I medfør af § 44, stk. 1, § 53, § 53 a, § 56, stk. 3 og 4, § 67, § 80 og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, og efter forhandling med skatteministeren fastsættes:
Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller regummierer dæk, eller den der fra udlandet erhvervsmæssigt modtager dæk eller regummierede dæk med en sektionsbredde på minimum 5.00 tommer eller en fælgdiameter på minimum 8 tommer, eller massive gummiringe, betaler et gebyr til Miljøstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Fritaget for gebyr er:
Dæk, inkl. reservedæk, monteret på køretøjer, der modtages fra udlandet.
Dæk, inkl. reservedæk, der anvendes til montering ved fremstilling af nye køretøjer.
Udtjente dæk, der er importeret af en af Miljøstyrelsen anerkendt oparbejdningsvirksomhed, jf. § 20 til direkte oparbejdning.
Regummierede dæk, hvor det kan dokumenteres, at de udtjente dæk er indsamlet i Danmark, jf. § 16, stk. 3.
Dæk, hvor indehaveren genbruger dækket ved regummiering, hvad enten regummieringen sker i Danmark eller i udlandet.
Stk. 3. Regummieringsvirksomheder i Danmark skal føre et særskilt regnskab over antallet af karkasser, der importeres og eksporteres. Såfremt der netto er et overskud af karkasser fra import, skal der betales gebyr svarende til antallet af regummierede dæk, der produceres på dette overskud, jf. § 4.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Belastningsindeks: Også benævnt Loadindex (LI), angiver med en værdi, hvor meget vægt dækket er konstrueret til at bære.
Gebyrpligtige dæk: Dæk omfattet af gebyrpligten i § 1, jf. § 3.
Genanvendelse: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
Granulering: Behandlingsmetode, hvor udtjente dæk neddeles til granulat eller pulver, hvorved dækkene separeres i gummi, stål og tekstil.
Indsamlingsvirksomhed: Virksomhed, der enten henter eller modtager kasserede dæk, og som er registreringspligtig efter denne bekendtgørelse.
Karkasse: Et dæks bærende konstruktion hvorpå der pålægges slidbane. En karkasse er halvfabrikata til produktion af regummierede dæk.
Motordrevet køretøj: Som defineret i færdselsloven.
Nyttiggørelse: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
Oparbejdning: En proces hvor dækkene materialenyttiggøres ved hel eller delvis genanvendelse.
Oparbejdningsvirksomhed: Virksomhed, der helt eller delvist genanvender udtjente dæk og massive gummiringe eller indsamlingsvirksomhed, der forbehandler udtjente dæk og massive gummiringe med henblik på genanvendelse.
Pyrolyse: En termisk-kemisk behandlingsmetode under iltfrie forhold, hvorved dækkene omdannes til olie, carbon black og stål.
Påhængskøretøj: Som defineret i færdselsloven.
Regummiering: Hvor karkassen i et nedslidt dæk genbruges ved pålægning af en ny slidbane.
Det i § 1 nævnte gebyr udgør:
10,00 kr. pr. stk. for dæk med et belastningsindeks mindre end eller lig med 123 til anvendelse på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer hertil, samt dæk med fælgdiameter mindre end eller lig med 10 tommer.
10,00 kr. pr. stk. for regummierede dæk med dimensioner og belastningsindeks som angivet i nr. 1.
25,00 kr. pr. stk. for dæk med belastningsindeks på mere end 123 til anvendelse på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer hertil, samt dæk med fælgdiameter større end 10 og mindre end 19,5 tommer, som ikke er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1.
25,00 kr. pr. stk. for regummierede dæk med dimensioner og belastningsindeks som angivet i nr. 3.
75,00 kr. pr. stk. for dæk til anvendelse på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer hertil, som ikke er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, og med fælgdiameter større end eller lig med 19,5 og mindre end 24 tommer.
75,00 kr. pr. stk. for regummierede dæk med dimensioner som angivet i nr. 5.
225,00 kr. pr. stk. for dæk til anvendelse på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer hertil, som ikke er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, og med fælgdiameter større end eller lig med 24 tommer.
225,00 kr. pr. stk. for regummierede dæk med dimensioner som angivet i nr. 7.
