ændres fra »bliver boende« til »bevarer rådigheden«. Den foreslåede ændring er en tilpasning af, at ejendomsværdibeskatning er en beskatning af rådigheden over en bolig og ikke kun beskatning i tilfælde, hvor ejeren faktisk bor i ejendommen.
Nedslag, som en ægtefælle efter ejendomsværdiskattelovens § 6 har opnået senest den 31. december 2023, vil således med lovforslaget blive videreført efter den nævnte dato.