Ejendomsskatteloven § 17

Det er i § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at er grundværdien ansat efter ejendomsvurderingsloven, pålignes de afgiftspligtige ejendomme grundskyld af 80 pct. af den afgiftspligtige grundværdi. Dette gælder, medmindre der er tale om produktionsjord efter ejendomsvurderingsloven § 28, hvorefter der pålignes grundskyld af hele den afgiftspligtige grundværdi. Beskatningsgrundlaget for grundskylden af produktionsjord er de vurderinger, der sker efter den særlige vurderingsnorm, der foretages efter ejendomsvurderingslovens § 28.

Efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om kommunal ejendomsskat er der fastsat et loft for grundskylden, som også benævnes grundskatteloftet. Efter grundskatteloftet beregnes grundskylden med den grundskyldspromille, som kommunalbestyrelsen har fastsat, af den laveste af følgende grundværdier med anvendelse af forsigtighedsprincippet:

1. Ejendommens grundværdi efter fradrag for grundforbedringer, og reduktion for fritagelser for grundskyld.

2. Den skattepligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld for det forudgående år. Dette beløb forhøjes med en reguleringsprocent.

Efter ovennævnte nr. 1 gives fradrag i to tilfælde. Beregningsgrundlaget for grundskylden nedsættes for det første, hvis der er givet fradrag for grundforbedringer efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme. Grundforbedringsfradraget blev givet i 30 år, dog i 60 år for skove, eller indtil betingelserne for fradraget ikke længere var opfyldt. Fradraget var en selvstændig ansættelse, som blev foretaget ved hver vurdering. Der blev således ansat såvel en grundværdi som et grundforbedringsfradrag.

Fradraget reducerer ikke i sig selv grundværdien, men det indgår som et element i beregningen af grundskylden. Grundforbedringsfradraget udgør det beløb, som forbedringsarbejdet forøgede grundens værdi med, dog højst den faktiske udgift. Fradraget gives i den til enhver tid ansatte grundværdi og ansættes til samme forholdsmæssige del af grundværdien, som fradraget havde pr. 1. januar 2013 eller pr. en senere ansættelsesdato, hvis fradraget er ansat senere end den 1. januar 2013. Fradraget kan ikke overstige størrelsen pr. 1. januar 2013 henholdsvis en senere ansættelsesdato.

Hvis en ejendom har flere forskellige grundforbedringsfradrag, beregnes fradraget for hver del for sig. Hvis en ejendom med grundforbedringsfradrag udstykkes i flere ejendomme, fordeles fradraget forholdsmæssigt mellem disse efter grundarealets størrelse. Hvis en ejendom med grundforbedringsfradrag helt eller delvis sammenlægges med en anden ejendom, overføres fradraget forholdsmæssigt til den nye samlede ejendom.

Beregningsgrundlaget nedsættes for det andet, hvis en ejendom er fritaget for grundskyld med den del af ejendommen, der er fritaget.

Med grundskatteloftet kan beregningsgrundlaget, herunder grundværdien, som udgangspunkt højst udgøre det forudgående års afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent.

Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag med tillæg af 3 pct. Reguleringsprocenten fastsættes af finansministeren med tilslutning af Folketingets Finansudvalg. Reguleringsprocenten kan imidlertid ikke overstige 7 pct., hvorfor der er et loft over de årlige stigninger i betalingerne af grundskylden, hvis grundskyldspromillerne ikke ændrer sig. Der bliver både fastsat en reguleringsprocent for ejerboliger og en reguleringsprocent for andre ejendomme. For 2022-2024 gælder særlige regler for reguleringsprocenten, jf. nedenfor.

Det er således ikke grundskylden målt i kroner, der er omfattet af grundskatteloftet. Det er grundlaget for beregningen af grundskylden, der begrænses. Grundskatteloftet udgør således en stigningsbegrænsning, som indebærer, at kraftige stigninger i grundværdierne ikke slår igennem i grundlaget for beregning af grundskyld med mere end reguleringsprocenten fra år til år.

