Herved bekendtgøres lov nr. 309 af 30. april 2008 om administration af forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) med de ændringer, der følger af lov nr. 127 af 11. februar 2014.
Loven har til formål i overensstemmelse med de regler, der følger af forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), at fastlægge regler om deltagelse af danske myndigheder, offentligretlige organer m.v., jf. § 2, stk. 1, i en EGTS og regler om registrering, opløsning m.v. af en EGTS med hjemsted i Danmark.
En EGTS kan bestå af medlemsstater, regionale og lokale myndigheder, offentligretlige organer og af sammenslutninger af disse.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan godkende, at nationale, regionale og lokale myndigheder samt offentligretlige organer fra tredjelande og oversøiske territorier kan deltage i en EGTS med hjemsted i Danmark.
Stk. 3. En EGTS handler inden for rammerne af de opgaver, som den har fået overdraget, og som kun omfatter lettelse og fremme af det territoriale samarbejde med henblik på at styrke den økonomiske og sociale samhørighed, og som fastlægges af medlemmerne med udgangspunkt i, at de alle ligger inden for rammerne af den kompetence, som det enkelte medlem har i henhold til national lovgivning.
Stk. 4. Uden finansielt bidrag fra Det Europæiske Fællesskab kan de opgaver, der tillægges en EGTS, kun omfatte de typer af samarbejde, der er opført i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde.
Stk. 5. En EGTS, hvor et eller flere medlemmer har begrænset ansvar, jf. artikel 12, stk. 2, i forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), kan kun registreres med hjemsted i Danmark, hvis der tegnes passende forsikringer eller stilles en garanti fra en bank eller et finansieringsinstitut, eller hvis EGTS’en er omfattet af en garanti fra en offentlig myndighed eller staten til dækning af de risici, der er forbundet med de aktiviteter, der udføres af EGTS’en.
Anmodninger om deltagelse i en EGTS fremsendes til Erhvervsstyrelsen. Anmodninger skal være bilagt kopi af den foreslåede aftale, der regulerer EGTS’en, de foreslåede vedtægter og en redegørelse fra den eller de relevante ressortministerier om, at det pågældende danske medlems deltagelse i EGTS’en er i overensstemmelse med den kompetence, medlemmet har i henhold til dansk lovgivning. Hvis den foreslåede aftale og de foreslåede vedtægter ikke er udarbejdet på dansk, skal der tillige indsendes en autoriseret oversættelse på dansk. Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse efter udtalelse fra eventuelle berørte ressortministerier.
Stk. 2. Ændringer i aftalen, der regulerer en EGTS, og væsentlige ændringer i en EGTS’ vedtægter skal godkendes af Erhvervsstyrelsen.
Stk. 3. I forbindelse med godkendelsen af en anmodning vedrørende en EGTS, der har hjemsted i Danmark, bestemmer Erhvervsstyrelsen, hvem der fører kontrol med en EGTS’ forvaltning af offentlige midler. Eventuelle udgifter forbundet med kontrollen afholdes af den pågældende EGTS.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anmodninger om deltagelse i en EGTS.
Stk. 5. Afgørelser, der træffes af Erhvervsstyrelsen efter stk. 1-3 og regler fastlagt i medfør af stk. 4, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 6. En EGTS er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen.
Ledelsen for en EGTS med hjemsted i Danmark skal anmelde den pågældende EGTS til registrering i Erhvervsstyrelsen. Som bilag til anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen skal vedlægges godkendelse af anmodninger efter § 3 og tilsvarende godkendelser fra de relevante kompetente udenlandske myndigheder.
En EGTS med hjemsted i Danmark er pligtig og eneberettiget til i sit navn at benytte betegnelsen »europæisk gruppe for territorialt samarbejde« eller forkortelser, der er dannet deraf.
Stk. 2. Navnet på en EGTS med hjemsted i Danmark skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registreret i Erhvervsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lign., der ikke tilkommer EGTS’en, eller noget, som kan forveksles hermed.
Stk. 3. Navnet på en EGTS med hjemsted i Danmark må ikke være egnet til at vildlede. Navnet må ikke indeholde angivelse af foretagender, der ikke står i forbindelse med EGTS’ens formål. Angiver navnet en bestemt virksomhed, må det ikke bibeholdes uforandret, når virksomhedens art væsentligt forandres.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på binavne for en EGTS med hjemsted i Danmark. Ved benyttelse af binavnet skal EGTS’ens hovednavn tilføjes binavnet i parentes.
