Ejendomsskatteloven § 2

Det er i ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt., fastsat, at det er ejeren, der betaler ejendomsværdiskat til staten.

Det er i ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 3, fastsat, at hvis en ægtefælle, arving eller legatar under skiftet af et dødsbo bebor en ejendom eller benytter en fritidsbolig, for hvilken afdøde er blevet beskattet efter ejendomsværdiskatteloven, stilles ægtefællen, arvingen eller legataren som ejer af ejendommen. Det følger af forarbejderne til ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 3, jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling), A, L 94 som fremsat, side 2291, at hvis der er tale om et uskiftet bo, overgår ejendomsretten – og dermed også pligten til at betale ejendomsværdiskat – til den efterlevende ægtefælle fra og med dødsdagen.

Det er videre i ejendomsværdiskattelovens § 2, 1. pkt., fastsat, at ejendomsværdiskatten påhviler personer, der ejer fast ejendom som nævnt i § 4 beliggende i Danmark. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 omfatter skattepligten efter ejendomsværdiskattelovens § 2, 2. pkt., også ejendomme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Det er endvidere i § 2, 3. pkt., fastsat, at er en sådan person efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, skal personen kun betale ejendomsværdiskat af fast ejendom beliggende i Danmark. Det er endeligt i § 2, 4. pkt., fastsat, at personer omfattet af kildeskattelovens § 3 er undtaget fra ejendomsværdiskat.

Ejendomsværdiskattelovens § 2, 4. pkt., indebærer, at følgende personer i kraft af henvisningen til kildeskattelovens § 3, stk. 2, er fritaget for ejendomsværdiskat: »Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat tjenerskab beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser samt Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af 18. oktober 1968 og nr. 107 af 11. november 1968«.

I kraft af henvisningen til kildeskattelovens § 3, stk. 3, er følgende personer endvidere fritaget for ejendomsværdiskat: »Fremmede staters herværende konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes tjenestepersonale beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser, jf. lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser«.

Efter gældende ret og praksis er ansatte i internationale organisationer med diplomatstatus ikke fritaget for at betale ejendomsværdiskat af fast ejendom i Danmark. Er den ansatte fuldt skattepligtig til Danmark, omfatter ejendomsværdiskatten også fast ejendom i udlandet. Baggrunden er, at ansatte i internationale organisationer med diplomatstatus ikke er omfattet af kildeskattelovens § 3 om personer, der er undtaget fra skattepligt. Det samme gælder for de øverste administrative ledere og deres stedfortrædere ansat i internationale organisationer, som Danmark har indgået værtsskabsaftaler med.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ejendomsværdiskat påhviler fysiske personer, der ejer fast ejendom omfattet af § 3, stk. 1, beliggende i Danmark.

Forslaget indeholder de subjektive skattepligtsregler for ejendomsværdiskatten og angiver rækkevidden af skattepligten. Skattepligten gælder fysiske personer, der er ejere af ejendomme omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, beliggende i Danmark.

Med forslaget vil ejendomsværdiskatten ikke kunne påhvile juridiske personer, herunder selskaber, foreninger, offentlige myndigheder, fremmede stater m.v. eller dødsboer.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 2, 1. pkt.

Det foreslås i 2. pkt., at ejeren er den, der ejer den faste ejendom i henhold til et autoritativt register.

Forslaget indebærer, at pligten til at betale ejendomsværdiskat vil påhvile ejeren. Ved ejeren forstås den fysiske person, der ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register.

Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identificere ejerskifter m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af den offentlige myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes løbende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningens administration. Det kan bl.a. være CPR, CVR og Ejerfortegnelsen. Ejerfortegnelsen opdateres af kommunerne og indeholder oplysninger om de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere, men også andre, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst.