Hvis der udstykkes nye ejendomme, eller hvis en eksisterende ejendom ændrer størrelse eller anvendelse, herunder ændrede planforhold, skal der ved vurdering eller omvurdering ikke alene ansættes en grundværdi efter de almindelige vurderingsregler, men tillige en grundværdi på grundskatteloftsniveau. I modsætning til loftet over ejendomsværdiskatten er der ikke for grundskatteloftet et bestemt år, der danner udgangspunktet. Når Skatteforvaltningen fastsætter en grundværdi på grundskatteloftsniveau, skal der først findes et basisår. Basisåret er det seneste år, hvor den skattepligtige grundværdi falder sammen med den grundværdi, som Skatteforvaltningen har ansat. Dette er ofte – men langt fra altid – 2001. Grundværdien på grundskatteloftsniveau ansættes herefter til det beløb, som den pågældende grund må formodes at ville være blevet vurderet til i basisåret. Denne grundværdi anvendes ved fremtidige reguleringer af grundskatteloftet.

Ved lov nr. 227 af 8. marts 2017 blev beregningsgrundlaget for grundskylden for både ejerboliger og andre ejendomme dog fastfrosset for 2017 i forhold til 2016, idet reguleringsprocenten for 2017 var fastsat til 0,0 pct. Loven er en udmøntning af en del af finanslovsaftalen for 2017 indgået mellem den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Hvorvidt den enkelte ejers grundskyld steg eller faldt i 2017, afhang således kun af, om grundskyldspromillen blev ændret.

Reguleringsprocenten for forhøjelse af grundværdien for kalenderåret 2018 var fastsat til 6,5 pct., jf. aktstykke nr. 116 (2016-17) fra Finansministeriet, tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 22. juni 2017. Reguleringsprocenten for forhøjelse af grundværdien for kalenderåret 2019 var fastsat til 5,5 pct., jf. aktstykke nr. 148 (2017-18) fra Finansministeriet, tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 21. juni 2018. For grundværdien for kalenderåret 2020 var reguleringsprocenten fastsat til 5,8 pct, jf. aktstykke nr. 162 (2018-2019) fra Finansministeriet, tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 24. september 2019. For grundværdien for kalenderåret 2021 var reguleringsprocenten fastsat til 6,4 pct, jf. aktstykke nr. 299 (2019-2020) fra Finansministeriet, tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 17. september 2020.

Folketingets finansudvalg har tiltrådt aktstykke nr. 320 (2020-2021) fra Finansministeriet, hvorved der ved beregning af loftet for grundskyld for kalenderåret 2022 skal anvendes en skønnet stigning i det kommunale udskrivningsgrundlag for skatteårene 2020-2021 på 1,4 pct. For kalenderåret 2022 var reguleringsprocenten for ejerboliger 2,8 pct, jf. kompensationsaftalen. I kalenderåret 2022 var der herefter en differentieret reguleringsprocent, hvorefter reguleringsprocenten for ejerboliger var 2,8 pct., mens den for andre ejendomme var 4,4 pct. Reguleringsprocenten er fra og med kalenderåret 2023 være 2,8 pct. for alle ejendomme, jf. § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat.

Reglerne om grundskatteloftet foreslås ikke videreført med lovforslaget. Den foreslåede permanente indefrysningsordning for ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. det foreslåede kapitel 8, forfølger samme formål som det gældende grundskatteloft. Den foreslåede indefrysningsordning virker imidlertid på en anden måde end grundskatteloftet. Der henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, at ansættelserne ved de i medfør af ejendomsvurderingsloven foretagne almindelige vurderinger, jf. lovens § 5, og omvurderinger, jf. lovens § 6, lægges til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag fra og med det første skatteår, der tager sin begyndelse i det kalenderår, der følger efter det, i hvilket vurderingen er foretaget, jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2, og § 32 A i lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsvurderingslovens § 87 a.