Stk. 5. En EGTS med hjemsted i Danmark skal på breve og andre forretningspapirer samt på sin hjemmeside angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for anmeldelse af en EGTS, gebyr for sådan anmeldelse, gebyr for offentliggørelse i forbindelse med anmeldelse og gebyr for udskrifter m.v. Erhvervsstyrelsen kan desuden fastsætte gebyr for rykkerskrivelse m.v. ved for sen betaling.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om registrering og offentliggørelse af en EGTS med hjemsted i Danmark, herunder registrering og offentliggørelse af dennes aftale, vedtægter, ledelse og revisor.
Stk. 3. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til §§ 4 og 5 og forskrifter udstedt i henhold til § 6, stk. 1 og 2, kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende EGTS.
For en EGTS med hjemsted i Danmark finder bogføringslovens og årsregnskabslovens regler tilsvarende anvendelse som for et aktieselskab.
Stk. 2. Årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for en EGTS med hjemsted i Danmark, idet disse har pligt til at lade årsrapporten revidere uanset størrelse.
Bestemmelserne om likvidation, tvangsopløsning og konkurs i selskabslovens kapitel 14 gælder med de nødvendige afvigelser, der følger af en EGTS’ særlige karakter.
Stk. 2. Træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse efter reglerne i selskabslovens kapitel 14, finder selskabslovens § 371 anvendelse.
Anmoder en kompetent offentlig myndighed skifteretten om at opløse en EGTS med hjemsted i Danmark, skal den pågældende myndighed straks give Erhvervsstyrelsen underretning om, at den pågældende anmodning om opløsning af en EGTS er sendt til skifteretten. Erhvervsstyrelsen registrerer EGTS’en som værende »under tvangsopløsning«.
Lov nr. 127 af 11. februar 2014 (Tilpasning af reglerne for administration af EGTS-forordningen)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.3)
Erhvervsstyrelsen, den 14. april 2016
Betina Hagerup
/ Preben Gregersen
Officielle noter
I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 303, om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EFTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 2, stk. 1, § 2, stk. 2-5, § 4, § 8, stk. 1 og 2, og § 9.
Loven er trådt i kraft den 21. februar 2014, jf. bekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 2014.
Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark. Lovforslaget har derfor alene til formål at træffe visse valg, som forordningen åbner mulighed for, og nærmere at fastlægge de administrative regler, der er nødvendige for at administrere ordningen. Lovforslaget skal således tilvejebringe hjemmel for de nødvendige regler for, at forordningen kan anvendes i Danmark, jf. artikel 16 i forordningen, der fastlægger, at medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen.
Lovforslagets § 2, stk. 1, er alene en sammenskrivning af forordningens artikel 3, stk. 1, ligesom § 2, stk. 2, alene er en gengivelse af forordningens artikel 7, stk. 2. Bestemmelserne er derfor udelukkende begrundet i praktiske hensyn og for at gøre loven lettere at administrere efter.
Det skal fremhæves, at et medlemskab af en EGTS ikke giver adgang til en udvidelse af de beføjelser, som det enkelte medlem har i henhold til national lovgivning.
Det fremgår af stk. 1, at en EGTS alene kan bestå af medlemsstater, regionale og lokale myndigheder, offentlig retlige organer og af sammenslutninger af disse. Offentligretlige organer er defineret i forordningens artikel 3, stk. 1, litra d.
I § 2, stk. 2, beskrives de opgaver, en EGTS kan varetage. Alle opgaverne skal omfatte lettelse og fremme af det territoriale samarbejde med henblik på at styrke den økonomiske og sociale samhørighed.
Opgaverne kan både vedrøre aktiviteter, der gennemføres med eller uden finansielt bidrag fra Fællesskabet. Bidrag fra Fællesskabet kan for eksempel være bidrag fra EU’s Regionalfond eller fra EU’s midler til forskning og udviklingsprojekter.