Stk. 2. Den, der skal betale gebyr efter § 1, skal efter Skattestyrelsens anmodning levere tilstrækkelig dokumentation for, hvilken gebyrgruppe et dæk tilhører, jf. stk. 1, og for antallet af gebyrpligtige dæk. Hvis Skattestyrelsen vurderer, at dokumentationen ikke er tilstrækkelig, kan Skattestyrelsen, jf. § 13, fastsætte dette skønsmæssigt, baseret på en vægtbaseret sats svarende til den maksimale tilskudssats fastsat i § 22.
Virksomheder, der er omfattet af gebyrpligten i § 1, stk. 1, skal lade sig registrere hos Erhvervsstyrelsen via virk.dk.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen skal efter modtagelse af registreringen, jf. stk. 1, overføre de registrerede oplysninger til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen bekræfter registreringen over for virksomheden og tildeler de registrerede virksomheder et bevis for registreringen.
Stk. 3. Virksomheden skal meddele ændringer i de registrerede oplysninger, jf. stk. 1, til Erhvervsstyrelsen senest 8 dage efter, at ændringerne er konstateret af virksomheden. Erhvervsstyrelsen skal efter modtagelsen af ændringen overføre de registrerede ændringer til Skattestyrelsen.
Registrerede virksomheder er berettiget til fra udlandet eller fra anden registreret virksomhed at modtage gebyrpligtige dæk, uden at gebyret er berigtiget.
En gebyrperiode er et kalender-kvartal, jf. dog § 12.
Stk. 2. Registrerede virksomheder skal for en gebyrperiode opgøre det gebyrpligtige antal dæk fordelt på hver enkelt gebyrgruppe, jf. § 3, stk. 1, som summen af antallet af gebyrpligtige dæk, der i perioden er udleveret fra virksomheden, jf. dog § 7.
Stk. 3. Registrerede virksomheder, der udtager gebyrpligtige dæk til montering (udskiftning) på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer, skal medregne forbruget til udleveringen i opgørelsen efter stk. 2. Til forbruget skal også medregnes dæk, der monteres på køretøjer, som benyttes i den registrerede virksomhed.
I det gebyrpligtige antal dæk, opgjort efter § 6, fradrages:
Antallet af dæk, der er udleveret til en anden registreret virksomhed.
Antallet af nye dæk, der er leveret til udlandet.
Antallet af dæk, der i den registrerede virksomhed er udtaget til montering ved fremstilling af nye køretøjer, jf. § 1, stk. 2, nr. 2.
Virksomheder, der ikke er omfattet af registreringspligten, jf. § 4, kan af Skattestyrelsen få godtgjort gebyr for nye gebyrberigtigede dæk, der er leveret til udlandet.
Stk. 2. Virksomheder, der ikke er omfattet af registreringspligten, jf. § 5, kan af Skattestyrelsen få godtgjort gebyr for dæk, der er anvendt ved fremstilling af nye køretøjer.
Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over modtagelse, fremstilling og udlevering af gebyrpligtige dæk, jf. § 1, der kan danne grundlag for opgørelse af det i hver gebyrperiode, jf. § 6, stk. 1, opkrævede gebyr og for kontrollen med gebyrets korrekte betaling.
Stk. 2. Skattestyrelsen fastsætter nærmere regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse.
Stk. 3. Registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb.
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver gebyrperiode og senest ved udgangen af den følgende måned oplyse Skattestyrelsen om antallet af dæk, hvoraf virksomheden skal betale gebyr, jf. §§ 6 og 7. Angivelsen skal ske digitalt på skat.dk.
Gebyret for en gebyrperiode, jf. § 6, stk. 1, skal indbetales til Skattestyrelsen senest samtidig med angivelsen, jf. § 10.
Stk. 2. Skattestyrelsen kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler gebyret rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i stk. 1 angivne og kræve, at der stilles fuld sikkerhed for gebyrets betaling.
Skattestyrelsen kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler gebyret rettidigt, at give de i § 9 nævnte oplysninger for en kortere periode end kvartalet.
Opkrævning foretages af Skattestyrelsen i henhold til § 2, stk. 1, 3, 4 og 8, §§ 3-8 og 16-16 d i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
For betaling af gebyr efter denne bekendtgørelse hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, som forpagter eller på lignende måde driver virksomheden for egen regning.
