LBK nr 994 af 30/06/2025
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Dyrevelfærdsloven § 30
Erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr må kun drives med tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Det samme gælder for drift af dyrepensioner og dyreinternater samt formidling af dyr. Tilladelsen skal angive, hvilke dyrearter den omfatter. Tilladelsen kan tilbagekaldes, når særlige forhold taler for det.
Stk. 2. Ved meddelelse af tilladelser efter stk. 1 kan ministeren fastsætte vilkår med henblik på at sikre overholdelse af bestemmelser fastsat i medfør af stk. 4.
Stk. 3. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på landbrugsdyr og dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger deraf.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om indretning og drift af virksomheden, herunder om krav, der kan stilles til personalet, og om tilsyn.
Forarbejder til Dyrevelfærdsloven § 30
RetsinformationDet fremgår af dyreværnslovens § 18, stk. 1, at erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr kun må drives med tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Det samme gælder for drift af dyrepensioner og dyreinternater samt formidling af dyr. I medfør af bestemmelsen skal en tilladelse angive hvilke dyr, den omfatter. Endvidere kan tilladelsen tilbagekaldes, når særlige forhold taler for det. Der henvises til afsnit 2.9.1 i de almindelige bemærkninger.
Med lovforslagets § 30, stk. 1, foreslås det, at erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr kun må drives med tilladelse fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Det samme gælder for drift af dyrepensioner og dyreinternater samt formidling af dyr. Tilladelsen kan tilbagekaldes, når særlige forhold taler for det.
I medfør af bestemmelsen skal en tilladelse angive, hvilke dyr den omfatter. Ved afgørelsen af, om tilladelsen skal tilbagekaldes, lægges der blot vægt på det afgørende, nemlig om dyrene passes uforsvarligt, og om det derfor synes betænkeligt at lade virksomheden fortsætte. Den uforsvarlige pasning kan bestå i utilstrækkeligt foder og pasning, overanstrengelse eller vanrøgt, eller den kan bestå i, at en af lovens øvrige bestemmelser, der sikrer dyrenes forsvarlige behandling, er overtrådt.
Lovforslagets § 30, stk. 1, er en videreførelse af dyreværnslovens § 18, stk. 1.
Kravet om tilladelse i lovforslagets § 30, stk. 1, vil fortsat omfatte erhvervsmæssig handel med dyr, uanset hvorfra virksomheden drives. Kravet vil eksempelvis fortsat omfatte både hundehandlere, der rejser fra sted til sted, hundeopdrættere eller hundehandlere med fast salgssted og dyrehandlere, som sælger fra fast butik. Endvidere vil der fortsat kræves tilladelse til drift af dyrepensioner og dyreinternater, uanset om driften har erhvervsmæssig karakter samt formidling af dyr, jf. lovforslagets § 30, stk. 1, 2. pkt. Dyreinternater, der er drevet af dyreværnsorganisationer, hvor frivillige ulønnet tilser dyrene, og køberne kun betaler, de omkostninger, som internatet har haft (f.eks. vaccination eller sterilisation af dyr), vil således også skulle have tilladelse, selvom internatet ikke tjener på driften. En ren lejlighedsvis formidling vil dog ikke være omfattet af bestemmelsen.
Lovforslagets § 30, stk. 2, er ny og indebærer, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling ved meddelelse af tilladelser efter stk. 1 kan fastsætte vilkår med henblik på at sikre overholdelse af bestemmelser fastsat i medfør af den foreslåede § 30, stk. 4.
Bestemmelsen indebærer, at der vil kunne fastsættes individuelle vilkår, som relaterer sig til forhold, som ikke fremgår af regler udstedt i medfør af lovforslagets § 30, stk. 4, og at tilsidesættelse af de fastsatte vilkår i tilladelsen vil kunne straffes, jf. lovforslagets § 58, stk. 4, nr. 5. Det kan f.eks. dreje sig om vilkår om, at den virksomhedsansvarlige skal oplyse den tilsynsførende dyrlæges navn til Fødevarestyrelsen inden for en given frist, såfremt dyrlægen ikke er kendt ved meddelelse af tilladelse til virksomhed.
Ifølge dyreværnslovens § 18, stk. 4, finder § 18, stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse på handel med og opdræt af dyr til landbrugsformål.
Lovforslagets § 30, stk. 3, går videre end dyreværnslovens § 18, stk. 4, idet den for landbrugsdyr ud over handel og opdræt også undtager pensioner, internater og formidling af disse dyr.
Dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf har ikke tidligere været undtaget fra kravet om tilladelse, jf. dyreværnslovens § 18, stk. 1. Det foreslås, at dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf ikke længere skal være omfattet af kravet om tilladelse, jf. lovforslagets § 30, stk. 1, idet der siden dyreværnslovens vedtagelse er vedtaget lov om hold af heste, som finder anvendelse på alle hestehold, herunder hestepensioner m.v., der jf. definitionen af heste i lov om hold af heste omfatter hold af dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf. Disse indgår allerede i Fødevarestyrelsens velfærdskontrol, hvorfor det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der ikke er behov for at stille yderligere krav til disse erhvervsmæssige hold af dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf. Bestemmelserne i lov om hold af heste påtænkes videreført i en bekendtgørelse, dog vil bestemmelserne om ansvarsforsikring af løsgående heste blive videreført i lov om mark- og vejfred.
Det fremgår af lovforslagets § 30, stk. 4, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om indretning og drift af virksomheden (virksomheder m.v. som nævnt i stk. 1), herunder om krav, der kan stilles til personalet, og om tilsyn.
Lovforslagets § 30, stk. 4, viderefører således dyreværnslovens § 18, stk. 2. Dog er bemyndigelsen til at fastsætte krav om uddannelse for personale indeholdt i lovforslagets § 21.
Med den foreslåede § 30, stk. 4, vil der kunne fastsættes regler om bl.a. krav om visse kompetencer, uden at der er tale om et egentligt uddannelseskrav, der kan stilles til personalet, dvs. den gruppe af personale, som ikke har det daglige ansvar for virksomheden, og som heller ikke skal give vejledning til købere af dyr, f.eks. personale, som skal have den fornødne erfaring med andre dele af virksomhedens drift. Herudover kan der være tale om andre krav end uddannelse, som stilles til den virksomhedsansvarlige, som f.eks. instruktionspligt overfor andet personale i virksomheden. For egentlige uddannelseskrav til den virksomhedsansvarlige og visse andre personer, der håndterer dyr eller yder rådgivning om hold af dyr, henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 21.
For så vidt angår tilsyn vil der kunne stilles krav om, at der til virksomheden tilknyttes en tilsynsførende dyrlæge, typisk en praktiserende dyrlæge.
Bemyndigelsen i dyreværnslovens § 18, stk. 2, er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 132 af 26. februar 2018 om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater samt bekendtgørelse nr. 1366 af 1. december 2017 om erhvervsmæssig handel med dyr, som forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler, der er fastsat i medfør af den foreslåede § 30, jf. lovforslagets § 70, stk. 4.