I forordningens artikel 7, stk. 3, er der åbnet mulighed for, at medlemsstaterne kan begrænse de opgaver, en EGTS kan udføre uden finansielt bidrag fra Fællesskabet. Sådanne opgaver skal dog som minimum omfatte de samarbejdsaktioner, der er opført i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1080/2006/EF af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (Regionalfondsforordningen), dvs. opgaver, som styrker den økonomiske og sociale samhørighed, og som ligger indenfor rammerne af de grænseoverskridende strukturfondsprogrammer. Sådanne opgaver kan f.eks. være samarbejder om erhvervsudvikling, innovation, miljø, transport, handel, energi, samarbejder på sundheds-, kultur-, turisme-, og uddannelsesområdet, samt samarbejder om fremme af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, social inddragelse og fælles udnyttelse af eksempelvis forsknings- og udviklingsfaciliteter. Under hensyn til de omfattende muligheder for samarbejde inden for artikel 6 i Regionalfondsforordningen, fastlægger § 2, stk. 3, at en EGTS uden finansielt bidrag fra Fællesskabet og med dansk deltagelse alene kan omfatte opgaver inden for artikel 6 i Regionalfondsforordningen.
Det følger af forordningens artikel 12, stk. 2, 2. pkt., at i det omfang en EGTS' formue ikke kan dække dens forpligtelser, hæfter medlemmerne i forhold til deres bidrag for en EGTS' gæld uanset dens art. Det følger af dette, at medlemmer af en EGTS med hjemsted i Danmark hæfter subsidiært, ubegrænset og pro rata for en EGTS' gæld. Da det ikke er muligt at oprette en dansk EGTS med medlemmer, der har begrænset hæftelse, er der ligeledes tale om en personlig hæftelse.
Medlemmerne hæfter således med hele deres formue for alle typer af gæld, hvis en EGTS' egen formue ikke kan dække dens forpligtigelser. Kreditorerne kan dog ikke rette hele deres krav mod et enkelt medlem, da disse alene hæfter i forhold til deres bidrag til en EGTS.
Har en EGTS to medlemmer, der hver har indskudt 50 % af en EGTS' formue, må kreditorerne således rette halvdelen af deres krav mod hvert medlem af EGTS'en.
Hæftelsen i en EGTS med hjemsted i Danmark minder således i en vis grad om den, som i dag kendes fra interessentskaber. Der er dog den væsentlige forskel, at medlemmerne i en EGTS hæfter pro rata, hvor interessenterne i et interessentselskab hæfter solidarisk.
I henhold til forordningens artikel 12, stk. 2, sidste pkt., kan en medlemsstat forbyde registrering på sit område af en EGTS, hvis medlemmer har begrænset ansvar. For at sikre tredje parts krav over for en EGTS foreslås med § 2, stk. 4, at en EGTS ikke kan registreres i Danmark, hvis et eller flere medlemmer af EGTS’en har begrænset ansvar. Reglen forhindrer ikke, at danske myndigheder, offentligretlige organer m.v. kan være medlemmer af en EGTS, der er registreret i et andet medlemsland, selv om et eller flere medlemmer af en sådan EGTS, herunder danske medlemmer, har begrænset ansvar.
Kun få af medlemslandene har endnu vedtaget regler for gennemførelsen af forordningen. Et af de lande, som indtil videre har vedtaget lignende regler, er Storbritannien, der bl.a. forbyder registrering af en EGTS i Storbritannien, hvis medlemmerne har begrænset ansvar.
§ 3, stk. 1, i lovforslaget fastlægger, at Erhvervs- og Byggestyrelsen, efter udtalelse fra det eller de relevante ressortministerier, træffer afgørelse om anmodninger om deltagelse i en EGTS.
For at Erhvervs- og Byggestyrelsen kan påbegynde behandlingen af en anmodning, skal anmodningen være bilagt den foreslåede aftale, der skal regulere en EGTS, de foreslåede vedtægter samt en redegørelse fra den eller de relevante danske ressortministerier om, at det pågældende potentielle danske medlems deltagelse i en EGTS er i overensstemmelse med den kompetence, medlemmet har i henhold til dansk lovgivning.Hvis statslige myndigheder eller institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-4, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997, ønsker at deltage i en EGTS, skal den pågældende myndighed eller institution i henhold til § 7 i den nævnte lov på forhånd rådføre sig med rigsrevisor om revisionsspørgsmål af større betydning.