Skattestyrelsen har med henblik på et tilsyn af om virksomheden overholder reglerne i denne bekendtgørelse, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i den registreringspligtige virksomhed, herunder adgang til at efterse virksomhedens forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk. 2. Den der er ansvarlig for en registreringspligtig virksomhed, samt de personer, der er beskæftiget i virksomheden, skal yde Skattestyrelsen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelse af de i stk. 1 nævnte eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på Skattestyrelsens anmodning udleveres eller indsendes til Skattestyrelsen.
Indsamling af dæk skal foretages miljømæssig forsvarligt.
Stk. 2. Der udbetales tilskud til dæk, der er indsamlet i Danmark. Ydelsen af tilskud er betinget af, at betingelserne i § 22 er opfyldt, og
at dækkene er omfattet af § 1,
at indsamlingsvirksomheden er registreret hos Miljøstyrelsen, jf. § 19,
at indsamlingsvirksomheden eller anden indsamlingsvirksomhed har indsamlet eller modtaget dækkene uden at have modtaget særskilt vederlag for håndteringen heraf, og
at indsamlingsvirksomheden har leveret de indsamlede dæk til en virksomhed, der oparbejder dæk, og som er anerkendt af Miljøstyrelsen efter § 20.
Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1-3 nævnte betingelser skal være opfyldt ved indsamling af dæk til regummiering, som er fritaget fra gebyr, jf. § 1, stk. 2, nr. 4.
Ansøgning om udbetaling af tilskud skal ske til Dækbranchens Miljøfond.
Stk. 2. Ansøgning om udbetaling af tilskud til indsamling af dæk skal ske i henhold til § 18. Ved ansøgning skal følgende oplyses:
Indsamlingsvirksomhedens og den i henhold til § 20 anerkendte virksomheds navn og adresse samt indsamlingsvirksomhedens CVR-nr. og P-nr.
En opgørelse af dæk, omfattet af § 1, angivet i kilo, inklusiv dokumentation som angivet i stk. 4, over mængden af dæk og massive gummiringe, der er leveret til en oparbejdningsvirksomhed, som er anerkendt af Miljøstyrelsen i henhold til § 20.
Oplysninger om oprindelsen af de indsamlede dæk med angivelse af affaldsproducenten og enhver virksomhed, der har leveret de indsamlede dæk, samt antallet af indsamlede dæk for hver leverandør med angivelse af leverandørenes og affaldsproducentens P-nr.
Stk. 3. Den i stk. 2, nr. 2, angivne dokumentation skal omfatte en opgørelse fra en oparbejdningsvirksomhed, over de fra en indsamlingsvirksomhed modtagne mængder af dæk angivet i kilo, og tidspunktet for leveringen af disse til virksomheden. Dokumentationen skal være underskrevet af oparbejdningsvirksomhedens ansvarlige ledelse og være forsynet med en påtegning af en statsautoriseret eller registreret revisor om de afgivne oplysningers rigtighed.
Stk. 4. Den i stk. 2, nr. 2, nævnte opgørelse kan udelades, såfremt de indsamlede dæk er leveret til en anerkendt oparbejdningsvirksomhed, der sender en månedlig opgørelse til Dækbranchens Miljøfond over de fra indsamlingsvirksomheden modtagne mængder og typer af dæk, jf. § 3, stk. 1, og oprindelsen af disse samt tidspunktet for leveringen af disse til oparbejdningsvirksomheden. Opgørelsen skal være underskrevet af den ansvarlige ledelse hos oparbejdningsvirksomheden og være påtegnet af en statsautoriseret eller registreret revisor, der skal bekræfte rigtigheden af de afgivne oplysninger.
Stk. 5. Ansøgning om udbetaling af tilskud skal være Dækbranchens Miljøfond i hænde senest 4 uger efter udløbet af den måned, hvor levering til en § 20 anerkendt virksomhed har fundet sted.
Stk. 6. Ansøgninger afvises, hvis de ikke indeholder de i denne bestemmelse omhandlede oplysninger eller dokumentation, jf. stk. 2-4, eller som modtages senere end den i stk. 5 nævnte frist.
Ansøgninger om tilskud til indsamling af dæk, jf. § 17, skal ske digitalt til Dækbranchens Miljøfond ved anvendelse af den digitale løsning, som Dækbranchens Miljøfond stiller til rådighed.