For transparente selskaber, såsom I/S’er eller P/S’er, som er noteret som ejer af en ejendom, vil det være de fysiske ejere af det transparente selskab, der vil blive pålagt ejendomsværdiskat. Der tiltænkes således ingen ændringer af den gældende retstilstand herom.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., er i det væsentlige ny, men at det påhviler ejeren at betale ejendomsværdiskat, svarer indholdsmæssigt til ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ejendomsværdiskat endvidere påhviler fysiske personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som ejer fast ejendom omfattet af § 3, stk. 2, beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Forslaget indebærer, at fuldt skattepligtige til Danmark vil skulle betale ejendomsværdiskat af ejendomme beliggende hvor som helst i verden, såfremt betingelserne for at betale ejendomsværdiskat er opfyldt.

Efter kildeskattelovens § 1 foreligger der fuld skattepligt til Danmark for følgende:

1. Personer, der har bopæl her i landet.

2. Personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende.

3. Danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger.

4. Personer, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v. er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.

Forslaget indebærer endvidere, at hvis en fysisk person alene er begrænset skattepligtig til Danmark, vil der kun skulle betales ejendomsværdiskat af fast ejendom beliggende i Danmark. Fysiske personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, er begrænset skattepligtige af en række indkomstarter efter kildeskattelovens § 2, stk. 1.

Det foreslås videre i 2. pkt., at er personen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, omfatter skattepligten kun fast ejendom beliggende i Danmark.

Forslaget indebærer, at det for personer med dobbeltdomicil vil være afgørende for, om der skal betales ejendomsværdiskat af ejendomme beliggende i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor den pågældende anses for at være skattemæssigt hjemmehørende. Er personen skattemæssigt hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, vil der dermed ikke skulle betales ejendomsværdiskat af ejendomme i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 2, 2. og 3. pkt., med sproglige ændringer.

Det foreslås i stk. 3, at skattepligt efter § 1, stk. 1, forudsætter, at ejeren, jf. stk. 1 og 2, har rådighed over ejendommen til beboelse.

Forslaget indebærer, at ejeren vil skulle betale ejendomsværdiskat efter lovforslagets § 1, stk. 1, af en ejendomstype som nævnt i lovforslagets § 3, hvis ejeren af ejendommen råder over denne til beboelsesformål. Efter de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 er ejeren den eller de fysiske personer, der ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register.

Med den foreslåede bestemmelse vil ejeren skulle betale ejendomsværdiskat, uanset om ejeren faktisk udnytter sin rådighed over den faste ejendom til beboelse.

Der vil dog være enkelte tilfælde, hvor ejeren ikke skal betale ejendomsværdiskat af en beboelsesejendom, fordi ejeren ikke længere har rådighed herover. Det følger implicit af forslaget, at ejeren ikke vil skulle betale ejendomsværdiskat af en bolig, der er ubeboelig, eller hvis ejeren endeligt har opgivet sin boligret og ved sine dispositioner har tilkendegivet dette. Praksis for, hvornår der vil skulle betales ejendomsværdiskat, fremgår bl.a. af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C. H. 3.5.4. Heraf fremgår det bl.a., at ejeren skal betale ejendomsværdiskat, medmindre der er indtruffet en skade på hele boligen, som gør den ubeboelig, og hvor årsagen hertil ikke skyldes ejerens forhold. Med lovforslaget tiltænkes der ikke at ændre på den gældende praksis på området.

Herudover vil ejeren heller ikke skulle betale ejendomsværdiskat, hvis ejendommen udlejes erhvervsmæssigt, jf. lovforslagets § 3, stk. 3. Udlejer en ejer af en ejendom den pågældende ejendom erhvervsmæssigt, har ejeren af ejendommen ikke rådighed over ejendommen til beboelse for sig selv.

Lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens regler fastsættes i visse tilfælde, bl.a. hvis en ejer bor i en af lejlighederne i sin udlejningsejendom, hvor ejendomsværdien ikke er fastsat individuelt for den enkelte lejlighed.

Ejeren vil dog skulle betale ejendomsværdiskat, når nært beslægtede som forældre, svigerforældre eller bedsteforældre uden eller mod delvis betaling får boligen stillet til rådighed. Ejeren vil altså blive beskattet på samme måde, som hvis vedkommende selv havde boet der. Reglen om fri bolig for forældre og svigerforældre m.fl. er fastsat i ligningslovens § 12 A og anvendes, når boligen ville være omfattet lovforslagets § 3, hvis ejeren selv havde rådighed over boligen.

