Ejendomsskatteloven § 22

Efter ejendomsværdiskattelovens § 5, 1. pkt., udgør ejendomsværdiskatten 9,2 promille af et beregningsgrundlag, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 30 promille af beregningsgrundlaget herover.

Imidlertid sker der, i modsætning til en række andre beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen, ingen årlig regulering af progressionsgrænsen på 3.040.000 kr. Progressionsgrænsen blev fastfrosset til det nævnte beløb i forbindelse med indførelsen af skattestoppet for ejendomsværdiskatten i 2002 ved lov nr. 290 af 15. maj 2002.

Indførelsen af skattestoppet indebar, at grundlaget for ejendomsværdiskatten ikke kunne stige ud over 2001-vurderingen med tillæg af 5 pct. eller 2002-vurderingen. Der har dermed ikke været behov for regulering af progressionsgrænsen. Der henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 5, 2. pkt., opgøres ejendomsværdiskatten pr. ejendom og ikke pr. ejer. Ejendomsværdiskatten for boligdelen på ejendommen uanset ejerandel og ejerperiode på helårsbasis. Efterfølgende nedsættes ejendomsværdiskatten som følge af eksempelvis erhvervsmæssig udlejning, indflytning, udflytning (ejerperiode) og ejerandel. Hvis ejerens ejerandel er ændret på grund af delkøb eller delsalg i løbet af året, foretages en selvstændig beregning for hver ejerperiode, som tager udgangspunkt i ejendomsværdien for boligdelen. Efterfølgende nedsættes ejendomsværdiskatten i forhold til ejerperiode og ejerandel.

Efter gældende praksis er beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for de to selvstændige lejligheder i tofamiliehuse den del af ejendomsværdien for hele ejendommen, der kan henføres til hver af de to selvstændige lejligheder. Det betyder, at der i denne situation ikke opgøres en ejendomsværdiskat for hele ejendommen, men ejendomsværdiskatten opgøres for hver enkelt af de to lejligheder i ejendommen. Det indebærer, at progressionsgrænsen på 3.040.000 kr. opgøres for hver af de to selvstændige lejligheder og dermed ikke for hele tofamiliehuset. Når hver af de to lejligheder (boligenheder) i relation til progressionsgrænsen betragtes som én ejendom, er ejere af tofamiliehuse stillet på samme måde som ejere af ejerligheder.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen. Det foreslås videre i 2. pkt., at for tofamiliehuse, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, opgøres ejendomsværdiskatten dog pr. boligenhed.

Beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten fremgår af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 13-14. Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. indebærer, at beløbet vil opgøres pr. ejendom og ikke pr. ejer. Dette vil gælde, uanset hvor mange ejere der er af ejendommen.

Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. indebærer, at for tofamiliehuse omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2, vil ejendomsværdiskatten skulle opgøres for hver af de to selvstændige boligenheder. For ejendomme omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2, vil der skulle betales ejendomsværdiskat af den del af ejendomsværdien, der er henført til de selvstændige boligenheder. Der vil således ikke skulle betales ejendomsværdiskat efter ejerandele, men efter fordelingen af ejendomsværdien henført til de selvstændige boligenheder.

Det er i lovforslagets § 15, stk. 1, fastsat, at ejendomsværdiskatten skal opgøres på helårsniveau. Denne foreslåede bestemmelse vil i kombination med forslaget i stk. 2 således indebære, at ejendomsværdiskatten vil skulle opgøres for hele ejendommen og på helårsniveau.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 5, 2. pkt., med den præcisering, at ejendomsværdiskatten for tofamiliehuse skal opgøres pr. boligenhed.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ejendomsværdiskattesatsen er 5,1 promille af den del af beskatningsgrundlaget efter §§ 13 og 14, der ikke overstiger et grundbeløb på 9.200.000 kr. (2024-niveau). Det foreslås i 2. pkt., at ejendomsværdiskattesatsen er 14,0 promille af den del af beskatningsgrundlaget efter §§ 13 og 14, der overstiger grundbeløbet nævnt i 1. pkt.

Forslaget indebærer, at en ejer vil skulle betale ejendomsværdiskat med 5,1 promille af det beskatningsgrundlag, der er angivet i lovforslagets § 13 for danske ejendomme. Forslaget indebærer videre, at en ejer vil skulle betale ejendomsværdiskat med 5,1 promille af det beskatningsgrundlag, der er angivet i lovforslagets § 14 for udenlandske ejendomme.

Satsen på 5,1 promille vil kun gælde, hvis beskatningsgrundlaget ikke overstiger progressionsgrænsen på 9.200.000 kr. I de tilfælde, hvor beskatningsgrundlaget overstiger progressionsgrænsen, indebærer forslaget, at ejendomsværdiskattesatsen vil stige fra 5,1 promille til 14,0 promille af den del af grundlaget efter lovforslagets §§ 13 og 14, der overstiger 9.200.000 kr. Grundbeløbet for progressionsgrænsen vil blive fastsat i 2024-niveau.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer en ændring i forhold til ejendomsværdiskattelovens § 5, 1. pkt., idet der med forslaget dels foreslås lavere skattesatser for ejendomsværdiskatten, dels foreslås en højere progressionsgrænse.