Stk. 2. Ansøgninger afvises, hvis de ikke indgives ved anvendelse af den digitale løsning, jf. stk. 1.
Stk. 3. Dækbranchens Miljøfond kan undlade at afvise en ansøgning om tilskud efter stk. 2, hvis der foreligger helt særlige forhold, som gør, at ansøger ikke forventes at kunne anvende den digitale løsning, jf. stk. 1.
Virksomheder, der foretager indsamling af kasserede dæk, skal være registreret hos Miljøstyrelsen.
Stk. 2. Anmodning om registrering skal indeholde følgende oplysninger:
Virksomhedens navn, adresse og CVR-nummer.
En opgørelse over virksomhedens lagerbeholdning af kasserede dæk, opgjort på datoen for anmodningens fremsendelse, og oplysning om, hvordan disse agtes nyttiggjort.
En fortegnelse over de regioner, hvor virksomheden planlægger at foretage indsamling af kasserede dæk.
Virksomheder, der oparbejder udtjente dæk eller massive gummiringe, hvortil der ydes tilskud til indsamling efter §§ 16-18, skal være anerkendt af Miljøstyrelsen.
Stk. 2. Miljøstyrelsen anerkender efter anmodning virksomheder, jf. stk. 1. Ved anmodning skal følgende dokumenteres:
Virksomheden er i drift og oparbejder udtjente dæk ved granulering eller pyrolyse.
Virksomheden oparbejder samtlige modtagne dæk og massive gummiringe, hvortil der ydes tilskud, i henhold til § 16.
Den samlede genanvendelsesgrad er som minimum 50 %, jf. beregningsmetoden i bilag 1.
Produkterne fra virksomhedens proces overholder kravene i bilag 2.
Virksomheden genanvender enten selv produkterne fra deres oparbejdningsproces eller afsætter produkterne til virksomheder med henblik på genanvendelse.
Stk. 3. Anmodningen, jf. stk. 2, skal desuden være medsendt dokumentation for, at virksomheden har miljøgodkendelse til at foretage oparbejdning af dæk.
Stk. 4. Miljøstyrelsen afgør, om dokumentationen er tilstrækkelig til, at virksomheden kan anerkendes som oparbejdningsvirksomhed.
Stk. 5. Anerkendelsen er gyldig i 5 år fra anerkendelsesdatoen. Anerkendte virksomheder skal mindst hvert 5. år indsende dokumentation for genanvendelsesgrad til Miljøstyrelsen samt redegøre for, til hvilke formål produkterne fra genanvendelsesprocessen anvendes eller afsættes til.
Stk. 6. De anerkendte virksomheder skal på forlangende indsende fornyet dokumentation for genanvendelsesgraden og afsætning af produkter.
Stk. 7. Såfremt en virksomhed er nyetableret og ikke kan fremvise dokumentation for overholdelse af stk. 2, nr. 2-5, kan Miljøstyrelsen meddele én tidsbegrænset anerkendelse af en varighed på et halvt år efter særlig anmodning og dokumentation. En tidsbegrænset anerkendelse kan under særlige omstændigheder forlænges i én periode på et halvt år. Miljøstyrelsen kan kræve dokumentation for overholdelse af stk. 2, nr. 2-5, når virksomheden har været i drift i en periode.
Hvis en virksomhed ikke opfylder betingelserne i § 20, kan Miljøstyrelsen ophæve virksomhedens anerkendelse meddelt i henhold hertil.
Stk. 2. Hvis en virksomhed undlader at efterkomme en anmodning fra Miljøstyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 53 b, om at sende dokumentation for, at betingelserne i § 20 fortsat er opfyldt, kan Miljøstyrelsen ophæve virksomhedens anerkendelse meddelt i henhold til § 20.
Der ydes udelukkende tilskud til indsamling af udtjente dæk, som leveres til oparbejdning på en virksomhed, der er anerkendt efter § 20.
Stk. 2. Det maksimale tilskud udgør 1,43 kr. pr. kg indsamlede dæk omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1-6, og 1,98 kr. pr. kg indsamlet dæk omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7-8. Tilskudssatsen gradueres i forhold til graden af genanvendelse, som den enkelte oparbejdningsvirksomhed kan dokumentere i henhold til § 20. Genanvendelsesgraden opgøres i henhold til bilag 3.