Erhvervs- og Byggestyrelsens behandling af en anmodning vil primært omfatte undersøgelse af, om det potentielle medlem af en EGTS falder inden for de kategorier, der er opregnet i forordningens artikel 3, at konstatere at aftale og vedtægter indeholder de elementer, der er opregnet i forordningens artikel 8 og 9 og at påse, at en EGTS’ opgaver ligger inden for de rammer, der er beskrevet i artikel 7 i forordningen.
Lovforslaget fastlægger, at hvis den foreslåede aftale og de foreslåede vedtægter ikke er udarbejdet på dansk, skal der tillige indsendes en autoriseret oversættelse på dansk. Hermed forstås en oversættelse, der er foretaget af en autoriseret translatør eller tolk.
§ 3, stk. 2,fastlægger, at ændringer i den aftale, der regulerer samarbejdet i en EGTS og væsentlige ændringer i en EGTS’ vedtægter skal godkendes af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bestemmelsen svarer til forordningens artikel 4, stk. 6, 1. pkt. I forordningens artikel 4, stk. 6, 2. pkt. fastlægges, at væsentlige ændringer i vedtægterne er ændringer, som direkte eller indirekte medfører en ændring i aftalen.
I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordningen skal den medlemsstat, hvor en EGTS har sit hjemsted, udpege den myndighed, der har kompetencen til at føre kontrol med en EGTS’ forvaltning af offentlige midler. I lovforslagets § 3, stk. 3, foreslås det, at Erhvervs- og Byggestyrelsen bestemmer, hvilken myndighed eller hvilket organ der forestår kontrolopgaven for en EGTS med hjemsted i Danmark. Det bestemmes på grundlag af medlemskredsens sammensætning og opgaverne for en given EGTS. Når en EGTS’ opgaver omfatter foranstaltninger, som medfinansieres af Fællesskabet, finder den relevante lovgivning om kontrol med fællesskabsmidler dog anvendelse. Eventuelle udgifter forbundet med kontrollen afholdes af den pågældende EGTS. Udgifterne kan eksempelvis være eksterne revisionsomkostninger.
§ 3, stk. 4, i lovforslaget giver Erhvervs- og Byggestyrelsen hjemmel til om nødvendigt at fastlægge nærmere regler om behandling af anmodninger fra danske myndigheder, offentligretlige organer m.v. om deltagelse i en EGTS.
I § 3, stk. 5, i lovforslaget foreslås, at afgørelser truffet af Erhvervs- og Byggestyrelsen efter stk. 1-3 og regler fastlagt i medfør af stk. 4, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen er foreslået under hensyn til, at Erhvervs- og Byggestyrelsens afgørelser om anmodninger om deltagelse i en EGTS skal være baseret på en udtalelse fra berørte ressortministerier, herunder eventuelt Økonomi- og Erhvervsministeriet, og i øvrigt at der ikke er særlige retssikkerhedsmæssige hensyn at tage overfor borgerne, da afgørelserne normalt vil være rettet mod andre myndigheder, offentligretlige organer m.v.
Det følger af forordningens artikel 5, stk. 1, at en EGTS for at opnå status som juridisk person skal have registreret og/eller offentliggjort sine vedtægter. For at sikre, at en EGTS’ medlemmer har de fornødne nationale godkendelser til at deltage i en EGTS, er det nødvendigt, at godkendelserne indsendes sammen med anmodningen om registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved godkendelser fra de relevante kompetente udenlandske myndigheder, i henhold til hvis lov et medlem er stiftet, forstås godkendelse i henhold til forordningens artikel 4, stk. 3.
For at sikre, at offentligheden er klar over, at der er tale om en juridisk person med hjemsted i Danmark, findes det nødvendigt at fastsætte en regel, der påbyder en EGTS at have betegnelsen EGTS eller betegnelsen Europæisk Gruppe for Territorialt Samarbejde som en del af sit navn. De foreslåede regler bygger på reglerne i de gældende selskabslove (aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven) med de fornødne tillempelser. I § 5 foreslås regler om navn for alle de EGTS’er, der skal registreres i Danmark.
Det foreslåede stk. 1 indebærer, at en EGTS med hjemsted i Danmark har pligt til og er eneberettiget til i sit navn at benytte disse betegnelser for deres retlige organisationsform og forkortelser heraf. Herved sikres, at alene de EGTS’er, der er godkendt i henhold til forordningen, kan anvende denne selskabsbetegnelse.