Det fremgår af § 27, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at for ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, i vurderingsåret før skatteåret, ansætter told- og skatteforvaltningen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for skatteåret efter § 1, stk. 2, som foreløbigt beregningsgrundlag for opkrævningen af grundskyld frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen. Efter § 27, stk. 3, 3. pkt., fastsættes det foreløbige beregningsgrundlag efter 1. pkt. med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår efter ændringen. Efter § 27, stk. 3, 4. pkt., er det foreløbige beregningsgrundlag efter 1. pkt. ikke bindende og kan frit ændres af ejendomsejeren.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at grundskylden opgøres som beskatningsgrundlaget efter stk. 2 og 3 ganget med grundskyldssatsen i § 28 med fradrag for grundforbedringer efter ejendomsvurderingslovens §§ 22 og 23 og for fritagelse efter § 5, stk. 2, og § 7, stk. 2. Det foreslås videre i 2. pkt., at der derudover fradrages rabat efter § 40, stk. 3, eller begrænsning af stigninger i grundskyld efter § 45.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 henviser til de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3, hvorefter beskatningsgrundlaget for grundskylden fastsættes.

Med forslaget i stk. 1 vil der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget skulle ske fradrag i fire tilfælde.

Beskatningsgrundlaget vil for det første skulle nedsættes med fradrag for grundforbedringer efter ejendomsvurderingslovens §§ 22 og 23 og med den del af grundværdien, der er fritaget for grundskyld efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 5, stk. 2, og § 7, stk. 2.

Henvisningen til ejendomsvurderingslovens §§ 22 og 23 indebærer, at beskatningsgrundlaget for grundskylden vil skulle nedsættes, hvis der er givet fradrag for grundforbedringer efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme. Grundforbedringsfradraget blev givet i 30 år, dog i 60 år for skove, eller indtil betingelserne for fradraget ikke længere var opfyldt. Fradraget var en selvstændig ansættelse, som blev foretaget ved hver vurdering. Der blev således ansat såvel en grundværdi som et grundforbedringsfradrag.

Fradraget vil ikke i sig selv reducere grundværdien, men det vil indgå som et element i beregningen af grundskylden. Grundforbedringsfradraget udgør det beløb, som forbedringsarbejdet forøgede grundens værdi med, dog højst den faktiske udgift. Fradraget gives i den til enhver tid ansatte grundværdi og ansættes til samme forholdsmæssige del af grundværdien, som fradraget havde pr. 1. januar 2013 eller pr. en senere ansættelsesdato, hvis fradraget er ansat senere end den 1. januar 2013. Fradraget kan ikke overstige størrelsen pr. 1. januar 2013 henholdsvis en senere ansættelsesdato.

Hvis en ejendom har flere forskellige grundforbedringsfradrag, beregnes fradraget for hver del for sig. Hvis en ejendom med grundforbedringsfradrag udstykkes i flere ejendomme, fordeles fradraget forholdsmæssigt mellem disse efter grundarealets størrelse. Hvis en ejendom med grundforbedringsfradrag helt eller delvis sammenlægges med en anden ejendom, overføres fradraget forholdsmæssigt til den nye samlede ejendom.

Henvisningen til lovforslagets § 5, stk. 2, og § 7, stk. 2, indebærer, at beskatningsgrundlaget vil skulle nedsættes med den del, der er fritaget for grundskyld efter de foreslåede bestemmelser.

I den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 5, stk. 2, fastsættes det, at opfylder kun en del af en ejendom, der er fritaget fra grundskyld, betingelserne for fritagelse for grundskyld, skal alene den del af grundværdien, der vedrører denne del, være fritaget for grundskyld.

I den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, stk. 2, fastsættes det, at opfylder kun en del af en ejendom, som kommunalbestyrelsen helt eller delvist har fritaget for grundskyld, betingelserne for fritagelse, kan alene den del af grundværdien, der opfylder betingelserne, fritages for grundskyld.