Stk. 3. Ændres genanvendelsesgraden og ønskes tilskudssatsen fastsat på ny, skal den anerkendte virksomhed indsende fornyet dokumentation.
Tilskud ydes månedligt af Dækbranchens Miljøfond.
Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til erhvervsmæssig indsamling af dæk, der modtages fra udlandet, medmindre det kan godtgøres, at disse er gebyrberigtigede, jf. § 1.
Tilskud, der er udbetalt, uden at betingelserne i §§ 16-20 er opfyldt, skal tilbagebetales, jf. dog § 25. Beløbet skal tilbagebetales senest 14 dage efter, at Miljøstyrelsen skriftligt har fremsat krav herom.
Stk. 2. Tilbagebetales beløbet ikke rettidigt, jf. stk. 1, skal der betales rente heraf. Forrentningen sker fra det tidspunkt, hvor beløbet skulle være tilbagebetalt. Beløbet forrentes med 1,3 % i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skulle have været betalt til Miljøstyrelsen, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. For tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der ejer, forpagter eller på lignende måde driver virksomheden for egen regning.
Miljøstyrelsen kan bestemme, at § 24 ikke finder anvendelse, når det forhold, der udløser tilbagebetalingspligten, har underordnet betydning.
Administration i henhold til kapitel 1, herunder opkrævning af gebyr, og tilsyn med overholdelsen af dette kapitel, udøves af Skattestyrelsen.
Stk. 2. Afgørelser, truffet af Skattestyrelsen, kan indbringes for Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 11.
Administration og tilsyn i henhold til kapitel 2 udøves af Miljøstyrelsen og Dækbranchens Miljøfond.
Stk. 2. Alle tilfælde, hvor Dækbranchens Miljøfond ikke finder betingelserne for registrering eller udbetaling af tilskud i henhold til kapitel 2 opfyldt, eller hvor der opstår tvivlsspørgsmål, forelægges snarest Miljøstyrelsen til afgørelse.
Stk. 3. Miljøstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Dækbranchens Miljøfond skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand vedrørende spørgsmål inden for den del af bekendtgørelsens anvendelsesområde, som vedrører Dækbranchens Miljøfonds virkeområde.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der
undlader at foretage anmeldelse efter § 4, stk. 1 og 3, eller føre regnskab efter § 9, stk. 1,
overtræder regler fastsat i medfør af § 9, stk. 2,
undlader at efterkomme et pålæg, der er meddelt i henhold til § 13,
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger til brug for kontrollen med gebyret, eller
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilskud efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 110 a finder anvendelse i sager om de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte overtrædelser, som ikke skønnes at medføre højere straf end bøde.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1347 af 21. november 2016 om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk ophæves.
Stk. 3. Verserende sager i henhold til bekendtgørelse nr. 1347 af 21. november 2016 om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk færdigbehandles efter reglerne i denne.
/ Christian Bruhn Rieper
Bilag 1
Som dokumentation for en oparbejdningsproces opstilles der en energi- og massebalance for processen og anvendelsesformål for produkterne fra processen opgøres. På basis heraf henføres produkterne fra processen til henholdsvis genanvendelse og nyttiggørelse, herunder materialenyttiggørelse og nyttiggørelse til energiformål, jf. bekendtgørelse om affald.
Genanvendelsesgraden beregnes ud fra følgende formel:
G = NGA/Dæktot
Hvor:
G= genanvendelsesgraden i procent
NGA = Massen af dækmateriale som genanvendes i kg
Dæktot = Massen af dæk der totalt oparbejdes i kg
I bekendtgørelse om affald bilag 5 fremgår det, at komponenter fra pyrolyseprocesser kan henregnes til genanvendelse, såfremt disse anvendes som kemikalier.
Bilag 2
Gummi og stål skal være separeret efter endt behandlingsproces. Forurening med frit stål i faste materialer fra processen (gummi eller Carbon Black) må være max. 0,5 % (w/w).
