Dyrevelfærdsloven § 50

Efter dyreværnslovens § 24 har politiet, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation adgang uden retskendelse til et dyrehold. Politiet kan om fornødent tage en sagkyndig med.

I henhold til dyreværnslovens § 24 a, stk. 3, har personer ansat i eller under Miljø- og Fødevareministeriet og privatpraktiserende dyrlæger, der af Fødevarestyrelsen er bemyndiget hertil, i det omfang varetagelsen af kontrolopgaver, som nævnt i lovens § 24, stk. 1 og 2, kræver det, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler og dokumenter. Det samme gælder sagkyndige fra Europa-Kommissionen i samarbejde med de nævnte personer. Det fremgå endvidere af dyreværnslovens § 24 a, stk. 5, at politiet om nødvendigt yder bistand hertil, og at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte nærmere regler herom.

Der henvises til afsnit 2.15.1. i de almindelige bemærkninger.

Lovforslagets § 50, stk. 1, viderefører indholdsmæssigt dyreværnslovens 24 a, stk. 3, dog er formuleringen tilpasset den tilsvarende bestemmelse i § 65, stk. 1, i lov om hold af dyr. Der vil således som hidtil være tale om en tilsynsbeføjelse uden for strafferetsplejen.

Med lovforslagets § 50, stk. 1, foreslås, at tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, som er fastsat i medfør af loven eller Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov.

Opgaven som tilsynsmyndighed på dyrevelfærdsområdet er aktuelt fordelt på 3 statslige myndigheder: Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen og politiet. Fødevarestyrelsen varetager som udgangspunkt kontrolopgaverne på dyrevelfærdsområdet, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1614 af 18. december 2018 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser, Landbrugsstyrelsen varetager enkelte dyrevelfærdsmæssige kontrolopgaver, som har relation til EU-reglerne om landbrugsstøtte, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser, og endvidere varetager politiet tilsynsopgaver i medfør af lovforslagets § 17, stk. 2, og §§ 40 og § 41 samt §§ 5 og 31 i bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport. Såvel politiet som øvrige tilsynsmyndigheder vil således i samme omfang som hidtil have adgang uden retskendelse.

Med udtrykket "personer, der er særligt bemyndiget hertil" gives der mulighed for, at andre, såsom repræsentanter for EU-Kommissionen og EU’s Revisionsret, ifølge med repræsentanter for danske myndigheder kan medvirke ved kontrollen. Denne mulighed indebærer ikke, at de pågældende EU-repræsentanter kan træffe beslutninger inden for lovens område. Sådanne beslutninger kan kun træffes af de danske myndigheder. Bestemmelsen giver ligeledes mulighed for, at tilsynsmyndigheden i nødvendigt omfang kan inddrage personer med særlig fagkundskab i kontrollen. Eksempelvis vil politiet ved varetagelsen af dyrevelfærdsmæssige opgaver som hidtil kunne lade sig bistå af en dyrlæge eller anden sagkyndig.

Repræsentanter for tilsynsmyndigheden og bemyndigede personer skal forevise nødvendig legitimation for den ansvarlige eller en repræsentant for denne. Som udgangspunkt skal det ske, inden kontrollen påbegyndes, men er ejeren eller en repræsentant for denne ikke til stede, kan kontrollen gennemføres uden at forevise legitimation. Kommer ejeren eller en repræsentant for denne til stede senere, forevises legitimationen på det tidspunkt.

Kontrollen kan ske uden retskendelse og skal gennemføres i overensstemmelse med retssikkerhedsloven. Retssikkerhedslovens kapitel 2 og 3 finder efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består i husundersøgelse eller undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer.

Formålet med retssikkerhedsloven er at sikre borgeres og virksomheders rettigheder, når myndigheder anvender tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Loven øger virksomhedernes retssikkerhed ved bl.a. at stille krav i forhold til varsel, bistand, repræsentation og skriftlig information.

Alle borgere og private virksomheder er beskyttet af retssikkerhedsloven. Offentlige virksomheder, lokaler på private virksomheder med fuld offentlig adgang (f.eks. butikslokaler) samt kontrol, der alene foretages i det fri eller på marker, er ikke omfattet af alle bestemmelser i loven. Hvis der er tale om rekvireret kontrol, er den ikke omfattet af varslingsreglerne i retssikkerhedsloven.

