Ejendomsskatteloven § 18

Det er i § 7, stk. 6, i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at hvis en ejendom ophører med eller overgår til at være pålagt grundskyld efter den pågældende paragraf, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til betaling af grundskyld, er indtrådt.

Det foreslås i stk. 1, at grundskylden opgøres på helårsniveau efter § 28.

Lovforslagets § 28 vedrører skattesatser for grundskylden.

Det forhold, at grundskylden vil blive beregnet på helårsniveau, betyder, at grundskylden vil skulle reduceres forholdsmæssigt i eksempelvis det år, hvor den faste ejendom afstås.

Den periode, som grundskylden pålægges for, benævnes henholdsvis indkomstår og kalenderår, som begge udgør 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned, jf. lovforslagets § 72.

Den foreslåede bestemmelse er i de væsentligste ny og er en ensretning med den foreslåede bestemmelse herom for ejendomsværdiskat efter lovforslagets § 15, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ved erhvervelse af en ejendom bliver ejeren omfattet af pligten til at svare grundskyld fra og med overtagelsesdagen. Det foreslås videre i 2. pkt., at ved afståelse af ejendom skal ejeren svare grundskyld til og med dagen før overtagelsesdagen.

Med forslaget i 1. pkt. vil grundskylden skulle pålægges med virkning fra og med overtagelsesdagen.

Hvis køberen flytter ind senere end overtagelsesdagen, vil grundskyld fortsat blive pålagt med virkning fra og med overtagelsesdagen. Det skyldes, at grundskylden pålægges ejendommen, uanset om ejendommen står til rådighed for ejeren.

Ejendomsværdiskatten, bortset fra ejendomsværdiskat af sommerhuse og lignende, vil derimod først blive pålagt fra indflytningsdagen, hvis indflytningsdagen er senere end overtagelsesdagen, jf. lovforslagets § 15, stk. 3, 2. pkt. Det betyder, at ejendomsværdiskatten og grundskylden i disse tilfælde vil blive pålagt fra to forskellige tidspunkter.

Med forslaget i 2. pkt. vil grundskylden blive opkrævet til og med dagen før overtagelsesdagen ved afståelse i form af salg af en ejendom. Hvis sælger flytter ud tidligere end dagen før overtagelsesdagen, vil der fortsat blive beregnet grundskyld af grunden indtil dagen før overtagelsesdagen og ikke kun indtil udflytningsdagen. Det skyldes, at grundskylden pålægges ejendommen, uanset om ejendommen står til rådighed for ejeren.

Ejendomsværdiskatten, bortset fra ejendomsværdiskat af sommerhuse og lignende, pålægges derimod alene frem til udflytningsdagen, hvis udflytningsdagen ligger forud for overtagelsesdagen, jf. lovforslagets § 15, stk. 4, 2. pkt. Det betyder, at opkrævningen af ejendomsværdiskat og grundskyld vil kunne ophøre på to forskellige tidspunkter, fordi skattepligten for de to skatter kan ophøre på to forskellige tidspunkter.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal ses i sammenhæng med, at grundskylden i forbindelse med statens overtagelse af opkrævning af grundskyld fra og med 2024 opkræves via forskuds- og årsopgørelsen for ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, og via skattekontoen for alle andre ejendomme. For så vidt angår landbrugs- og skovejendomme, hvor der er ansat en særskilt ejendomsværdi og grundværdi for boligdelen, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, vil det alene være grundskyld på boligdelen, der opkræves over personskattesystemerne. Grundskyld for den øvrige ejendom vil blive opkrævet over skattekontoen.

En ejendom, der er kategoriseret som ejerbolig, men hvor der er en erhvervsdel på ejendommen, vil ikke være en ejendom som nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, men være en ejendom som nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5. En ejendom, der eksempelvis indeholder to selvstændige boligenheder, hvor 5 pct. anvendes til erhvervsmæssige formål og de resterende 95 pct. anvendes til boligformål, vil være en ejendom som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5, og vil ikke være omfattet af det foreslåede stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at fritages eller ophører en ejendom med at være fritaget for grundskyld efter kapitel 1, eller pålægges en ejendom grundskyld, sker dette med virkning fra og med førstkommende 1. januar. Fritages en ejendom for grundskyld, jf. § 5, stk. 1, nr. 3-5, sker fritagelsen dog efter 2. pkt. fra og med den 1. januar i det indeværende kalenderår.

Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. indebærer, at påligning eller ophør af pligten til at betale grundskyld i forbindelse med fritagelse for grundskyld først vil have virkning fra og med førstkommende 1. januar. Med forslaget vil fritagelsen og påligningen af grundskyld have virkning for et helt år.