Genanvendelseskrav specifikt for granulering
Granuleringsprocesser skal yderligere overholde følgende krav:
Indholdet af PAH’er i granulatet må ikke overstige 3 mg / kg (0,0003 % efter vægt) af hvert af de nedenstående stoffer:
(a) Benzo[a]pyren (BaP) CAS No 50-32-8
(b) Benzo[e]pyren (BeP) CAS No 192-97-2
(c) Benzo[a]anthracen (BaA) CAS No 56-55-3
(d) Chrysen (CHR) CAS No 218-01-9
(e) Benzo[b]fluoranthen (BbFA) CAS No 205-99-2
(f) Benzo[j]fluoranthen (BjFA) CAS No 205-82-3
(g) Benzo[k]fluoranthen (BkFA) CAS No 207-08-9
(h) Dibenzo[a,h]anthracen (DBAhA) CAS No 53-70-3
Til bestemmelse af PAH-indholdet skal anvendes GC/MS-analysemetode med ekstraktion med toluen. Producenten eller importøren skal mindst én gang årligt kontrollere, at grænserne er overholdt.
Indhold af ftalater i granulatet må ikke overstige 0,1 % efter vægt af hvert af de nedenstående stoffer:
(a) Bis (2-ethylhexyl) phthalat (DEHP), CAS No 117-81-7
(b) Dibutyl phthalat (DBP), CAS No 84-74-2
(c) Benzyl butyl phthalat (BBP), CAS No 85-68-7
Til bestemmelse af ftalatindholdet anvendes DS-ISO 8124-6 eller tilsvarende standard. Producenten eller importøren skal mindst 1 gang årligt kontrollere, at grænserne er overholdt.
Udvaskning af Zn fra granulat må ikke overstige 0,5 mg/l målt efter DIN 18035-7.
Genanvendelseskrav specifikt for pyrolyse
Pyrolytiske processer skal yderligere overholde følgende krav:
Carbon Black skal have en sådan kvalitet, at det kan afsættes som alternativ til virgint produceret Carbon Black til fremstilling af dæk eller tilsvarende højværdiprodukter.
Indholdet af PAH i olier fra pyrolyseprocessen, som genanvendes som kemikalier, må maksimalt indeholde:
1 mg/kg benzo[a]pyren
10 mg/kg af følgende PAH’er tilsammen:
• Benzo[a]pyren (BaP); CAS nr. 50-32-8
• Benzo[e]pyren (BeP); CAS nr. 192-97-2
• Benzo[a]anthracen (BaA); CAS nr. 56-55-3
• Chrysen (CHR); CAS nr. 218-01-9
• Benzo(b)fluoranthen (BbFA); CAS nr. 205-99-2
• Benzo(j)fluoranthen (BjFA); CAS nr. 205-82-3
• Benzo(k)fluoranthen (BkFA); CAS nr. 207-08-9
• Dibenzo(a, h)anthracen (DBAhA); CAS nr. 53-70-3
For bestemmelse af PAH i olier anvendes standardmetoden EN 16143:2013 eller tilsvarende standard.
Indhold af PAH i Carbon Black fra pyrolyseprocessen må ikke overstige 3 mg / kg (0,0003 % efter vægt) af hvert af de nedenstående stoffer:
(a) Benzo[a]pyren (BaP) CAS No 50-32-8
(b) Benzo[e]pyren (BeP) CAS No 192-97-2
(c) Benzo[a]anthracen (BaA) CAS No 56-55-3
(d) Chrysen (CHR) CAS No 218-01-9
(e) Benzo[b]fluoranthen (BbFA) CAS No 205-99-2
(f) Benzo[j]fluoranthen (BjFA) CAS No 205-82-3
(g) Benzo[k]fluoranthen (BkFA) CAS No 207-08-9
(h) Dibenzo[a,h]anthracen (DBAhA) CAS No 53-70-3
Til bestemmelse af PAH-indholdet skal anvendes GC/MS- analysemetode med ekstraktion med toluen.
Producenten eller importøren skal mindst én gang årligt kontrollere, at grænserne er overholdt.
Bilag 3
Ved oparbejdningsprocesser er den del af nyttiggørelsen, der kan karakteriseres som genanvendelse (iflg. affaldsdefinitionerne), bestemmende for størrelsen af tilskuddet til indsamleren. Tilskudsstørrelsen kan fastlægges som et kontinuum således at:
X % genanvendelse = X % tilskud.