Ejendomsskatteloven § 20

Det er i § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, for hvilke der i medfør af ejendomsvurderingsloven skal foretages ansættelse af grundværdien, og som i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller stk. 3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal betales dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for forbedringer.

I § 23 A, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat er det fastsat, at for ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller lignende øjemed, svares dækningsafgift af 80 pct. af sådanne ejendommes grundværdi.

Det fremgår af § 23 A, stk. 2, 7. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at af ejendomme, der er omfattet af stk. 1, men som en del af året anvendes til et ikkeafgiftspligtigt formål, betales kun delvis dækningsafgift. Det fremgår af 8. pkt., at andelen fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af den eller de perioder, hvori ejendommen anvendes til dækningsafgiftspligtigt formål, idet den samlede periode forhøjes til nærmeste antal fjerdedele af et år.

Endelig fremgår det af §§ 23, stk. 4, og 23 A, stk. 5, i lov om kommunal ejendomsskat, at Skatteforvaltningen på kommunalbestyrelsens anmodning skal foretage de ansættelser af grundværdien samt de fordelinger heraf, der er fornødne for beregning af dækningsafgiften. Videre fremgår, at skatteministeren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til Skatteforvaltningen for foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger. §§ 23, stk. 4, og 23 A, stk. 5, i lov om kommunal ejendomsskat foreslås ikke videreført som følge af statens overtagelse af opkrævning af dækningsafgift fra kommunerne fra og med kalenderåret 2024, hvorefter kommunerne ikke længere vil skulle foretage en sådan anmodning, fordi staten fra og med kalenderåret 2024 vil varetage opgaven.

Efter lov om kommunal ejendomsskat anvendes for dækningsafgift begrebet skatteåret, som udgør 365 dage. Det foreslås, at skatteårsbegrebet ikke videreføres med lovforslaget, da dette begreb ikke i øvrigt anvendes i reglerne for beskatning af personer og selskaber. Det foreslås i stedet at anvende kalenderår for dækningsafgift.

Det fremgår af § 26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, at ansættelserne ved de i medfør af ejendomsvurderingsloven foretagne almindelige vurderinger, jf. lovens § 5, og omvurderinger, jf. lovens § 6, lægges til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag fra og med det første skatteår, der tager sin begyndelse i det kalenderår, der følger efter det, i hvilket vurderingen er foretaget, jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2, og § 32 A i lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsvurderingslovens § 87 a.

Det fremgår af § 27, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at for ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, i vurderingsåret før skatteåret, ansætter Skatteforvaltningen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for skatteåret efter § 1, stk. 2, som foreløbigt beregningsgrundlag for opkrævningen af grundskyld frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen. Det fremgår videre af § 27, stk. 3, 2. pkt., at bliver en ejendom, for hvilken der er ansat et foreløbigt beregningsgrundlag efter 1. pkt., omfattet af pligten til at betale dækningsafgift efter § 23 A, anvendes den foreløbige grundværdi, som det foreløbige beregningsgrundlag efter 1. pkt. er ansat efter, som foreløbigt beregningsgrundlag for opkrævningen af dækningsafgift frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at for ejendomme omfattet af § 11 er beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående kalenderår.

Den periode, som dækningsafgiften pålægges for, benævnes kalenderår og udgør 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned, jf. lovforslagets § 72.

Ved grundværdien forstås efter ejendomsvurderingslovens § 17 værdien af grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende. Grundværdien ansættes inklusive værdien af eventuelle byggemodningsarbejder.

Efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 foretages henholdsvis almindelig vurdering og omvurdering pr. 1. januar i året. Andre ejendomme og visse ejerboliger vurderes efter ejendomsvurderingslovens § 5 hvert andet år (ulige år). Det bemærkes, at vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2025 vurderes i ulige år efter § 5, stk. 2, foretages i 2025 og 2026 efter de foreslåede regler i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.

Der sker efter ejendomsvurderingslovens § 6 omvurdering af en ejendom, når en ejendom siden den seneste almindelige vurdering er blevet ændret. Der sker også omvurdering af eksempelvis nyopståede ejendomme, ejendomme, på hvilke der er foretaget om- eller tilbygning eller nedrivning, ejendomme, hvis ejendomsværdi eller grundværdi er ændret som følge af ændrede anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder, og ejendomme, der har lidt skade på grund af brand, storm eller lignende.

Lovforslagets § 11 omfatter ejendomme, der tilhører staten, regionerne og kommunerne, og ejendomme ejet af Danmarks Nationalbank. For en nærmere beskrivelse af de omfattede ejendomme henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11.

