Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 2166 af 29/11/2021

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Ecodesignloven § 5

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne kategorier af energirelaterede produkter, som bringes i omsætning, skal opfylde et eller flere af følgende krav:

  1. Krav til udnyttelsen af den anvendte energi.

  2. Miljøkrav.

  3. Krav om vurdering af produktets miljømæssige egenskaber og overvejelse af alternative designløsninger.

  4. Krav om, at den ansvarlige efter § 4 stiller energimæssige oplysninger om produktet til rådighed for forbrugere og andre, der håndterer, anvender eller genanvender det energirelaterede produkt.

  5. Krav om, at den ansvarlige efter § 4 stiller miljømæssige oplysninger om produktet til rådighed for forbrugere og andre, der håndterer, anvender eller genanvender det energirelaterede produkt.

Stk. 2. Regler fastsat efter stk. 1, nr. 2, 3 og 5, fastsættes efter forhandling med miljøministeren.