Derudover vil forslaget indebære, at der vil skulle fratrækkes rabat i grundskyld efter lovforslagets § 40, stk. 3.

For ejendomme, hvor der er blevet tildelt en rabat i grundskyld, vil der således i opgørelsen af grundskylden skulle ske fradrag for denne. Dette vil efter lovforslagets § 38, stk. 1, nr. 1, kunne være relevant for ejendomme, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, ejendomme, der er en ubebygget grund, hvorpå der kan opføres en ejendom nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller ejendomme, der er en ubebygget grund omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8.

Endelig vil forslaget indebære, at der for alle andre ejendomme vil skulle fratrækkes begrænsninger i stigninger i grundskylden efter lovforslagets § 45.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en delvis videreførelse af § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, for så vidt angår den del, der vedrører, at der skal ske fradrag for grundforbedringer efter ejendomsvurderingslovens §§ 22 og 23 og for fritagelse efter lovforslagets § 5, stk. 2, og § 7, stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at beskatningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller et kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller i det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 3 og 4.

Forslaget indebærer, at det vil være 80 pct. af den grundværdi, der er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår, der vil skulle danne grundlag for grundskylden.

Den periode, som grundskylden pålægges for, vil både blive benævnt indkomstår og kalenderår og udgør 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned, jf. lovforslagets § 72.

Ved grundværdien forstås efter ejendomsvurderingslovens § 17 værdien af grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende. Grundværdien ansættes inklusive værdien af eventuelle byggemodningsarbejder. Beskatningsgrundlaget vil således skulle fastsættes på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering.

Efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 foretages henholdsvis almindelig vurdering og omvurdering pr. 1. januar i året. Efter bestemmelserne vurderes ejendommene på grundlag af ejendommenes størrelse og øvrige fremtræden på vurderingstidspunktet og efter prisforholdene på dette tidspunkt.

Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, vurderes ejerboliger som udgangspunkt i lige år, mens andre ejendomme vurderes i ulige år. Det bemærkes, at vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2024 vurderes i lige år som ejerboliger efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, foretages i 2024 og 2025 efter de foreslåede regler i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. Vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2025 vurderes i ulige år som andre ejendomme og visse ejerboliger efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, foretages i 2025 og 2026 efter de foreslåede regler i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.

Erhvervsejendomme vurderes efter ejendomsvurderingsloven ligeledes kun hvert andet år (ulige år). For kalenderåret henholdsvis indkomståret 2024 skal grundværdien pr. 1. januar 2023 (vurderingsåret) således anvendes. Grundværdien for 2023 skal ligeledes anvendes for kalenderåret henholdsvis indkomståret 2025, medmindre der foretages omvurdering pr. 1. januar 2024 (omvurderingsåret).

Der sker efter ejendomsvurderingslovens § 6 omvurdering af en ejendom, når en ejendom siden den seneste almindelige vurdering er blevet ændret. Der sker også omvurdering af eksempelvis nyopståede ejendomme, ejendomme, på hvilke der er foretaget om- eller tilbygning eller nedrivning, ejendomme, hvis ejendomsværdi eller grundværdi er ændret som følge af ændrede anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder, og ejendomme, der har lidt skade på grund af brand, storm eller lignende.

Med »den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller det forudgående kalenderår« forstås efter den foreslåede bestemmelse såvel den vurdering, der foretages den 1. januar, dvs. vurderingsåret, som den vurdering, der er aktuel pr. 1. januar i efterfølgende år, dvs. det mellemliggende år. Den vurdering, der foreligger i det mellemliggende år, vil som udgangspunkt være den vurdering, der er foretaget i vurderingsåret, men det kan som nævnt også være en omvurdering i det pågældende år. Foretages der omvurdering, vil omvurderingen blive foretaget efter prisforholdene pr. seneste almindelige vurdering.

