Dyrlægeloven § 5

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd og Retslægerådet nægte at meddele en person autorisation som dyrlæge, såfremt den pågældende må antages at være uegnet til at udøve dyrlægegerning på grund af legemlige eller sjælelige mangler. Autorisation kan endvidere nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 2. Den, der nægtes autorisation, kan forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Ministeren skal vejlede den pågældende om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Forarbejder til Dyrlægeloven § 5

Retsinformation

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 viderefører i moderniseret form § 5, stk. 5, i lov om dyrlægegerning m.v.

Det fremgår, at autorisation kan nægtes meddelt personer, der på grund af legemlige og sjælelige mangler må antages at være uegnet til at udøve dyrlægegerning. Bestemmelsen dækker f.eks. sindssygdom, anden sjælelig svækkelse eller misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Autorisation kan også nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. En lignende bestemmelse findes i § 2, stk. 3, i lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 19. april 2001.

Bestemmelsen i stk. 2 er ny, og det foreslås, at personer, der i de i stk. 1 nævnte tilfælde nægtes meddelelse af autorisation, har ret til at forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Begrundelsen for forslaget er, at det at nægte en person autorisation som dyrlæge må anses for at være lige så indgribende for personen, som det at få frataget en autorisation. Bestemmelsen om domstolsprøvelse er parallel til lovforslagets § 22 om fratagelse af dyrlægers autorisation eller rettigheder.