Ejendomsskatteloven § 14

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens 4 b, stk. 1, at hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, findes en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk offentlig ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk vurdering, skal ejendomsværdiskatten beregnes efter samme regler som i § 4 a, stk. 1. Ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 11, omfatter ejendomme, der er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

I ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, er det fastsat, at hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, ikke findes en vurdering som nævnt i stk. 1, udgør beregningsgrundlaget den laveste af følgende værdier:

1. Handelsværdien pr. 1. januar i året før indkomståret.

2. Handelsværdien pr. 1. januar 2001 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type, med tillæg af 5 pct.

3. Handelsværdien pr. 1. januar 2002 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type.

I ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 4, er det videre fastsat, at handelsværdien efter stk. 2 fastsættes på følgende måde:

1. Hvis der findes et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks for ejendomme af den pågældende type, og dette indeks kan godkendes af Skatteforvaltningen, fastsættes handelsværdien på grundlag af den faktiske anskaffelsespris frem- eller tilbageindekseret efter et sådant prisindeks. Skatteforvaltningen kan bestemme, at et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks skal anvendes med fremadrettet virkning.

2. Hvis prisindeks som nævnt i nr. 1 ikke findes, anvendes dansk prisindeks for ejendomme af den pågældende type.

3. Hvis der foreligger anden dokumentation, der giver en mere retvisende fastsættelse af handelsværdien end den dokumentation, der er nævnt i nr. 1 og 2, lægges sådan anden dokumentation til grund for værdifastsættelsen. Beregningsgrundlaget udgør 80 pct. af handelsværdien fastsat efter 1. pkt.

4. Hvis der ikke findes prisindeks som nævnt i nr. 1 og 2, og nr. 3 ikke finder anvendelse, ansættes handelsværdien skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis indeksering af en faktisk anskaffelsespris medfører et resultat, som står i åbenbart misforhold til ejendommens reelle handelsværdi. Beregningsgrundlaget udgør 80 pct. af handelsværdien fastsat efter 1. eller 2. pkt.

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 5, at hvis der foretages om-, til- eller nybygning af ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, og værdien heraf ikke indgår i den udenlandske ejendomsvurdering efter stk. 1 eller den beregnede handelsværdi efter stk. 2, lægges prisen på om-, til- eller nybygningen til ejendomsvurderingen eller den beregnede handelsværdi. Prisen på om-, til- eller nybygningen indekseres til 2001-niveau henholdsvis 2002-niveau ved anvendelse af relevant udenlandsk prisindeks. Findes anvendeligt udenlandsk prisindeks ikke, anvendes i stedet dansk prisindeks. Den indekserede pris reguleres i § 4 b, stk. 2, nr. 2 og 3.

Videre fremgår det af ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 5, at § 4 a, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. § 4 a, stk. 5, vedrører den situation, hvor den skattepligtige anvender et forskudt indkomstår.

Endelig fremgår det af ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 7, at skatteministeren kan fastsætte regler om afgivelse af oplysninger til brug for fastsættelsen af handelsværdi efter stk. 2 og 4.

Det foreslås i stk. 1, at er der for ejendomme, der er omfattet af § 3, stk. 2, en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk offentlig ejendomsvurdering, der kan sidestilles med en dansk ejendomsvurdering, ansættes beskatningsgrundlaget som 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom for det forudgående indkomstår.

Omfattet af lovforslagets § 3, stk. 2, er ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

I det omfang en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk vurdering kan sidestilles med en dansk ejendomsvurdering, vil forslaget indebære, at ejeren også vil skulle indrømmes et forsigtighedsprincip ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget, idet vurderingen i meget høj grad ligner den danske ejendomsvurdering. Det vil konkret indebære, at beskatningsgrundaget for den udenlandske ejendom vil skulle udgøre 80 pct. af ejendomsvurderingen.

Det vil være en forudsætning, at Skatteforvaltningen har godkendt, at den udenlandske, færøske eller grønlandske ejendomsvurdering kun i ringe grad afviger fra ejendommens regulerede handelsværdi og dermed vil kunne sidestilles med en dansk ejendomsvurdering.

På nuværende tidspunkt har Skatteforvaltningen kun godkendt den offentlige svenske vurdering i 2001 og 2002 af ejendomme, der er erhvervet før den 1. januar 2002. Skatteforvaltningen vil have mulighed for at ændre godkendelsen af den svenske vurdering, hvis udviklingen fremover skulle vise, at den svenske vurdering ikke længere vil kunne sidestilles med en dansk ejendomsvurdering.

Eventuelle godkendelser af andre udenlandske vurderinger vil ligeledes kunne trækkes tilbage i det omfang de ikke kan sidestilles med en dansk ejendomsvurdering. Dette vil også gælde færøske eller grønlandske vurderinger.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1, med sproglige ændringer.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at hvis der for ejendomme, der er omfattet af § 3, stk. 2, ikke er en ejendomsvurdering som nævnt i stk. 1, anvendes handelsværdien for det forudgående indkomstår som beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten.

