Ecodesignloven § 7

Stk. 1 giver klima- og energiministeren hjemmel til at fastsætte krav om, at producenten af et energiforbrugende produkt skal udarbejde en overensstemmelseserklæring og fornøden dokumentation med henblik på at godtgøre, at produktet er i overensstemmelse med krav fastsat i medfør af §§ 5 og 6 eller en gennemførelseserklæring for pågældende produkt. Overensstemmelseserklæringen og dokumentationen skal foreligge, inden produktet introduceres i EU.

Med henblik på at udarbejde overensstemmelseserklæringen skal producenten, inden produktet introduceres i EU, vurdere produktets overensstemmelse med alle de relevante krav i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning, jf. direktivets artikel 8.

I overensstemmelseserklæringen sikrer og erklærer producenten, at det energiforbrugende produkt opfylder alle de relevante bestemmelser, både for så vidt angår specifikke og generiske krav, jf. direktivets artikel 5 og lovforslagets § 5.

Overensstemmelseserklæringen skal indeholde en række oplysninger, jf. direktivets bilag VI: Navn og adresse på producenten, beskrivelse af modellen, anvendte harmoniserede standarders referencer, øvrige anvendte tekniske standarder og specifikationer, henvisninger til anden fællesskabslovgivning, der indeholder bestemmelser om den anvendte CE-mærkning, navn på den person, der er bemyndiget til at forpligte producenten eller repræsentanten, samt vedkommendes underskrift.

Endvidere skal producenten inden introduktionen udarbejde dokumentation for, at produktet er i overensstemmelse med de nævnte krav. Erklæringen og dokumentationen opbevares af producenten og skal efter anmodning udleveres til den, der fører tilsyn med overholdelsen af kravene jf. § 8.

Medlemslandene har ifølge eco-designdirektivets artikel 9 pligt til at antage, at et korrekt CE-mærket produkt er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i gennemførelsesforanstaltningen (overensstemmelsesformodning). En producents egen dokumentation for måling og afprøvning vil således som udgangspunkt blive lagt til grund.

Dog kan klima- og energiministeren i medfør af stk. 2 fastsætte regler om, at producenten efter anmodning skal udføre måling og afprøvning af, om det energiforbrugende produkt overholder de fastsatte krav. Dette svarer til § 3, stk. 1, i lov om normer for energieffektivitet i energiforbrugende udstyr.

Der kan herunder fastsættes krav om, at producenten skal lade sine produkter udtage til måling og kontrol af en sagkyndig virksomhed eller godkendt institution som nævnt i stk. 5, og at de omhandlede produkter efter tilsynsmyndighedens anmodning skal indleveres til et bestemt prøvningssted eller afprøves på et hensigtsmæssigt sted, f.eks. fremstillings-, installations- eller salgsstedet. Fleksibiliteten med hensyn til prøvningsstedet er begrundet i ønsket om at begrænse de omkostninger, der er forbundet med afprøvningen, for både producenten og tilsynsmyndigheden.

Kontrolforanstaltningerne som nævnt i stk. 2 skal iværksættes, når den, der fører tilsyn med overholdelsen af reglerne, anmoder herom. Det er en betingelse for at anvende stk. 2, at forholdene giver anledning hertil. Bestemmelsen vil således finde anvendelse, hvis tilsynsmyndigheden finder grund til at betvivle rigtigheden af en overensstemmelseserklæring, og den allerede foreliggende dokumentation fra producenten ikke anses for tilstrækkelig til at bringe en afklaring.

Stk. 2 finder anvendelse ved introduktionen af et energiforbrugende produkt eller på et senere tidspunkt som et led i tilsynet efter § 10, stk. 1. Kontrollen kan iværksættes på initiativ af tilsynsmyndigheden eller på baggrund af informationer fra f.eks. Europa-Kommissionen eller et andet EU-medlemsland.

Foranstaltninger efter stk. 2 vil omfatte kontrol af teknisk dokumentation eller kontrolmålinger for udvalgte produkter. Kontrolmålinger vil blive tilrettelagt ved udvælgelse af et mindre antal eksemplarer.

Opgaven med at udføre måling og kontrolprøvning indebærer ikke en adgang for den sagkyndige virksomhed eller godkendte institution, der udfører målingen m.v., til at træffe afgørelser om et forhold, som omfattes af loven.