Forslaget om, at det alene er 80 pct., der skal tages udgangspunkt i som beskatningsgrundlag for grundskylden, skal ses lyset af boligskatteforliget, som har medført, at der i gældende ret er indført et forsigtighedsprincip, som indebærer, at det beløb, som boligejerne og andre ejendomsejere skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere end ejendoms- og grundvurderingen. Formålet med, at grundlaget for grundskylden med forslaget kun vil være 80 pct. af grundværdien, er at tage højde for den naturlige usikkerhed, der altid vil være knyttet til en ejendomsvurdering. Der er således tale om en vurdering, fordi der ikke eksisterer én objektiv korrekt værdi for en ejendom. Forsigtighedsprincippet blev indført ved lov nr. 278 af 17. april 2018.

Vurderingen af grundværdien skal ramme værdien af grunden i ubebygget stand bedst muligt. Da de fleste grunde, bortset fra jordarealer på landet, er bebygget, vil det ofte være særligt vanskeligt at udskille den del af en samlet ejendomsværdi, der kan henføres til grunden i ubebygget stand.

Der knytter sig imidlertid altid en naturlig usikkerhed til fastsættelsen af værdien af både ejendomme og grunde. De nye vurderinger fra og med 2020 efter ejendomsvurderingsloven er fastsat inden for et spænd, der afspejler denne naturlige usikkerhed. Vurderingerne kan dermed også afvige fra faktisk konstaterede handelspriser, uden at vurderingerne dermed er forkerte. Det er i forarbejderne til ejendomsvurderingsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 20, skønnet, at et spænd på plus/minus 20 pct. afspejler den naturlige usikkerhed og de afvigelser, der altid vil være forbundet med at fastsætte værdien af en bolig.

Det følger af skatteforvaltningsloven, at Skatteforvaltningen og klagemyndighederne er underlagt samme skønsmargin på plus/minus 20 pct., uanset om der er tale om ordinær eller ekstraordinær genoptagelse hos Skatteforvaltningen eller klagebehandling hos klagemyndighederne. Reglerne skal ses i lyset af, at det er et grundvilkår, at der altid vil være usikkerhed forbundet med at fastsætte værdien af en ejendom. Der findes ikke en »rigtig« pris, fordi mange individuelle faktorer gør sig gældende, f.eks. liebhaveri, ønske om hurtigt salg etc. En vurdering vil således kunne befinde sig inden for et vist spænd uden af denne grund at være forkert.

Da der ikke findes en »rigtig« pris, er vurderingsnormen i ejendomsvurderingsloven fastsat til den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende type under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika. Den overordnede vurderingsnorm er udtryk for den værdi, som vurderingsmyndigheden inden for det nævnte spænd overordnet skal finde frem til ved vurderingen. For nærmere om vurderingsnormen henvises til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til ejendomsvurderingslovens § 15, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 19-21 og 94-97.

Det foreslås, at dette forsigtighedsprincip videreføres, og at den ansatte grundværdi reduceres med 20 pct. som beskatningsgrundlag for grundskylden.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat med sproglige ændringer, og med den ændring, at henvisningen til ejendomsvurderingsloven i § 26, stk. 2, ikke videreføres, fordi bestemmelsen vedrører skatteåret 2023.

Det foreslås i stk. 3, at for produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3, udgør beskatningsgrundlaget for grundskylden hele grundværdien.

Forslaget indebærer, at forsigtighedsprincippet ikke vil omfatte produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3, således, at grundskylden vil skulle pålægges hele den skattepligtige grundværdi. Grundværdien for produktionsjord vil således skulle indgå med 100 pct. i beskatningsgrundlaget for grundskylden. Beskatningsgrundlaget for grundskylden af produktionsjord vil være de vurderinger, der sker efter den særlige vurderingsnorm, der foretages efter § 28.