I tabel 4 er vist eksempler på, hvorledes ejendomsværdiskatten beregnes efter gældende regler og efter lovforslaget for boligejere, der ikke er folkepensionister, i forskellige boligtyper erhvervet efter den 1. juli 1998.

Tabel 4. Eksempler på ejendomsværdiskat efter gældende regler og efter lovforslaget for ejere under folkepensionsalderen, der har erhvervet ejendommen efter 1. juli 1998
Boligtype	Sommerhus	Ejerlejlighed	Parcelhus	Parcelhus
	Kr.	Kr.	Kr.	Kr.
Ejendomsværdiskat efter gældende regler
Ejendomsværdiskattegrundlag, gældende regler1)	1.000.000	1.100.000	1.800.000	6.000.000
9,2‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget op til 3.040.000 kr.	9.200	10.120	16.560	27.968
30‰ af grundlaget over 3.040.000 kr.	0	0	0	88.800
Ejendomsværdiskat efter gældende regler 2)	9.200	10.120	16.560	116.768
Ejendomsværdiskat efter lovforslaget
Ejendomsværdi, ny vurdering3)	2.000.000	2.200.000	3.600.000	12.000.000
Ejendomsværdiskattegrundlag, 80 pct. af ny vurdering	1.600.000	1.760.000	2.880.000	9.600.000
5,1‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget op til 9.200.000 kr.	8.160	8.976	14.688	46.920
14‰ af grundlaget over 9.200.000 kr.	0	0	0	5.600
Ejendomsværdiskat efter lovforslaget 2)	8.160	8.976	14.688	52.520
1) Ejendomsværdiskattegrundlaget efter gældende regler udgør det mindste beløb af ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 tillagt 5 pct., ejendomsværdien pr. 1. januar 2002 og 80 pct. af ejendomsværdien pr. 1. januar 2022. 2) for ejendomme købt efter 1. juli 1998 3) Det er beregningsteknisk forudsat, at ejendomsværdien efter den nye vurdering pr. 1. januar 2022 udgør godt det dobbelte af det gældende skattestopslåste ejendomsværdiskattegrundlag.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at grundbeløbet nævnt i stk. 2, 1. pkt., reguleres hvert andet år i forhold til et ejerboligværdiindeks, jf. stk. 4. Det foreslås videre i 2. pkt., at ved reguleringen forhøjes eller nedsættes beløbet med samme procent som den, hvormed ejerboligværdiindekset afviger fra 100,0. Videre foreslås det i 3. pkt., at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000. Det foreslås endelig i 4. pkt., at grundbeløbet reguleres første gang for indkomståret 2026.

Med forslaget vil reguleringen af ejerboligværdiindekset ske på baggrund af forslaget i stk. 4.

I henhold til ejendomsvurderingsloven skal der foretages vurderinger af ejerboliger hvert andet år i lige år. Det foreslås på denne baggrund, at grundbeløbet for progressionsgrænsen tilsvarende vil skulle reguleres hvert andet år. Med forslaget vil progressionsgrænsen blive reguleret første gang for indkomståret 2026, og det regulerede beløb vil skulle rundes op til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000.

I indkomståret 2026 vil ejerboligværdiindekset således blive beregnet ud fra udviklingen i ejendomsværdien pr. ejerbolig fra indkomstårene 2022 til 2024, i 2028 beregnes indekset ud fra udviklingen i ejendomsværdien pr. ejerbolig fra indkomstårene 2022 til 2026 etc. Indekset vil blive opgjort med én decimal og beregnes første gang for indkomståret 2026.

Progressionsgrænsen vil herefter blive fastsat ud fra ejerboligværdiindekset ved, at grundbeløbet forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed ejerboligværdiindekset afviger fra 100,0.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at ejerboligværdiindekset nævnt i stk. 3 sættes til 100,0 for indkomståret 2024. Det foreslås videre i 2. pkt., at ejerboligværdiindekset fastsættes hvert andet år som 100,0 ganget med forholdet mellem den gennemsnitlige vurderingsmæssigt ansatte ejendomsværdi pr. 1. januar i det år, der ligger 2 år forud for indkomståret, og den gennemsnitlige vurderingsmæssigt ansatte ejendomsværdi pr. 1. januar 2022. Det foreslås i 3. pkt., at ejerboligværdiindekset beregnes med én decimal. Videre foreslås i 4. pkt., at ejerboligværdiindekset beregnes første gang for indkomståret 2026.