Forslaget indebærer, at hvis der ikke findes en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk ejendomsvurdering, der kan sidestilles med en dansk ejendomsvurdering, vil beskatningsgrundlaget for ejendomsværdibeskatningen skulle findes på en anden måde ved at anvende handelsværdien i det forudgående indkomstår.

Det foreslås i 2. pkt., at handelsværdien fastsættes på følgende måde efter det foreslåede nr. 1-4.

I nr. 1, 1. pkt., foreslås det, at er der et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks for ejendomme af den pågældende type, og dette indeks kan godkendes af told- og skatteforvaltningen, fastsættes handelsværdien som den faktiske anskaffelsespris fremindekseret efter et sådant prisindeks.

Det udenlandske, færøske eller grønlandske prisindeks vil kunne vedrøre det pågældende land, men det vil også kunne være et indeks udarbejdet af OECD. Ved omregningen anvendes valutakursen på det tidspunkt, som omregningen vedrører. Skal der således fastsættes et beskatningsgrundlag pr. 1. januar 2028, vil det være valutakursen på denne dato, som vil skulle anvendes.

På samme måde som tilfældet er for de udenlandske, færøske eller grønlandske ejendomsvurderinger, vil Skatteforvaltningen skulle godkende det udenlandske, færøske eller grønlandske prisindeks. På den måde sikres det, at det pågældende udenlandske indeks altid anvendes ved prisfastsættelsen for ejendomme af den pågældende type i det pågældende land eller i det pågældende område, hvis indekset kun omfatter en del af et land.

Med forslaget i nr. 1 foreslås det at fastsætte handelsværdien ud fra en objektiv norm, og værdiansættelsen indebærer derfor ikke på samme måde som for de danske ejendomsvurderinger et skøn. På baggrund heraf foreslås det, at der ikke skal gælde et forsigtighedsprincip ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget i de tilfælde, hvor handelsværdien fastsættes efter nr. 1. Med den foreslåede bestemmelse i nr. 1 vil der således skulle tages udgangspunkt i 100 pct. af handelsværdien.

I 2. pkt. foreslås det videre, at told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks skal anvendes med fremadrettet virkning.

Hvis Skatteforvaltningen bliver bekendt med eksistensen af et allerede eksisterende relevant indeks, eller et sådant indeks etableres, vil Skatteforvaltningen hermed kunne bestemme, at dette indeks skal anvendes fremadrettet.

I nr. 2 foreslås det, at findes der ikke et prisindeks som nævnt i nr. 1, anvendes et dansk prisindeks for ejendomme af den pågældende type.

Efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-48 skal Danmarks Statistik udarbejde prisindeks for en række grupper af ejendomme, herunder boligejendomme med en eller to boligenheder, ejerlejligheder til beboelse og sommerhuse.

Når handelsværdien med den foreslåede bestemmelse i nr. 2 foreslås fastsat ud fra det danske prisindeks for ejendomme af den pågældende type, fastsættes den ud fra en objektiv norm, og værdiansættelsen indebærer derfor ikke på samme måde som for de danske ejendomsvurderinger et skøn. På baggrund heraf foreslås der heller ikke at skulle gælde et forsigtighedsprincip i de tilfælde, hvor handelsværdien vil skulle fastsættes efter forslaget i nr. 2. Med den foreslåede bestemmelse i nr. 2 vil der således skulle tages udgangspunkt i 100 pct. af handelsværdien.

I nr. 3, 1. pkt., foreslås det, at foreligger der anden dokumentation, der giver en mere retvisende fastsættelse af handelsværdien end den fastsættelse, der er nævnt i nr. 1 og 2, lægges sådan dokumentation lægges til grund for værdifastsættelsen. Det foreslås i 2. pkt., at handelsværdien fastsat efter 1. pkt. indgår med 80 pct.

Når handelsværdien fastsættes på baggrund af anden dokumentation end indeksering, er der tale om et skøn. På baggrund heraf foreslås det, at der skal anvendes et forsigtighedsprincip i de tilfælde, hvor handelsværdien vil skulle fastsættes efter forslaget i nr. 3. Forsigtighedsprincippet indebærer, at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten vil udgøre 80 pct. af den fastsatte handelsværdi efter den foreslåede bestemmelse i nr. 3.

I nr. 4, 1. pkt., foreslås det, at findes der ikke et prisindeks eller dokumentation som nævnt i nr. 1-3, fastsættes handelsværdien skønsmæssigt. Videre foreslås det i 2. pkt., at tilsvarende gælder, hvis indeksering af en faktisk anskaffelsespris medfører et resultat, som står i åbenbart misforhold til ejendommens reelle handelsværdi.

Den skattepligtige vil altid have adgang til at fremlægge dokumentation af anden karakter til brug for skatteansættelse. Hvis det kan påvises, at en sådan anden dokumentation giver et mere retvisende billede af ejendommens værdi, vil denne dokumentation kunne lægges til grund for fastsættelsen af handelsværdien. Tilsvarende vil Skatteforvaltningen altid have mulighed for at lægge anden og mere retvisende dokumentation til grund, hvis Skatteforvaltningen skulle være i besiddelse af en sådan.