Hvis forældrene eller svigerforældrene m.fl. betaler en leje, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten, fremgår det af ligningslovens § 12 A, at ejeren skal medregne det overskydende beløb i sin indkomst.

Er boligen stillet til rådighed for f.eks. ejerens voksne børn, vil ejeren blive beskattet af en lejeindtægt, der svarer til markedslejen efter reglerne i statsskatteloven, medmindre ejeren også selv bor i ejendommen. I det sidste tilfælde vil ejeren skulle betale ejendomsværdiskat.

For så vidt angår ægtefæller, der bor i fælles bolig, vil ejendomsværdiskatten for en fælles ejet bolig skulle beregnes med halvdelen til hver, når ægtefællerne lever sammen, medmindre andet er opgivet. Ejendomsværdiskatten for en fælles bolig, der er ejet af den ene af ægtefællerne, vil skulle beregnes for den ægtefælle, der ejer ejendommen. Kildeskattelovens regler regulerer spørgsmålet om, til hvis formuesfære en ejendom hører, og det har betydning for ejendomsværdiskatten.

Hvis den ene ægtefælle midlertidigt bor i en fælles ejendom alene, eksempelvis fordi den anden ægtefælle er udstationeret, vil det ikke betyde, at ejeren vil undgå at betale ejendomsværdiskat. Det samme vil gælde, når ægtefællerne har ophævet samlivet, uden at dette er ophørt i skattemæssig henseende, dvs. indtil udgangen af det år, hvor deres samliv er ophævet, medmindre de forinden er blevet separeret eller skilt.

Hvis samlivet mellem ægtefællerne er ophørt i skattemæssig henseende, og den, der har forladt boligen, er ejer af denne, vil vedkommende kunne bruge de foreslåede regler om ejendomsværdiskat i stedet for statsskattelovens regler om objektiv lejeværdi i tiden indtil bodelingen mellem ægtefællerne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en lovfæstelse af gældende praksis, hvorefter ejendomsværdibeskatningen afhænger af, om ejeren har rådigheden over ejendommen til beboelse. Der tilsigtes således ingen indholdsmæssig ændring af den gældende retstilstand med bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at hvis en ægtefælle, arving eller legatar under skiftet af et dødsbo bebor en ejendom eller benytter en fritidsbolig, for hvilken afdøde har betalt eller skulle have betalt ejendomsværdiskat, stilles ægtefællen, arvingen eller legataren i relation til ejendomsværdiskat som om, at den pågældende ejer ejendommen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., at har den længstlevende ægtefælle under skiftet af et dødsbo beboet en ejendom eller benyttet en fritidsbolig, der har tilhørt afdøde, og hvor ejendomsværdiskatten er nedsat, eksempelvis efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 23, vil ejendomsværdiskatten for den længstlevende ægtefælle efter dødsfaldet fortsat blive nedsat, selv om denne ægtefælle ikke selv opfylder betingelserne. Det vil også gælde for det første indkomstår, hvor afdøde ville opfylde aldersbetingelserne og derfor er forskudsregistreret med nedslaget, og hvor dødsfaldet er sket, før afdøde havde fødselsdag.

Medmindre der er tale om en længstlevende ægtefælle, for hvem der gælder særlige successionsregler, vil modtageren ikke indtræde i de forskellige nedslag efter lovforslagets §§ 23-26.

Det følger videre af den foreslåede bestemmelse, at en person, der arver en ejendom fra et dødsbo og selv bebor ejendommen eller benytter fritidsboligen under skiftet, vil skulle betale ejendomsværdiskat i hele den periode, personen bebor eller benytter ejendommen, som om denne var ejer af ejendommen. Det vil dog kun gælde, hvis afdøde blev beskattet med ejendomsværdiskat. Med forslaget vil det være afgørende, at afdøde blev beskattet, og ikke om afdøde faktisk har betalt det skyldige beløb eller ej.