§ 5, stk. 2 og 3, svarer til aktieselskabslovens § 153, stk. 2 og 3. Tilsvarende bestemmelser findes i lov om anpartsselskaber og lov om erhvervsdrivende fonde.
Efter stk. 2, skal virksomheders navne tydeligt adskille sig fra hinanden. Den tydelige adskillelse af navnet må for så vidt angår de registreringspligtige virksomheder vurderes over for øvrige virksomhedsnavne. Eventuelt må der tilføjes et tillæg, der klart adskiller navnet over for øvrige virksomhedsnavne.
Følgende tilføjelser kan ikke adskille to navne, der i øvrigt er ens: Organisationsbetegnelser, f.eks. A/S eller EGTS, samt f.eks. betegnelserne »i likvidation« eller »under konkurs«.
Stk.3 regulerer navnets sandhed. Navnet må f.eks. ikke være egnet til at vildlede offentligheden, f.eks. i relation til den erhvervsaktivitet, der udøves.
Stk.4 bestemmer, at stk. 1-3 tilsvarende finder anvendelse på binavne for en EGTS med hjemsted i Danmark, og at ved benyttelse af binavnet skal EGTS`ens hovednavn tilføjes binavnet i parentes. Reglerne for binavne svarer til aktieselskabslovens § 153, stk. 4, 1. og 2. pkt.
Efter stk. 5 skal en EGTS’ navn, hjemstedsadresse og registreringsnummer klart og tydeligt fremgå af breve, forretningspapirer og hjemmeside. Bestemmelsens formål er at sikre, at det klart fremgår af de dokumenter, der retter sig til offentligheden, at der er tale om en EGTS.
Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der gælder for aktieselskaber og filialer, jf. aktieselskabslovens § 153, stk. 6.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forestår registre for aktieselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde m.v., hvor ved der sikres offentlighed omkring vedtægter, ledelse og revisor. Det er derfor vurderet som mest hensigtsmæssigt også at placere registreringen for en EGTS med hjemsted her i landet hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Det vil være nødvendigt at udstede administrative regler om registrering og offentliggørelse af en EGTS med hjemsted i Danmark. Det foreslås at henlægge beføjelserne til at udstede bekendtgørelser hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det sker, da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forvejen fastlægger tilsvarende regler for aktieselskaber m.v.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan således ved bekendtgørelse fastsætte de nærmere regler for anmeldelse, registrering og offentliggørelse i forbindelse med anvendelse af forordningen. Herudover kan styrelsen indarbejde eventuelle efterfølgende forordninger, der måtte supplere eller ændre forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS).
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder i henhold til ovenstående registreringslove en samlet bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bekendtgørelsen vil blive udvidet med tilsvarende regler for anmeldelse, registrering, gebyr og offentliggørelse af en EGTS med hjemsted i Danmark.
Den foreslåede § 6, stk. 3, svarer til aktieselskabslovens § 159 b, stk. 1 og 2. Det foreslås, at afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til §§ 4 og 5 og forskrifter udstedt i henhold til § 6, stk. 1 og stk. 2 kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende EGTS. Herved behandles en EGTS på samme måde som aktieselskaber i relation til klageadgang til Erhvervsankenævnet.
Det fremgår af forordningens artikel 11, stk. 2, jf. forordningens artikel 2, stk. 1, litra c, at en EGTS’ regnskab er underlagt regnskabsreglerne i det land, hvor den har sit hjemsted. For aktieselskaber, anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde gælder årsregnskabsloven. En EGTS, som er registreret i Danmark, bliver således på lignende måde underlagt reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven.
For at sikre, at en EGTS med hjemsted i Danmark skal følge reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven, har det været nødvendigt at præcisere, at en EGTS skal anvende de samme regler som aktieselskaber. For at sikre, at der er den størst mulige gennemsigtighed og kontrol af de offentlige midler, som en ETGS forvalter, er det ligeledes skønnet nødvendigt at lade en EGTS være omfattet af samme regnskabsklasse, som aktieselskaber omfattes af. Af samme hensyn er det skønnet nødvendigt at lade en EGTS' årsrapporter være omfattet af lovpligtig revision. En EGTS kan derfor ikke benytte sig af muligheden for at fravælge revision, jf. årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 2. pkt. På dette punkt behandles en EGTS på samme måde som et statsligt aktieselskab, der heller ikke har mulighed for at fravælge revision.