Med forslaget vil reguleringen svare til den procentvise stigning i et ejerboligværdiindeks, der er fastsat til 100,0 for indkomståret 2024.

Forslaget indebærer, at progressionsgrænsen vil blive reguleret i forhold til udviklingen af ejendomsvurderingerne, således at reguleringen af progressionsgrænsen fra indkomståret 2024 til indkomståret 2026 følger ændringen i ejendomsvurderingerne fra indkomståret 2022 til indkomståret 2024. Den herefter regulerede progressionsgrænse for indkomståret 2026 vil være gældende for beregningen af ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2026 og 2027. Tilsvarende vil reguleringen af progressionsgrænsen for indkomståret 2028 følge ændringen i ejendomsvurderingerne fra 2022 til 2026, og den herefter regulerede progressionsgrænse vil være gældende for beregningen af ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2028 og 2029.

Formålet med reguleringen af progressionsgrænsen er at modvirke en stigning i antallet af ejendomme, hvoraf der skal betales progressiv ejendomsværdiskat. Ved at regulere efter ændringer i ejendomsvurderingerne 2 år før sikres, at det er muligt at beregne reguleringen på baggrund af historisk opgjorte værdier og ikke skøn. Tilsvarende princip gælder f.eks. ved regulering af beløbsgrænser efter personskattelovens § 20, der følger indkomstudviklingen. Endvidere vil den regulerede progressionsgrænse for ejendomsværdiskatten være fastlagt og kendt til brug for forskudsregistreringen for de to kommende indkomstår, hvor den skal finde anvendelse, inden progressionsgrænsen igen vil blive reguleret.

Sammenhængen mellem regulering af progressionsgrænsen og ejerboligværdiindekset kan illustreres med følgende eksempel og af tabel 5.

Ejendomsværdiindekset er fastsat til 100,0 for indkomståret 2024. For indkomståret 2026 fastsættes indekset som 100,0 gange med forholdet mellem den gennemsnitlige ejendomsværdi for ejerboliger pr. 1. januar 2024 og pr. 1. januar 2022, dvs. 100,0*(2.221.700/2.105.300, jf. tabel 5), hvilket giver et indeks på 105,529 før afrunding og 105,5 efter afrunding til én decimal.

Progressionsgrænsen for indkomståret 2026 beregnes som grundbeløbet ganget med indekset og divideret med 100, dvs. 9.200.000*105,5/100, hvilket giver 9.706.000 kr. Det herefter regulerede beløb rundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000, hvorved progressionsgrænsen for indkomståret 2026 bliver 9.706.000 kr.

For indkomståret 2028 fastsættes indekset som 100,0 gange med forholdet mellem den gennemsnitlige ejendomsværdi for ejerboliger pr. 1. januar 2026 og pr. 1. januar 2022, dvs. 100,0*(2.196.400/2.105.300), hvilket giver et indeks på 104,327 før afrunding og 104,3 efter afrunding til én decimal.

Progressionsgrænsen for indkomståret 2028 beregnes som grundbeløbet ganget med indekset og divideret med 100, dvs. 9.200.000*104,3/100, hvilket giver 9.595.600 kr. Det herefter regulerede beløb rundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000, hvorved progressionsgrænsen for indkomståret 2028 bliver 9.596.000 kr.

Tabel 5. Regulering af progressionsgrænsen
	Gns. ejendomsværdi for ejerboliger pr. 1. januar*	Ejendomsværdiindeks	Ejendomsværdiindeks	Progressions- grænse	Progressions- grænse	Progressions- grænse
uafrundet	afrundet	grundbeløb (2024-niveau)	årets niveau, uafrundet	årets niveau, afrundet
	Kr.	Indeks	Indeks	Kr.	Kr.	Kr.
2022	2.105.300	-	-	-	-	-
2024	2.221.700	100	100	9.200.000	9.200.000	9.200.000
2026	2.196.400	105,529	105,5	9.200.000	9.706.000	9.706.000
2028	-	104,327	104,3	9.200.000	9.595.600	9.596.000
* Konstrueret eksempel

Det foreslås i stk. 5, at ejerboligværdiindekset beregnes og offentliggøres af told- og skatteforvaltning.

Beregning af ejerboligværdindekset vil ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Boligejere vil således ikke kunne klage over, at en bestemt prisudvikling har fundet sted. Resultatet af en sådan beregning vil efter forslaget derfor ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed. Hvis Skatteforvaltningen konstaterer, at prisniveauet er steget eller faldet med f.eks. 4 pct., vil dette således blive anset for et objektivt faktum, som vil blive lagt til grund for beregning af progressionsgrænsen.

Dette vil ikke berøre boligejeres mulighed for at klage over grundlaget for den ejendomsværdiskat, som anvendelsen af ejerboligværdindekset til brug for opgørelsen af ejendomsværdiskatten fører til.