Kontrollen skal efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1 og 2, som udgangspunkt varsles og begrundes over for borgeren mindst 14 dage før kontroltidspunktet. Begrundelsen skal forklare lovhjemlen og den konkrete anledning til den forestående kontrol. Disse krav opfyldes ved at sende et varslingsbrev mindst 14 dage, før kontrollen foretages. I visse tilfælde kan der efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, dog foretages en kontrol uden varsling. Det gælder bl.a. i tilfælde, hvor formålet med kontrollen vil forspildes ved varsling eller kontrollen i henhold fællesskabsregler skal gennemføres uvarslet.

Hvis der før eller i forbindelse med kontrolbesøget foreligger eller opstår begrundet mistanke om et strafbart forhold, kan der ikke som led i kontrollen ske adgang uden retskendelse med henblik på at dokumentere det strafbare forhold. Spørgsmålet om adgang skal i så fald behandles af domstolene efter retsplejelovens regler om ransagning.

Retten til adgang uden retskendelse omfatter såvel offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler, såsom landbrugsbedrifter og virksomheder m.v., herunder lokaler og køretøjer, der anvendes som led i virksomheden. Tilsynsmyndighederne har endvidere ret til at gøre sig bekendt med alt skriftligt materiale, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, i det omfang det skønnes nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbevaringssted. Det bemærkes, at kontrollen ofte gennemføres på lokaliteter, hvor en opdeling i en privat og en forretningsmæssig del ikke er mulig. Det er derfor ikke muligt i at begrænse adgangen til kontrol inklusive retten til at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del. Dette gælder også i situationer, hvor kontrollen gennemføres for at vurdere, om der på stedet er erhvervsmæssige aktiviteter omfattet af dyrevelfærdslovgivningen.

Bestemmelsen finder også anvendelse i situationer, hvor det af dyrevelfærdsmæssige grunde skønnes nødvendigt for tilsynsmyndigheden at skaffe sig hurtig adgang til privat ejendomme med hold af familie- og hobbydyr. Dette omfatter bl.a. tilfælde, hvor der fra offentligheden er modtaget oplysninger om mulige dyrevelfærdsmæssigt betænkelige forhold. Sådanne oplysningerne kan være tilstrækkelig troværdige til at kræve opfølgning fra tilsynsmyndigheden, uden at være tilstrækkeligt underbyggede til en ransagningskendelse efter retsplejeloven. I sådanne tilfælde kan der opstå akut behov for tilsynsmyndigheden til at skaffe sig adgang, hvis der eksempelvis ikke er personer til stede i private ejendom.

I henhold til den foreslåede § 50, stk. 2, har politiet, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et dyrehold. Politiet kan om fornødent tage en sagkyndig med. Den foreslåede bestemmelse viderefører dyreværnslovens § 24 og indebærer, at politiet ved varetagelsen af opgaver inden for dyrevelfærdslovens område i uændret omfang har adgang uden retskendelse til såvel erhvervsmæssige som private dyrehold, og at politiet fortsat kan medbringe sagkyndige ved kontrollen. Dette kan eksempelvis være en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen som veterinærfaglig bistand eller en person med erfaring i håndtering af særlige dyr. Ligesom ved adgang uden retskendelse i henhold til stk. 1 er der tale om tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, og i begge tilfælde er formålet at sikre en effektiv beskyttelse af dyr.

Offentlige myndigheder har som udgangspunkt ikke ret til at anvende magt. I den forbindelse omfatter magtanvendelse også tilsynsmyndigheders ret til at skaffe sig adgang til privat ejendom, hvis det forudsætter behov for at gennembryde eller fjerne hindringer som eksempelvis en låst dør eller en ejer, som nægter tilsynsmyndigheden adgang. I sådanne situationer er det kun politiet, som er tillagt magtanvendelsesbeføjelser til at gennemtvinge retten til adgang uden retskendelse.

Da der kan opstå situationer, hvor sådan magtanvendelse er nødvendig, fastsætter lovforslagets § 50, stk. 3, der er en videreførelse af dyreværnslovens § 24 a, stk. 5, at politiet om nødvendigt kan yde tilsynsmyndigheder og særligt bemyndigede personer bistand til bistand til adgang i medfør af den foreslåede bestemmelses stk. 1, og at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler herom. Med bestemmelsen gives der således mulighed for, at tilsynsmyndigheden med bistand fra politiet kan få adgang, hvis det er nødvendigt at gennembryde eller fjerne hindringer for at kunne varetage opgaver inden for dyrevelfærdslovens anvendelsesområde.