Det fremgår af § 8, at bestemmelserne om likvidation, tvangsopløsning og konkurs i aktieselskabslovens kapitel 14 gælder med de nødvendige afvigelser, under hensyn til en EGTS' særlige karakter. Det indebærer, at kompetencen til at opløse en EGTS med hjemsted i Danmark henhører under skifteretten. Med skifteretten forstås skifteretten i den retskreds, hvor en EGTS i henhold til den for EGTS’en gældende aftale har sit hjemsted.
Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at begrænse kredsen af myndigheder, der kan anmode skifteretten om at opløse en EGTS med hjemsted i Danmark. Det vil derfor bero på en konkret vurdering, hvilke myndigheder der vil være nærmest til at anmode skifteretten herom. Dette vil blandt andet afhænge af EGTS’ens formål, hvilke regler der er overtrådt og hvilken myndighed, der måtte have en berettiget interesse, jf. forordningens artikel 14, stk. 1.
Henvisning til aktieselskabsloven betyder, at aktieselskabslovens almindelige bestemmelser for proceduren i forbindelser med likvidation finder anvendelse, hvis en EGTS med hjemsted i Danmark skal opløses. Dette gælder både for en beslutning om opløsning i henhold til den for EGTS’en gældende aftale og for en tvangsmæssig opløsning i henhold til art. 14, stk. 1, i forordningen. Ved tvangsopløsning udpeger skifteretten en eller flere likvidatorer. For opløsning og likvidation gælder de almindelige regler for likvidation.
Endvidere betyder henvisningen til aktieselskabsloven, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at en EGTS med hjemsted i Danmark skal opløses efter proceduren i aktieselskabslovens § 117, hvis styrelsen ikke rettidigt modtager EGTS’ens reviderede årsrapport.
Dette sikrer, at der bliver de samme reaktionsmuligheder over for en EGTS med hjemsted i Danmark, som der er over for f.eks. aktieselskaber og anpartsselskaber, der ikke rettidigt indsender årsrapport i henhold til årsregnskabslovens regler.
Med henvisningen til, at aktieselskabslovens kapitel 14 finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger, der følger af en EGTS' særlige karakter, henses navnlig til, at en EGTS ikke har nogen generalforsamling eller bestyrelse. Hvis ikke andet følger af vedtægterne, er det forsamlingen, der træffer beslutning i de tilfælde, hvor beslutningskompetencen i henhold til aktieselskabsloven er henlagt til generalforsamlingen eller bestyrelsen.
I henhold til forordningens artikel 14, stk. 1, skal en kompetent ret eller myndighed kunne opløse en EGTS efter anmodning fra en kompetent myndighed med en berettiget interesse, hvis EGTS’en ikke længere opfylder kravene i forordningens artikel 1, stk. 2, eller artikel 7.
Myndigheden, der har anmodet skifteretten om at opløse en EGTS med hjemsted i Danmark, skal samtidig give både Erhvervs- og Byggestyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underretning om, at en anmodning om opløsning af EGTS’en er sendt til skifteretten. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer herefter EGTS’en som værende »under tvangsopløsning« og offentliggør dette i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens informationssystem.
Efter aktieselskabslovens § 160, stk. 1, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser, vurderingsberetninger i henhold til § 6 c og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes en række nærmere angivne personer, herunder bestyrelsesmedlemmer og direktører, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udførelsen af deres hverv har fået kundskab om. Endvidere straffes overtrædelse af en række specifikke bestemmelser i henhold til aktieselskabslovens § 161.
På denne baggrund foreslås det i stk. 1, at overtrædelser af § 5 i denne lov straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Dette svarer til, at aktieselskabslovens § 153 er strafpålagt med bøde ved samme lovs § 161.
I stk. 2 foreslås mulighed for i bekendtgørelser udstedt i medfør af § 6 at fastsætte bødestraf for overtrædelser af bestemmelser i bekendtgørelserne.
I stk. 3gives der mulighed for at pålægge EGTS`er straf for overtrædelse af bestemmelserne.