Når udlodningsmodtager har betalt leje af ejendommen eller fritidsboligen til dødsboet, vil udlodningsmodtager kunne trække et beløb fra i den skattepligtige indkomst. Beløbet udgør den del af den faktiske betalte leje, der ikke overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten, jf. dødsboskattelovens § 40, stk. 4, 1. pkt. Når den faktisk betalte leje overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten, vil udlodningsmodtager ikke kunne trække det overskydende beløb fra.

Der vil ikke skulle laves en afsluttende ansættelse af ejendomsværdiskatten for dødsåret. Afdødes foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet, anses for endelige. Hvis afdøde har afhændet sin bolig inden dødsfaldet, er den foreløbige ejendomsværdiskat, der er betalt indtil afhændelsesdatoen, endelig. I perioden fra afhændelsesdatoen til dødsfaldet har afdøde ikke ejet ejendommen og vil derfor ikke skulle betale ejendomsværdiskat. Bestemmelsen om endelighed vil også omfatte det indkomstår, der ligger forud for året for dødsfaldet, når boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg.

Det foreslås i 2. pkt., at en længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, skal betale ejendomsværdiskat af sin afdøde ægtefælles ejerandel fra og med dødsdagen af en ejendom efter 1. pkt.

Forslaget indebærer, at en længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, vil overtage ejendomsretten og dermed også pligten til at betale ejendomsværdiskat af sin afdøde ægtefælles ejerandel fra og med dødsdagen.

Det følger af lovforslagets § 32, stk. 1, at hvis en fysisk person afgår ved døden, anses foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat og af grundskyld af ejendomme, jf. lovforslagets § 31, stk. 1, som er forfaldet før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Med den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, 2. pkt. vil en afdødes ægtefælles betaling af ejendomsværdiskat således ikke anses for endelig i de tilfælde, hvor den længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo.

Det foreslåede stk. 4 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 3, med sproglige ændringer og med den præcisering, at en længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, skal betale ejendomsværdiskat for sin afdøde ægtefælles ejerandel fra og med dødsdagen. Med præciseringen vil dette fremgå direkte af bestemmelsen og ikke blot af forarbejderne til bestemmelsen. Den foreslåede bestemmelse indebærer således ikke en ændring af gældende ret herom.

Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 3, stk. 1, er fritaget for ejendomsværdiskat.

Kildeskattelovens § 3, stk. 1, indeholder fritagelse for pligten til at betale indkomstskat for:

1. Kongen og dennes ægtefælle.

2. Medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller.

Regenten og medlemmer af kongehuset modtager apanage i henhold til grundlovens §§ 10 og 11.

Forslaget indebærer, at den personkreds, der efter kildeskattelovens § 3, stk. 1, ikke skal betale indkomstskat, heller ikke vil skulle betale ejendomsværdiskat.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, nr. 1 indebærer en ændring i forhold til ejendomsværdiskattelovens § 2, 4. pkt., idet fritagelsen for ejendomsværdiskat med forslaget begrænses til personer omfattet af kildeskattelovens § 3, stk. 1, frem for kildeskattelovens § 3, stk. 1-3. Med ændringen vil det alene være kongen og dennes ægtefælle samt medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller, der vil være fritaget for ejendomsværdiskat. Fritagelse for ejendomsværdiskat for personkredsen omfattet af kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, foreslås ændret og reguleret i den foreslåede bestemmelse i stk. 5, nr. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 5, nr. 2, at udsenderstatens repræsentationschef og medlemmer af repræsentationens udsendte diplomatiske eller administrative og tekniske personale samt disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres husstand er fritaget for ejendomsværdiskat, hvis de på udsenderstatens vegne besidder privat, fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium til brug for den diplomatiske repræsentation.

Det foreslås videre i stk. 5, nr. 3, at udsendte konsulatembedsmænd og -funktionærer samt disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres husstand er fritaget for ejendomsværdiskat, hvis de på udsenderstatens vegne besidder privat, fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium til brug for den konsulære repræsentation, som ledes af en udsendt konsulatembedsmand.