Det foreslås i 3. pkt., at handelsværdien fastsat efter 1. og 2. pkt., indgår med 80 pct.

Forsigtighedsprincippet vil således finde anvendelse på tilfælde, hvor handelsværdien fastsættes efter forslaget i nr. 4. Når handelsværdien fastsættes af Skatteforvaltningen ved et skøn, vil der være samme usikkerhed om skønnet som tilfældet er for de danske ejendomsvurderinger. På baggrund heraf foreslås det, at der skal gælde et forsigtighedsprincip i de tilfælde, hvor handelsværdien fastsættes efter forslaget i nr. 4. Forsigtighedsprincippet indebærer, at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten vil udgøre 80 pct. af den fastsatte handelsværdi efter den foreslåede bestemmelse i nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1, og stk. 4. Stk. 2, nr. 2 og 3, om ejendomsværdiskattestoppet foreslås ikke videreført. Der henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at hvis der foretages om- eller tilbygning af ejendomme, der er omfattet af § 3, stk. 2, og værdien heraf ikke indgår i den udenlandske, færøske eller grønlandske offentlige ejendomsvurdering efter stk. 1 eller handelsværdien efter stk. 2, lægges værdien af om- eller tilbygningen til ejendomsvurderingen eller handelsværdien.

I det tilfælde, hvor beskatningsgrundlaget er en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk ejendomsvurdering efter forslaget i stk. 1, vil denne ejendomsvurdering skulle tillægges den indekserede udgift til ombygning m.v. for at finde det fulde beskatningsgrundlag for ejendommen inklusive ombygningen m.v. Når beskatningsgrundlaget er handelsværdien efter forslaget i stk. 2, vil denne handelsværdi ligeledes skulle tillægges den indekserede udgift til ombygning eller tilbygningen.

Det foreslås videre i 2. pkt., at prisen på om- eller tilbygningen skal fremindekseres ved anvendelse af et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks som nævnt i stk. 2, nr. 1.

Prisindekset vil således både kunne vedrøre det pågældende land, men det kan også være et indeks udarbejdet af OECD, jf. ovenfor om den foreslåede bestemmelse i stk. 2 nr. 1.

Det foreslås videre i 3. pkt., at findes et sådant prisindeks ikke, anvendes i stedet et dansk prisindeks.

Som det fremgår ovenfor til den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 2, udarbejder Danmarks Statistik prisindeks for en række grupper af ejendomme, herunder boligejendomme med en eller to boligenheder, ejerlejligheder til beboelse og sommerhuse, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 44-49.

De indekserede eller skønnede handelsværdier vil være er en del af skatteansættelsen og vil dermed kunne påklages efter reglerne om påklage af ejendomsværdiskat m.v. jf. skatteforvaltningslovens §§ 5, stk. 1, nr. 5, 11, stk. 1, nr. 1, og 35 b, stk. 1, 2. pkt. Det betyder, at klagen som udgangspunkt afgøres af et skatteankenævn, medmindre klagen visiteres til afgørelse i Landsskatteretten som principiel.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 sikrer, at de danske regler om værdiansættelse af om- eller tilbygninger også vil gælde for ejendomme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er med sproglige ændringer en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 5, og med de ændringer, som den foreslåede ophævelse af reglerne om ejendomsværdiskattestoppet giver anledning til. For nærmere om ejendomsværdiskattestoppet henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Derudover foreslås nybygning at udgå af bestemmelsen, så det kun vil være om- eller tilbygninger, der er omfattet af forslaget. Det skyldes, at der ikke foreligger en vurdering i forvejen for en nybygning, som der gør for en om- eller tilbygning.

Det foreslås i stk. 4, at § 13, stk. 4, 1.-3. pkt., og stk. 6, tilsvarende finder anvendelse.

Det forhold, at de foreslåede bestemmelser i § 13, stk. 4, 1.-3. pkt., foreslås at finde tilsvarende anvendelse, indebærer, at der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ejendomme omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2, kun vil skulle medregnes den del af henholdsvis ejendomsvurderingen eller handelsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ejendomme omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, vil kun den del af henholdsvis ejendomsvurderingen eller handelsværdien, der er henført til boligen tilhørende landbrugsejendommen henholdsvis skovejendommen, blive medregnet. Endelig vil ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ejendomme omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5, 9 og 10, kun blive medregnet den del af handelsværdien, der er henført til ejerens bolig.

At den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse, indebærer, at, hvis den skattepligtige, der ejer en ejendom omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2, anvender et forskudt indkomstår, er det den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88, i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, der bruges som ejendomsværdien pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88, i indkomståret og den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88, i kalenderåret forud for dette kalenderår, der bruges som ejendomsværdien pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88, i året før indkomståret.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 3 og 6.