Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 2166 af 29/11/2021

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Ecodesignloven Noter

Lov nr. 455 af 18. maj 2011 om energimærkning af energirelaterede produkter6) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 26. Loven træder i kraft den 20. juni 2011.

Stk. 2. Loven får virkning fra den 20. juli 2011. Indtil den 20. juli 2011 finder de hidtil gældende regler i lov om fremme af besparelser i energiforbruget anvendelse.

Stk. 3. Loven finder alene anvendelse på energirelaterede produkter, der er bragt i omsætning eller ibrugtaget den 20. juli 2011 eller senere.

Stk. 4. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler i lov om fremme af besparelser i energiforbruget, forbliver i kraft, indtil de erstattes af regler fastsat efter denne lov.

Lov nr. 580 af 18. juni 2012 (Reform af klagesystemet på natur og miljøområdet m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 28

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. (Udelades)

Lov nr. 86 af 28. januar 2014 (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 26

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2014, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-25.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser, der træffes, før loven træder i kraft. For sådanne klager finder de hidtidige regler anvendelse.

Lov nr. 1876 af 29. december 2015 (Skærpet håndhævelse af dokumentationskrav til ecodesign og energimærkning af energirelaterede produkter, justering af forpligtelsen til at lade udarbejde energimærkning for bygninger med ejerlejligheder, lettelse af vilkårene for godkendelse som bedre bolig-rådgiver og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder m.v.)9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

Lov nr. 1176 af 8. juni 2021 (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1020/2019/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning 765/2008/EF og 305/2011/EU m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 13, 15, 20, 21, 26-29, 31, 32, 34 og 43, § 2, nr. 6, 7, 9-11, 13-15, 18 og 20, og § 3, nr. 2-6, 9-14, 16, 19-21, 24, 25, 29, 31-35, 37, 40-42, 45, 48-50, 52, 54, 55 og 58-66, træder i kraft den 16. juli 2021.

Stk. 3. (Udelades)

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 3, § 7, stk. 3-5, § 13, stk. 4 og 6, og § 15, stk. 2, i lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 1. november 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 3, § 7, stk. 4-6, § 13, stk. 3 og 5, og § 15, stk. 2, i lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, 17, 39 og 43.

Stk. 5-6. (Udelades)

/ Rasmus Tengvad

Officielle noter
  1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning), EU-Tidende 2009, nr. L 285, side 10, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2002/EU af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 210. Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler, EF-Tidende 2000, nr. L 12, side 16. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 79, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 62, og dele af Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr, EU-Tidende 2008, nr. L 162, side 20. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1020/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning 765/2008/EF og 305/2011/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 169, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

  2. Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen "Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet" ændret til "Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet".

  3. Ved kongelig resolution af 22. juni 2018 blev ressortansvaret for markedsovervågning af miljøvenligt design af energirelaterede produkter overført fra klima-, energi- og forsyningsministeren til erhvervsministeren, jf. bekendtgørelse nr. 861 af 24. juni 2018 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene. Ressortansvaret er efter aftale mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Erhvervsministeriet nærmere afgrænset til, at følgende bestemmelser overføres til erhvervsministeren: Lovens § 10, § 11, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1 og 4-5. Det ligger implicit i overførslen af disse bestemmelser, at også andre bestemmelser i loven, der er relevante for udstedelse og administration af regler efter de overførte bestemmelser, vil kunne anvendes af erhvervsministeren. Det gælder f.eks. bestemmelser om formål, almindelige bestemmelser, delegation, gebyrfinansiering af statslige opgaver, sagsbehandling, klage, straf m.fl.

  4. Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for Energiklagenævnet overført fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til Miljøministeriet. Energiklagenævnet er herefter ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blevet ressortoverført til Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2017.

  5. Det må anses for en fejl, at ”Natur- og Miljøklagenævnet” ikke er ændret til ”Miljø- og Fødevareklagenævnet” i lovens § 14, stk. 1-6 og 8, ved lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fejlen vil blive søgt rettet ved førstkommende lejlighed.

  6. Lovændringen vedrører § 5, stk. 1, nr. 4 og 5, § 7, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 7, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 2, nr. 1, § 7, stk. 3, § 8, 1. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt. og § 10, stk. 2 og 3.

  7. Lovændringen vedrører § 14, stk. 2-4.

  8. Lovændringen vedrører § 14, stk. 5 og 6.

  9. Lovændringen vedrører § 11, stk. 4-6, § 12, stk. 1, og § 15, stk. 1, nr. 3.

  10. Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, en ændring overalt i loven, bortset fra § 10, stk. 1, og § 13, stk. 4 og 5, af ”Erhvervsministeren” til ”Kontrolmyndigheden”, ”erhvervsministeren” til ”kontrolmyndigheden”, og ”erhvervsministerens” til ”kontrolmyndighedens”, § 2, nr. 1-4, 7, 9-10, 14-17, § 3, stk. 2, § 4, stk. 1-3, § 7, stk. 2, nr. 1, § 7, stk. 3-4 og 6§ 7 a, § 8, stk. 2-3, overskriften til kapitel 3, ny overskrift før § 10, § 10, stk. 1-5, § 10 a, § 10 b, § 11, § 11 a, § 11 b, § 11 c, ny overskrift før § 12, § 12, stk. 1-2, overskriften til kapitel 4, § 13, stk. 1-4,, § 14, stk. 1-6 og 8 og kapitel 6.