Med forslaget indskrænkes undtagelsen af fremmede staters repræsentanter fra ejendomsværdiskat i forhold til ejendomsværdiskattelovens § 2, 4. pkt. Indskrænkningen skal ses i lyset af Danmarks internationale forpligtelser efter artikel 23, stk. 1, artikel 34, litra b, og artikel 37, stk. 1 og 2, i Weinerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser samt artikel 32, stk. 1, i Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser.

Efter artikel 23, stk. 1, i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser er Danmark forpligtet til at fritage udsenderstaten og repræsentationen for alle stats-, amts- eller kommuneskatter og afgifter på repræsentationens område, hvad enten denne ejes af udsenderstaten eller er lejet, bortset fra sådanne som udgør betaling for bestemte tjenesteydelser.

Efter artikel 34, litra a-f, i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser er Danmark forpligtet til at fritage en diplomatisk repræsentant for alle afgifter og skatter, det være sig på personer eller ejendele, stats-, amts- eller kommuneskatter, med undtagelse af:

a) Indirekte skatter, som normalt indregnes i prisen på varer eller tjenesteydelser.

b) Afgifter og skatter på privat, fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium, medmindre den besiddes på udsenderstatens vegne til brug for repræsentationen.

c) Dødsbo- og arveafgifter opkrævet af modtagerstaten.

d) Afgifter og skatter af privat indkomst hidrørende fra modtagerstaten samt formueskat af investeringer i erhvervsvirksomheder i modtagerstaten.

e) Afgifter opkrævet for bestemte tjenesteydelser.

f) Tinglysnings- og retsafgifter, prioriterings- samt stempelafgifter vedrørende fast ejendom.

Efter litra b er en diplomatisk repræsentant således ikke fritaget for ejendomsskatter på privat, fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium, medmindre den pågældende besidder ejendommen på udsenderstatens vegne til brug for repræsentationen.

Ifølge artikel 1, stk. 1, litra e) i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser defineres en diplomatisk repræsentant som »repræsentationschefen eller et medlem af repræsentationens diplomatiske personale«. Diplomatisk personale defineres i artikel 1, stk. 1, litra d) som »medlemmer af repræsentationens personale, som har diplomatisk rang«.

Efter artikel 37, stk. 1, i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser er Danmark endvidere forpligtet til at tildele en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende hans husstand de i artikel 29 til 36 anførte forrettigheder og immuniteter, såfremt de ikke er statsborgere i modtagerstaten. Det vil således sige, at en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende husstanden også vil være fritaget for ejendomsværdiskat, hvis de besidder privat, fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium på udsenderstatens vegne til brug for repræsentationen.

Efter artikel 37, stk. 2, i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser er Danmark endvidere forpligtet til at tildele medlemmer af repræsentationens administrative og tekniske personale samt de familiemedlemmer, der hører til husstanden, de i artikel 29 til 35 anførte forrettigheder og immuniteter, såfremt de ikke er statsborgere i modtagerstaten eller har fast bopæl i denne. Det vil således sige, at medlemmer af repræsentationens administrative og tekniske personale samt deres familiemedlemmer tilhørende husstanden ligeledes vil være fritaget for ejendomsværdiskat, hvis de besidder privat, fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium på udsenderstatens vegne til brug for repræsentationen.

Efter Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser er Danmark således forpligtet til at fritage diplomatiske repræsentanter, herunder repræsentationschefen eller et medlem af repræsentationens diplomatiske eller administrative og tekniske personale samt og disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres husstand, for ejendomsværdiskat af privat, fast ejendom i Danmark, hvis de besidder ejendommen på vegne af udsenderstaten til brug for repræsentationen. Såfremt udsenderstaten er ejer af ejendommen, pålægges ejendommen ikke ejendomsværdiskat, fordi det kun er fysiske personer, der pålægges ejendomsværdiskat. I sådanne tilfælde vil der således ikke være nogen ejendomsværdiskat at fritage personen for.