Om tilsynsmyndighedens adgang til erhvervslokaler for at udtage eksemplarer af et produkt henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 5.

Ifølge stk. 3 kan der fastsættes regler om, at producenten skal afholde udgifterne ved udtagelse, måling og kontrol.

Bestemmelsen svarer til § 17, stk. 2, i lov om fremme af energibesparelser i energiforbruget (energispareloven, lov nr. 450 af 31. maj 2000). Denne bestemmelse angår en helt tilsvarende situation, nemlig udtagelse af eksemplarer af produkter til måling og kontrol energiforbrug i produkter m.v., som omfattes af regler om energimærkning.

Bestemmelsen i § 17, stk. 2, i energispareloven er udmøntet således i bekendtgørelserne om energimærkning af apparater, at leverandøren uden betaling skal stille eksemplarer af apparater til rådighed for Energistyrelsen med henblik på måling og kontrol samt dække øvrige udgifter ved udtagelsen af de pågældende apparater. Hvis Energistyrelsen udtager eksemplarer hos forhandlere med henblik på måling og kontrol, skal leverandøren af det pågældende apparat ligeledes afholde alle udgifter herved. Energistyrelsens udgifter i forbindelse med måling og kontrol af apparaterne skal dækkes af leverandøren, medmindre målings- eller kontrolresultaterne bekræfter rigtigheden af leverandørens oplysninger. Leverandøren skal endvidere dække alle de udgifter ved udtagelse, måling og kontrol, som skyldes, at leverandøren har meddelt Energistyrelsen eller en bemyndiget sagkyndig institution m.v. urigtige eller vildledende oplysninger eller undladt at afgive nødvendige oplysninger.

Det forventes, at hjemlen i nærværende lovforslag vil blive udmøntet på tilsvarende måde som i energimærkningsbekendtgørelserne, således at blandt andet transportomkostninger forbundet med udtagelse til kontrol og måling i princippet altid skal afholdes af producenten. Det bemærkes, at kontrol af mindre produkter formentlig vil kunne foretages på selve udtagelsesstedet. Det forventes endvidere, at udgifter forbundet med kontrol og måling skal afholdes af producenten, medmindre kontrollen bekræfter producentens eller importørens oplysninger. I disse sidste tilfælde betaler tilsynsmyndigheden kontrolomkostningerne. Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i de almindelige bemærkninger vedrørende økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Bestemmelsen om omkostningsdækning i lovforslaget er udformet i overensstemmelse med bestemmelserne i energispareloven, da principperne i denne lov må anses for rimelige og mere tidssvarende end de lidt anderledes formulerede bestemmelser i § 4, stk. 5, i normloven, som er fra 1994.

Der kan fastsættes regler for, hvilke målemetoder og standarder der skal anvendes, jf. stk. 4. Sådanne regler vil fremgå af gennemførelsesforanstaltningerne og vil så vidt muligt blive udarbejdet i overensstemmelse med internationale eller fælleseuropæiske målestandarder eller andre anviste standarder. Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 2, i lov om normer for energieffektivitet i energiforbrugende udstyr.

I stk. 5 bemyndiges klima- og energiministeren til i særlige tilfælde at fastsætte krav om, at den erklæring, dokumentation, måling eller afprøvning, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal være verificeret eller skal være udført af en sagkyndig institution, virksomhed m.v., som er godkendt af tilsynsmyndigheden. Der kan være tale om en verifikation af hele erklæringen og den tilhørende dokumentation eller dele heraf. Verifikation indebærer, at et forhold godkendes af en virksomhed m.v., som har opnået akkrediteret certificering til at meddele en sådan godkendelse.

Kravet om verifikation følger af eco-designdirektivets artikel 8, stk. 2, hvorefter der i gennemførelsesforanstaltningerne kan stilles krav om verifikation i særlige tilfælde, hvor det er behørigt begrundet og står i forhold til risikoen. Med særlige tilfælde forstås tilfælde, der indebærer en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko. Som eksempler på tilfælde, hvor der i reglerne vil blive stillet krav om verifikation, kan nævnes kedler til fyring med naturgas, som allerede i dag er underlagt sådanne bestemmelser (Gasreglementets afsnit C-1), eller tilfælde hvor gennemførelsesforanstaltningerne indeholder krav om overholdelse af en grænseværdi for det enkelte produkts indhold eller emission af et sundhedsskadeligt stof.