Forslaget indebærer, at ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften for sådanne ejendomme vil grundværdien efter ejendomsvurderingsloven skulle indgå fuldt ud. Forsigtighedsprincippet, hvorefter det alene er 80 pct. af grundværdien, der udgør beskatningsgrundlaget, vil dermed ikke skulle anvendes ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for de pågældende offentlige ejendomme.

Det foreslås videre i 2. pkt., at for ejendomme omfattet af § 12 er beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 3.

De ejendomme, der er omfattet af lovforslagets § 12, er ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller lignende. For en nærmere beskrivelse af de omfattede ejendomme henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 12.

Forslaget indebærer, at ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften for sådanne erhvervsejendomme vil forsigtighedsprincippet skulle tages i betragtning, og der vil således alene skulle tages udgangspunkt i 80 pct. af grundværdien, der er ansat efter ejendomsvurderingsloven.

Forslaget skal ses i lyset af boligskatteforliget, hvoraf det fremgår, at der ved grundlaget for dækningsafgiften for erhvervsejendomme skal fratrækkes 20 pct. heraf. Det betyder, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften af visse offentligt ejede ejendomme vil være den fulde grundværdi, mens beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften af erhvervsejendomme kun vil være 80 pct. af grundværdien. Forsigtighedsprincippet blev indført ved lov nr. 278 af 17. april 2018.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af § 23, stk. 1, 1. pkt., § 23 A, stk. 2, 1. pkt., og § 26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat i forhold til de dele af bestemmelserne, der vedrører beskatningsgrundlag for dækningsafgiften.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ejendomme, der er omfattet af § 12, men som en del af kalenderåret anvendes til et formål, der ikke er omfattet af dækningsafgift, pålægges kun delvis dækningsafgift. Det foreslås videre i 2. pkt., at told- og skatteforaltningen fastsætter andelen forholdsmæssigt på grundlag af den eller de perioder, hvori ejendommen anvendes til formål omfattet af dækningsafgift fordelt på et kalenderår.

Forslaget indebærer, at der kun vil blive pålagt dækningsafgift for den del af året, hvor ejendommen anvendes til dækningsafgiftspligtige formål, herunder til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller lignende. Forslaget indebærer videre, at andelen af det vurderingsår, der anvendes til dækningsafgiftspligtige formål, vil skulle fastsættes forholdsmæssigt af Skatteforvaltningen.

Anvendes en ejendom eksempelvis 2 måneder om året til hotel, mens ejendommen resten af året anvendes til et formål, der ikke er dækningsafgiftspligtigt, såsom til kursusvirksomhed, skal der kun pålægges dækningsafgift forholdsmæssigt for de 2 måneder, ejendommen anvendes til hotel. I dette eksempel vil dækningsafgiften således udgøre en sjettedel af den dækningsafgift, der beregnes for et helt år.

Dækningsafgiften vil skulle fordeles hen over året og opkræves i to rater i lighed med grundskylden for andre ejendomme end ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, der alene er ejet af fysiske personer, jf. lovforslagets § 33.

Bestemmelsen vil ikke omfatte den situation, hvor driften af den virksomhed, der begrunder dækningsafgift, er ophørt eller indstillet. I denne situation pålægges der dækningsafgift, indtil ejendommen indrettes til et formål, der ikke indebærer dækningsafgift, eller eventuelt det tidspunkt, hvor ejendommen kommer i en stand, der ikke er anvendelig til en virksomhed omfattet af lovforslagets § 12, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af § 23 A, stk. 2, 7. og 8. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat med sproglige ændringer.

Det foreslås i stk. 3, at bliver en ejendom, for hvilken der er ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag efter § 17, stk. 4, omfattet af pligten til at betale dækningsafgift efter § 12, anvendes den foreløbige grundværdi, som det foreløbige beskatningsgrundlag efter § 17, stk. 4, er ansat efter, som foreløbigt beskatningsgrundlag for opkrævningen af dækningsafgift frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen.

For eksisterende ejendomme vil lovforslagets § 33, stk. 3, sikre et beskatningsgrundlag frem til tidspunktet for opkrævningen af den sidste rate i året efter vurderingsåret.

Med forslaget vil beskatningsgrundlaget efter lovforslagets § 17, stk. 4, skulle anvendes som foreløbigt beskatningsgrundlag for opkrævningen af dækningsafgift, hvis en ejendom, hvor der er ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag efter lovforslagets § 17, stk. 4, bliver omfattet af pligten til at betale dækningsafgift efter lovforslagets § 12.

Efter lovforslagets § 17, stk. 4, følger det, at for ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, i vurderingsåret før kalenderåret, ansætter Skatteforvaltningen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for kalenderåret, som foreløbigt beskatningsgrundlag for opkrævningen af grundskyld frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen. Det foreløbige beskatningsgrundlag fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår efter ændringen, og det foreløbige beskatningsgrundlag er ikke bindende og kan frit ændres af ejendomsejeren.

For ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, i vurderingsåret før kalenderåret vil der imidlertid ikke eksistere sådanne tidligere beskatningsgrundlag, der kan anvendes frem til tidspunktet for udsendelse af den nye vurdering.

Sådanne ejendomme, hvor der ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag efter lovforslagets § 17, stk. 4, og som bliver omfattet af pligten til at betale dækningsafgift efter lovforslagets § 12, vil derfor først få beregnet grundskyld eller dækningsafgift, når den nye vurdering er udsendt, og ejerne vil derfor risikere at skulle betale den fulde grundskyld eller dækningsafgift for op til halvandet år på én gang.

Ejeren af en ejendom, der omfattes af pligten til at betale dækningsafgift pr. 1. januar 2025, vil være skattepligtig i hele 2025. Hvis vurderingen af ejendommen f.eks. er en af de sidst udsendte af vurderingsmyndigheden, vil vurderingen potentielt først komme i andet halvår af 2025. Det vil hermed først fra dette tidspunkt være muligt at beregne dækningsafgift på ejendommen.

For at sikre ejere af ejendomme, hvor der ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag efter lovforslagets § 17, stk. 4, og som omfattes af pligten til at betale dækningsafgift efter lovforslagets § 12, vil have en mulighed for at betale dækningsafgift løbende, foreslås det således, at Skatteforvaltningen vil skulle fastsætte foreløbige værdier, når det er muligt, som vil kunne danne grundlag for rateopkrævninger af dækningsafgift frem til det tidspunkt, hvor den nye vurdering udsendes.

Ved udsendelsen af den nye ejendomsvurdering efterreguleres det foreløbige beskatningsgrundlag fastsat for opkrævningen af dækningsafgift efter lovforslagets § 33, stk. 4 eller 5.

Efter lovforslagets § 17, stk. 4, 2. pkt., vil de foreløbige værdier blive fastsat ud fra forholdene på og prisniveauet for ejendomme pr. 1. januar i vurderingsåret. Til fastsættelsen af de foreløbige værdier tages der udgangspunkt i de data, Skatteforvaltningen er i besiddelse af på tidspunktet for værdifastsættelsen.

Det vil af den grund tidligst være muligt for Skatteforvaltningen at fastsætte de foreløbige beskatningsværdier, når Skatteforvaltningen er færdig med at bearbejde de data, der indhentes den 1. januar i vurderingsåret.

Det kan derfor heller ikke udelukkes, at der vil være nye ejendomme, der først får et foreløbigt beskatningsgrundlag sidst i de pågældende kalenderår.

Efter lovforslagets § 17, stk. 4, 3. pkt., vil det stå ejendomsejeren frit for at ændre den foreløbige værdi og hermed selv bestemmelse størrelsen på den foreløbige opkrævning af dækningsafgift.

Ønsker en ejendomsejer en ændring af den foreløbige værdi, vil det samtidig have betydning for opkrævningen for alle øvrige ejere af ejendommen. Hvis flere ejere meddeler et ønske om at ændre den foreløbige værdi, vil det i alle tilfælde være den lavest ønskede værdi, der vil blive fastsat.

Den foreløbige værdiansættelse skal alene ses som en hjælp til, at ejendomsejeren kan få en idé om den grundskyld eller dækningsafgift, der vil skulle betales.

Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses i lyset af, at beskatningen på baggrund af et foreløbigt beskatningsgrundlag efter 1 pkt., ikke er en afgørelse efter forvaltningsloven, hvorfor ejeren frit skal kunne ændre det foreløbigt ansatte beskatningsgrundlag.

Skatteforvaltningen er ikke bundet af den foreløbige værdi, og skulle det efterfølgende vise sig, at den foreløbige værdi har været ansat for lavt, vil der ske en efteropkrævning af den resterende ubetalte del af dækningsafgiften hos den ejer, som ejede grunden i den periode efteropkrævningen vedrører.

Dækningsafgiften for disse ejendomme vil dog være omfattet af den foreslåede pante- og fortrinsret i lovforslagets § 11, stk. 5, hvorfor der ved ejerskifte af ejendommen vil opstå en tredjemandspant. Det betyder, at den nuværende ejer med sin ejendom vil hæfte solidarisk, subsidiært og begrænset med sin ejendom for efteropkrævningen af for lidt betalt dækningsafgift, hvis den ejer, som ejede grunden i den periode, efteropkrævningen vedrører, ikke kan betale efteropkrævningen, f.eks. fordi der er tale om en virksomhed der er gået konkurs.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en videreførelse af § 27, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.