Af artikel 32, stk. 1, i Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser fremgår det, at konsulatsområdet og den udsendte konsulatschefs bolig, som ejes eller er lejet af udsenderstaten eller en person, der handler på dennes vegne, skal være fritaget for alle stats-, amts- eller kommuneskatter og afgifter bortset fra sådanne, som udgør betaling for bestemte tjenesteydelser.

Efter Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser er Danmark således endvidere forpligtet til at fritage udsendte konsulatembedsmænd og -funktionærer samt disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres husstand, for ejendomsværdiskat af privat, fast ejendom i Danmark hvis de besidder ejendommen på vegne af udsenderstaten til brug for repræsentationen, som ledes af en udsendt konsulatembedsmand.

Den nævnte personkreds, der foreslås fritaget for ejendomsværdiskat, er således baseret på ordlyden i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser og i Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser og ved tvivl om kredsen af de personer, der er fritaget, skal fortolkningen således ske i overensstemmelse ordlyden i Wienerkonventionerne.

Med forslaget i stk. 5, nr. 2 og 3, foreslås en ændring af rækkevidden af den gældende fritagelse for ejendomsværdiskat i ejendomsværdiskattelovens § 2, 4. pkt., med henblik at bringe fritagelsen i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter Wienerkonventionerne, henset til at den gældende fritagelse rækker videre end Danmarks forpligtelser.

Med forslaget i nr. 2 vil andre end repræsentationschefen fra en fremmed stat og medlemmer af repræsentationens diplomatiske eller administrative og tekniske personale samt disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres husstand ikke være fritaget for ejendomsværdiskat af privat, fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium, som den pågældende person besidder ejendomme på udsenderstatens vegne til brug for den diplomatiske repræsentation.

Med forslaget i nr. 3 vil andre end udsendte konsulatembedsmænd og -funktionærer samt disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres husstand, ikke være fritaget for ejendomsværdiskat af privat, fast ejendom i Danmark hvis de besidder ejendommen på vegne af udsenderstaten til brug for repræsentationen, som ledes af en udsendt konsulatembedsmand.

Det betyder, at disse persongruppers tjenestepersonale og private tjenestefolk ikke længere vil være omfattet af fritagelserne for ejendomsværdiskat, som det er tilfældet efter gældende ret. Det indebærer, at sådanne personer vil skulle betale ejendomsværdiskat af fast ejendom beliggende i Danmark og, såfremt personen er fuldt skattepligtig til Danmark, også af fast ejendom beliggende i udlandet. De personer, der med forslaget vil skulle betale ejendomsværdiskat af fast ejendom, vil være forpligtet til at give oplysninger herom til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, ligesom enhver anden, der er skattepligtig her til landet, årligt vil skulle give oplysninger til Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, efter skattekontrollovens § 2.

Med forslaget vil der ske fritagelse for ejendomsværdiskat af privat, fast ejendom beliggende i Danmark, som den pågældende person besidder på vegne af udsenderstaten til brug for den diplomatiske repræsentation. I tilfælde, hvor ejendommen er anskaffet på vegne af udsenderstaten, men hvor ejendommen ikke anvendes til repræsentative formål, vil ejendommen efter forslaget ikke skulle fritages for ejendomsværdiskat.

De persongrupper, som i dag er fritaget for ejendomsværdiskat, men som med forslaget ikke længere vil være det fra og med indkomståret 2024, vil således skulle betale ejendomsværdiskat fra og med indkomståret 2024. Det vil gælde, uanset om den pågældende person til og med indkomståret 2023 har været fritaget efter gældende regler i ejendomsværdiskatteloven. Det betyder, at et familiemedlem til repræsentationschefen, som har været fritaget for ejendomsværdiskat efter gældende regler siden eksempelvis indkomståret 2016, vil skulle betale ejendomsværdiskat fra og med indkomståret 2024.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, nr. 2 og 3, indeholder en ændring i forhold til ejendomsværdiskattelovens § 2, 4. pkt., med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser og Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser.