Dyrlægeloven § 36c

Dyrlæger betaler til dækning af omkostninger ved kontrol med overholdelse af dyrlægers anmeldepligt vedrørende smitsomme husdyrsygdomme et årligt beløb på 2.063 kr., hvis dyrlægen pr. 1. juli er registreret i VetStat (Dyrlægeregistret) med mindst én sundhedsrådgivningsaftale eller pr. 1. juli er registreret i VetStat som tilknyttet en dyrlægepraksis og inden for perioden fra den 1. januar til og med den 30. juni er registreret med mindst ti ordinationer i VetStat til andre dyregrupper end dyregrupperne »hest« og »kæledyr«.

Stk. 2. Beløbet i stk. 1 bliver årligt pr. 1. januar pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om opkrævning efter stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om helt eller delvis at undlade opkrævning efter stk. 1.

Forarbejder til Dyrlægeloven § 36c

Retsinformation

Den foreslåede bestemmelse viderefører § 18 a i lov om dyrlægegerning m.v.

Bestemmelsen regulerer proceduren ved delegation af beføjelser.

Ministeren har i overensstemmelse med almindelig praksis altid adgang til at fastlægge forholdene for institutioner m.v., der hører under ministerens forretningsområde, herunder også adgangen til at videredelegere sine beføjelser til disse institutioner m.v.

Ønskes varetagelsen af opgaver udlagt til institutioner under andre ministerier eller til kommunale institutioner, vil dette ske efter forhandling med vedkommende minister eller kommunale organisation.

Bestemmelsen indeholder også mulighed for at fastsætte regler om klage, herunder afskæring af klageadgang. Denne beføjelse vil som hidtil blive udnyttet i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige to-instansprincip, hvorefter hovedreglen er, at en administrativ afgørelse i almindelighed kan påklages en gang til højere administrativ myndighed.

Der gives med bestemmelsen hjemmel til remonstration, d.v.s. at den myndighed, der har truffet en afgørelse, kan genoptage sagen og eventuelt træffe en ny afgørelse, selvom der er indgivet en klage.

Myndigheden vil således kunne træffe en ny realitetsafgørelse, der giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal færdigbehandles eller hjemvises til rekursinstansen. Denne nye afgørelse kan også påklages til rekursinstansen. Det må derfor betragtes som en administrativ lettelse både for myndigheden og for borgerne, at en myndighed har hjemmel til remonstration.

Det har hidtil været vurderingen, at remonstration kunne ske i alle tilfælde uden formel hjemmel. Folketingets Ombudsmand har imidlertid givet udtryk for, at remonstration i tilfælde, hvor der er indgivet klage, efter hans opfattelse kræver udtrykkelig hjemmel. Denne udtrykkelige hjemmel findes i bestemmelsen.