Forslaget vil således indebære, at hvis en ejendom fritages for grundskyld fra og med eksempelvis den 1. oktober 2025, vil fritagelsen gælde fra og med den 1. januar 2026. Forslaget indebærer videre, at hvis en ejendom pålægges grundskyld fra og med eksempelvis den 1. oktober 2025, vil påligningen ligeledes først gælde fra og med den 1. januar 2026.

Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. indebærer, at for ejendomme omfattet af lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 3-5, vil fritagelsen for grundskyld ske fra og med den 1. januar i indeværende kalenderår.

Lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 3-5, vedrører fremmede staters repræsentanter og ejendomme, der er fritaget for grundskyld. Omfattet af bestemmelserne er:

– Udsenderstaten og udsenderstatens repræsentationschef samt medlemmer af repræsentationens diplomatiske eller administrative og tekniske personale, hvis de besidder privat, fast ejendom på udsenderstatens vegne på repræsentationens område til brug for repræsentationen.

– Udsenderstaten på konsulatområdet, som hører til et konsulat ledet af en udsendt konsul, og den udsendte konsulatchefs bolig, såfremt disse ejes eller lejes af udsenderstaten eller en person, der handler på udsenderstatens vegne.

– Udsenderstaten på konsulatområdet, som hører til en konsulær repræsentation, der ledes af en honorær konsulatembedsmand og ejes af eller lejes af udsenderstaten.

Det betyder, at for ejendomme, der ejes af udsenderstatens repræsentationschef samt medlemmer af repræsentationens diplomatiske eller administrative og tekniske personale, hvis de besidder privat, fast ejendom på udsenderstatens vegne på repræsentationens område til brug for repræsentationen, vil fritagelsen for grundskyld ske fra og med den 1. januar i indeværende kalenderår.

Det vil videre sige, at for ejendomme, der ejes af udsenderstaten på konsulatområdet, som hører til et konsulat ledet af en udsendt konsul, og den udsendte konsulatchefs bolig, såfremt disse ejes eller lejes af udsenderstaten eller en person, der handler på udsenderstatens vegne, vil fritagelsen for grundskyld ske fra og med den 1. januar i indeværende kalenderår.

Det vil også sige, at for ejendomme, der ejes af udsenderstaten på konsulatområdet, som hører til en konsulær repræsentation, der ledes af en honorær konsulatembedsmand og ejes af eller lejes af udsenderstaten, vil fritagelsen for grundskyld ske fra og med den 1. januar i indeværende kalenderår.

Bestemmelsen har til formål at opfylde Danmarks internationale forpligtelser efter § 23 i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser m.v., hvorefter ambassader bl.a. skal fritages for ejendomsskatter. Tidspunktet for fritagelse for ejendomsskatter er ifølge Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser m.v. det tidspunkt, fra hvilket den pågældende ejendom anvendes til ambassade m.v., dvs. overtagelsesdagen.

Hvis en ambassadeejendom overtages eksempelvis den 1. juli 2026, vil fritagelsen dog have virkning fra og med den 1. januar i 2026 og ikke først fra og med den 1. juli 2026, hvor ambassadeejendommen faktisk overtages. Med forslaget vil der således skulle regnes tilbage til den 1. januar i indeværende kalenderår ved fritagelse for grundskyld, uanset hvornår på året ambassadeejendommen m.v. faktisk overtages i det pågældende år. Forslaget er således lempeligere end det angivne i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser, hvorefter det er overtagelsesdagen, der udgør skæringstidspunktet for, hvornår ambassadeejendommen fritages for grundskyld. Forslaget skal ses i lyset af systemmæssige årsager, således at påligning og fritagelse for grundskyld følger vurderingsterminerne den 1. januar efter ejendomsvurderingsloven.

Forslaget vil således indebære, at hvis en ejendom i forbindelse med et ejerskifte overgår til at være en ejendom omfattet af lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 3-5, vil sælgeren af ejendommen skulle have tilbagebetalt grundskyld fra og med den 1. januar til og med dagen før den dato, hvor ejendommen faktisk overtages af køberen og anses for en sådan ejendom. Hvis f.eks. ejendommen overtages af en juridisk person pr. 1. juli 2026, og ejendommen overgår til at være en sådan ejendom, vil den juridiske person få tilbagebetalt grundskyld fra og med den 1. januar 2026 til og med den 30. juni 2026.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer ændringer i forhold til § 7, stk. 6, i lov om kommunal ejendomsskat. For det første vil fritagelsen for henholdsvis påligningen af grundskyld have virkning fra og med førstkommende januar frem for det efterfølgende kvartal for alle ejendomme med undtagelse af ejendomme omfattet af lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 3-5. For det andet vil fritagelsen for grundskyld af ejendomme omfattet af lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 3-5, ske fra og med den 1. januar i indeværende kalenderår. Med ændringerne vil fritagelsen og påligningen af grundskyld følge vurderingsterminen efter ejendomsvurderingsloven.