Efter ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 1, sker vurderingerne af produktionsjord for landbrugs- og skovejendomme efter en særlig vurderingsnorm ved fremskrivning til vurderingstidspunktet af den seneste gennemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal efter §§ 44-48. Formålet med den særlige vurderingsnorm er at videreføre de vurderinger, der under den tidligere vurderingsordning efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme blev foretaget efter de særlige regler om vurderinger af skovejendomme og den såkaldte bondegårdsregel, der indebar, at jord skulle ansættes til samme beløb pr. arealenhed, uanset størrelsen på den ejendom, jorden tilhørte, hvis forholdene var ensartede.

Ved fremskrivninger for produktionsjord tilhørende landbrugs- eller skovejendomme anvendes prisindeks efter ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 5. Prisindeks udarbejdes af Danmarks Statistik med anvendelse af de statistiske principper og metoder, som Danmarks Statistik vælger at anvende, jf. § 44, stk. 2.

Ved produktionsjord forstås efter ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2, arealer i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme, når sådanne arealer anvendes til landbrugsmæssige formål eller er undergivet fredskovpligt og ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål.

Efter ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 3, betragtes naturarealer i landzone, der hører til landbrugs- eller skovejendomme, som produktionsjord, hvis de pågældende arealer ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål. Fredskovspligtige arealer uden for landzone betragtes ligeledes som produktionsjord, dvs. fredskovsarealer tilhørende landbrugs- eller skovejendomme betragtes som produktionsjord, uanset om de er beliggende i landzone, byzone eller sommerhusområde.

Grundarealer tilhørende driftsbygninger, som anvendes til land- eller skovbrugsmæssige formål, og som er beliggende på arealer som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., betragtes som produktionsjord, jf. stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt.

Den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven skal ansættes for en skovejendom, er som udgangspunkt den samme pr. hektar, uanset om skoven er nytilplantet, eller den er hugstmoden. Dette er en følge af den fremskrivningsordning, der efter ejendomsvurderingslovens § 28 gælder ved ansættelsen af grundværdier for landbrugs- og skovejendomme.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en videreførelse af § 1, stk. 2, 3. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat med sproglige ændringer.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at for ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. § 4, stk. 1, ansætter told- og skatteforvaltningen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for indkomståret eller kalenderåret som foreløbigt beskatningsgrundlag for opkrævningen af grundskyld frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen. Det foreslås i 2. pkt., at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår efter ændringen. Det foreslås i 3. pkt., at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. er ikke bindende og frit kan ændres af ejendomsejeren.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, at der ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 foretages en tilbageregning af grundværdien til basisåret, jf. ejendomsvurderingslovens § 42, stk. 2, ved at gange den fastsatte grundværdi efter § 15, stk. 2, med en kommunespecifik andel efter § 48 a, jf. dog stk. 2 og 4, når en ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat.

For eksisterende ejendomme vil de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 31, stk. 3, og lovforslagets § 33, stk. 3, sikre et beskatningsgrundlag for opkrævningen af grundskyld frem til tidspunktet for udsendelse af den nye vurdering.

For ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, i vurderingsåret før kalenderåret, vil der imidlertid ikke eksistere sådanne tidligere beskatningsgrundlag, der kan anvendes frem til tidspunktet for udsendelse af den nye vurdering. Sådanne ejendomme vil først få beregnet grundskyld, når den nye vurdering er udsendt, og ejerne vil derfor risikere at skulle betale den fulde grundskyld for op til halvandet år på én gang.

Ejeren af en ejendom, der er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, og som bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld pr. 1. november 2024, vil f.eks. være grundskyldsskattepligtig i 2025. Hvis vurderingen af ejendommen er en af de sidst udsendte fra vurderingsmyndigheden, vil vurderingen potentielt først komme i andet halvår af 2025. Det vil hermed først fra dette tidspunkt være muligt at beregne grundskyld for ejendommen.

Ejeren af en ejendom, der ikke er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, og som omfattes af pligten til at betale grundskyld pr. 1. januar 2025, vil være skattepligtig i hele 2025. Hvis vurderingen af ejendommen f.eks. ligeledes er en af de sidst udsendte af vurderingsmyndigheden, vil vurderingen potentielt først komme i andet halvår af 2025. Det vil hermed først fra dette tidspunkt være muligt at beregne grundskyld på ejendommen.

For at sikre ejere af ejendomme, der omfattes af pligten til at betale grundskyld, jf. lovforslagets § 4, stk. 1, i vurderingsåret før kalenderåret, vil have en mulighed for at betale grundskyld løbende, indebærer forslaget i 1. pkt. således, at Skatteforvaltningen vil skulle fastsætte foreløbige værdier, når det er muligt, som vil kunne danne grundlag for opkrævninger af grundskylden frem til det tidspunkt, hvor den nye vurdering udsendes.

Ved udsendelsen af den nye ejendomsvurdering efterreguleres det foreløbige beskatningsgrundlag fastsat for opkrævningen af grundskyld efter lovforslagets § 31, stk. 4, eller § 33, stk. 4 eller 5.

Forslaget i 2. pkt. indebærer, at de foreløbige værdier vil blive fastsat ud fra forholdene på og prisniveauet for ejendomme pr. 1. januar i vurderingsåret efter ændringen. Til fastsættelsen af de foreløbige værdier tages der udgangspunkt i de data, Skatteforvaltningen er i besiddelse af på tidspunktet for værdifastsættelsen.

Det vil af den grund tidligst være muligt for Skatteforvaltningen at fastsætte de foreløbige beskatningsværdier, når Skatteforvaltningen er færdig med at bearbejde de data, der indhentes den 1. januar i vurderingsåret.

Det kan derfor heller ikke udelukkes, at der vil være nye ejendomme, der først får et foreløbigt beskatningsgrundlag sidst i de pågældende kalenderår.

Med forslaget i 3. pkt. vil det stå ejendomsejeren frit for at ændre den foreløbige værdi og hermed selv bestemmelse størrelsen på den foreløbige opkrævning af grundskyld.

Ønsker en ejendomsejer en ændring af den foreløbige værdi, vil det samtidig have betydning for opkrævningen for alle øvrige ejere af ejendommen. Hvis flere ejere meddeler et ønske om at ændre den foreløbige værdi, vil det i alle tilfælde være den lavest ønskede værdi, der vil blive fastsat.

Den foreslåede bestemmelse i 3. pkt., omhandler alene muligheden for frit at ændre et foreløbigt ansat beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat efter 1. pkt., dvs. bestemmelsen giver ikke hjemmel til at ændre en foreløbig ejendomsvurdering.

Den foreløbige værdiansættelse skal alene ses som en hjælp til, at ejendomsejeren kan få en idé om den grundskyld, der vil skulle betales.

Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses i lyset af, at beskatningen på baggrund af et foreløbigt beskatningsgrundlag efter 1 pkt., ikke er en afgørelse efter forvaltningsloven, hvorfor ejeren frit skal kunne ændre det foreløbigt ansatte beskatningsgrundlag.

Skatteforvaltningen er ikke bundet af den foreløbige værdi, og skulle det efterfølgende vise sig, at den foreløbige værdi har været ansat for lavt, vil der ske en efteropkrævning af den resterende ubetalte del grundskylden hos den ejer, som ejede grunden i den periode efteropkrævningen vedrører.

Grundskylden for ejendomme, der ikke er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, vil dog være omfattet af den foreslåede pante- og fortrinsret i lovforslagets § 4, stk. 5, hvorfor der ved ejerskifte af disse ejendomme vil opstå en tredjemandspant. Det betyder, at den nuværende ejer med sin ejendom vil hæfte solidarisk, subsidiært og begrænset med sin ejendom for efteropkrævningen af for lidt betalt grundskyld, hvis den ejer, som ejede grunden i den periode, efteropkrævningen vedrører, ikke kan betale efteropkrævningen, f.eks. fordi der er tale om en virksomhed der er gået konkurs.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en videreførelse af § 27, stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.